På onsdag byder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) velkommen i sin officielle bolig Marienborg til tre dages møder om folkeskolen. Han indleder dermed det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som han varslede i sin nytårstale. Statsministeren vil stille flere krav til folkeskolen, og det har han bred opbakning til i befolkningen, viser en ny måling.
Hver anden dansker ønsker, at der bliver stillet flere krav i blandt andet dansk, matematik og sprog til poderne i folkeskolen, fremgår det af undersøgelsen udført at Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Kun hver femte vender sig mod tanken om, at eleverne skal slide mere i de boglige fag.
Det markante ønske om større vægt på kundskaber er udtryk for en oppisket stemning i befolkningen. Det mener en af dem, som i mange år har fulgt udviklingen i folkeskolen tæt. Forskningschef Lars-Henrik Schmidt fra det pædagogisk-filosofiske center GNOSIS ved Aarhus Universitet siger:
»I de seneste år har debatten gået meget på, at fagligheden er for ringe i folkeskolen. Så er det klart, at mange sætter fokus netop på fagligheden. Det på trods af at folkeskolen faktisk fungerer, og langt fra er så kaotisk og problematisk som Haiti for tiden,« siger Lars-Henrik Schmidt.
Det er helt i orden at stille flere krav til skolebørn, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
»Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i at stille flere faglige krav. Men i forhold til begrebet faglighed er vi nok lidt uenige. Vi skal ikke i folkeskolen uddanne eleverne til at være Klods Hans’ storebrødre, som bare kan lire viden af. Den vigtigste faglighed i fremtiden er at kunne bruge sin viden i mange forskellige sammenhænge, for alting forandrer sig med stor hast,« siger Anders Bondo Christensen.
Han efterlyser en langt mere nuanceret debat om faglighed, hvor man ikke bare tager udgangspunkt i, hvad der kan måles og vejes i for eksempel den kendte måling af elevers kundskaber, PISA-undersøgelsen. Lars Løkke Rasmussen har ellers opsat et mål om, at i 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt inden for læsning, matematik, naturfag og engelsk.
Anders Bondo Christensen kalder det direkte »livsfarligt«, hvis regeringen i sin iver for flotte resultater i faglige prøver for eksempel glemmer, at evnen til at samarbejde bliver mere og mere efterspurgt af erhvervslivet.
Lignende advarsler lyder fra Benedikte Ask Skotte, som er formand for skolebestyrelsernes paraplyorganisation, Skole og Samfund.
»Det er alt, alt for snævert kun at have fokus på PISA-undersøgelsen og alle mulige andre evalueringer, når vi taler faglighed. Vi skal have redefineret de faglige krav, så de tager langt mere hensyn til, at der er mange forskellige måder at lære på,« siger Benedikte Ask Skotte.
Ro på med læsning
Regeringen lægger op til, at alle børn i folkeskolen skal kunne læse ved udgangen af anden klasse. At de kan læse på netop det tidspunkt anser tre ud af fire i Ugebrevet A4’s undersøgelse for vigtigt eller meget vigtigt.
Forskningschef Lars-Henrik Schmidt synes, at folkeskolen selvfølgelig skal gøre meget ud af, at børnene får lært at læse, men det skal ske med tålmodighed.
»Langt de fleste elever kommer efter det med læsningen i løbet af deres tid i folkeskolen. Jeg synes ikke, at manglende læsekundskaber er et alvorligt problem før udgangen af tredje klasse. Det største problem i folkeskolen i dag er faktisk, at mange mister lysten til at læse i løbet af deres tid i folkeskolen,« siger Lars-Henrik Schmidt.
I Danmarks Lærerforening synes Anders Bondo Christensen, at statsministerens ønske om læsetest i anden klasse og øget fokus på læsning er skudt over målet.
»Der er allerede indført en læsetest i anden klasse, og siden begyndelsen af 2000-tallet er der sket markante forbedringer i elevernes læseevner på begyndertrinnet. Så i stedet for at være så optaget af det, burde statsministeren se mere på, hvorfor så mange elevers læseudvikling går i stå i løbet af folkeskolen,« siger Anders Bondo Christensen.
Når danskerne bliver spurgt om, hvad det er vigtigst, at børn får lært i folkeskolen, som kommer de faglige færdigheder på en klar førsteplads, viser A4’s undersøgelse.
Helt nede i bunden af en liste med ni ønsker til lærdom, ligger det at bruge fantasien og at være kreativ. Den lave prioritering falder Benedikte Ask Skotte fra Skole og Samfund for brystet.
»Selv om medierne og politikerne er så optaget af faglige krav, så er mange lærere heldigvis meget bevidste om at lære eleverne mange andre ting. Og det er guld værd, når man ser på, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. De vil jo have medarbejdere, som kan samarbejde; er innovative og har selvdisciplin,« siger Benedikte Ask Skotte.
