Nu skal der konkurreres. Statsministeren lægger op til en overraskende kovending i brugen af test i folkeskolen. Trods mange forsikringer over for forældre, lærere og alle andre om, at de nye nationale test, som i næste måned introduceres i skolen, ikke skal offentliggøres, så mener statsministeren nu, at det skal de. Han mødes i disse dage med repræsentanter for skolen, forskere og andre interessenter for at diskutere det 360 graders eftersyn af folkeskolen, som regeringen er ved at iværksætte. Omdrejningspunktet er, at fagligheden skal styrkes, og den danske folkeskole målt på færdigheder skal op i verdenseliten. Den ændrede holdning til offentliggørelse af testene er kontroversiel, fordi stort set alle de studier, der er foretaget, viser, at de ikke er et redskab, der på længere sigt styrker fagligheden. Offentliggørelsen af resultaterne vil kun styrke deres betydning og rolle i udviklingen af skolen.
Statsministerens melding kan kun tolkes som en underkendelse af undervisningsminister Bertel Haarder (V), der i mange sammenhænge har forsikret, at de nye test er et internt arbejdsredskab for skolen og læreren. Formodningen om Bertel Haarders tur ud på sidesporet bestyrkes af et citat fra Berlingske Tidende, som i går bragte et interview med statsministeren om folkeskolen. Lars Løkke Rasmussen bliver naturligt spurgt, om folkeskolen er et af de områder, hvor han synes, at regeringen ikke har gjort det godt nok, og svarer: »Jamen, det er da helt oplagt.« Bertel Haarder har skal man huske på været undervisningsminister i sammenlagt 15 år siden 1982. Og Venstre har siddet på posten siden 2001. Mere end 30 ændringer af folkeskoleloven er gennemført - primært for at styrke fagligheden. Læg dertil, at Bertel Haarder ikke engang står som medunderskriver af 360 graders eftersynet på Marienborg i denne uge. Hans ministerium er hensat til en rolle som leverandør af »faglig bistand.«
Men er det en god ide med offentlige testresultater? Formålet med de nationale test i Haarders version har været at give lærerne en mulighed for at indrette undervisningen mest optimalt, fordi de nu ved, hvem de svage elever er, og hvad deres svaghed består i, og ledelsen og kommunen får mulighed for at sammenligne skolerne og lære af erfaringerne fra de skoler, der klarer sig bedst. Med Lars Løkke Rasmussens version bliver de nationale test til et redskab i den interne konkurrence på skolerne og mellem skolerne. Det bliver et redskab, som forældrene kan bruge i krav om at flytte børnene til en anden klasse, afskedige lærere eller til at vælge en anden skole. Magten flyttes så at sige fra læreren og ledelsen på den enkelte skole over på forældrene og børnene - kunderne i den offentlige butik. På den måde ligger udspillet fra statsministeren helt i tråd med den markedsgørelse af den offentlige sektor, som regeringen og især Lars Løkke Rasmussen har stået for siden 2001. Offentliggørelsen af testresultaterne vil i øvrigt uanset statsministerens holdning blive til virkelighed før eller siden, fordi det er svært i længden at argumentere imod åbenhed og for hemmeligholdelse på et område, som er af så vital betydning for forældrene. Dat samme skete, da skolernes karaktergennemsnit i sin tid i første omgang blev holdt fortrolige.
De offentligt tilgængelige testresultater vil skabe et enormt pres på folkeskolen. Det vil skabe et fokus på effektiviteten, disciplinen og kvaliteten i skolen, som man ikke tidligere har set, fordi alle nu har et redskab til at sætte spørgsmålstegn og forlange noget mere. Brugerindflydelsen vil på godt og ondt blive stærk og central. Men der vil også være en række negative effekter. Flere undersøgelser viser, at fokus for undervisningen skifter i retning af det, som skal testes. Resultater og paratviden bliver vigtigere end refleksion og samarbejde eksempelvis. Samtidig må man forvente, at tilgængeligheden vil skabe en større frustration hos forældrene, når de opdager, at der ikke er frit valg af skole, at kommunerne er inddelt i diskrikter, og kun hvis der er plads på en skole uden for ens distrikt, er der mulighed for at vælge den i stedet. Det betyder, at de populære skoler med gode resultater og gode karaktergennemsnit som oftest er lukkede for elever uden for distriktet. Konkurrence fungerer, hvis der er en valgmulighed. Hvis der kun er en skinke i køledisken at købe, betyder det ikke så meget, hvor mange kvalitetsstempler den har. Med den øgede konkurrence flytter magten fra læreren og skolen til forældrene og det centrale niveau, der står for at evaluere og drage konsekvenserne af testresultaterne. Derfor er kampen om test, og hvad de skal bruges til, først og fremmest en magtkamp og en kamp om, hvem der har ekspertisen, når det gælder undervisning. Den forøgede vægt på de nationale test, som Løkke Rasmussens melding er et udtryk for, er et forsøg på at knække lærernes kontrol over skolen, og det er måske ikke det værste, der kan ske.
Kommentarer
“et forsøg på at knække lærernes kontrol over skolen, og det er måske ikke det værste, der kan ske.”
Undskyld, men hvor kom den kalkun fra? Er det et forsvar for Løkkes tåbelige plan om offentliggørelse af testresultater?
Og hvad er det for en “lærerkontrol”, der skal knækkes? Skal forældrene til at tage beslutninger om metode og pædagogik? Skal vi fjerne den lille rest af respekt for lærerens viden, uddannelse og professionalisme?
Og hvordan skal den “knækkes”? Kontrol der skal knækkes - det lyder som et repressivt regime, en totalitær myndighed, der skal ned med nakken.
Tro mig, der er rigeligt med lærere, der “knækker” på baggrund af politikernes og forældrenes krav og børnenes opførsel.
Hvad mener Bent Winther egentlig?
Denne kommentar er anbefalet af:
”Derfor er kampen om test, og hvad de skal bruges til, først og fremmest en magtkamp og en kamp om, hvem der har ekspertisen, når det gælder undervisning. Den forøgede vægt på de nationale test, som Løkke Rasmussens melding er et udtryk for, er et forsøg på at knække lærernes kontrol over skolen, og det er måske ikke det værste, der kan ske.”
Disse visdomsord, frembragt af redaktør, og formentlig også journalist, Bent Winther, var at læse på lederplads i torsdagens avis. En leder, der til min store undren åbenbarer Bent Winther som nærmest agitator for markedsgørelsen af Folkeskolen.
Og argumentationen i de sidste iltre linjer i lederen er da helt vidunderlig.
Nu har jeg det sådan, at jeg faktisk sætter pris på viden og ekspertise. At nogen ved mere end mig oplever jeg hverken som undertrykkende eller kontrollerende.
Så udskift i det ovenstående citat lærere og skolen med journalister og aviser, eller med læger og hospitaler, og fat dybden i redaktørens tankeguld.
Jan Thiemann
4450 Jyderup
Denne kommentar er anbefalet af:
En konklusion i lederen er, at skolen via offentliggørelse af de nationale tests i den daglige undervisning skulle blive mere fokuseret på test. Det vil så gå ud over fagligheden. Men argumentationen bygger på en grundlæggende mistillid til, at forældre ikke er i stand til at vurdere, hvad der bedst for deres børn. Nok taler forældre ikke så meget med deres børn, som man kunne ønske, men de kan godt vurdere, om børnene generelt er glade og har det godt. Har de ikke det, fordi skolen skulle have valgt ensidigt at fokusere på testresultater og ikke børnenes ve og vel, så kan det også mærkes på børnene. Alle forældre ønsker deres børn det bedste. De ved godt, at det er mere vigtigt, at børnene er glade – for så lærer de også noget – end børn, der er kede af det.
I lederen står der, at testresultater vil skabe et enormt pres på folkeskolen. Ja, måske. Men et pres - eller er det nærmere et fokus på eller interesse for skolerne? – fører næppe til, at skolerne begynder at blive mere formalistiske. Resultatet kan i langt højere grad tænkes at være, at man på skolerne begynder at overveje, hvad man vil med undervisningen, hvad den skal føre frem til. Banalt sagt: Skal børnene lære for skolen – med gode testresultater her og nu – eller skal børnene lære for livet, lære at være glade for at lære, lære, at de hele tiden skal lære noget nyt? Det bør ikke være vanskeligt for lærerne at argumentere for et værdigrundlag, der bygger på det sidste – og gør skolerne det, har jeg vanskeligt ved at forestille mig forældre, der vælger den fra, uanset at de kortsigtede testresultater ligger lavere end naboskolens. At komme frem til konklusionen, at en skoles popularitet har en direkte sammenhæng med dens testresultater, det kan kun bygge på den forudsætning, at almindelige mennesker ikke er i stand til at vurdere, hvad der er bedst for deres egne børn. Og at konkludere, at folkeskolelærere skulle fokusere på testresultater i stedet for på, hvad de har lært om og har tilegnet sig af viden om, hvad der er fremmende for læring, det er at have en dyb mistillid til både lærere og til den uddannelse, de har fået.
Det kan godt være, at magten i højere grad flyttes over på forældrene og børnene, når testresultaterne offentliggøres. Men det behøver ikke være en dårlig ting, alt andet lige, at man har tillid til, at forældrene og børnene i høj grad er rationelle mennesker, der ved, hvad der på sigt er bedst for dem selv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Konkurrence er generelt, usundt. Det flytter fokus fra indhold efter tempo i takt med evne, til udvendige faktorer som personlige sociale aspekter i forhold til andre.
Angst har aldrig motiveret nogen.
Hvad i alverden tænker denne lederskribent på? Offentliggørelse af testresultater har været praktiseret i England siden 1998. Følgen er højere og højere testscorer, men ringere og ringere PISA -resulater på de basale faglige færdigheder. Det er logik for perlehøns: Lærerne underviser simpelthen eleverne i at klare tests. Det fører til afprofessionalisering af skolen, øgede rekrutteringsvanskeligheder til læreruddannelse, regulært snyderi i lange baner og ødelæggelse af skolernes psykiske arbejdsmiljø.
“…et forsøg på at knække lærernes kontrol over skolen, og det er måske ikke det værste, der kan ske”, skriver ledereskribenten gudhjælpemig. Hvilken kontrol? Lærerne har ingen som helst kontrol over skolen, og det har de ikke haft siden den Haarderske ændring af folkeskolelovens styrelsesbestemmelser i 1989. Siden er skolen blevet ledet i stumper og stykker med mistillid, kontrol, topstyring, bureaukrati og galopperende dokumentatitis. Forskningen har vist hinsides enhver tvivl, at det er de dygtige lærere, der skal bære skolen. Hvorfor gør man dem så livet så surt, at de ikke gider have jobbet?
Forslaget om offentliggørelse repræsenterer et foreløbigt lavpunkt i dansk skoledebat, og det er dybt nedslående, at en lederskribent på Information ikke kan se det klart. Folkeskolen skal åbenbart køres helt i sænk.