Sagen om overbetaling til privathospitalerne voksede i går til en endnu dårligere sag for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter det i går kom frem, at Statsministeriet havde været orienteret om de to borgerlige statsrevisorers holdning allerede inden statsrevisorernes møde om sagen.
Efter Rigsrevisionens rapport om overbetaling til privathospitalerne sidste sommer kunne statsrevisorerne for første gang siden 1990’erne ikke blive enige. De to borgerlige revisorer Helge Adam Møller (K) og Svend Erik Hovmand (V) nægtede at give Lars Løkke en næse for forløbet. I går kom det så frem, at en højtstående embedsmand i Statsministeriet vidste besked om de to statsrevisorers holdning, allerede inden statsrevisorerne holdt møde om sagen. Formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), mener, det er uhørt, at Statsministeriet går ind og blander sig den sag.
»Der er et vist belæg for, at ministeriet har forsøgt at påvirke statsrevisorernes holdning, når der et halvt døgns tid, inden jeg er orienteret om statsrevisorernes holdning, bliver sendt en mail rundt i ministeriet, hvor man fastslår, at statsrevisorerne er uenige. Det kan godt være, statsministeren ikke personligt har prøvet at påvirke de to borgerlige statsrevisorer, men det kan der være mange andre i regeringen, der har gjort,« siger Peder Larsen.
Aktive politikere
Statsrevisorerne er udpeget af Folketinget - én fra hvert parti - og oftest aktive politikere. Men selv om statsrevisorerne ikke er politisk upåvirkelige, er sagen om Statsministeriets indblanding ‘uhørt’, mener tidligere statsrevisor for de konservative, Hans Engell:
»Man diskuterer ikke konkrete sager, der er under behandling, med folketingsgruppen. Der er årelang tradition for, at statsrevisorerne forhandler sig frem til en enig udtalelse, og det ville aldrig kunne lykkes, hvis vi gik ud og diskuterede sagerne i folketingsgruppen eller med en minister først.«
Den ordning kræver et stort ansvar og fortrolighed fra statsrevisorernes side, men er med til at sikre institutionens uafhængighed, mener Hans Engell, der lægger stor vægt på Peder Larsens holdning i sagen.
»Der skal ekstremt meget til, før formanden går ud og siger, at landets statsminister har blandet sig i statsrevisorernes arbejde,« siger Hans Engell, der dog ikke mener, at det er så underligt, at Statsministeriets embedsmænd er interesserede i den her sag:
»Men de har været ualmindeligt interesseret i en sag, som slet ikke vedrører dem.«
Tømt for indhold
Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, mener, at statsrevisorerne er et politisk organ, fordi de oftest er aktive politikere. Derfor er det ikke så underligt, at de har en vis kontakt til ministrene og til deres partier.
»Men det mystiske er, hvorfor regeringen sætter statsrevisorernes mulighed for at agere uafhængigt på spil for den her sag om privathospitalerne. Det risikerer at tømme institutionen for indhold. Hvis de skal til at stemme om alting, så bliver statsrevisorerne bare endnu et politisk udvalg,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.
Hans Engell er enig i, at sagen svækker statsrevisorernes uafhængighed i forhold til regeringsmagten, selv om de to borgerlige statsrevisorer har udtalt, at de ikke har modtaget instrukser fra ministeren.
»Det står jo så påstand mod påstand, men den her institution - der er lige så gammel som Grundloven - har sin styrke i, at revisorerne internt kan drøfte sager og nå frem til en enighed. I den her sag burde der ikke have været tvivl, fordi den hvilede på en meget klar beretning fra Rigsrevisionen,« mener Hans Engell.
Jørgen Grønnegård Christensen er enig, og han tror ikke, at regeringen har mistet respekten for statsrevisorernes funktion.
»For selv partierne i en siddende regering har en langsigtet interesse i en politisk-parlamentarisk revision, der finder sine egne konklusioner i enighed.«
»Det er en meget speciel sag. Lars Løkke kunne jo have gledet af på revisionsrapporten, da mange af kritikpunkterne var løst. Men fordi sundhedsområdet generelt er meget højt prioriteret, har statsministeren måske set muligheden for at vinde stemmer på det fri sygehusvalg. Men forløbet efterlader nu regeringen med et flosset image, fordi det virker som om, de har villet politisere,« siger Jørgen Grønnegaard og understreger, at beviset for, at Løkke har forsøgt at manipulere endnu ikke er fundet:
»Der er endnu ikke fundet nogen rygende pistol, for det er ikke bevist, at statsministeren har været dybt involveret, eller at Statsministeriet f.eks. har skrevet det bidrag til de borgerlige revisorers mindretalsudtalelse.«
Da Rigsrevisionen i juni 2009 kommer med sin rapport om overbetaling til privathospitalerne får den tidligere sundhedsminister, statsminister Lars Løkke Rasmussen klar kritik. Statsrevisorerne skal herefter behandle Rigsrevisionens rapport, men de var historisk uenige. De to borgerlige revisorer, Helge Adam Møller og Svend Erik Hovmand, laver en mindretalsudtalelse, mens flertallet tildeler Løkke en næse.
I går kom det frem, at Statsministeriet var bekendt med de to borgerlige statsrevisorers holdning, allerede inden sagen blev diskuteret af statsrevisorerne.
Kommentarer
Hvad er det regeringen og DF vil i denne sag arbejder de for at få nedlagt den neutrale statsrevisor ordning og vil gøre det til et almindeligt politisk udvalg.
Det virker lige så betændt som når Løkke Rasmussens true regionerne med nedlæggelse i Folketingets spørgetid . Hvor han ikke selv ville tage ansvar for sin egen Strukturreforms tåbelige udformning af regionernes muligheder for at styre økonomien. I debatterne i forbindelse med vedtagelsen af Strukturreformen var det ellers et af Løkke Rasmussens argumenter at nu ville abekastningen høre op med denne reform. Der havde Løkke Rasmussen også taget munden for fuld.
Hvis man er demokrat, så er der ingen institution, der på forhånd skal friholdes for kritik.
Statsrevisorerne er gode folketingspolitikere, som har deres kollegers tillid - og det er meget fint.
Men man bliver altså ikke “ufejlbarlig” ( som paven engang hævdede at være) bare fordi man bliver statsrevisor, og demed er statsrevisorerne som institution betragtet ej heller ufejlbarlig - og så må den af og til tåle lidt uvejr og kritik og forsvare sig som alle andre må ,når de kritiseres.
I et demokrati er det folket, der ved stemmeboksen fælder dom over politikerne og afstikker landets kurs - der er ikke behov for kunstige autoriteter “hævet over folket”.
Eksisterer der uafhængige efter de sidste 9 år.
Jeg tvivler.
Den underminering af statsrevisorernes autoritet, sagen er udtryk for, passer fint ind i et større mønster, man stadig tydeligere ser tegner sig siden det såkaldte systemskifte i 2001. Overskriften på dette mønster kunne hedde: Regeringens konsekvente undermininering af de institutioner i vores demokrati, som hviler på et folkevalgt mandat (folketing og kommuner/regioner).
Der mangler ikke eksempler udover statsministeren aktuelle politisering af statsrevisorernes rapport om privatisering af sygehusene. Her er et lille udvalg:
- Anders Foghs totale negligering af ombudsmandens kritik af Foghs afvisning af Ekstra Bladets journalists adgang til at udspørge ham om grundlaget Danmarks deltagelse i Irak-krigen.
- Regeringens tilsidesættelse af FN-traktaten, da Danmark gik i krig i Irak.
- Efterfølgende løgn og fortielser i regeringens begrundelser for at indtræde i Irak-krigen.
- Talrige undladelser på fyldelstgørende besvarelser af de såkaldte §20-spørgsmål i
Folketinget
- Brud på offentlighedsloven i forb.m. spindoktorernes rolle i valgkampen i 2007.
Erfaringerne fra regeringerne Ander Fogh og Lars Løkke peger klart i retning af et behov for at styrke folketingets kontrolmuligheder overfor regeringen.
I forbindelse med en fremtidig grundlovsrevision kunne det ske ved at oprette forfatnings- og forvaltningsdomstole som man har i mange europæiske lande suppleret med muligheden for at et stort mindretal i FT kan kræve høringer. Modsat folketingets nuværende kontrolorganer, ombudsmanden og rigsrevisionen, ville sådanne domstole kunne eller pålægge regeringen at omgøre beslutninger og idømme sanktioner, når regeringen er gået for vidt.
Det kan ikke være rigtigt, at vores demokratiske institutioner skal kunne undergraves i den grad, som det er sket siden 2001, alene fordi regeringen kun behøver at kunne tælle til 90 for at gennemføre beslutninger, hvis lovlighed med gode grunde kan anfægtes.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der mangler retslig instans, eller tilføjelser til grundloven som vil gøre det nemmere at retsforfølge politikere som åbenlyst viser deres råddenskab frem, der skal ikke mindre indsigt i hvad politikerne laver, der skal mere indsigt, det er os som betaler deres løn, der skal ikke en eller anden skjule-kalenderlov til, fordi visse politikere fik problemer på grund af deres råddenskab kom spyende ud af deres kalendere, men hvis de ved de kan manipulere med hele processen, så sagen ikke en gang bliver taget op for en dommer og de har immunitet som der skal meget til for at ophæve, vil det, efter min mening være med til at få visse politikere til at opføre sig ekstra grimt, imens andre stadigvæk har samvittighed og kan skelne imellem rigtigt og forkert.