Irak-krigen var ulovlig. Det er det klare indtryk, der står tilbage efter Hollands og Storbritanniens kulegravning af det juridiske grundlag for krigen. Herhjemme kræver landets førende folkeretsjurister nu en lignende undersøgelse, som kan kaste lys over, hvorvidt den danske regering har brudt folkeretten og muligvis også den danske grundlov.

En af dem er professor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

»Jeg er fuldstændig enig med den hollandske undersøgelseskommission i, at Irak-krigen var ulovlig. Hollænderne konkluderer bl.a., at de politiske hensyn vejede tungere end folkeretten, og jeg mener, det er yderst relevant at få undersøgt, om det samme er sket I Danmark,« siger han.

Professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet har samme vurdering.

»Der var ikke noget mandat for Irak-krigen. Selv om man måske kunne have brugt de gamle Irak-resolutioner som grundlag for en militær aktion, var den mulighed ikke længere til stede, da først FN’s Sikkerhedsråd havde vedtaget resolution 1441,« siger han. Resolution 1441 var den sidste resolution, som Sikkerhedsrådet vedtog før krigen. Her beslutter Sikkerhedsrådet, at man skal mødes igen for at diskutere, om Irak har levet op til FN’s krav.

Samme argumentation

Professor Vedsted-Hansen mener, at resultatet af den hollandske undersøgelse forstærker behovet for en dansk Irak-undersøgelse.

»Der er et helt indlysende behov for at få klarlagt det danske beslutningsgrundlag, for der er et markant sammenfald mellem den argumentation, som den danske og den hollandske regering brugte.«

Også professor emeritus Ole Espersen, betegner krigen som ulovlig.

»Det er jo en utrolig alvorlig beslutning at gå i krig, og derfor er det ekstremt vigtigt at få klarlagt, om den danske regering har brudt FN-pagten og dermed også den danske grundlov,« siger den tidligere justitsminister og nu professor ved Københavns Universitet, Ole Espersen.

Et væld af andre jurister og folkeretsforskere i ind- og udland har tidligere erklæret Irak-krigen for ulovlig i henhold til folkeretten. Til dem hører professor Henning Koch, Københavns Universitet, folkeretslektor Anders Henriksen Københavns Universitet, lektor i international politik Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet samt samtlige folkeretseksperter i det norske og det svenske udenrigsministerium, FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, den tyske Forbundsdomstol og senest altså også den hollandske Davids-kommission og flere af den britiske regerings toprådgivere.

Tilhænger efterlyses

Til gengæld er det nærmest umuligt at finde en uafhængig jurist, som mener, at krigen var lovlig.

Det nærmeste Information er kommet er tidligere professor på Københavns Universitet Ole Spiermann, nu partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Han vil imidlertid ikke erklære krigen lovlig.

»Man kan hverken sige, at Irak-krigen var klart ulovlig eller klart lovlig. Det var tale om en juridisk situation uden fortilfælde. Der var valide argumenter for krigens lovlighed, men der var også valide argumenter imod,« siger han. »Der var simpelthen tvivl om spørgsmålet, og sådan ser jeg det stadig.«

Ole Spiermann har ikke nogen holdning til, om Danmark bør have en Irak-undersøgelse eller ej. »Det er en politiske afgørelse« siger han.

Regeringen står fast

Det eneste sted, man tilsyneladende ikke er i tvivl om krigens lovlighed er i Udenrigsministeriets Folkeretskontor, der i sin tid godkendte den danske deltagelse i Irak-krigen.

Information ville gerne have spurgt daværende chefjurist Peter Taksøe-Jensen, som var ansvarlig for udarbejdelsen af notatet, men han er i dag rådgiver i folkeretlige spørgsmål for FN’s generalsekretær Ban Kii-Moon, og har trods adskillige henvendelser ikke ønsket at deltage.

Det vil til gengæld nuværende chef for Udenrigsministeriets juridiske tjeneste, Thomas Winkler. Han understreger, at det stadig er kontorets holdning, at den danske deltagelse i Irak-krigen var i overensstemmelse med folkeretten.

»Den hollandske rapport giver ikke anledning til at ændre vurderingen af det folkeretlige grundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen,« siger han og understreger, at der efter ministeriets vurdering »ikke er kommet argumenter frem, som ikke allerede har været fremme i debatten«.

På Christiansborg mener mindst 83 af tingets politikere imidlertid, at det er de uafhængige folkeretsjurister, der har ret, og at det stadig giver god mening at iværksætte en dansk Irak-undersøgelse. Blandt støtterne er De Radikale, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og tidligere medlem af Dansk Folkeparti Christian Hansen. Hverken regeringen, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance deler imidlertid den opfattelse.

Fakta: De vigtigste afsløringer

Holland Davids-rapporten, som blev offentliggjort den 12. januar 2010 konkluderer, at: der ikke var tilstrækkeligt juridisk grundlag for krigen mod Irak. at hensynet til Hollands alliance med USA og Storbritannien overskyggede hensynet til krigens lovlighed. at den hollandske regering optrådte uhæderligt ved at erklære sig imod regimeskifte i Irak, men i praksis støttede en invasion, der uvægerligt ville medføre et regimeskifte. at de hollandske efterretningstjenester MIVD og AIVD i hele perioden op til krigen var mere tilbageholdende i deres vurderinger af den irakiske trussel end regeringens ministre, der kun brugte de oplysninger, som stemte overens med deres egen opfattelse. at den hollandske regering op til krigen sendte Patriot-missiler til Tyrkiet uden at sikre sig det politiske flertal, som den hollandske grundlov kræver. Læs et resumé af den hollandske rapport samt konklusionerne på www.onderzoe-kscommissie-irak.nl Storbritannien Chilcot-undersøgelsen, der ventes at fortsætte hele 2010 har indtil videre afsløret, at: efterretningerne om Iraks masseødelæggelsesvåben var ’sporadiske’ og ’spredte’, og at Irak ifølge efterretningstjenesterne ikke udgjorde nogen ’umiddelbart forestående trussel’. Premierminister Tony Blair hævdede i sit forord til Iraq Dossier samt over for parlamentet, at truslen fra Irak var voksende og Saddams masseødelæggelsesprogram aktivt. Tony Blair lovede i private noter til George Bush i løbet af 2002, at Storbritannien ’ville være der’, hvis den diplomatiske proces strandede, og USA valgte at gå i krig mod Irak. Der er modstridende vidneudsagn om, hvorvidt Blair allerede på et møde med Bush i Crawford i april 2002 lovede britisk krigsdeltagelse og med hvilke forbehold. Tony Blair og daværende udenrigsminister Jack Straw var uenige om Irak-krigen. Straw betragtede et regime-skifte som både ’upassende og ulovligt’. at det britiske forsvar først fik grønt lys til at forberede invasionen fire måneder før krigens start selv om de havde brug for mindst seks måneder. Resultatet blev bl.a., at ikke alle soldater havde det rette beskyttelsesudstyr. at det britiske Udenrigsministeriums to øverste juridiske rådgivere konsekvent advarede regeringen om, at en krig uden en ny FN-resolution var ulovlig. Rigsadvokat Gold­smith var enig, men ændrede mening efter at have talt med den amerikanske regerings jurister og undersøgt resolution 1441’s forhandlingshistorie. Følg med i komiteens vidneafhøringer på: www.iraqinquiry.org.uk

Læs også:
Oprindelige betingelser for Irak-krigen slettet fra juridiske notater
http://www.information.dk/88086