Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

En bevidsthed om at ethvert andet levende menneske er min samtidige. Og at det er op til os at ændre verden.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

At tænke, skrive digte og spille musik.

Hvad er din seneste anskaffelse?

En skrivemaskine fra 60erne. Engang opfattede jeg måske den slags gamle skrivemaskiner som forældede, men de er fantastiske at skrive på og bruger ikke strøm.

Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Så skal jeg først finde ud af, hvad forskellen på det virkelige og det uvirkelige liv er. Mine største helte er uanset en lang række levende og døde digtere. Derudover min kone, som er så fin og følsom, >se, der kommer hun gående i sin grønne sweater.

Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

Adrig at ville arbejde. Og at begå selvmord, men ingen af delene lykkedes.

Hvornår føler du dig mest misforstået?

Når jeg sidder bagbundet på en køkkenstol, mens en schæferhund slikker den af på mig.

Hvad er din største bedrift?

I folkeskolen engang, måske i 6-7 klasse tog jeg skylden for en anden, de andres uheld og forteelser. Så jeg voksede op og var populær. Vellidt af mig selv i adskillige år.

Dine største fejl?

De er aldeles uerkendte.

Din drøm om lykken?

Den drøm, den er, at de store politiske problemstillinger vil løse sig, at flere indser, at vi kan løse alle de største problemer, og at de største problemer løser sig, uden at jeg skal gøre andet, end det jeg kommer til at gøre, uanset hvad jeg kommer til at gøre. Det ville være lykken. Og at se de usagte skove.

Din sindsstemning lige nu?

Udmærket, tak. Det var meget befriende, at der kom sne umiddelbart efter klimatopmødet, og at det er blevet liggende. Ikke at det gør nogen forskel på havenes forsuring m.m., men sneen giver klarhed, og det er så hyggeligt, når en bil sidder fast.

Hvilken dyd er den vigtigste?

Jeg tænker på retfærd som den vigtigste dyd, men hvad der er den rette færd er til stadig overvejelse.

Hvilket kunstværk har haft størst betydning for dig?

Da jeg var helt ung, kom jeg meget på Museet for Samtidskunst i Roskilde, og en af de første gange jeg besøgte det, var der et rum fyldt med metronomer, der kørte i forskellige hastigheder. Det gjorde noget ved min opmærksomhed, som sikkert bedst kan forklares med selvsuggestion, men som føltes som en voldsom udvidelse af opmærksomheden. Og selvom jeg i mange år efter har kendt til Ligetil som er en ungarsk-rumænsk komponist, så var det først omkring 15 år senere, at jeg fandt ud af, at det var en opførelse af et af hans musikstykker, som jeg havde overværet: Poème Symphonique, for 100 Metronomes.

Hvad betragter du som din største ulykke?

At Jens August Schades virkelighed den promiskuøse, berusede og kosmiske virkelighed som jeg levede igennem at have læst hans bøger, at den ikke var sand, det fylder mig jævnligt med meget stor sorg og vrede.

Dit motto?

Man må være villig til at mislykkes.

Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål