»Det er ganske naturligt, at Filippinerne står noget tåget i de flestes bevidsthed. Landet ligger langt uden for alfarvej, og har ikke gjort sig særligt bemærket i verdenshistorien … Når det har fået sin egen historie, skyldes det udelukkende spanierne, som kristnede og europæiserede befolkningen.«
Finn Salomonsen, den danske Galathea-ekspedition 1950-52
»Lad os diskutere …« lyder det, når femte klasse slår op på side 25 i Civics and Culture in a Developing Philippines, en grundbog til skolefaget Geografi, Historie og Medborgerskab:
»Der har været mange debatter om de videnskabelige forklaringer på den filippinske races oprindelse. En teori kan måske være acceptabel i en bestemt periode, men dette skifter ofte over tid. Hvorfor varierer det, hvilke teorier, der er acceptable?«
Det åbne spørgsmål følges op af det rigtige svar på, hvor den filippinske race stammer fra, eller hvor staten i dag synes, den stammer fra: Austroneserne. Det er tilsyneladende hverken ligegyldigt eller dårlig smag at interessere sig for raceoprindelse i Filippinerne. Hvor man i Europa siden Anden Verdenskrig er gået over til at bruge begreberne etnicitet eller kultur i stedet for race, taler de lige ud af posen i den tidligere koloni i Sydøstasien.
Til gengæld knytter interessen for race i Filippinerne sig til noget meget genkendeligt i europæisk kontekst: forholdet mellem filippinskhed og muslimskhed.
(U)acceptabel oprindelse
På National Museum of Filipino People i Manila bliver gæsterne gelejdet hele turen fra alle mennesker stammer fra Afrika-teorien over filippinere stammer fra den austronesiske race-teorien og direkte til nutidens forskellige stammers kulturelle traditioner. Massive tekstplancher ledsager reproduktioner af handelsskibe, opgravede krukker fra det 15. århundrede og farvestrålende dukker, der opviser stammeritualer før og nu.
Museet blev oprettet under amerikansk kolonial administration som led i en storstilet vidensindsamling om de filippinske stammefolk, og op gennem det 20. århundrede er race, etnologi, kultur og religion blevet brugt til både at regere, og at yde modstand mod regering i Filippinerne. Ikke mindst i landets sydligste og største øgruppe Mindanao, der stadig er genstand for intense kampe ført med både våben, penge, politik og spørgsmålet om oprindelse.
I grundskolen undervises eleverne ikke blot i den rigtige teori om raceoprindelse, men præsenteres også for én, der ifølge lærebogen ikke længere er acceptabel: migrationsbølgeteorien.
Tilbage i 1952 er det netop denne teori, Finn Salomonsen fra den danske Galathea-ekspedition gengiver i sine dagsbogsnotater fra Mindanao: »Filippinernes indbyggere hører til den malajiske race, men der er forskellige typer, svarende til forskellige indvandringer. Blandt de primitive bjergfolk findes flere med tydeligt negeragtigt præg,« skriver han, og tilføjer: »Som andre steder i verden er de primitive stammers dage nok talte; de trænges overalt tilbage af de mere oplyste og aggressive lavlandsfolk, de egentlige filippinoer.«
Hvad Salomonsen ikke kunne vide, var, at den filippinske stat i dag har gode grunde til at skyde teorien om malajisk oprindelse ned. Uanset hvilken race der kom hvorfra og hvornår, er der nemlig én ting, der med stor sandsynlighed kom til Filippinerne fra Malaysia: Islam. En oplysning, der nævnes en passant i både femte klasses grundbog og på National Museum of Filipino People.
Og ligesom interessen for oprindelse har interessen for at adskille muslimskhed fra filippinskhed en lang historie knyttet til kolonialisme, etnologisering og sammenblanding af religion, kultur og race.
Muslimer og kristne kan aldrig forenes
Maranao, Teduray, Tausug, Tboli. Ancient Man in Palawan. I grå arkivskabe og i brune mapper på hyldemeter efter hyldemeter ligger studier af stammer og folklore, brevvekslinger, manualer til folketællinger, lister over døbte, læseplaner og opbyggelig litteratur. Støvet og stablet sammen i et hjørne af Xavier Universitet, en gammel jesuitisk institution i byen Cagayan de Oro i det nordlige Mindanao.
I dag udgiver jesuitternes forlag Ateneo stribevis af post-koloniale og imperialismekritiske studier, men fra det 16.- til slutningen af det 19. århundrede var jesuitterne en af grundpillerne i den spanske kolonisering af Filippinerne.
I 1898 lykkedes det imidlertid USA at vriste landet fra spanierne, og store dele af materialet i Xaviers arkiv stammer fra tiden under USA. F.eks. et brev til den amerikanske administration i 1915 fra sultaner og såkaldte datuer klanoverhoveder i Mindanao, der indtrængende beder om ikke at blive inkluderet i en fremtidig selvstændig filippinsk nation:
»Vi, muslimske moroer og kristne filippinere, kan aldrig forenes, fordi vores skikke og religion er forskellige,« indleder de, og påpeger, at filippinere aldrig har behandlet moroer retfærdigt. Desuden har moroerne »fra vores tidligste forfædre haft vores eget oprindelige land«, og har »absolut intet ønske om at tilslutte os Luzon og Visayas (de to andre øgrupper i Filippinerne, red.) i en selvstændighed.«
I stedet ønsker moro-lederne at forblive under amerikansk administration, indtil de er klar til at opbygge en selvstændig muslimsk nation uden de kristne filippinere:
»Lad deres land være for dem, og vores land for os.«
Deres ønske blev ikke indfriet, da Filippinerne fik selvstændighed i 1946, og den dag i dag kæmper oprørsgruppen Moro Islamic Liberation Front for en selvstændig islamisk stat i Mindanao.
At regere med etnologi
Også Finn Salomonsen noterer sig i 1952 forekomsten af »en række muhammedanske stammer af tydeligt fællespræg. De bebor det vestlige Mindanao og Sulu øerne«.
Salomonsen var biolog og udsendt af den danske stat til at studere dyrelivet i Mindanao, men han noterer samtidig sine betragtninger om de særprægede folk i landet »langt fra alfarvej«.
Interessen for stammerne i Filippinerne var han ikke ene om. I det 20. århundrede blev antropologi, etnologi og raceteori flittigt anvendt på befolkningen, og USA brugte disse studier som led i opbygningen af den koloniale stat.
Siden har Filippinerne tilsyneladende selv overtaget gamet et game, der er uløseligt knyttet til kampen om retten til den ressourcerige øgruppe Mindanao.
Da den amerikanske historiker Paul Kramer i 1990erne boede i Filippinerne, stødte han på forestillinger om en særlig muslimsk barbarisme og »fik lyst til at undersøge, hvor de forestillinger kom fra«, som han siger. Det blev til bogen The Blood of Government. Race, Empire, the United States, & the Philippines, der blandt andet handler om amerikanernes institutionalisering af forskellene mellem såkaldt kristne og ikke-kristne i Filippinerne.
Denne koloniale strategi hang sammen med et problem, amerikanerne havde arvet fra Spanien: De dele af Mindanao, som var domineret af moroer, var aldrig reelt blevet indlemmet i kolonien. Moroernes modstand var for stærk og deres politiske, økonomiske og militære strukturer for solide. Det problem håndterede USA både militært og administrativt og valgte her at adoptere spaniernes ide om filippinerne som en kristen mission snarere end en koloni«.
Hedninge og muslimer
Nemt var det dog ikke. I de sidste årtier af spansk herredømme i Filippinerne var en stærk selvstændighedstrang vokset frem også blandt kristne filippinere. Amerikanernes strategi til at neutralisere modstanden blev derfor, foruden massiv våbenmagt, at integrere de hispaniserede eliter i den koloniale statsdannelse.
»Samtidig blev de, som var forblevet uden for spansk-katolsk kolonisering, castet i et modsætningsforhold til de hispaniserede filippinere,« siger Kramer.
Amerikanerne overtog de spanske begreber infieles (hedninge) og moro (spansk ord for maurere, de muslimer, som den spanske kongemagt havde fordrevet fra Andalusien). På amerikansk blev infieles til ikke-kristne, der ligesom moroerne blev beskrevet som stamme-organiserede.
»Under amerikanernes krig mod de filippinske selvstændighedsbevægelser var alle filippinere i USAs optik stamme-agtige. Men efterhånden som de hispaniserede filippinske eliter blev integreret i den koloniale stat, var det kun såkaldte animister og muslimer, der blev beskrevet som stammer som uciviliserede, fragmenterede og anti-nationale befolkningsgrupper,« siger Kramer.
Bureauet for ikke-kristne stammer
Under krigen brugte amerikanerne blot begrebet stamme som »en polemisk modsætning« til begrebet nation, forklarer Kramer. Men statsopbygningen og administrationen af befolkningen krævede en mere præcis viden om de ikke-kristne. Til det formål oprettede USA Bureau of Non-Christian Tribes, senere kaldt The Ethnological Survey.
Med stamme-gørelsen af de ikke-kristne dele af befolkningen, der foregik parallelt med integrationen af kristne filippinere i den koloniale stat, var institutioner som Bureau of Non-Christian Tribes ifølge Kramer »med til at fasttømre en stadig større modsætning mellem katolikker og ikke-kristne i Filippinerne«.
Denne modsætning byggede bl.a. på en white mans burden-logik, som også kom til udtryk i opdraget til Bureau of Non-Christian Tribes. Institutionen skulle bl.a. »foretage systematiske undersøgelser for at kunne fastlå navnet på hver stamme; grænserne for det territorium, den bebor; det anslåede antal individer, den består af; deres sociale organisation, deres sprog, tro, sæder og skikke med særligt henblik på at fastlå de mest praktiske metoder til at anspore deres civilisatoriske fremskridt og materielle fremgang«.
Amerikanernes civiliseringsstrategi over for de vilde stammer var knyttet til ønsket om at udvinde Mindanaos rigdomme: »Befolkningen skulle lære at indgå i den koloniale stats nye politiske økonomi,« siger Kramer.
I 1928 skrev den amerikanske statsvidenskabsmand og politiker Ralston Hayden:
»En målrettet kamp er under udvikling i dag om kontrollen over den potentielle rigdom og magten over den politiske fremtid for det rigeste og mest underudviklede territorium under det amerikanske flag skatteøen Mindanao og Sulu øgruppen.«
Hayden skitserer de tre parter i konflikten: På den ene side har vi »amerikanske forretningsmænds begær efter de værdifulde tropiske produkter« og på den anden side filippinere. Sidstnævnte »anser Mindanao og Sulu for den rigeste del af deres nationale arv, og ser frem til den dag, de bliver en uafhængig nation, og de ved, at hvis Moroland bliver taget fra dem, vil deres drøm om storhed forsvinde for altid«.
Som den tredje og trængte part har vi moroerne, »en gruppe primitive folk uden hverken national organisation eller følelse«. De »er mistænksomme og bange for de kræfter, som de mærker slutte sig omkring dem. Med sværd og intrige søger deres ledere at beskytte sig mod en fremmed civilisations påvirkning, som truer med at skubbe dem væk fra det land, de i århundreder har kaldt deres eget,« skriver Hayden.
Sværdet er i dag afløst af automatvåben, og moroerne har i mellemtiden anskaffet sig både national organisation og følelse under opbygningen af selvstændighedsbevægelser i løbet af 1960erne og 70erne.
Pionerens impuls
I mellemtiden har de amerikanske forretningsmænd haft succes med at omorganisere Mindanaos sociale og økonomiske strukturer. Hvor spanierne bragte kristendommen til Filippinerne, bragte amerikanerne kapitalismen til landet.
»En lykkelig stjerne hvilede over Filippinerne i den amerikanske tid. Fra tornerosetilværelsen under spanierne gik de nu pludselig med fuld musik ind i den nye tid. Amerikansk kapital oversvømmede landet. Landbruget udvikledes og moderniseredes,« skriver Salomonsen i 1952.
Baba, der er efterkommer af en af sultanerne i Mindanao og aktiv i fredsbevægelsen, er dog mindre begejstret:
»Før var jorden ejet kollektivt men med amerikanerne blev det individuelle ejerskab introduceret, og det har smadret vores kultur. Det er ikke fordi, alt var lykkeligt før, men kapitalismen har militariseret klasseskellene. Nu har datuernes interesser ingen sammenhæng med stammens, men har alene deres private rigdom og magt for øje,« siger Baba.
Individuelt ejerskab blev ifølge Kramer også eksporteret via kristne filippinerne, der i løbet af det 20. århundrede blev sendt til Mindanao for at undgå social uro i resten af landet. Til gengæld for at opgive krav om omfordeling, forærede staten et stykke jord i Mindanao til fattige kristne bønder og arbejdere fra Luzon og Visayas.
Bosættelsen hentede sin legitimering fra den amerikanske forestillingsverden. Hayden skriver i 1928, at »det er svært at besøge Mindanao uden at blive ramt af pionerens impuls« en impuls der blev adopteret af den kristne filippinske elite i Manila, siger Kramer:
»Og opfattelsen af Mindanao som et unclaimed område forudsætter, at muslimerne skrives ud af den filippinske historie.«
På en tur gennem National Museum of Filippino People skal man da også kigge langt efter muslimer, selv om islam har eksisteret længere tid i Filippinerne end begrebet philippino people. Til gengæld er det umuligt at overse, at den filippinske races oprindelse er austroneserne. Fik du den, Salomonsen? Filippinernes indbyggere hører ikke til den malajiske race.
Kommentarer
Nina Trige Andersen burde gore opmarksomt po hvor stort et omrode Philippinerne rakker sig over.
Fra Syd til nord er der langer end fra det sydlige Sverige og til Nordkap og landet bestor af 11 store oer og er verdens naste storste o rige med over 7000 oer.
So historisk er det lidt vanskeligt at tale om et land, men mange afskilte stamme folk, og kun ved muslimmernes og de kristnes brutale kollinasering af verden er Philippinerne, blevet til et samlet land.
Men som ved vores egen ur befolknign i nord sammerne har det koletive varet mere fremtrande end famile end er i den Isslamiske og kristen kultur.
Og jeg ganske overbevist Philippinern have haft det bedre i dag havde det ikke varet for Islam og kristendommen, og man have nok fort en politik der var narmere Kina for Philippinerne er et meget rigt land, men po grund af overbefolkning og familierne for for mange born, har de som andre lande med massive sociale problemer svart ved planlagge deres liv.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila.
Samt skulle en have interesse i at rejse til Philippinerne kan jeg kontaktes og kan skabe bedre kontakter og kilder end dem Nina Andersen gor brug af til et indblik i historien og spaniernes overgreb po befolkningen.
www.123hjemmeside.dk/claes
Ps. Jeg glemte at fortalle nor mange kvinder bare toreklader her po Philippinerne er det ikke po grund af de er muslimer, men det skyldes de beskytter sig imod solen.
Men de skal ikke bare toreklade, som philippinske kvinder skal i mellem osten.
Claes Pedersen
Og lad os så høre lidt om de amerikanske marinesoldaters bedrifter på Filippinerne fra og med 1898, skal vi ikke? Samt om hvem der stod bag perlerækken af blodtørstige diktatorer efter 1946?
“Hvor man i Europa siden Anden Verdenskrig er gået over til at bruge begreberne etnicitet eller kultur i stedet for race (..)”
Internetstedet worldcat.org registrerer bøger der kan lånes på biblioteket, i verden . Man kan for eksempel søge på ‘race’ som del af en bogtitel . Fra år 1700 til 1938 er der ca. 20.000 hits . Fra 1945 til 1975 er der cirka 16.000 hits . Fra 1976 til 1985 er der omkring 13.500 hits . Fra 1986 til 1995 kommer ‘niveauet’ igen op til førkrigstidens, med omkring 20.000 hits . I løbet af de sidste 13 år er antallet af publikationer 88.660 .
Nogle genetiker taler for vi bruger ordret race i forhold til viden om sygdomme og de genetiske orsager bad dem.
Men de fleste af os mennesker bestor af en blanding imellem en eller flere racer, det er jo kun inde for de mere fundametalistiske religioner som jodedommen, Islam og Hinduismen, hvor denne race blading ikke finder sted po grund man kun gifter sig med mennesker tilhorende sin egen gruppe eller mennesker der deler samme overbevisning.
Jeg har haft 3 kvinder d forste bladning urfolket og spansk blod i orene 2 har koreianske trak i hendes udsende den 3 kan ikke helt redegore for sin oprindelse.
Samt kvinden jeg bor til leje hos har Kinesiske trak men jeg har ikke varet i det Sydlige af Philippinerne hvor journalisten Nina Andersen opholder sig og kan ikke udtale mig om befolknignen er mere ens arttet der end her po nord oen Luzon
Men dog mo drage hjem med den erkendelse et mulitienisk samfund loser ikke verdens problemer, jeg personligt har dog et bedre liv her end i Danmark, men det skydes kun jeg har penge i lommen fra den danske stat.
So frem for at begynde at skrive om race etnisitet og kultur skulle Nina Andersen berette fra det virkelige liv her po Philippinerne og personligt har jeg ikke last i Avisen om den debat hun henviser til.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Racer er noget man har indenfor hønseavl og ligende agrikulturelle steder. Alle andre steder giver det ingen mening.
Samt efterlader Artiklen det indtryk der foregor en diskrimination af befolknings grupper her po Philippinerne, jeg skal ikke gore mig klog po om det har fundet sted og gor det endnu i dele af Philippinerne.
Men jeg har varet bode i et Budistisk og Taoistisk tempel og keniesiske erhevrs folk har ogso en stor indflydelse her po Philippinerene.
!Asia of Mail! er Asiens storste Supermarekd og er kinesisk eget.
Samt det verdens kendte transeksuelle teather gruppe Amazing Philippines Theater er det heler ikke philippinerne der stor bag men korianske transeksuelle og homosekssuelle.
So hvis der finder diskrimination sted af ur befolkningen er det nok mindre en vores egen diskrimination af grondlanderne og muslimmer har som i Danmark jo evnen til at se sig selv som offer for alt og benagte deres egen adfard med kriminalitet og menneskehandel.
Claes Pedersen Caloocan Metro manila
Ps. Rettelse til billede hvor der stor Mindanao er en o en gruppe, Mindanao er ikke en o gruppe men er den storste o her po Philippinerne.
Men Sule oerne er en o gruppe med hovedstaden Basilan. Samt er Moro Islamic Liberation Front ikke den eneste oprors bevagelse der er Aktiv po oen.
Hvor en af venste flojen helt store hob blev ombragt i kamp i december moned ! Kemberly Jul Luna fra New People Army i en alder af bare 21 or.
Hvor denne trafning forgik i det centralle del af oen, samt er der freds forhandlinger igang bode med New People Army og Moro Islamic Libiration Front, hvor der vil vare freds forhandlinger i Malajsia i narmeste fremtid med sidst navnte gruppe.
Men i denne periode jeg har opholdt mig her po Philippinerne har der ikke varet mange trafninger imellem Moro Islamic Libiration Front og regering soldaterne i 2008 hvor jeg var her, var kampene meget mere voldsomme.
Men ellers skal man ikke vare nervos for rejse til Philippinerne da det ikke er mere farligt at vare her en mange andre steder i verden, dog skal satte sig i forholdene hvis man rejser til den sydlige del af landet og vide i hvilken omroder hvor der foregor kampe.
Claes Pedersen
Det er dog en helt enestående historieløshed NTA demonstrere. Men selvfølgelig. Skal facitlisten ikke modsiges kan man jo bare planke NPA s web-side (NPA, New Peoples Army - en “kommunistisk” inspireret røverbande der samarbejder med bl.a. islamiske terrorister.)
1) Moroerne har aldrig “haft” Mindanao. De har beboet en del af Mindanao, ca 1/5. De øvrige boede mestendels “up-hills”, bl.a. som beskyttelse mod de krigeriske Moroer. - igen skal man høre på islamisk offer-retorik.
2) Spanien afstod Filippinernerne i forbindelse med afslutningen af den Spansk-Amerikanske krig, vist nok mod 20 mil US$. Amerikanerne vedtog tidligt en lov - vist nok 1901 - om filippinernes overgang til selvstændig nation.
3) “som den spanske kongemagt havde fordrevet fra Andalusien” (NTA). Skal det forstås sådan, at de stakkels Mauere dybt uretfærdigt - de havde jo bibragt Al-Andulus så meget godt - blev smidt ud af Al-Andulus? Må jeg ikke minde om at de godt 700 år med Islamisk tilstedeværelse i spanien var et langt slagteri på jøder og kristne.
- og i øvrigt. Hvad med de jøder, kristne, hinduer, m.v. m.v. der blev fortængt fra de områder, der blev udlagt som arabisk/islamisk lebensraum. Har de krav på at få deres land tilbage?
4) Baba der er aktiv i fredsbevægelsen…. Hvilken en af fredsbevægelserne Nina? Abu Shayef?
- Men jeg må gi ham, at han er i stand til at levere en fuldstændig klar kritik og analyse af “den kapitalistiske økonomi”
Philippinsk historie kort:
Phili er efter den spansk kong Philip. Da Magellan sejlede “ind i” Luzon (nord) 1526, ca 30 år efter Maurerne havde fået sparket 1492, var det i forbindelse med søgningen efter en bagvej til amerika.
De folk Magellan i første omgang fik kontankt med var Tagalogerne. De havde produktion af voks, silke, skibe og ikke mindst kanoner (jern støberi). Handlen med japan, kina, cambodia og siam var intensiv. De havde skrevne love svarende til vore landskabslove.
De besejlede, ved vi fra genetiske og sproglige analyser, store dele af stillehavet.
I det vi idag kalder Visayas (midt) herskede de Cebuianske konger.
Phili var ikke nogen spansk koloni fra begyndelsen. Der var tale om samarbejde, hvor spanierne bidrog med store skibe og militært management og taglogerne og cebuianerne med baser og mandskab. De der skulle holdes i skak var moroerne og den store grupper af kinesiske indbyggere, der hver på deres voldelige måde var besværlige naboer på øerne.
Vil man vide noget om Philippinsk historie
optil 1898 skal man læse Jose Rizal, henrette af spanierne 1898 for deltagelse i oprør, men uden tvivl uskyldig. Rizal var i øvrigt uddannet som øjenlæge, men udover det en ægte poly math, talte adskillige sprog, grundlage industriel produktion af det vi kender som “manilla reb”, opholdt sig i længere perioder i europa, skrev en afhandling om strukturen i sproget tagalog, skrev digte, børne bøger og meget andet, som er absolut anbefalesværdigt, ikke mindst fordi det er stærkt “kritisk” overfor de emne han behandler.
Han er et must read for alle som er kritiske overfor de sædvanlige ideologi baserede kritikker. Ghandi fandt bl.a. inspiration hos ham.
joserizal.info , hvor det meste af det han skrevet kan læses frit.
Og kan vi ikke blive fri for mere munke marxistisk, revolutions romantisk, islamofilt no sens?
@Stig Larsen
Det er lidt tricky at raffinere søgningen på worldcat . Med keyword ‘culture’ decimeres søgeresultatet for efterkrigstiden, men “centimeres” (factor 100) for førkrigstiden . Min fornemmelse siger mig at race på ingen måde er ude af brug i sociale sammenhænge, inklusiv medicinalindustriens definition på sociale sammenhænge . Artiklens ublu formulering i den henseende at “”“vi”“” “er gået over til at bruge” nogle andre begrber end race, er en halvfordøjet sandhed .
@asger pedersen
Mener du Fillipinernes historie som selvstændig stat startede med den europæiske indvandring ?
Hvis jeg vil vide noget om ‘Filippinernes’ historie før det, så er det nok kinesiske og indiske arkiver der kan dokumentere det .
efter worldcat:
1700 til 1938 : 352 stk.
1945 til 2009 : 7415 stk.
Steen,
Muligvis har jeg udtrykt mig uklart, men netop ikke.
Filllippinernes historie som filippinerne starter med at de får det navn. Som sagt en spansk opfindelse til Filips ære.
For at få den operation til at lykkes var spansk management og flåde kapacitet nødvendig.
Tagalogerne (Luzon) og Cebuianerne (Visayas) var allerede da Magellan ankom driftige folk. Min bemærkning om skrevne love og kanon produktion for at angive niveauet.
De relevante arkiver er nok snare kinesiske og japanske end indiske. De sidste er nok mest relevante i forhold til moroerne som var kolonisatorer i klassisk forstand. Og her er så min anke mod NTA s måde at gå til stoffet på:
Moroerne er på forhånd udnævnt til at være ofre og herefter passer NTA alt ind i den skabelon, tillige med så skal det gud døde mig også passe med korrrrekt marxistisk teori.
Hvad NTA måde at gå til stoffet på så rejser der sig et andet spørgsmål. Da moroerne ankom til mindanao boede der allerede såkaldt oprindelige folk, som blev fortængt. Desuden har moroerne aldrig været i nærheden af at beherske hele Mindanao, som sagt højest en 1/5 del.
