Opslag til denne artikel

Emneord:forskning
Personer:Helge Sander, Jens Oddershede, Nina Smith
Organisationer:Danske Studerendes Fællesråd
Steder:Danmark

Danmark kan se frem til en helt ny type universiteter, hvis videnskabsminister Helge Sander (V) får gennemført sit nye udspil om at oprette private universiteter.

Udspillet lægger op til, at private virksomheder skal kunne forske og udbyde uddannelser, ligesom offentlige universiteter gør i dag.

Der vil sandsynligvis være tale om uddannelser, »der er skræddersyede til virksomhedens behov,« ligesom forskningen også forventes at omfatte »områder af interesse for virksomheden,« hedder det i udspillet.

Men selv om der indholdsmæssigt vil være forskel på et traditionelt, offentligt universitet og de nye private, skal de private alligevel kunne få offentligt tilskud på samme vilkår som de offentlige.

Det er en forudsætning for at gøre det »attraktivt« for private aktører at etablere sig, mener ministeren. Af samme grund skal de private universiteter have lov til at opkræve al den brugerbetaling fra de studerende, som de vil. En idé, der gør op med princippet om, at uddannelse i Danmark er gratis. Blandt andet derfor har forslaget fået en række kritikere til at anklage ministeren for at gøre op med grundlæggende dele af universitetssystemet, som vi kender det i dag.

A-B-C-D-universiteter

De danske universitetsrektorer er som udgangspunkt ikke imod private universiteter.

Men de er imod ministerens oplæg, der vil give de private langt bedre vilkår end de offentlige.

For de private universiteter får lov til at byde ind med uddannelser og forskningsmiljøer, der er langt bedre finansieret end de offentliges, eftersom de både får privat kapital, statsstøtte og det brugerbetalte bidrag at rutte med - og dermed åbnes op for skabelsen af elite- og taberuniversiteter, mener formanden for Danske Universiteter, rektor Jens Oddershede.

»Det skal være fair konkurrence, ellers skævvrides systemet, og vi skaber A- og B-universiteter, ja sågar C- og D-universiteter. Og det er ikke en tilstræbelsesværdig situation i Danmark,« mener Jens Oddershede.

Frygten for en alvorlig skævvridning af universitetssystemet deles af formanden i Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, der frygter en direkte udhuling af de offentlige universiteter:

»Det vil i praksis føre til en udsultning af de offentlige universiteter, fordi der vil blive overført midler fra de offentlige til de private. Det bliver en katastrofe for de offentlige, som i forvejen er hårdt pressede,« siger han og er især bekymret for ministerens udmelding om, at der skal indføres brugerbetaling:

»Det vil i højere grad blive rige folks børn, der kan tage den uddannelse, de ønsker, fordi det koster penge, og det ikke er alle, der har råd til det,« siger han.

Brugerbetaling alle steder

Ministerens udmelding om, at de private skal kunne opkræve brugerbetaling, kan også betyde, at der på sigt vil blive indført brugerbetaling på eksisterende universiteter.

»At de private kan modtage brugerbetaling, vil lægge et stort pres på de offentlige universiteter for også at få indført brugerbetaling,« mener Jens Oddershede.

Professor i økonomi Nina Smith har selv tidligere foreslået brugerbetaling på danske universiteter, fordi det ellers vil blive svært at få råd til forskning og uddannelse i verdensklasse.

Alligevel mener hun ikke, at videnskabsministerens model er nogen god ide: »Det vil blive svært for de store brede offentlige universiteter, hvis de får langt færre midler og frihedsgrader, end de private. Derfor er det også et underligt løsningsforslag i forhold til det grundliggende problem på langt sigt: at få penge til at uddanne folk,« siger Nina Smith.

Hun kalder det tankevækkende, at videnskabsministeriet vil give de private universiteter de frihedsgrader, som de offentlige ikke kan få.

» Det er da underligt, at universiteternes eget ministerium vil skabe en udpræget forskelsbehandling mellem offentlige og private universiteter. Det optimale ville være, at vi sørgede for stærke danske universiteter i stedet for at bruge penge på nogle private aktører også,« siger Nina Smith.

Ministeren selv fastholder dog, at private universiteter kan være en vej til bedre universiteter og større variation:

»Jeg tror, private universiteter vil give en merværdi og større mangfoldighed. Derfor tror jeg heller ikke, det her vil skabe de store rystelser på universiteterne.«

Fakta: Sanders forslag i hovedtræk

Private universiteter skal reguleres ved en særskilt lov for private universiteter.
Universitetet kan modtage bevillinger fra forskningsrådssystemet.
Universitetet kan modtage taxameterbevillinger pr. studerende.
Universitetet kan opkræve brugerbetaling for uddannelse til en pris, som universitetet selv fastsætter.
De studerende ved universitetet kan modtage SU.
Universitetets uddannelser kan akkrediteres .
Private universiteter kan både oprettes ved at privatisere eksisterende universiteter eller nye danske eller udenlandske private aktører byder ind.
IT-Universitetet er blevet nævnt som eksempel på et eksisterende offentligt universitet, der kunne privatiseres.