BEIJING - Repræsentanter for Dalai Lama ankom i går til Kina for at genstarte forhandlinger med den kinesiske regering om Tibets fremtid. Det er første gang, de to sider mødes efter et forhandlingssammenbrud for 15 måneder siden, da Beijing blankt afviste Dalai Lamas forslag om ‘ægte autonomi’ for Tibet.
Siden år 2002 har den tibetanske eksilregering holdt drøftelser med Kina otte gange uden resultat. Forhåbningerne til det niende forsøg er da også små.
»Ved tidligere lejligheder har Kina inviteret de tibetanske udsendinge og foregivet at ville forhandle, men den kinesiske regering har aldrig været villig til at gå på kompromis. Kina fører stadig den samme hårde taktik overfor Tibet, og disse forhandlinger virker udsigtsløse,« mener Tsering Woeser, en 45-årig tibetansk forfatter, der er en af de mest åbenmundede kritikere af Beijings politik over for Tibet inden for Kinas grænser.
Og hvis der var et spinkelt håb for en aftale, der var til tibetanernes fordel, så er Vesten med til at slukke det, finder Woeser.
»De vestlige regeringers vigende støtte til tibetanerne på grund af deres frygt for sammenstød med det stadigt stærkere Kina, stiller tibetanerne i en ringere forhandlingsposition. Og det fortæller samtidig den kinesiske regering, at den ikke vil blive udsat for et internationalt pres for at indgå en aftale, der respekterer tibetanerne,« siger hun.
Forfatteren peger bl.a. på den danske regerings diplomatiske aftale med Kina i december, hvori det hed, at Danmark »modsætter sig Tibets selvstændighed«.
Aftalen blev indgået for at tilfredsstille Beijing efter flere måneders diplomatisk krise mellem Danmark og Kina efter kinesisk vrede over statsminister Lars Løkke Rasmussen møde i maj med Dalai Lama, som kineserne anklager for »separatist-aktiviteter«.
Kina har optrappet en kampagne for at presse udenlandske regeringer til at holde sig fra tibetanernes åndelige leder. I oktober nægtede USA’s præsident, Barack Obama, at møde Dalai Lama i Washington for ikke at skade forholdet til Beijing. Det var første gang, en amerikansk præsident vendte Dalai Lama ryggen, siden han begyndte sine besøg til USA’s hovedstad i 1991.
»Der er en stadig voksende tendens til, at vestlige lande lader sig afskrække af Kina og i mindre grad tør kritisere. Dem, der bliver undertrykt i Kina, kan være dem, som kommer til at betale prisen for den udvikling,« mener Woeser.
Økonomisk fokus
Det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Ma Zhaoxu, opfordrede i går Dalai Lama til at »værdsætte« muligheden for at få Beijing i tale.
Mødet mellem tibetanerne og Beijing kommer efter, at Kinas topledelse i sidste uge afholdt det, som kinesiske medier beskriver som det vigtigste møde om Tibet i et årti. Her lovede centralregeringen at pumpe flere penge ind i Tibet for at bringe »springende udvikling og vedvarende stabilitet« til de tibetanske egne.
Præsident Hu Jintao og det øvrige lederskab besluttede at gøre »en større indsats for at skabe en betydelig forbedring af levestandarden for folk i Tibet, såvel som for etnisk enhed og stabilitet«.
Hu Jintao efterspurgte også større bestræbelser på at modstå tibetanske selvstændighedsgruppers »sabotage« og på at øge tibetanernes følelse af at være en del af Kina. Præsidenten beskrev en acceleration af Tibets udvikling som »vigtig for etnisk enhed, social stabilitet og national sikkerhed«.
Beijing vil dermed investere mere i de tibetanske områder med det argument, at hvis Tibet udvikler sig hurtigt nok, så vil tibetanerne også acceptere det kinesiske styre.
Uro på trods af fremgang
Men fokus på økonomi alene har hidtil ikke løst problemerne. Blodige tibetanske protester har vist, at utilfredsheden ulmer blandt tibetanerne på trods af de sidste års heftige økonomiske udvikling.
Selv om den kinesiske regering har investeret 240 mia. kroner i Tibet siden år 2001, og selv om Tibets bruttonationalprodukt er øget med 170 procent siden år 2000, så udbrød der voldelige uro i maj 2008, da tibetanerne rettede deres vrede mod Han-kinesere, den dominerende folkegruppe i Kina. Det var den største etniske uro i årtier. Mindst 19 blev dræbt i Lhasa ifølge den kinesiske regering. De fleste af dem var Han-kinesere. Tibetanske rettighedsgrupper siger, at op mod 200 tibetanere blev dræbt af kinesiske sikkerhedsstyrker.
Tibetanerne protesterede over at være sat ud på et økonomisk sidespor, mens det stigende antal kinesiske tilflyttere nyder godt af udviklingen. Og samtidig er de utilfredse over kulturelle og religiøse restriktioner, som, de siger, truer deres levevis.
Kina beskylder Dalai Lama, som bor i eksil i Indien, for at være skyld i urolighederne og for at ville ‘splitte’ Tibet fra Kina. Dalai Lama har nægtet anklagerne og siger, han blot ønsker et Tibet med mere autonomi og ikke tibetansk selvstændighed.
Mange tibetanere insisterer på, at Tibet var en selvstændig nation før kinesiske tropper invaderede i 1950, mens Beijing påstår, at de tibetanske områder i Himalaya har været en del af Kina i århundreder.
Kommentarer
Tankerne går til nok et af Rasmussens (III) glansnumre …
Iflg. Kronprins Frederik går det jo fremad for menneskerettighederne i Kina. Det har han vist nok læst i billedbladet!
Meget pinligt at det oficielle Danmark ligefrem vil modarbejde Tibetansk selvstændighed!
Og tåkrummende pinligt, at dansk udenrigspolitik styres af USA og Kina - jeg græmmes!!
Regeringen optræder så inkonsekvent i forhold til værdier som ytringsfrihed og demokrati med lige store knæfald overfor Kina såvel som USA.
Det ene sted lover man ikke at støtte Tibets ønske om selvstændighed og autonomi, og lover skriftligt at afskrive afholde sig fra enhver kritik og brug af egen ytringsfrihed.
Og i det andet tilfælde er man i krig for at fremme de demokratiske værdier.
Det er fuldstændig absurd.
Forstå det hvem der kan ?