Eksperter: Dårlig idé at offentliggøre nationale test

Det er en dårlig idé, Lars Løkke Rasmussen. Sådan lyder svaret fra de danske uddannelseseksperter efter, at statsministeren i går fortalte, at han ville offentliggøre resultaterne af de nationale test i folkeskolen, så forældrene kan se, hvilke skoler der klarer sig bedst. Blandt kritikerne er direktøren for Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Sven Erik Nordenbo. Han har sammenlignet mere end 61 forskellige undersøgelser af testsystemer verden over og er ikke i tvivl om, at det er en dårlig idé at offentliggøre resultaterne.

»Når de nationale test offentliggøres, kommer der mere på spil for både skoler og elever. Lærerne, som ved, at testresultatet betyder noget, vil arbejde hårdt på at skabe bedre resultater. Derfor vil det få stor indflydelse på undervisningen. Man vil dyrke en indlæringsform, som vi ved er ringe og mindre hensigtsmæssig,« siger Svend Erik Nordenbo.

Det kan måles

Samme holdning har Per Kjeldsen, der er leder af Sophia, en tænketank for pædagogik og dannelse:

»Det er en meget dårlig idé at offentliggøre resultaterne. Forskningen viser, at lærerne på længere sigt tilrettelægger undervisningen med henblik på, at eleverne skal klare sig godt i testen. Så afvikler man i stedet for at udvikle. Man tilgodeser det meget forældede syn på kvalitet, som test er udtryk for, nemlig det snævert faglige, som kan måles i en test,« siger han og tilføjer:

»Så forslaget er i virkeligheden stik imod folkeskolens formålsparagraf, hvor der står, at eleverne skal dannes til samarbejde, og at man skal prioritere de sociale kvaliteter. Det er i øvrigt også det stik modsatte af, hvad erhvervslivet efterspørger - nemlig mennesker, der kan samarbejde og tænke innovativt,« siger Per Kjeldsen.

Også lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, er kritisk:

»Det er et eksempel på, at man lader ideologi bestemme frem for viden. Forskningen giver intet belæg for, at det styrker elevernes udbytte af undervisningen - tværtimod,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer: »Den meget stærke fokusering på testresultaterne medfører, at den store og vigtige del af fagligheden, der umuligt kan omfattes af forholdsvis primitive elektroniske test, bliver nedprioriteret. Det vil være at svigte folkeskolens elever.«

Erfaringer

Og det er netop den erfaring, man har gjort sig i England, hvor man igennem længere tid har haft nationale test. Robin Alexander er professor i uddannelse på Cambridge University i Storbritannien og redaktør på The Cambridge Primary Review. Han har undersøgt, hvilken betydning den mangeårige statslige kontrol med den britiske folkeskole har haft, og har tidligere sagt følgende til Information:

»En af de alvorligste konsekvenser ved test og kontrol er, at undervisningens indhold bliver forvrænget, fordi lærerne fokuserer på det emne og det fag, der skal testes i.«

Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, som tidligere har udtalt sig positivt om at offentliggøre resultater af blandt andet afgangseksamener, mener heller ikke, det giver mening at offentliggøre de nationale test:

»De nationale test skal under ingen omstændigheder offentliggøres. De er ikke designet til det, for de dækker kun få profilområder og ikke et helt fag. Det vil være et alt for snævert udtryk for elevernes samlede kompetencer. De nationale test er fine som et hjælpemiddel, men ikke noget, der lægges ud til offentlig beskuelse. Det vil være fuldstændig urimeligt.«

Også Niels Egelund frygter, at lærerne vil begynde at rette undervisningen ind efter testene:

»Der er forskningsmæssig evidens for, at lærerne vil begynde at lave ‘teaching to the test’- altså at man indretter undervisningen efter, at eleverne skal have gode resultater i test.«

A- og B-skoler

Sven Erik Nordenbo fra Dansk Clearinghouse mener desuden, at en offentliggørelse vil føre til større niveauforskel på skolerne:

»Hvis man rangordner skolerne, kan det medføre en vandring, hvor de ‘gode lærere’ vil flytte til de ‘de gode skoler’. Og forældrene vil flytte deres børn. Så er de mindre gode lærere tilbage med de mindre gode elever. Det stemmer dårligt overens med idéen med den danske folkeskole, som skal sikre lige læring til alle,« siger han og tilføjer

»Det, man er ved at gøre, kan få meget alvorlige konsekvenser.«

Og netop de negative følgevirkninger af test har undervisningsminister Bertel Haarder også så sent som i januar i år brugt som argument imod offentliggørelse af test.

- Er der ikke nogen negative følgevirkninger længere?

»Der er fordele og ulemper ved offentliggørelse, men derfor mener jeg godt, man kan rejse spørgsmålet, om det er rimeligt at forholde borgerne den slags oplysninger, når alt skal være offentligt,« siger Bertel Haarder.

- Men vil offentliggørelse af nationale test højne børnenes faglige niveau?

»Hvis de ikke er offentlige, så kan forældrene jo ikke følge med i, hvordan det går på den skole, hvor deres børn går. Det her skal ses i sammenhæng med, at vi vil give skolerne større råderum og afskaffe centrale regler, men hvis vi skal have mere resultatstyring og mindre detailstyring, så bør resultaterne være offentlige,« mener Bertel Haarder

Sven Erik Nordenbo er uenig:

»Offentligheden er en vigtig del af debatten. Men hvis man lader forældrene se resultaterne med det formål, at de skal vælge skole herudfra, så laver man skolen om til en forbrugerinstitution. Man kan måske gøre den slags med en køreskole, men ikke med folkeskolen som har pligt til at forholde sig til samtlige danske børn, og som desuden bygger på nogle værdier, som ikke kan måles i sådan en test.«

Samme holdning har Per Kjeldsen fra Sophia:

»I forhold til folkeskolelovens formål om også at være en dannelsesinstitution, så fjerner man forældrenes medansvar for dannelsen. Man gør kundskaber til en vare, i stedte for noget man samarbejder med skolen om. Man siger til forældrene ‘I har rettigheder ikke pligter’. Pligterne lægger man over lærerne og skolen. Derfor er det også et udtryk for et stort svigt i forhold til lærerne.«