Folketinget diskuterede i går forløbet af og opfølgningen på klimatopmødet i december, som Lars Løkke Rasmussen selv i dag beskriver som »et meget hårdt forløb« og »det muliges kunst«, mens SF’s ordfører, Anne Grete Holmsgaard, under folketingsdebatten talte om »en nedsmeltning«, der efterfølgende har givet det danske formandskab et »blakket internationalt ry«.
Socialdemokraternes Mette Gjerskov mente, at den danske regering »tog fatalt fejl« med en strategi, der ifølge hende gik ud på at få Barack Obama til byen og efterfølgende købe de fattige lande til enighed.
Dansk Folkepartis Per Dalgaard takkede til gengæld regeringen for et vellykket topmødeforløb, hvor »der var styr på alt«, og de konservatives Per Ørum Jørgensen mente, at den danske regering ydede »en fremragende indsats« op til og under COP15.
»Danmark gjorde intet, der forhindrede verdens ledere i at træffe en ambitiøs aftale. Men vi kunne ikke tvinge dem til det,« pointerede Ørum Jørgensen og placerede hovedansvaret for det begrænsede resultat hos Kina.
Lars Løkke Rasmussen karakteriserede folketingsdebatten om topmødeforløbet som et stykke »kontrafaktisk historieskrivning«.
»Jeg skal bestemt ikke stå og påstå, at der ikke er ting, vi kunne have gjort anderledes eller bedre - det gælder både mig selv, og det gælder regeringen som kollektiv,« erkendte statsministeren.
»Men jeg er alligevel nået til den konklusion, uanset hvor meget jeg har tænkt over det - og jeg har tænkt en del over det, jeg har tænkt en del over det - at vi næppe kunne have gjort noget, der i situationen havde givet os et bedre resultat.«
Retningsgivende
Under folketingsdebatten kritiserede SF’s Ida Auken Lars Løkke for at have et »alternativt forhold til FN«, afspejlet bl.a. ved statsministerens udsagn om, at »jeg kender ikke jeres regler«, da han forsøgte at gennemføre en afstemning ved håndsoprækning under FN-mødets plenum i Bella Center.
Mere bekymrende var det for Ida Auken, at Lars Løkke Rasmussen under forespørgselsdebatten i Folketinget beskrev København-aftalen som »grundlaget for det videre arbejde« frem mod en klimaaftale, alt mens chefen for FN’s klimasekretariat Yvo de Boer forleden sagde, at »grundlaget for de fortsatte forhandlinger er ikke aftalen fra COP15. Basis for forhandlingerne vil blive de tekster, der kom ud af forhandlingerne om Kyoto-protokollen og om langsigtet handling.«
Statsministeren modificerede selv senere i debatten sit udsagn til, at København-aftalen er »retningsgivende« i de kommende forhandlinger.
Venstres ordfører Lars Christian Lilleholt ville i debatten ikke forholde sig til det mysterium for oppositionen, at klima- og energiminister Lykke Friis ved debattens start om det kommende COP16-møde i Mexico sagde, at »regeringens mål er fortsat en juridisk bindende aftale i FN-regi«, alt mens regeringspartiernes og Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse fra folketingsdebatten ikke nævner en juridisk bindende aftale som mål.
»Der kan ikke stå alt i en vedtagelse,« sagde Lilleholt.
I det alternative forslag til vedtagelse fra debatten, som SF, Socialdemokraterne, Enhedslisten og Radikale fremlagde, og som kommer til afstemning i folketingssalen i morgen, tales ikke blot om at arbejde for en juridisk bindende aftale, men også for, at EU hæver sit CO2-reduktionsmål fra 20 til 30 pct. Det må ifølge Anne Grete Holmsgaard indebære, at Danmark også forpliger sig og laver en handlingsplan for mindst 30 pct. reduktion i 2020 af udledningerne i den ikke-kvoteomfattede sektor, dvs. transportområdet, landbruget og boligopvarmningen. Uden at gå til mindst 30 pct. i EU såvel som i Danmark er der ingen chance for at overholde målet i København-aftalen om højst to graders temperaturstigning, påpegede SF-ordføreren.
Lykke Friis ville ikke tage stilling til de 30 pct. for Danmark, men oplyste, at regeringen nu er på vej med den hidtil manglende klimaplan for den ikke-kvotebelagte sektor såvel som med en energiforsyningsstrategi, en vedvarende energistrategi samt - senere - et udspil om et Danmark uden fossile brændsler.
Kommentarer
Tak for det referat af de 2 Forespørgselsdebatter en til statsministeren og en til klimaministeren, der blev behandlet sammen under et og varede fra godt kl. 13 til godt kl. 17.
Ja Per Dalgaard (DF) takkede regeringen for et godt topmøde, der var jo kaffe til alle som han sagde og Lømmelpakken havde redet København fra Enhedslistens venner.
Løkke Rasmussen gled af for det meste med at beskylde oppositionen for at være kontrafaktiske. Der blev det store modeord i debatten.
“… samt - senere - et udspil om et Danmark uden fossile brændsler.”
Meget, meget senere velsagtens.
Nej, der var li´som ikke rigtigt noget at komme efter.
Man kan med rette kritisere Det danske Formandsskab (læs: Løkke) for en række fodfejl under selve COP15.
Den største fejl må imidlertid være hele håndteringen af “det danske udkast”, altså det hemmelige udkast, som skulle være grundlag for en politisk aftale.
1) Håndteringen op til top-mødet: Hvorfor blev udkastet kun handlet af med et begrænset udsnit af landene?
2) Efter 2 års forhandlinger i de to juridiske spor (KP-sporet og LCA-sporet) måtte ministeriet da have overvejet hvordan et helt nyt politisk udkast i 12. time ville blive modtaget på COP15-mødet?.
3) Var man så naiv og tro, at efter 193 landes knoklerier med de to juridiske spor, så kunne udkastet blot hentes frem fra det skjulte og fremlægges til underskrivelse torsdag, hvorefter fredagen kunne afsættes til regeringsledernes “foto-opportunities”.?
4) Selve fremlæggelsen torsdag middag af “det danske udkast” skete meget amatøragtigt og naivt. Efter kun 20 minutters debat var notatet skudt ned under Bella-centrets gulvbrædder. Hvorfor denne amatørisme?
5) Vi mangler stadig detaljeret viden om hele tilblivelsen op til COP15-mødet af “det danske notat” både procedure- og indholdsmæssigt.?
6) De to juridiske spor (KP-sporet og LCA-sporet) hørte under Klimaministerens resort, mens “det danske udkast” hørte under Statsministeriets resort. Hvordan kom hele konflikten mellem de to ministerier til at indvirke på processen, herunder fyringen af den centrale forhandler i Klimaministeriet på et kritisk tidspunkt?