Lørdag den 11. juli 2009 er justitsminister Brian Mikkelsens to døtre til deres livs første koncert. Sammen med Brian Mikkelsen og hans kone Eliane Mikkelsen er parrets to døtre, 9-årige Claire og 12-årige Kezia, i Parken, hvor Britney Spears optræder. Brian Mikkelsen og Eliane er knap så begejstrede for popstjernen, som efter deres mening mimer numrene, men deres to døtre er ovenud tilfredse.

Familien Mikkelsen er netop vendt hjem fra sommerferie i Island, og efter Britney-koncerten skal de op i sommerhuset på Udsholt Strandvej i Gilleleje i Nordsjælland. Familiens mørke Chrysler MPV holder uden for Parken, og bilens ene sæde er fyldt op og pakket med bagage og madvarer til ferien.

Den mørke Chrysler

Familien Mikkelsen vælger at køre fra Parken, lidt før koncerten stopper.

De vil gerne hurtigt af sted og slippe for trafikkøen. Med Brian Mikkelsen ved rattet kører den store syvsæders Chrysler ud ad Helsingør-motorvejen, og ved Hørsholm drejer bilen til venstre ad vej 19, Isterødvejen, der går nordvest i retning mod Hillerød. Isterødvejen er en smal og uoplyst tosporet motortrafikvej, der i lange stræk følges af grøfter langs siderne og ind imellem kantes af autoværn. Undervejs bemærker Brian Mikkelsen lygterne fra en bil bag dem.

Stemningen i den mørke Chrysler er god. Alle synger med på en opsamlings-cd med Britney Spears-numre, men efterhånden småsover døtrene bag i bilen.

Få kilometer syd for Hillerød sker noget afgørende og uventet. Brian Mikkelsen bliver som vidne impliceret i et alvorligt trafikuheld, hvor en modkørende vogn kolliderer med den bil, der kører bag Chrysleren.

På den lange og lige Isterødvej har Brian Mikkelsen slået Chryslerens autopilot til, og den store bil kører derfor med fuldt lovlig fart, da han med ét får øje på lygterne fra en modkørende bil midt på vejen. Sekunder efter trækker den modkørende bil endnu længere over i Brian Mikkelsens vejbane. Først tænker han, at den modkørende bil er ved at overhale en anden bil, men lynhurtigt går det op for både Brian og Eliane Mikkelsen, at det ikke er tilfældet. Forlygterne fra den bil, som skulle være ved at blive overhalet, mangler. Det er en spøgelsesbilist, som kører direkte mod dem.

Det isner gennem Eliane Mikkelsen, og hun når lige at tænke: »Det er slut. Jeg tror simpelthen, at jeg skal dø der,« som hun siger, da Information i januar 2010 interviewer ministeren og hans ægtefælle i Justitsministeriet. På dette tidspunkt, mere end et halvt år efter ulykken, er hun stadig præget af den voldsomme oplevelse, hvor hendes familie var i livsfare.

I sidste øjeblik lykkes det Brian Mikkelsen at få bremset Chrysleren op og få vredet den store bil over i venstre side af vejbanen, så spøgelsesbilisten passerer. Det er en grå Peugeot 406, der suser forbi i den forkerte side af vejen mod syd med kurs mod Helsingør-motorvejen.

Så langt er der enighed mellem de personer, der hver især har været part i uheldet. Men hvad der sker de næste 20-25 sekunder, er der til gengæld stor uenighed om.

Den sølvgrå Toyota

Allerede da Brian Mikkelsens mørke Chrysler drejer fra Helsingør-motorvejen og ind på vej 19, lægger en sølvgrå Toyota Yaris sig bag. I denne bil sidder ægteparret Leif og Lisbeth Kristensen. De har været til et jazzarrangement på Østerbro lige ved siden af Parken og skal hjem til Frederiksværk.

Under turen på Isterødvej holder ægteparret Kristensen sig bag Chrysleren og ifølge Leif Kristensen hele tiden med en rimelig bremselængde til den forankørende bil på den smalle, mørke vej. Ægteparret i Toyotaen bemærker, at bilen foran holder akkurat samme fart hele tiden.

