Efteruddannelse af lærere er afgørende, hvis danske skoleelever skal blive endnu dygtigere, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i går efter tre dages møde om folkeskolen. Men stik imod regeringens ambitioner om at satse på bedre kvalifikationer blandt folkeskolelærerne, fik lærerne i gennemsnit kun 26 timers efteruddannelse i 2007/2008 mod 33 timer i 2002/2003, viser tal fra Danmarks Lærerforening.

Også i OECD’s undersøgelse fra 2009 lægger danske lærere absolut i bunden, når det gælder efteruddannelse. Anders Balle, der er formand for Skolelederne, mener, at efteruddannelsen er blevet nedprioriteret på skolerne på grund af skattestoppet.

»Efteruddannelse er en af de ting, man kan skære ned på uden, at det skader børnenes undervisning. Mange kommuner er nede på minimumstimetallet i forhold til loven, derfor er det efteruddannelse, der er blevet skåret på, under regeringens utrolig stramme styring af kommunernes økonomi,« siger Anders Balle.

Efteruddannelse af lærerne er ellers ifølge både regeringen og eksperterne en af de ting, det bedst kan betale sig at satse på, forklarer professor i pædagogik Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: »Der er en direkte sammenhæng mellem skolernes kvalitet og lærernes efteruddannelsesniveau, viser flere udenlandske undersøgelser«.

Ubrugt pulje

Eleverne lærer simpelthen mere på skoler, hvor lærerne får efteruddannelse end på skoler, hvor de ikke får det, fordi læreren ofte bliver bedre til at undervise ved at deltage i efteruddannelse. Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte 160 millioner til efteruddannelse af lærere og skoleledere fra 2006 til 2009. Ved udgangen af 2009 var der imidlertid kun brugt 22 millioner. Forklaringen er ifølge Kommunernes Landsforening blandt andet, at statens tilskudsordninger til efteruddannelse, er alt for bureaukratisk skruet sammen. Desuden er kravet for at kunne søge penge til efteruddannelse, at kommunerne finansierer halvdelen selv, og det har de færreste råd til, forklarer Anders Balle.

»Lærerne søger to-tre gange flere kurser, end der kan bevilges, så lad os åbne op for at bruge de penge, der er sat af,« siger Anders Balle.

Han har dog svært ved at forstille sig, at den varslede nulvækst i kommunerne vil betyde mere efteruddannelse af lærerne: »Nulvækst i flere år vil med stor sandsynlighed betyde, at efteruddannelsesniveauet går yderligere tilbage,« mener Anders Balle.

Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved mener, at den dalende efteruddannelse er alarmerende.

»Det går ud over kvaliteten i folkeskolen, at efteruddannelsesindsatsen er fuldstændig sandet til. I stedet for at satse på efteruddannelse, har regeringen valgt at bruge 110 millioner kroner på nationale test og flere timer til dansk og engelsk, men hvis lærerne ikke er godt nok uddannet, så kan det være lige meget,« siger Marianne Jelved.

Skoleudspil

De Radikale vil i deres skoleudspil hæve puljen til efteruddannelse til 300 millioner uden bindinger i form af medfinansiering fra kommunernes side.

Statsministerens udmelding om, at folkeskolen skal satse på efteruddannelse uden, at regeringen vil bruge penge på det, har Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini ikke meget til overs for:

»Det er en hån af lærerne at sige det, når regeringen selv har lavet alle de begrænsninger på efteruddannelsesniveauet i form af stramme økonomiaftaler med kommunerne og bindinger på puljen til efteruddannelse. Det gør, at kommunerne umuligt kan søge penge til efteruddannelse.«