»Der ikke er noget alternativ til at investere massivt i at gøre de offentlige sygehuse så gode som overhovedet muligt.«
Fra Socialdemokraternes nye sundhedsudspil: Førsteklasses sundhed til alle.
Socialdemokraterne er gået i offensiven for et bedre sundhedsvæsen. Og det kan der være god grund til. Regeringen bliver angrebet skarpt for at være skyld i de aktuelle fyringsrunder på især hovedstadens hospitaler, og statsministeren jages for hans ansvar i skandalen om overbetaling af private sygehuse. Men hvad med partiets egen sundhedspolitik? Udspillet, som lanceres for tiden, hedder ‘Førsteklasses sundhed til alle’. Et forjættende og ambitiøst mål, men midlerne til at nå derhen er knap så opfindsomme. De hedder slet og ret: Penge, penge og flere penge. Socialdemokraterne - og SF - der gerne vil værne om den unikke danske velfærd, har ikke gjort sig mange tanker om prioriteringer og strukturer i fremtidens sundhedsvæsen ud over, at det, som regeringen har gennemført, ikke duer, og så skal milliarderne have frit løb. Det er ganske enkelt ikke godt nok, og vidner om, at regionernes formand, Bent Hansen har haft et alt for stort et ord at skulle have sagt i udformningen af Socialdemokraternes sundhedspolitik.
Der er god grund til at jage de skyldige i den skandale, der nu over mange måneder har udspillet sig omkring favoriseringen af de private hospitaler. VK-regeringen og især Lars Løkke Rasmussen, da han var sundhedsminister, har haft en erklæret målsætning om, at de private hospitaler skal spille en større rolle i det danske sygehusvæsen. Og i iveren efter at stable et konkurrerende alternativ på benene er man givetvis gået langt over stregen, og - som Rigsrevisionen har dokumenteret - udbetalt for høje takster for de private behandlinger i forhold til kostprisen. I alt kan regnestykket gøres op til, at der er betalt en overpris på 900 millioner kroner til det private. Ansvaret for det skal naturligvis placeres, og hvis statsministeren eller Statsministeriet ligefrem har påvirket statsrevisorernes bedømmelse af sagen, så er det et alvorligt udslag af magtfuldkommenhed. Den kontrollerende instans bestående af Rigsrevision og statsrevisorer er for vigtig til at blive underløbet af regering og embedsapparat. Otte år med en de facto flertalsregering har i forvejen afsløret, at de balancer, kontrol og tjeks, der er en del af et pluralistisk demokrati, har vist sig tandløse, fordi det kun er et politisk flertal, der kan drage konsekvenser af kritiske undersøgelser.
Men Socialdemokraterne og SF ville unægteligt stå bedre, hvis man havde et selvstændigt bud på en anden organisering af sundhedsvæsnet frem for blot at forlange flere midler. Sundhed, behandling og forebyggelse bliver en af de helt centrale politiske kamppladser i de kommende år. I takt med at befolkningen bliver ældre, og flere lidelser kan behandles, vil udfordringerne kun forstærkes. Det offentlige sundhedsvæsen koster i dag 86 milliarder kroner og har over årene fået tilført betydelige midler, blot at tilføre endnu flere midler er i hvert fald ikke det eneste svar på udfordringerne. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, sagde i går her i avisen, at de aktuelle budgetoverskridelser, som har ført til fyringsrunder især i hovedstaden, udelukkende er et udtryk for, at regeringen ikke har villet betale, hvad det koster. At regionerne selv har været med til at indgå den økonomiske rammeaftale med regeringen, affærdiger han med, at det jo ikke er noget tag-selv-bord, når kommuner og regioner møder op til økonomiforhandlinger.
Etableringen af et privat konkurrerende sundhedssystem, favoriseret af skattefradrag for sundhedsforsikringer og generøse takster kombineret med en ventetidsgaranti har - om man kan lide det eller ej - været med til at gøre det offentlige system langt mere effektivt, og der opereres og behandles i dag langt flere i det offentlige system end tidligere. Men systemet betyder også, at der er en ulige adgang til behandling mellem dem, der har forsikring og eksempelvis pensionister og arbejdsløse, der ikke har. Socialdemokraterne fokuserer på denne særbehandling, men overser, at alle vinder på et højeffektivt hospitalsvæsen. »Vi vil skabe et sundhedsvæsen, der giver hurtig og ordentlig behandling til alle, uanset pengepung,« hedder det i det socialdemokratiske oplæg. Partiet vil investere det, der skal til, og nogle af pengene skaffes ved højere afgifter på sundhedsskadelige varer som tobak, slik og fedt og ved at fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer. Men det rækker ikke. Hvad nu, hvis man i stedet udbredte sundhedsforsikringer til alle, eller foreslog, at private hospitaler ikke må drives som aktieselskaber men kun som selv-ejende institutioner, der ikke udbetaler udbytte af overskuddet, ligesom det er med privatskoler. Der må med nogen socialdemokratisk tankevirksomhed kunne udvikles modeller, så konkurrencen og effektiviteten opretholdes, samtidig med at de ulighedsskabende elementer elimineres.
Kommentarer
Er det helt fair at bruge regeringens og DF myte om , at S og SF bare ønsker flere penge. Det er de beskyldninger som regeringen og DF slynger ud i hver debat og faktisk våget , når regeringen ikke selv har noget godt løsningsforslag. Fx tror Lene Espersen at alt kan løses ved nulvækst gennem endnu flere effektiviseringer. .Løkke Rasmussen anvender stadig Fogh Rasmussens vent at se politik efter at ha´ været et års tid bagefter at kunne se den økonomiske krise var kommet.
I mine øjne er det mere Løkke Rasmussens tåbelige Strukturreform, der nu viser sin ”formåen”. Tænk sig en struktur hvor regionerne ikke har det økonomiske ansvar – (selv om Løkke Rasmussen nu mener ,at de har det) da Løkke Rasmussen tog skatteudskrivningen fra regionerne og de skulle nu få pengene ind ,dels ved årlige forhandlinger med regeringen og dels udskrivning af regninger til kommunerne for hver enkelt patient.