Lidt syd for Hillerød sker der noget: Pludselig bremser bilen foran dem hårdt op. Det samme gør Leif Kristensen, men det er først, da Chrysleren drejer skarpt til venstre, at ægteparret Kristensen får øje på lygterne fra den modkørende bil, der har forvildet sig over i deres vejbane. Toyotaen når ikke at undvige, men kolliderer frontalt med spøgelsesbilisten i Peugeoten.

Lisbeth Kristensen, som sidder ved siden af sin mand, altså samme plads som Eliane Mikkelsen i Chrysleren, forklarer under sin afhøring til politiet, at »den forankørende bil satte farten ned og drejede ud mod midten af vejen.

Afhørte gik ud fra, at der måske lå et dødt dyr på vejen, som den forankørende forsøgte at undvige.«

Lisbeth Kristensen mener også, at hun og hendes mand på dette tidspunkt befinder sig »ca. 20 meter bagved den forankørende bil.«

Det samme forklarer Leif Kristensen, da han senere afhøres af Hillerød Politi: »Pludselig bemærkede han, at den forankørende bil foretog en kraftig opbremsning, hvorefter han selv foretog en kraftig opbremsning og afstanden til den forankørende bil blev således reduceret til 10-15 m og hastigheden til 20-30 km/t«, som der står i en afhøringsrapport i sagen.

I Nordsjællands Politis optegnelser om ulykken beskrives den efterfølgende kollision som ret voldsom: »Ved sammenstødet drejede begge biler 180 grader rundt«, og mens Peugeoten stopper »i den nordlige grøft med front mod nordvest«, ender ægteparret Kristensens Toyota »i den sydlige grøft med front mod sydøst.« Akkurat der, hvor sammenstødet sker, er der autoværn i Isterødvejens nordlige side på en kort strækning, og begge biler er blevet på vejen.

Fronten på begge biler er knust, lige som de højre forskærme - dér, hvor bilerne er tørnet sammen - er »ekstra trykket ind«. Desuden er begge forruder knust og alle airbags udløst. Ifølge Ekstra Bladet, som i oktober 2009 udførligt omtaler uheldet, bliver Toyotaen »trykket så voldsomt, at motorblokken i den ene vogn næsten var knust, og dørene i den forreste del af bilen ikke kunne lukkes op.« Bilen erklæres senere for totalskadet.

De to biler, der nu står på tværs, samt »adskillige autodele og vragrester«, som ligger spredt ud over vejbanen, blokerer trafikken, og langsomt vokser bilkøen i hver retning, indtil politiet får afspærret vejstrækningen. Efter Chrysleren er undveget spøgelsesbilisten, spærres Isterødvejen af de sammenstødte biler.

Både spøgelsesbilisten og Leif Kristensen slipper heldigt med overfladiske skrammer. Leif Kristensen får en flænge i panden og trykkede ribben, og han kan derfor udskrives fra skadestuen på Hillerød Hospital allerede næste formiddag. Lisbeth Kristensen pådrager sig derimod et alvorligt brud i nakken. Først kl. 00.05 er hun skåret fri af Toyotaen, hvorefter hun under politieskorte overføres til Rigshospitalet. Her bliver hun opereret to gange og får bl.a. indsat ni metalstykker i nakken. I dag har hun et langt operationsar i nakken, et mindre ar på forsiden af halsen foruden en konstant stivhed i nakken.

Den grå Peugeot

Ifølge Danmarks Metereologiske Institut er himlen over Nordsjælland lørdag aften den 11. juli 2009 dækket af et let skydække i tre kilometers højde. Vejbanerne er tørre og sigtbarheden over 30 km.

Samme aften har en 31-årig stilladsarbejder - føreren af den grå Peugeot -været til fødselsdagsfest i Humlebæk. Herfra er han gået videre til fest i Sletten Havn, og har efter eget udsagn fået »noget at drikke, før han satte sig i bilen« for at køre hjem til et parcelhuskvarter i Hillerød. Han har bl.a. drukket »rødvin, øl og Fishermans«, erindrer han, da hans promille efter sammenstødet bliver målt til 1,79. Ifølge Rådet for Sikker Trafik medfører 1,5 promille »forringet bevægelsesevne og besvær med at tale«, mens en promille på 2,0 giver »symptomer på forgiftning« og »selvkontrol er væk«. Promillen befinder sig lige mellem disse to beskrivelser.

Den 31-årige kører ind på Isterødvejen mod Hillerød, samme retning som Mikkelsens Chrysler og Kristensens Toyota, men altså nogle minutter tidligere på natten. Undervejs døser han hen og falder i søvn. Uden den eksakte rute er klarlagt, må han være kørt op på en bro, hen over Isterødvejen og ned igen, således at han som spøgelsesbilist kører tilbage mod Helsingør-motorvejen.

Den 31-årige vågner, som det fremgår af hans forklaring under retsmødet den 3. november 2009 i Retten i Hillerød og gengivet i dommen, pludselig ved, »at der blev dyttet.«

Hans forklaring fortsætter: »Han så nogle biler og kunne samtidig høre rullerillerne fra midterstriben. Han vågnede rigtig op og så den første bil, som røg tæt forbi ham. Det gik meget stærkt, og han husker ikke, til hvilken side bilen røg forbi.«

Han mener, at farten på det tidspunkt har været 70-80 km/t. Herefter lyder hans forklaring: »Han ramte umiddelbart efter ind i den anden bil. Han nåede lige at se lidt af den anden bil og prøvede at trække helt ud i venstre side for at undgå påkørsel. Men det nåede han ikke, og bilerne ramte hinanden.«

Ifølge politiet sker sammenstødet 1,5 km sydøst for Overdrevsvejen, som går i bro hen over Isterødvejen.

Familie i panik

På grund af den hårde opbremsning for at undgå spøgelsesbilisten er der kaos i Chrysleren med ministeren og hans familie. Brian Mikkelsen erindrer, at han bremser så hårdt, at der »ryger madvarer og alt muligt andet selvfølgelig rundt i bilen, og flasker. Og alle skriger.«

Så holder Chrysleren et øjeblik stille i den forkerte side af vejen. Eliane Mikkelsen fortæller, at hun på dette tidspunkt er gået »fuldstændig i panik«, og hun nu råber til sin mand, at han skal flytte bilen: »Brian, for satan, du skal få os væk herfra, for jeg er enormt bange for, at der nu kommer en bil på den anden led.«.

Omkring en kilometer fra Overdrevsvejsbroen - altså ca. 400 meter fra ulykkesstedet - ligger en trafiklomme, som er en lille smal p-plads. Der er herfra, at Brian Mikkelsen ringer 112.

Det tager et øjeblik for Brian og Eliane Mikkelsen at finde en telefon.

Eliane Mikkelsens håndfri er blevet væk imellem bagage og madvarer, så Brian Mikkelsen får fisket sin mobiltelefon frem fra lommen. Der er ingen problemer med at komme igennem til 112, det sker ifølge Brian Mikkelsen med det samme.

Over for alarmcentralen forklarer Brian Mikkelsen, at han netop har været ved at kollidere med en vildt kørende bilist. Han siger intet om frontalsammenstødet, simpelthen fordi hverken han eller hans ægtefælle - som han senere forklarer til Information - har set det.

Under interviewet med Information siger Brian Mikkelsen, at han fra starten præsenterer sig, ikke som en almindelig borger der har set en spritbilist, men netop som landets justitsminister, da han ringer 112: »Jeg vil have, at de skal tage det alvorligt. De skal fange den her spritbilist,« som han udtrykker det.

Ifølge Brian Mikkelsen er det først, da han er kommet igennem til alarmcentralen og har præsenteret sig, at ulykken sker: »Vi har lige mødt den her spritbilist, som er på vej til at køre ind i os, og idet jeg sidder og snakker med ham - (henvendt til Eliane Mikkelsen, red.) og det hører du så, ikke? - så hører jeg et brag, og så siger jeg, at han er kørt ind i et træ. Han er kørt ind i et træ, for jeg kan se i bakspejlet, at han er kørt ind til siden, til venstre side.«

Eliane Mikkelsen bekræfter sin mands forklaring: »Mens du sidder og snakker med ham, så siger du: Han er kørt ind i et træ, jeg har lige hørt et brag,« siger hun til Information.

Til Information siger ministeren: »Jeg er helt sikker på, at han er kørt ind i et træ, et 100 procent sikker, fordi det er så langt væk, og det er til venstre, at han har kørt ind.«

Ministeren har dog ikke selv set den 31-årige køre ind i et træ: »Jeg kan bare se, at han er kørt ind til siden, og jeg kan høre braget, bang, og jeg kan se, at han er kørt til venstre, så derfor siger min intuition, at han er kørt ind i et træ,« som han forklarer Information.