Hvis vi som NTA forudsætter, at der eksistere en slags første fødselsret, så må den vel i første række tilkomme de oprindelige folk og altså ikke moroerne. Disse oprindelig folk er ikke forblevet oprindelige , men er via kristendom og familiedannelse blevet en integreret del af det moderne filippinerne.
Så når NTA mere eller mindre udtalt mener, at moroerne har ret til, at sparke de fremmede ud af mindanao så må de oprindelige folk vel så meget mere have ret til, at sparke moroerne tilbage i havet?
Det mener NTA dog næppe jf. hendes bemærkning om, at mauerne i Al-andalus blev fordrevet.
For mig fremstår NTA s holdning således: når islam først er trængt ind et sted, så er de oprindelige folks første og fornemste pligt, at underkaste sig, i spanien således også på mindanao.
Hvad vil en marxist på den galej? Har et undertrykt folk ikke længere ret til oprør, hvis herrefolket tilfældigvis er af islamisk religion?
Steen,
Hvis du vil vide noget om filippinernes historie før 1898 så er stedet at starte joserizal.info
Når skille linien netop er 1898 så er det fordi det er her amerikanerne tager over fra, teknisk set ikke spanierne, men det mexikanske kejserdømme.
@asger pedersen
Tak for læsetippet .
Jeg har genlæst artiklen . Din kommentar om Filippinernes selvstændighed fik mig til at spørge i en anklagende formulering, og min lidt tågede bagtanke var at den selvstændighed er et af sikkert mange eksempler på hvordan oprindelige folk kuldkastes . Det er mere en bekvem halv-etnografisk kategorisering end det er en politisk selvstændighed . Hvilket selvfølgelig er en fuldstændig omvendt formulering . I den fastlagte politiske terminologi er Filippinernes selvstændighed netop det, og det oprindelige morads af folk, oprindelige, totemistiske eller islamiske, bliver til etnografens temaer .
Som objektiv dommer har jeg to ting at bemærke () . Nina Trige Andersen citerer en unavngiven moro-kilde (i modsætning til alle andre citater, der er navngivet) for at hævde de har deres eget land . Jeg har ikke svært ved at forestille mig den islamisk påvirkede moro-gruppe her fører sig frem, og at der i realiteten er tale om et skjult territorialkrav . I din kommentar nævner du moroerne som kolonisatorer, artiklen, jævnfør Finn Salomonsen anno 1952, kalder dem stammesamfund . Min mest autoritative kilde, wikipedia, ser ud til at give Finn Salomonsen ret . Til alt det er at bemærke moro-gruppens territorialkrav også kan forståes som et ikke-krav, som et, meget voldsomt, ønske om ikke at tage del i den filippinske selvstændighed .
Nu har jeg i mellemtiden glemt den anden ting jeg vil bemærke . I parentes kan man iøvrigt se hvorledes race-ordet overlever, i artiklens sidste sætning, som givetvis er en eller anden høj-filologisk udredelse . Isåfald hedder det ikke race, men familie .
@Claes Pedersen
Det er godt at høre der ikke er uroligheder nordpå .
A4 site PHILIPPINE DAILY INQUIRER TUESDAY, FEBRUARY 2,2010
Gov’t offers MILF ‘ enhanced autonomy to end rebellion
THE PHILIPPINES GOVERNMENT has offered Muslim separatists “enhanced autonomy” in the hope of sealing a peace accord to end 40 years of rebellion’ the government’s chief negotiator said Monday.
Annabelle Abaya said the government hoped the fresh offer would convince the Moro Islamic Liberation Front MILF to sign a peace accord before a new president is sworn in on June 30.In enhanced autonomy ,the president is offering to share powers “
Abaya told reporters. Power- sharing with the large Muslim minority would cover such areas as tax collection and the control of natural resources in areas of the South that Filipino Muslims claim as their
ancestral domain. The offer was made in Kuala Lumpur last week when MILF and government panels
met in the first formal peace talks since fighting broke out in 2008 over a failed draft peace accord.
That earlier draft was struck down by the Supreme Court, which ruled it unconstitutional .Abaya stressed the fresh government offer did not seek to” fractionalize ’’the country and would not require amendments to the constitution. The MILF, in the statement issued at the weekend , said the government “had nothing new to offer,” and as a result it decide last week to continue the latest round of negotiations. Abaya, however said after an exchange of draft agreements that both sides had agreed to consult with their grass roots back home before continuing talks.” This is the first draft .In the first draft, you usually give your position depending on what the other side thinks,” she said. The MILF
Confirmed at the weekend the peace talks would resume in Kuala Lumpur on Feb. 18. Abaya said the
First draft focused on measures that are “doable” by the president as well as proposals that could be raised to the legislature . She also said the two sides were not far apart. “Eighty percent of what (the MILF) has proposed can be embedded in the proposals of the government panel ,”she said.
Dette er duk friske nyhederheder til de debattore med en interesse I de politiske forhold po Philippinerne, men min point er der meget meget mere vigtigte problemer at rette opmarksomheden imod her po Philippinerne, blandt andet konsekvenserne af et liberalistisk okonomisk system hvor staten ikke spiller en vigtigt rolle I udviklingen af samfundet.
Samt nor fattige mennesker for for mange born og foraldrene ikke okonomisk og socialt kan stotte dem.
PEOPLES JOURNAL TONIGHT WEDNESDAY, February 3, 2010
Ampatuan men join MILF—AFP
About 300 to 400 armed followers of the Ampatuan family ,including dozens of civilian volunteers , wanted for their involvement in the Nov.23 Maguindanao massacre have joined the Moro Islamic Liberation Front prompting the Armed Forces to appeal to the MILF not to tolerate the renegades and even turn over to authorities.
We got an information that this CVO’s and the MILF have already joined forces because they have their respective interests. Itong mga CVO’s because of the lack of support, wala na silang makain eh napilitan na silang sumanib dito sa MILF.Ito naming MILF, pumayag na dahil they are after yung mga baril na nakatago,said AFP spokesman Lt. Col. Romeo Brawner Jr
According to him, field reports showed that the CVO’s have joined the MILF’s 106 base command headed by the relatives of the Ampanatuans.
Brawner said they have gathered reports that the MILF are really after the stockpile of the weapons and ammunition hidden by the Ampanatuans and their supporters.
So itong mga CVO’s na ngayon ay nagtuturo kung saan yung mga baril at yung mga ibang ammunition na naitago nila at yung MILF ang naghukay nito he said.
Brawner appealed to the MILF leadership not to tolerate the renegade CVOs.Meron tayong panawagan sa MILF na kung puwede ay wag nila i-tolerate itong ganito.If they could control their commanders,their sub- commanders not to tolerate these kinds of alliances dahil alam naman natin na itong mga CVOs are facing criminal charges because some of them, yung ilan po ditto have been invoved du’n sa massacre and they are ,they have several warrant of arrest against them .So we rae appealing to the MILF not to coddle criminals such as the CVos.Brawner said.
.
Jeg hober med dette indlag folk po den danske vanstre floj kan forsto, at man ikke bare skal stotte alle grupper i denne verden der porober sig at vare undertrykte. Dette er ogso henfort til hjemlige debat om problemer med indvandre selvom jeg udmarke er klar det danske sociale system er perfaekt, men det handler nu alle til falde ikke om flere penge men om hvordan priviotere at bruge vores skatte kroner for fremme den sociale integration.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Til Asger Pedersen.
Man behover ikke at have en storre politiks indsigt for at gennemskue dit poltiske sto sted.
Hvordan organisere man sig i et land med 66 priavte hare og verens mest farlige land at vare journalist i.
Kommunist partiet optog den vabnet kamp imod Ferdinad Marcos og den militar enhed hed denagng The People Army men da de politiske forhold i det meste af Philippinerne har andret sig foregor der freds forhandlinger med Kommunist partiet og regeringen.
Her po oen Luzon har kun set New People Army har brandt en skole ned hvor Mercos Gamle Parti Nationalist Patiet ville holde et mode.
Men der helt andre politiske forhold i det sydlige af Philippinerne po oen Mindanao, som er den direkte orsag til Philippinerne er verdens farliste land at vare Journalist i.
Samt er en ting sikkert det nuvarende liberalistiske system vil ikke kunne hjalpe de 60 til 70 % af den philippinske befolkning der lever dyb fattigdom og det kraver endnu engang en kommunistiks eller socialdemokratisk regering til lose landes svare problemer, samt at den religiose indflydelse bliver mindsket om det so er den kristne eller muslimske.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila