»Jeg kan fortælle, at vi for nylig valgte at maskere moderen til de to børn, der indebrændte i Kokkedal. Det gjorde vi ud fra et almindeligt menneskeligt hensyn til, at hun ikke har gjort noget.«
Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, til Journalisten.dk

DET ERRENDE, at Ekstra Bladet besluttede ikke at vise et genkendeligt billede af moren til de to børn, der på tragisk vis indebrændte ved juletid. Argumentet var, som det ses ovenfor, at det var der ingen grund til, når hun ikke havde gjort noget.

Men ud fra samme smukke ræsonnement burde der heller ikke være nogen grund til at bringe et billede af den mand fra Herning, som en af de første dage i det nye år blev varetægtsfængslet og sigtet for mordet på en 20-årig kvinde, som nytårsnat blev voldtaget og myrdet. For politiets DNA-analyser har vist, at intet pegede på manden som morderen, og derfor er han nu løsladt.

Alligevel valgte tabloid-avisen på sin forside og på spisesedler i hele landet at bringe et letgenkendeligt billede af manden, da han blev fængslet, selv om manden hverken var dømt endsige tiltalt.

Medierne har magten til at kunne ødelægge folks liv, hvis de vil. Hvis det er det, man vil, skal det ikke bare være yderst velbegrundet og veldokumenteret; det skal også foregå inden for de grundlæggende presseetiske rammer. Det er ikke tilfældet her, og det lader til, at den gode, gamle regel om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, for længst er lagt i graven, i hvert fald på Ekstra Bladet. Helt patetisk bliver det, når redaktør Madsen i sit forsvar for forsiden, der langt fra er et enkeltstående tilfælde fra den side, hævder, at man rent faktisk har gavnet mandens sag. Det er næppe en vurdering, der deles af den 48-årige herningenser. Han, der onsdag aften blev løsladt, har i løbet af de sidste par uger været genstand for en nærmest lynchagtig stemning fra dele af befolkningen, ikke mindst i sin hjemby.

SKYLDEN FOR DET kan ikke udelukkende tilskrives Ekstra Bladets afsløring af hans identitet, men også et overivrigt politi, der var lige lovlig hurtigt til at konkludere, at man var sikker på at have fat i den rigtige mand. Det er langt fra første gang, man har set det. I nyere tid har man både i den såkaldte Plejebo-sag og i adskillige terrorsager, hvor PET også har været lige lovlig hurtig til at fælde dom, set, at myndighederne er meget ivrige.

Det er i sig selv bekymrende, men endnu mere bekymrende er det, at de medier, der burde se det som sin fornemste opgave kritisk at efterprøve alle magthaveres oplysninger, lader politiet gå fri. Ikke mindst anført af Ekstra Bladet, der glad viderekolporterer løse rygter og udokumenterede anklager for at sælge aviser og bære ved til den smålige forargelses bål.

Måske skulle man foretage en DNA-analyse af Ekstra Bladets chefredaktør. Den ville muligvis vise spor af journalistik, men næppe spor fra de presseetiske lektioner på Journalisthøjskolen.

Denne artikel er anbefalet af: