Amerikanske marinetropper er strømmet til Haiti efter det ødelæggende jordskælv den 12. januar. Først sendte USA 1.000 soldater; siden er tallet øget til 4.000, og det forventes inden længe at nå op på 10.000.

USA’s militære transporter til Haiti har været så omfattende, at det har udløst klager over, at de har spærret for livsnødvendig medicinsk hjælp. Amerikanerne har overtaget kontrollen med lufthavnen i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, og bestemmer dermed, hvilke fly, der skal have fortrinsret.

Den britiske avis The Guardian har citeret Jarry Emmanuel, forsyningsofficer i FN’s fødevareprogram, for konstateringen:

»Der flyver omkring 200 fly ud og ind hver dag, hvad der er et utroligt antal for et land som Haiti. Men de fleste fly er det amerikanske militærs.«

I sidste uge fremførte den franske bistandsminister, Ailain Joyandet, at USA er »i gang med at besætte Haiti«, og han opfordrede FN til »at klargøre« den amerikanske rolle. Joyandet har imidlertid ikke fået nogen støtte fra sit lands præsident, Nicolas Sarkozy, der dagen efter erklærede sig »meget tilfreds« med samarbejdet med USA og roste USA for dets »ekstraordinære mobilisering«.

En forklaring på Sarkozys støtte til den amerikanske troppeindsats er formentlig, at Frankrig og USA er de to lande, der mest frygter en masseflugt fra et ukontrollabelt Haiti. Den ville ramme de fransk-caribiske ‘departementer’ Guadeloupe og Martinique i lige så høj grad som den amerikanske delstat, Florida.

Overtag Haiti!

USA’s interesse i at kontrollere Haiti militært er ikke af nyere dato. Allerede i 1868 foreslog den amerikanske præsident Andrew Johnson at annektere øen, der rummer staterne Haiti og Den Dominikanske Republik. Derved kunne en amerikansk tilstedeværelse i Caribien sikres, mente præsidenten. Forslaget vandt imidlertid ikke tilslutning i Kongressen. Efter USA’s sejr i den amerikansk-spanske krig i 1898 kunne amerikanerne i stedet sætte sig på øen Puerto Rico som caribisk base. Det betød imidlertid ikke, at de opgav den militærstrategiske interesse i Haiti.

Den amerikanske flåde opererede fra 1860’erne aktivt i Haitis farvande. Efter en af Haitis hyppige politiske kaosperioder, hvor syv præsidenter blev dræbt eller afsat i løbet af fire år, sendte den demokratiske USA-præsident Woodrow Wilson i 1914 den amerikanske flåde til Haiti for at overtage landets nationalbank og overføre en halv million dollars af dens reserver til ‘sikker opbevaring’ i New York.

Året efter blev endnu en haitiansk præsident myrdet, og det fik Wilson til at lade sin flåde overtage hele Haiti - med det officielle formål »at beskytte amerikanske investeringer« og det uofficielle formål at forhindre øens tyske befolkningsmindretal at skubbe Haiti over på den tyske side under Første Verdenskrig.

Roosevelts forfatning

USA udstyrede Haiti med en ny forfatning, som daværende viceminister for den amerikanske flåde, Franklin D. Roosevelt pralede af, at han egenhændigt havde skrevet. Forfatningens særlige charme var, at den tillod udenlandske jordopkøb, hvad haitianske forfatninger ellers - siden landets blodige ud-smidning af den franske kolonimagt i 1804 - havde indeholdt forbud mod.

I samarbejde med skiftende haitianske diktatorer gennemførte USA et omfattende vejbyggeri på Haiti - i høj grad ved at anvende bønder som tvangsudskreven arbejdskraft.

Med 1930’ernes verdenskrise blev Haitis eksportprodukter mindre lukrative. Som et led i præsident Franklin Roosevelts ‘gode naboskab’ med landene i den amerikanske sfære rømmede USA i 1934 Haiti, men beholdt dog forvaltningen af øens finansvæsen frem til 1947. I de år fremstod Francois ‘Papa Doc’ Duvalier som Haitis stærke mand. Han overtog formelt præsidentposten i 1957. Papa Docs amerikansk støttede rædselsregimente fortsatte frem til 1971, hvor det i noget afsvækket form blev videreført af sønnen og playboyen, ‘Baby Doc.’

Baby Docs stigende upopularitet førte til, at USA i 1986 lod ham falde. Efter endnu en kaosperiode blev præsten Jean-Bertrand Aristide folkevalgt præsident, men hans regime viste sig hurtigt så korrupt som forgængernes. Han blev afsat, hvorpå USA i 1994 besatte landet og fik Aristride genindsat og rømmede Haiti igen. Aristide skejede endnu voldsommere ud og amerikanske tropper vendte i 2004 tilbage og satte Aristide på et fly til Den Centralafrikanske Republik.

Hvor længe de amerikanske tropper bliver i Haiti denne gang, er ikke til at sige. Til gengæld er der næppe tvivl om, at de nok vil komme tilbage, efter de er taget af sted.