Lars-Henrik Schmidt mener, at regeringen er ved at indføre det, som han kalder en »præstationsskole«, hvor sociale og kreative færdigheder bliver nedprioriteret.
»Folkeskolen handler for mig om at få de mest livsduelige mennesker ud i den anden ende. Dertil hører en vis bredde i kompetencerne. Derfor skal der fortsat være god plads i folkeskolen til kreativitet og udfoldelse af fantasi,« siger Lars-Henrik Schmidt og uddyber:
»Eksempelvis synes jeg, at det en skam, at man har erstattet faget formning - hvor eleverne kunne prøve at udtrykke sig på bedste beskub - med faget billedkunst, hvor fokus ikke er på at være kreativ, men på at få respekt for andres kunst.«
Slår syv kors for sig
Statsministeren har ved flere lejligheder givet udtryk for, at eleverne i folkeskolen skal deles mere op, når de bliver undervist. Eksempelvis har Lars Løkke Rasmussen sagt:
»Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi i skolen kun har tilbudt specialundervisning til dem, der havde vanskeligheder med et eller flere fag. Hvorfor skal de, der har en særlig kompetence, ikke have mulighed for at få specialundervisning inden for det, de er gode til, så de kan blive endnu bedre?«
Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, at befolkningen er delt i to, når det kommer til mere opdeling af børnene i folkeskolen i bogligt stærke og bogligt svage elever. 40 procent siger ja tak, mens 37 procent siger nej tak. Overordnet set er der langt flere tilhængere af opdeling blandt regeringspartiernes vælgere end blandt Socialdemokraternes og SF’s vælgere.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen håber, at der ikke bliver gjort alvor af ønskerne om at dele eleverne mere op. Det vil være et markant brud med tankerne bag enhedsskolen.
»Jeg håber, at statsministeren vil stoppe sit ideologiske projekt om mere opdeling af eleverne og i stedet bygge nye initiativer på viden. For her er der et område, hvor forskningen er meget entydig: Det står skrevet med flammeskrift, at eleverne får det største udbytte inden for enhedsskolens rammer,« siger Anders Bondo Christensen.
Blandt forældre med børn i folkeskolen er der et lille flertal for mere opsplitning af eleverne. 44 procent går ind for det, mens 35 procent er imod, fremgår det af Ugebrevet A4’s undersøgelse. Formanden for forældrenes talerør, Benedikte Ask Skotte, mener, at den nuværende mulighed for at dele eleverne op i halvdelen af undervisningstiden er tilstrækkelig, og at muligheden blot kan udnyttes mere, hvis der er ønsker om det.
»Jeg vil stærkt opfordre politikerne til at kigge på erfaringerne fra udlandet, før de taler mere om niveaudeling. Jeg har lige været sammen med skolefolk fra Østrig og Tyskland, og de er meget interesseret i vores enhedsskole. For selv om de samler deres dygtigste elever i specielle klasse, så er de elever ikke oppe på niveau med de stærkeste elever i Danmark,« siger hun.
Lars-Henrik Schmidt ser heller ikke nogen fidus i yderligere opdeling og siger:
»Der er en stærk udvikling i gang i retning af, at især veluddannede og velstillede shopper rundt efter ligesindede. Nu bor danskerne så i stigende grad i de samme områder og sender deres børn i de samme skoler. Men hvor langt ønsker vi egentlig at gå i den retning? Jeg ser en værdi i folkeskolen som en kulturel smeltedigel.«
»Desuden er det meget sundt som barn at lære, at hvis du er god til noget, så bør du også hjælpe den kammerat, der har sværere ved det. Adel forpligter! Næste gang kan det være dig, der er afhængig af en andens styrke. Vil vi en skole, hvor den enkeltes præstation er i centrum? Eller vil vi lære børn at hjælpe hinanden?«
Lyder det naivt?
Onsdag til fredag i denne uge vil Lars Løkke Rasmussen og fire andre ministre på Marienborg lægge ører til indlæg fra folk med indsigt i folkeskolen. Men kommer der noget ud af det?
»Ikke andet end regeringen scorer nogle billige point ved at vise sin interesse. Politisk set ændrer møderne ingenting,« siger forsker Lars-Henrik Schmidt og uddyber:
»I dag bøjer politikerne sig ikke for sagkundskaben. Eksempelvis har undervisningsminister Bertel Haarder i mange år holdt sine Sorø-møder, hvor vidt forskellige synspunkter bliver repræsenteret. Men det er jo stadigvæk hans egen skolegang og ideologi, der bestemmer politikken.«
Benedikte Ask Skotte ser mere optimistisk på Marienborg-møderne.
»Forhåbentlig vil ministrene sætte sig ud over det, de synes på forhånd, og virkelig lytte til alle de mange input. Lyder det naivt? Det håber jeg inderst inde, at det ikke er.« inf
Kommentarer
Så er vi i gang med dagens meningsmålingsdebat.
Ugebrevet har spurgt nogle mennesker, og så drager de nogle konklusioner, der måske eller måske ikke er rigtige.
Fordummende er det at belemre os med ligegyldige sandheder, som “Forældre vil have en god skole og børn der kan noget”. Ingen vil vel svare ja til at børnene skal lære mindre. Glem ikke at som man spørger får man svar.
Vi er i en tid, hvor faglighed afløser didaktik og vender os langsom i retning af den amerikanske curriculum-baserede skole. Den er målbar og modulær, men om børnene bliver klogere eller bedre af det er ikke lige til at sige med en meningsmåling. Spørg fagfolkene i stedet for.
Hvor er den kritiske journalisme, der stiller spørgsmålstegn ved udtalelsernes præmis? Statistikkens grundlag og anvendelse.
Med venlig hilsen Lennart
Danske folkeskoleelever har tilsyneladende altid været dårlige til at læse, skrive og regne.
Det var de også dengang, de folk, der nu mener det, selv gik i folkeskolen.
Og sådan vil det også være, når de nuværende læse-, skrive- og regnehæmmede børn selv bliver voksne og har børn i folkeskolealderen.
Jeg har aldrig fattet, hvad man skal med en sammenligning med andre landes børn.
Det kan da kun være en sammenligning med sig selv, der giver mening.
Hvis nu lille Peter et år er den bedste i en sammenlignende læsetest, men næste år kun bliver f.eks. nr. 5, er det så, fordi han er blevet dårligere til at læse?
Jeg ønsker mig en nedgearing af retorikken i forbindelse med statistiske undersøgelser . Det er ikke for at betvivle troværdigheden af undersøgelsen, men at hveranden dansker eller den danske befolkning mener noget kan jo være et direkte beslutningsgrundlag . Alle ved det drejer sig om nogle få folk der mener at den danske befolkning mener noget, men, traditionen tro, bliver det altså forkortet og forvandlet til en pompøs og halvtom formulering . Hvis vi gebærder os opstyltet omkring det at udvinde hvad det nu er den danske befolkning mener - d.v.s. hvis vi gennem alskens teknisk-sociologiske redskaber faktisk søger at måle den størrelse og ikke bare spontant udbryder “Den danske befolkning mener” - så må denne opstyltethed også betinge et minimum af formalistiske vendinger . Enten eller .
Dansk, matematik og sprog er også de fag jeg ville prioritere . Disse fag glimrer ved deres gennemførthed - man lærer noget . Historie burde ideelt set være prioriteret, men hvem ved hvad pensum bli’r ? Gymnastik må også prioriteres, i den forstand det ville være ærgerligt faget forsvinder ?!? ..den faglige færdighed “brug fantasi og vær kreativ” er ny for mig, men må prioriteres ligesom gymnastik . Brødteksten i artiklen går jo mere og mere ind i substansen - som her er en statistisk undersøgelse - og det er let at tænke videre over om det ikke faktisk er forældrenes bekymring over hvad lærerne, eller folkeskolelovginvingen finder på, der afspejles . Jeg mener, hvis “brug fantasi og vær kreativ” bliver topprioriteret så burde resten jo gå som en leg, ikkesandt .
En enhedsskole der formår at formidle dansk, matematik og sprog er et højt mål . Prioriter lærerne . Nedprioriter PISA og pc .
VK-regeringen, og måske især Bertel Haarder vil have den bedste af alle skoler tilbage, nemlig den skole, de selv gik i, da de var børn. Dvs. 1950’erne eller 1970ernes skole. Uden at forstå at tiden er ændret siden 1950erne eller 1970erne.
Og VK(O) opfattelsen af faglighed er elever der sidder stille på række, hører efter, hvad læreren siger og og gylper det op som læreren har fortalt dem. Dette gylp kan man så måle på.
Faglighed er for VKO viden som måles, dvs. data og information om, hvornår Christian den fjerde levede, hvilke slag han vandt og hvilke han tabte og hvad han byggede - og sikkert også myten om de heroiske danskere som stred tappert imod den tyske overmagt i 1848 - og som vandt. En myte, der selv i dag går ind og påvirker alting i det her land, ja selv sporten påvirker den. Upåagtet det faktum, at Tyskland ikke eksisterede som stat i 1848, og at det nok vist mere var fordi udlandet (læs: stormagterne) kom os til hjælp i 1848 - børnene i skolen skal ikke lære dette. Kun det første.
Mht. opdelingen af skolen, er det sådan, at Tyskland som bekendt har en stærkt opdelt skole. Og Tyskland klarer sig elendigt i PISA-undersøgelserne…
Ang. læsning - kan man godt læse bogstaverne - uden at forstå hvad der står. Det kaldes for teknisk læsning. En af måderne til at omgå det er faktisk at bruge en lille bog, som hedder Søren & Mette. Her er der lydrette ord, der er ordbilleder, der kan også fås plancher mm. Og jeg ved godt at Søren & Mette bogen (bøgerne) er der blevet grint meget af i tidens løb. Men grunden til dens succes er ganske enkelt den, at børnene oplever at kunne læse, at de kan læse, allerede efter jul eller lige derefter i 1.klasse. Netop fordi det er lydrette ord som å, sø, ål, ko, og mange flere af de samme slags ord.
Anders Bondo Christensen har ret. Alting i den moderne verden er svingende og forandrer sig hastigt. Viden (også data og information) ændrer sig fra dag til dag - og nogen gange kan man ikke en gang blive enige om fakta. Se bare på udvekslingen i flere tråde om Israel-Palæstina konflikten. Og netop derfor skal eleverne lære at kunne bruge deres viden i en hastigt forandrende verden, have viden om, hvordan man lærer og arbejder med viden der hele tiden forandrer sig.
Og netop derfor er det vigtigt at de skal kunne læse…
»Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i at stille flere faglige krav. Men i forhold til begrebet faglighed er vi nok lidt uenige. Vi skal ikke i folkeskolen uddanne eleverne til at være Klods Hans’ storebrødre, som bare kan lire viden af. Den vigtigste faglighed i fremtiden er at kunne bruge sin viden i mange forskellige sammenhænge, for alting forandrer sig med stor hast,« siger Anders Bondo Christensen.
Denne remse har lærernes formand nu sagt i al den tid han har været formand. Hvordan man skal forholde sig til fx fremmedsprog, hvis man, for at bruge hans formulering, ikke kan lire noget af sig, ved jeg ikke, men det er faktisk rigtig godt at kunne mestre et sprog, ikke bare forholde sig til det og sige at alt forandrer sig.
»Der er allerede indført en læsetest i anden klasse, og siden begyndelsen af 2000-tallet er der sket markante forbedringer i elevernes læseevner på begyndertrinnet. Så i stedet for at være så optaget af det, burde statsministeren se mere på, hvorfor så mange elevers læseudvikling går i stå i løbet af folkeskolen,« siger Anders Bondo Christensen.
Lærerformanden mener altså at det er landets statsminister der skal tage sig af undervisningen i de ældste klasser. Bondo leverer galgen og rebet og når lærernes formand ikke selv har et bud, men mener at Løkke skal komme med et, så er det da ikke så mærkelig at folkeskolen hele tiden står til spanking.
Ud over det, så er det et faktum at eleverne i 8. klasse stort set har samme placering i pisa-undersøgelserne som for næsten 20 år siden, mens de små elever er gået voldsomt frem. Her ville det være rart at få lidt inspiration til hvordan man fastholder læselysten. Fra Bondo og Løkke får man det nok ikke. Fra Danmarks Pædagiske Universitetsskole heller ikke, for her fortæller man kun at det går ad helvede til, ikke hvordan det kunne gøres bedre.
Fællesskabet i klassen er blevet vældig in jævnfør
Lars-Henrik Scmidt, men sålænge trenden er individualiteten og mit særlige behov, så har den fælleskabende skole ikke en chance. X-factor samfundet er ikke sådan at nedbryde.
”(..)hvorfor så mange elevers læseudvikling(..)”
Det må vist være journalistens skyld . (hvem har skrevet artiklen ? )
Jeg er ikke inde i Anders Bondo Christensens dagsorden, og det ser ikke ud til han har publiceret et ‘partiprogram’ . Tjek evt. [http://avisen.dk/Pages/Guests/Articles/ArticlesByTag.aspx?ItemID=4742&ShowType=1] . Han er ihvertfald ikke glad for lærermangel,han er heller ikke glad for færre undervisningtimer, men han er glad for sprog . Mere sprog .
Når min bil siger en underlig lyd, så spørger jeg en mekaniker. Hvis jeg har muskelspændinger, så går jeg til fysioterapeuten.
Så: jeg glæder mig i denne tid, for nu kommer snart den artikel, hvor man taler MED lærerne i folkeskolen i stedet for at tale OM! Det må være spændende, eller hvad? Hallo, Information - lev op til navnet.
Danskerne ønsker lykkelige børn. Kapitalen ønsker arbejdere og soldater.