Hør uddrag af Ulrik Dahlins interview med Brian og Elina Mikkelsen nedenfor:

Ministeren kører videre

Ifølge Brian Mikkelsen selv overvejer han umiddelbart efter sit alarmopkald at forlade bilen for at komme eventuelt forulykkede til hjælp. Men i den ophidsede situation vælger han ikke at gøre det. I stedet kører Chrysleren med den chokerede familie kort efter videre mod ministerens sommerhus i Udsholt.

Ministeren har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at han kører, før der kommer en ambulance.

Hans forklaring på, hvorfor han ikke kommer til undsætning, indeholder fire dele: Det er for mørkt, og der er for langt hen til ulykkesstedet. Desuden er det for farligt at forsøge at vende den store Chrysler eller bakke på den smalle Isterødvej, og endelig er der kommet andre bilister til stede, mens ministeren har talt med alarmcentralen.

Ifølge ministerens forklaring til Information er det Eliane Mikkelsen, der modsætter sig, at ministeren løber tilbage mod ulykkesstedet: »Hun siger, det er for mørkt, det er for farligt, det er fuldstændigt bælgmørkt, der er slet ikke noget lys eller noget som helst. Og så er det for langt, ikke, hvis det var 100 meter eller 50 meter, så kunne jeg selvfølgelig se, hvad for træ han var kørt ind i, ikke … Men her; da jeg opdager det, så er der allerede biler. Der er allerede meget trafik.«

To veninder, som i lighed med familien Mikkelsen har været til Britney-koncerten, kommer kørende på Isterødvej som bil nummer tre efter Chrysleren. Også de har høj musik i bilen og synger med på popstjernens sange, da de pludselig forude ser et katastrofeblink blive tændt. De har ikke som familien Mikkelsen været ude for en livstruende oplevelse, og uden at tale indbyrdes forlader de to veninder straks bilen og løber frem for at se, om de kan hjælpe. Vidnet Lajla Palmquist forklarer til Information, at de to kvinder henter tæpper og bl.a. beroliger en fortumlet og forslået midaldrende mand, der sidder på vejen. Manden er nervøs for sin kone. Hun jamrer og sidder fastklemt. Lidt efter kommer redningskøretøjerne.

At der var mere end én bil indblandet i ulykken - og dermed mulighed for adskillige sårede og kvæstede efterladt i mørket - bliver ministeren først klar over senere på natten, fortæller han til Information. Det sker, da han 30-45 minutter senere igen ringer til alarmcentralen, denne gang fra sommerhuset.

Som ægteparret forklarer det, er det Eliane Mikkelsen, der råder ham til at ringe til 112 igen, fordi Brian Mikkelsen har hemmeligt telefonnummer: »De kan ikke ringe dig op. Det er derfor, du skal ringe til dem igen, hvis det nu er, at du skal supplere nogle oplysninger,« forklarer hun til Information.

Brian Mikkelsen vil vide, hvad der er sket med spritbilisten og beder derfor om at tale med en overordnet betjent. Han mener, at han derefter bliver stillet om til vagthavende hos politiet i Helsingør. Ifølge Brian Mikkelsen er det først under denne samtale, at han bliver oplyst om, at der ikke var tale om en eneulykke. Han får »et chok« og også hans familie reagerer voldsomt: »Da jeg fortæller det til Eliane og børnene, så går de fuldstændig i koma,« forklarer Brian Mikkelsen Information.

Uhyggefølelsen er så voldsom, at de alle fire den nat sover sammen i Brian og Eliane Mikkelsens dobbeltseng. I den følgende tid er især Eliane Mikkelsen meget optaget af ulykken. Hun taler således flere gange om at besøge den kvæstede kvinde, fortæller Brian Mikkelsen under interviewet med Information.

Frederiksborg Amts Avis bringer mandag den 13. juli en kort omtale af ulykken, og refererer her vagtchef Jan Hedager fra Nordsjællands Politi for, at anmelderen, der ringede 112, troede, at spritbilisten havde ramt et træ.

Opkaldet til 112

Interviewet med Information er ikke første gang, Brian Mikkelsen taler med en avis om den dramatiske aften. I oktober måned sidste år stod han frem i Ekstra Bladet og afgav præcis samme beskrivelse - at han ikke havde set sammenstødet, at han ringede 112 for at rapportere om en spritbilist på fri fod, og at han ikke kom til hjælp, fordi det først var senere på natten, at han opdagede, at der var sket et sammenstød.

Men kort inden Information i januar 2010 interviewer Brian Mikkelsen og hans kone, får avisen indsigt i et dokument, der refererer, hvad ministeren sagde, da han talte med alarmcentralen første gang. Det var lige efter sammenstødet.

Det er overraskende læsning. For ifølge dokumentet - politiets anmeldelsesrapport, som samler afhøringer, vidneudsagn og tekniske beskrivelser af ulykken - har landets justitsminister fortalt noget helt andet til alarmcentralen, end han senere forklarer til offentligheden. Ifølge dokumentet har Brian Mikkelsen nemlig netop set et voldsomt sammenstød i sit bakspejlet:

»Anmelderen, Brian Mikkelsen, oplyste ved sin telefoniske henvendelse til alarmcentralen lørdag den 11. juli kl. 23.20, at han netop havde overværet et færdselsuheld på Isterødvejen ca. 1500 meter sydøst for Overdrevsvejen, idet han havde undveget en personbil (…) Han havde fra sit bakspejl set, at personbilen efterfølgende var kørt frontalt ind i den bil, der på uheldstidspunktet havde kørt bag anmelderen.«

På alarmcentralen i Esbjerg, som modtager opkaldet, går der i samme minut elektronisk besked til vagtcentralen i Smørum om at sende tre ambulancer og en akutlægebil. Samtidig sendes også en kranvogn. For som anmeldelsesrapporten fortsætter:

»Da anmelderen oplyste, at uheldet så meget voldsomt ud, blev flere ambulancer med det samme sendt til stedet.«

De to første ambulancer er fremme på ulykkesstedet kl. 23.26, den tredje kl. 23.28. Kranvognen er fremme allerede kl. 23.25. På det tidspunkt er ministeren kørt videre til sit sommerhus.

Før interviewet med Information i januar 2010 er ministeren ikke blevet præsenteret for alarmcentralens registrering af hans opkald: »Det er første gang, jeg hører det, at der er nogen, der skulle have sagt det,« fastholder Brian Mikkelsen.

Ministeren afviser blankt under interviewet med Information at have set sammenstødet og derfor også at have sagt sådan til alarmcentralen: »Det har jeg aldrig sagt til politiet. Aldrig nogen sinde. Det kan jeg garantere for. Aldrig.«

Brian Mikkelsen, hvis forklaring også her på dette afgørende punkt bekræftes af hustruen, har ingen anelse om, hvordan alarmcentralen kan tage fejl af en besked: »Det må være en misforståelse,« mener han.

Hvad Brian Mikkelsen nøjagtigt har sagt til 112 lørdag den 11. juli 2009 kl. 23.20, kan blive svært at afgøre. Alarmcentralen i Esbjerg oplyser til Information, at Brian Mikkelsens opkald rutinemæssigt er blevet slettet tre måneder senere. Tre måneder efter ulykken er den 11. oktober 2009. Akkurat på det tidspunkt træder Brian Mikkelsen frem i Ekstra Bladet med sin version af ulykkesforløbet, som vi senere skal se.

Chrysleren, Toyotaen og spritbilisten

De involverede parter har forskellige udlægninger af ulykkesforløbet, og Brian Mikkelsen har tilsyneladende selv to skildringer af det, han oplevede. Så hvad er det mest sandsynlige forløb?

Det kan konstateres, at enigheden mellem de tre involverede parter er størst, når man tager udgangspunkt i Brian Mikkelsens første alarmopkald, nemlig at han netop havde overværet et voldsomt frontalsammenstød.

Den 31-årige spritbilist har haft skiftende forklaringer, men under retssagen i november 2009 har han forklaret, at han vågnede, da han så »den første bil, som røg tæt forbi ham«, og »han ramte umiddelbart efter ind i den anden bil.«

Og familien Kristensen, der kørte i bilen bagved Brian Mikkelsen, er overbevist om, at afstanden til bilen foran dem er helt nede på 10-20 meter, da Chrysleren undviger. Som de forklarer det, sker sammenstødet umiddelbart efter:

»Pludselig undviger den forankørende bil til venstre over i modsatte kørebane. Det næste afhørte nåede at se, var et sæt forlygter, der kom lige imod ham. Afhørte forsøgte at dreje til venstre, men det var umuligt at nå«, noterer en betjent under en afhøring på Hillerød Hospital af Leif Kristensen kl. 01.10. Det er knap en time efter ulykken.

Begge forklaringer stemmer overens med Brian Mikkelsens forklaring til alarmcentralen, hvor ministeren selv netop havde set ulykken i sit bakspejl.

Det kan i øvrigt også konstateres, at Brian Mikkelsens egne grunde til ikke at komme til undsætning i dette tilfælde falder fra hinanden. Hvis ministeren rent faktisk har set kollisionen, bør han ikke være i tvivl om, at der er sket en alvorligt ulykke, og at der kan være tale om mange tilskadekomne.

Til gengæld er uenigheden mellem parterne markant, hvis man går ud fra Brian Mikkelsens forklaring nummer to, som han dels fra sommerhuset har fortalt til politiet senere på ulykkesnatten, dels til Ekstra Bladet i oktober og til Information her i januar. Ifølge den går der et vist stykke tid, fra ministeren vrider sin vogn ud til venstre side for at undgå Peugeoten, til han hører braget fra et sammenstød. For at ministerens forklaring nummer to skal hænge sammen, må afstanden mellem Chrysleren og Toyotaen bagved være på - ikke en snes meter, som ægteparret Kristensen og den 31-årige mener - men derimod adskillige hundrede meter.

Brian Mikkelsen præciserer desuden, at lige efter at han har undveget spøgelsesbilisten, holder Chrysleren helt stille: »Jeg stopper helt jo. Jeg bremser og stopper. Vi holder på den anden vejbane,« siger Brian Mikkelsen.

Det bekræfter Eliane Mikkelsen, da hun med en tegning skitserer situationen:

»Så når du så at undvige, så vi kommer herover og holder sådan, og der holder vi så helt stille.«

At Chrysleren holder helt stille lige efter undvigemanøvren, er centralt i Brian og Eliane Mikkelsens forklaring. Som ministeren formulerer det, så er det »derfor, at jeg er så sikker på, hvad vi har set, og derfor, at det er ét hundrede procent sikkert, at der ikke sker noget bag ved os.«

Det er ikke usædvanligt, at parterne i et færdselsuheld har forskellige opfattelser af samme forløb. Ofte er de dybt chokerede, og det er derfor ikke usædvanligt, at en part tror fuldt og fast på sin egen forklaring, selv om den modsiges f.eks. af forklaringen fra andre parter, af fakta og af partens tidligere udtalelser. Eksempelvis nævner anmeldelsesrapporten, at den stærkt berusede 31-årige bare på den korte tur i ambulancen fra Isterødvej til Hillerød Hospital når at ændre sin gengivelse af hændelsesforløbet tre gange.

Opsummerende kan det konstateres, at meget synes at pege mod den første version, altså at Brian Mikkelsen rent faktisk så den voldsomme kollision mellem de to biler. Faktisk er der kun én ting, der for alvor gør svært at tro, at det forholder sig sådan. Det vil nemlig logisk indebære, at landets justitsminister har opfundet en alternativ og meget detaljeret historie, der kunne begrunde, hvorfor han ikke kom passagererne i de forulykkede biler til undsætning.

Ekstra Bladet

Tre måneder efter trafikulykken er »Justits-Brian« på Ekstra Bladets forside lørdag den 10. oktober 2009: TROEDE MINETRE SKULLE DØ, lyder overskriften i versaler.

Over tre hele sider inde i avisen beretter ministeren om sin voldsomme oplevelse den dramatiske julinat. Ministerens beretning er i lange stræk den samme, som Information hører under interviewet i januar 2010. Eneste kilde i artiklen er Brian Mikkelsen selv.

Også Ekstra Bladet interesserer sig for, hvorfor justitsministeren forlader en trafikulykke:

- Brian Mikkelsen, hvorfor kørte du fra ulykkesstedet?

- Det ville have været uforsvarligt af mig, hvis jeg havde forsøgt at bakke derhen. Der var nok en kilometer?

- Men kunne du ikke bare vende om?

- Det er en smal vej, og det ville have været farligt for andre biler. Det var ikke muligt på en forsvarlig måde. Desuden tænker jeg på min familie, som er meget chokeret. Og jeg sikrer mig, at der er andre biler, som er standset ved ulykken.

- Er ambulancen kommet, før du kører?

- Nej, men politiet siger, at den er på vej.

- Er du sikker på, at der er andre til stede ved ulykkesbilen, da du kører?

- Ja, der er en kilometer derover, men jeg kan se, at der holder tre-fire biler (…)

- Fortryder du i dag, at du ikke kørte tilbage?

- Nej, jeg er glad for, at jeg ikke bragte menneskeliv i fare ved at forsøge at køre tilbage.«

Senere i teksten skriver Ekstra Bladet: »Justitsministeren har over for Ekstra Bladet forklaret, at han kan se, at der er op til flere bilister ved ulykkesstedet for at yde førstehjælp. Derfor begår han intet ulovligt ved at forlade stedet med sin familie.«

Ifølge Ekstra Bladet er ministerens voldsomme oplevelse den julinat årsag til et politisk initiativ mod spritbilister, som Brian Mikkelsen netop havde præsenteret i oktober: »Det var anledningen til at lave tryg-trafikpakken,« som ministeren understreger over for Ekstra Bladet.

Et sted i Nordsjælland bliver avisen læst med undren. Allerede om mandagen den 12. oktober ringer Leif Kristensen til politiet i Hillerød. Sammen med sin kone har han i weekenden læst Ekstra Bladets omtale af trafikulykken, og ægteparret er målløse.

»Han fandt, at vidnet Mikkelsens beskrivelse af uheldet herunder oplyste afstande og tidsforløb ikke var i overensstemmelse med hans og hustruens opfattelse, hvilket virkede meget forstyrrende i deres bearbejdning af uheldet«, noterer den betjent, der taler med Leif Kristensen. Resultatet samles i endnu en afhøringsrapport, der lægges til sagen.

I rapporten forklarer Leif Kristensen videre: »Sammenstødet skete i et sammenhængende forløb, d.v.s. at påkørslen skete umiddelbart efter vidnets undvigemanøvre.«

Forklaringen fra »vidnet Mikkelsen« i Ekstra Bladet har også fået Leif og Lisbeth Kristensen til at spekulere over, om der har kørt en anden bil mellem Chrysleren og deres Toyota, da de kørte på Isterødvej. Altså om der findes endnu et vidne ud over Brian Mikkelsen.

Men det gør der ikke, kan politiet berolige: »Han blev gjort bekendt med, at intet i sagen tyder på, at et andet vidne skulle have været involveret.«

Efterskrift: Tirsdag den 3. november 2009 kom den 31-åriges spritkørsel for retten. Han blev idømt fængsel i fem måneder, en bøde samt frakendt kørekortet i fire år. Sagen kørte som tilståelsessag uden vidneførsel. For anklagemyndigheden var det dog et problem, at den 31-årige ikke ville erkende, hvad vej han kørte. Som det formuleres i retsbogen, har anklageren rejst »tiltale i overensstemmelse med tilståelsen.« Anklagemyndigheden fik derfor formuleret tiltalen således, at der blev byttet 180 grader rundt på kørselsretningen. Ifølge tiltalen kørte den 31-årige mod nord på vej til Hillerød, mens vidnet Mikkelsen og Leif Kristensen kørte mod syd. Den 31-åriges forsvarer Steffen Lausteen Andersen har oplyst til Information, at først under selve retsmødet faldt sagens fakta på plads. Det modsiges dog af sagens anklager, der kalder det en beklagelig fejl, som ikke blev opdaget under retsmødet. For så var det blevet rettet. Under alle omstændigheder slap justitsministeren for i et offentligt retsmøde at blive nærmere udspurgt om sine observationer og dispositioner i nogle afgørende sekunder tilbage en julinat 2009. Og den 31-årige slap for at blive udstillet som monster i medierne.

Artiklen bygger på aktindsigt og interviews med så mange parter i ulykken, som det er lykkedes at få kontakt til

Hør hele Ulrik Dahlins interview med Brian og Elina Mikkelsen nedenfor: