Efter en række forskere har talt åbent om konsekvenserne af deres politisk kontroversielle forskningsresultater, lyder der nu en klar advarsel til universitetsledelserne fra rektorformand, Jens Oddershede: Værn om forskningsfriheden og husk at give plads til de politisk ukorrekte forskere:
»Jeg tror, at der er forskere, der føler sig generet af, at nogle sandheder er mere politik korrekte end andre. Jeg håber ikke, at det afholder dem fra, at komme med de rigtige konklusioner,« siger han og tilføjer:
»Det tog lang tid før den katolske kirke accepterede tyngdekraften - sandheden kan være ilde hørt. Men det er som regel forskerne der med tiden kommer frem med deres sandhed.«
Jens Oddershede vil ikke forholde sig til de konkrete eksempler, som blandt andet handler om kampen om klimaforskningen og omstridte psykologiprofessor Helmuth Nyborgs forskning i sammenhæng mellem køn og intelligens.
»Men ledelserne skal være opmærksom på ikke at sætte hensyn til branding af deres universitet højere end hensynet til den fri forskning,« lyder opfordringen fra rektorformanden.
Politisk bestilling
At en stadig stigende andel af forskningsmidlerne er konkurrenceudsatte, betyder ifølge Oddershede, at politikerne har stor indflydelse på, hvad deres forskes i. Det giver mindre plads til de politisk ukorrekte resultater:
»Jeg er naturligvis lidt skeptisk over for, at en stor del af midlerne skal konkurrenceudsættes - det er den meget direkte måde at forhindre, at en bestemt slags forskning kommer ud. Hvis der er noget, vi ikke ønsker, støtter vi det ikke,« lyder det fra rektormanden.
Men ifølge Oddershede er der ingen garanti i, at give pengene direkte til universiteterne:
»Der er også en risiko for, at universitetsledelserne lader sig vejlede af den politiske korrekthed,« siger han og tilføjer om de stærke behov for, at universiteterne i den stigende konkurrence brander sig:
»Man skal være meget opmærksom på, at de enkelte universiteters ønske om at brande sig, ikke betyder, at nogle ikke får penge, så de kan komme til orde.
Netop hensynet til en klimapolitisk korrekthed var ifølge lektor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Bjarne Andresen, medvirkende årsag til, at institutledelsen gik ind i en sag om et 10 år gammel klimatnotat.
Institutledelsen har afvist den påstand og forklaret sig med, at der var for mange fejl i notatet, der stillede spørgsmål ved andelen af den menneskeskabte opvarmning af kloden.
Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag eller risikoen ved, at den politiske korrekthed dominerer forskningen i øvrigt. Men i et svar til den universitetsevaluering, der netop er gennemført af et internationalt panel, påpeger også KU risikoen for, at den større andel konkurrenceudsatte midler truer den fri forskning.
Venner med ministeren
Rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, peger på, at ca. halvdelen af de universitetsansatte er ansat ved finansiering af eksterne midler til bestemte projekter.
»Og de har intet at skulle have sagt i forhold til, hvilke områder de forsker i, eller hvilke metoder der bliver brugt,« siger han.
Bortset fra Det Fri Forskningsråd er de eksterne midler bundet på bestemte opgaver:
»Man kan sige, at halvdelen er forskningen er politisk korrekt - eller i hvert fald politisk bestemt,« siger Finn Kjærsdam og tilføjer:
»Det er på sin vis fair nok, at de folkevalgte politikere, der deler penge ud, men man får ikke nødvendigvis de fremmeste resultater.«
Selvom der ifølge Finn Kjærsdam er plads til politisk ukorrekte forskere, påpeger han, at universitetsledelserne er under et politisk pres.
»Vi ved jo godt, at ministeriet skal godkende det ene og det andet, og det må for ledelsen professionelt føre til, at man ikke lægger sig ud med en minister fire dage før man skal have en godkendelse,« siger han med henvisning til, at rektorerne vil undlade at kaste sig ind i bestemte debatter, hvis de ved, at det vil støde ministeren.
»Vi har så kæmpet for gruppeeksamen, selv om det er politisk ukorrekt. Men det er hjerteblod for os,« siger AAU-rektoren.
Misforståede genier
Selv om Jens Oddershede altså nedgiver, at de politiske ukorrekte forskere kan blive presset i systemet, ser han ikke oplagte løsnings-muligheder:
»Og somme tider må man vende skråen og tænke modsat. Man skal passe på ikke at komme i en situation, hvor man giver penge til noget, bare fordi det er politisk ukorrekt. For der er også en del misforståede genier derude,« siger han og pointerer, at han ikke sigter til nogle af de forskere, Information har talt med.
»Men hvis en forsker kom til mig og bad om penge til at dokumentere, at rygning ikke er skadeligt, ville jeg afvise ham. Ikke fordi det er politisk ukorrekt, men fordi der findes så megen dokumentation for, at det modsatte er tilfældet,« siger Jens Oddershede.
Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra rektor på Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen.
Universiteterne har travlt med at markedsføre sig på værdier, og forskningen er i stadig højere grad afhængig af midler udefra. Det sætter den politisk ukorrekte forskning under pres, hvilket i sidste ende bliver en tabesag for samfundet, lyder det fra flere kanter. Information sætter spot på udviklingen og interviewer nogle af de forskere, der trods trusler tør tale den politisk korrekthed midt imod.
Kommentarer
Nå, endelig får vi så afslutningen på Informations bizarre serie om “politisk ukorrekte” forskere.
Som sædvanlig skulle Helmuth Nyborg lige nævnes i forbifarten som et eksempel på en “politisk ukorrekt” forsker, på trods af at grunden til hans problemer med Aarhus Universitet intet havde at gøre med indholdet af hans forskning, men kvaliteten af den, som også dokumenteret her i avisen i et indlæg af dekan Svend Hylleberg, og i et læserbrev af Jens Mammen, fhv. institutleder på det institut hvor Nyborg var ansat.
Nyborg var ikke “politisk ukorrekt” — han var kun ukorrekt. Hans forskning var dårligt udført og han kunne ikke bevise det han så forfærdeligt gerne ville… at kvinder er dummere end mænd. Og som det værste: han snød med dokumentationen.
Men, fakta er ikke noget der forstyrrer Mette Klingsey og Information i deres kanonisering af Nyborg.
Der findes ikke “politisk ukorrekte” forskere eller en forskning. Det er en myte som nogen åbenbart har en stor interesse i at fremme.
“Politisk ukorrekthed” er ikke andet end et bekvemt figenblad for uduelige og selvoverbegejstrede forskere som ikke evner at tage sig andet til end at dyrke deres martyrium.
PS: Hyllesteds svar på Mette Klingseys interview med Nyborg kan ses her: http://www.information.dk/221575
Mammens læserbrev af samme dato kan jeg ikke finde på information.dk.
“Politisk ukorrekthed” er ikke andet end et bekvemt figenblad for uduelige og selvoverbegejstrede forskere som ikke evner at tage sig andet til end at dyrke deres martyrium.”
Lidt flot bemærkning - som heller ikke er korrekt.
Professor Henrik Stevnsborgs forskning har været udskældt fra klimatossernes side, lige siden den blev kendt. Samme klimafanatikere, som elegant forbigår den svindel, som vi har hørt fra det engelske universitet og de monstrøse overdrivelser fra FN’s klimapanel.
Kan i øvrigt henvise til professor Ole Humlums forskning. Han påpeger - meget interessant - at gennemsnitstemperaturen ikke er steget de seneste 10 år. Dette skrives i den koldeste vinter i 23 år. Var der nogen, som lo?
Chris Henriksen:
Hvordan er Stevnsborgs og Humlums forskning er “politisk ukorrekt”? Deres solteori anerkendes af langt de fleste, men den kan blot kun forklare en brøkdel af den temperaturstigning der kan iagttages, og det er d’Herrer ikke tilfredse med.
Stevnsborg og Humlums teorier bliver — og skal — kritiseres af andre forskere. Ja, det kan være hårdt, men sådan er vilkårerne inden for forskning. Kan man ikke tåle til mosten, kan man ikke være med.
Hvis alle forskere, som havde en forkert teori kommer til pressen og vræler op om at de bliver diskrimineret at nogen andre — som man bekvemt kan kalde “de politisk korrekte” — så kunne vi ikke læse om andet.
De personer du nævner har interesser som går ud over det rent videnskabelige. De *vil* have ret og de har politiske motiver til det.
Nej tak til politisk forskning, med eller uden “u”.
For god ordens skyld bør du, Morten Kjeldgaard, nok oplyse om, at du tilhøre en meget lille klike af akademikere, der siden UVVUs frifindelse af Helmuth Nyborg systematisk har forfulgt ham i pressen og på internettet.
Jeres had til Nyborg er (måske bortset fra Jens Mammens) sikkert ikke personligt, men derimod snarere grundet i et ideologisk had til forskning i køns- og raceforskelle i al almindelighed.
Det gælder i hvert fald i dit tilfælde, hvilket enhver kan forvisse sig om ved at læse lidt på din hjemmeside eugenik.dk,
Din hjemmeside, som Mammen i har refereret til, bekræfter, jævnfør din fremstilling af f.eks Burt-affæren, at man skal være forsigtig med at fæste lid til hvad du hævder i den offentlige debat.
Men din og andres opførsel gør ikke Helmuth Nyborg til offer for politisk korrekthed, og I alene truer ikke fri forskning. Det gør derimod den støtte som I konsekvent har modtaget fra AUs ledelse.
Derfor er Jens Oddershedes advarsel både rimelig og timelig.
@Niels Christensen:
Sludder og vrøvl, der er ingen der forfølger Nyborg. Men han må — som andre forskere gør det — affinde sig med at hans konklusioner og metoder bliver underkastet kritik. Og det samme gælder naturligvis også andre forskere som beskæftiger sig med race- og kønsforskelle i intelligens.
Desværre for disse er der dog — uden for deres snævre kreds — bred enighed om at deres resultater præges af confirmation bias og at de er drevet af et politisk motiveret ønske om at retfærdiggøre en rangordning af forskellige samfundsgrupper. Men responsen på enhver kvalificeret kritik — det være sig metode eller underliggende data — er at hyle op om at man er forfulgt af “politisk korrekthed”, og dermed undgår man bekvemt at besvare relevante spørgsmål. Så mht. “ideologisk had til forskning i køns- og raceforskelle” må jeg melde hus forbi. Det eneste relevante er at kigge på beviserne og de findes ikke, der er kun statistisk trylleri.
Nyborgs kønsforskning er blevet pillet i stumper og stykker af et sagkyndigt udvalg som bl.a. indbefattede en af psykometrikerne selv meget beundret kollega. En af udvalgets konklusioner var, at det ikke er statistisk muligt for Nyborg at udlede nogen kønsforskel i intelligens med den metode han benyttede (faktoranalyse). Det er simpelt hen matematisk ukorrekt. Lige siden har Nyborg forsøgt at bilde offentligheden ind, at han er forfulgt af “politisk korrekte”. Og med et vist held, må man indrømme, men fakta er jo også både besværlige og kedelige for journalister at have med at gøre.
UVVU “frikendte” ganske rigtigt Nyborg, men det var bl.a. med den argumentation at Nyborg’s “kontroversielle holdninger” f.ex. til racespørgsmål, i forvejen var kendt i offentligheden, og at det derfor ikke var nødvendigt at stille ham de samme videnskabelige krav, som andre forskere skal opfylde (sic!!) Siden er betænkningen vedr. UVVU i stilhed ændret, så muligheden for en sådan (skandaløs) argumentation er fjernet.
Derudover vil jeg ikke kommentere dit forsøg på en mistænkeliggørelse af mig. En sådan diskussion hører ikke hjemme her i Informations debatforum, hvis læsere fuldt ud er klar over at jeg står for eugenik.dk, da jeg tidligere har henvist til stedet.
Nyborg kunne jo også kun påvise den mandlige intelligensoverlegenhed in sin version af en analyse af matematisk intelligens.
Ikke i alle andre…
Bare for en god ordens skyld. Stevnsborg er Svensmark, Henrik Svensmark.
Morten Kjeldgaard:
Om Nyborgs brug af faktoranalyse skriver UVVU bl.a:
”Det generelle spørgsmål om, hvad man kan eller ikke kan konkludere på basis af faktoranalyser under forskellige betingelser i relation til påstande om arvelig ’general intelligence’ har i årtier været genstand for en omfattende videnskabelig diskussion… Hovedpositionerne er således offentligt kendte, og det er ligeledes velkendt hvor De står; bestemmelsen om uoplyst vildledende anvendelse af statistiske metoder kan derfor ikke gøres gældende. Selvom nogle kunne mene, at Deres konkrete valg er kritisabelt på en måde, der ikke følger af den generelle videnskabelige holdningsforskel, er dette ikke af relevans for redelighedsdiskussionen, kun for en diskussion om kvaliteten af det videnskabelige arbejde.”
Altså; Nyborgs brug af faktoranalyse var kontroversiel, men i forvejen kendt af hans kritikere. Derfor er det meningsløst at kalde hans statistiske metode for ”uoplyst vildledende” (eller rettere ”uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder”, som det hedder også i den nuværende bekendtgørelse.)
UVVUs fremstilling og afgørelse er efter min opfattelse aldeles korrekt. Nyborg står i psykologien indenfor den såkaldte London-slole (eller mere bredt Galton-traditionen) og det er denne skoles brug af faktoranalyse, som han i sin undersøgelse anvender eller forsøger at anvende. Disse forhold er velkendte, ligesom kontroversen omkring London-skolens brug af faktoranalyse er velkendt.
M.a.o.: Man kan kritisere Nyborg for at stå i London-skolen, men ikke for at anvende dens statistiske metoder når han nu faktisk står i denne skole.
Videre påpeger UVVU:
”En kritisk ekspertgennemgang af statistiske metoder i ethvert større empirisk projekt vil med en vis sandsynlighed give anledning til diskussioner af tilsvarende karakter, uden at dette automatisk rejser spørgsmålet om redelighed.”
Et forhold, der som bekendt blev påpeget af en af Nyborgs internationale støtter, adfærdspsykologen Patricia Husman, der efter at have læst det sagkyndige udvalgs rapport, bl.a. skrev til AU:
“Its report goes far beyond customary peer review. There is not a professor on this planet whose research would pass muster if subjected to the scrutiny of three academics assigned to look in every nook and cranny for things to quibble about.”
Ifølge Patricia Husman (der måske også er medlem af et ”eugenisk netværk”?) og UVVU så gik det faglige udvalg altså utilbørligt nidkært til opgaven.
M.h.t. Nyborgs forskningsresultat skal det påpeges, at ifølge Nyborg bekræftede hans undersøgelse blot en langt større, international undersøgelse. D.v.s., at selv om Nyborg skulle have begået graverende regnefejl, så rokker det ikke ved dét faktum, at det er blevet påvist, at kvinder halter bagefter i den høje ende af IK-skalaen.
Videre påstår du følgende:
”UVVU “frikendte” ganske rigtigt Nyborg, men det var bl.a. med den argumentation at Nyborg’s “kontroversielle holdninger” f.ex. til racespørgsmål, i forvejen var kendt i offentligheden, og at det derfor ikke var nødvendigt at stille ham de samme videnskabelige krav, som andre forskere skal opfylde (sic!!) Siden er betænkningen vedr. UVVU i stilhed ændret, så muligheden for en sådan (skandaløs) argumentation er fjernet.”
Tillad mig først at påpege, at du citatfusker, idet UVVU ingen steder bruger vendingen ”kontroversielle holdninger”.
Videre ser jeg ingen steder i UVVUs afgørelse, at man sænkede de videnskabelige krav til Nyborg og jeg har vanskeligt ved at forestille mg, at andre end dig skulle mene dette. Jeg tvivler også stærkt på, at en lignende afgørelse ikke kunne finde sted under den nye betænkning (hvad er det som du præcist sigter til i denne betænkning?)
I denne forbindelse er det værd at bemærke, at efter Nyborg-afgørelsen krævede flere akademikere UVVU nedlagt og sager om uredelighed blive afgjort af universiteterne alene. Så vidt kom det naturligvis ikke, for Nyborg-sagen viste jo netop, at universiteterne ikke er egnet til at løfte opgaven med at beskytte politisk ukorrekte forskere mod forfølgelse.
Din generelle kritik af London-skolen for at dukke faglig kritik ved at ”hyle op” om politisk korrekthed er jeg lodret uenig i. Mit indtryk er tværtimod at folk som f.eks. Jensen og Rushton gør et stort stykke arbejde for at svare deres kritikere. Klagen over politisk forfølgelse, derimod, har baggrund i virkelige hændelser som voldelige overfald, smædekampagner, politiundersøgelser og fyringer, også af forskere langt udenfor London-skolen såsom E.O. Wilson, Bjørn Lomborg, Drew Fraser og senest den gamle gigant James Watson.
Videre påstår du, at de er drevet af ”et politisk motiveret ønske om at retfærdiggøre en rangordning af forskellige samfundsgrupper”. Men din motivsøgning kan jo rettes mod dig selv: Du er drevet af en indædt tro på, at alle samfundsgrupper er lige, og forskere som påviser det modsatte, skal derfor sværtes til.
Anden forklaring synes der ikke være på de mange usandheder, som du fremture med på din hjemmeside.
Du kan i øvrigt have ret i, at en diskussion om din hjemmeside ikke høre hjemme her på Information. På den anden side kunne en sådan diskussion yderligere klargøre spørgsmålet om din troværdighed, ikke mindst i lyset af dine mange skråsikre påstande (og dit citatfusk) om Nyborg-sagen her på forummet.
Bernhard Dragsbjerg:
Jeg undrede mig også lidt :)
@ “Niels Christensen”.
Jeg troede, at peer reviews var omverdenens garanti for, at forskeren ikke var kommet på vildveje, og at den gode forsker kun er interesseret i at få sit materiale så sandt/korrekt som muligt.
Du bruger imidlertid et udsagn fra en adfærdspsykolog, Patricia Husman, til at fortælle mig, at det ikke er tilfældet. At peer reviews ikke er en garanti, og jeg erindrer, at der jo er set tilfælde hvor publiceret forskning må trækkes tilbage.
Men mener du, at de professorer i det sagkyndige udvalg, Jan-Eric Gustafsson, Jens Ledet Jensen og Niels Keiding burde have nægtet at tage et tjek af Helmuth Nyborgs data, metoder og forklaringer? Mener du, at de er gået over stregen? Hvilken interesse kan de have i det?
Skal peer reviews altid stå alene efter din mening?
Denne kommentar er anbefalet af:
@ ”Dorte Toft”
Jeg er ikke helt sikker på, hvor du vil hen med dine indledende bemærkninger om peer review.
Derimod er jeg sikker på, at de fleste informerede iagttagere er enige om, at peer review altid kun kan give en vis garanti for videnskabelig kvalitet.
Der er altså ingen absolut garanti for, at en undersøgelse offentliggjort i et peer review-tidsskrift holder vand. Et forhold, som du også selv peger på. Men – og det er i den aktuelle diskussion måske nok så relevant – der er heller ingen absolut garanti for, at en undersøgelse afvist af et peer review-tidsskrift ikke senere viser sig f.eks. at være værdig til en Nobel-pris (hvilket faktisk er sket).
Videnskabshistorikere og –filosoffer har skrevet vægge op og vægge ned om, hvad der er god videnskab. Mig bekendt synes ingen af dem at mene, at peer review-processen kan stå alene. Så det gør jeg naturligvis heller ikke.
Jeg er heller ikke bekendt med, at nogen skulle have argumenteret for, at Jan-Eric Gustafsson, Jens Ledet Jensen eller Niels Keiding var inhabile i Nyborg-sagen, så jeg ser umiddelbart ingen grund, at nogen af dem skulle have afslået at sidde i Nyborg-sagens sagkyndige udvalg.
Så vidt jeg ved har ingen af dem udtalt sig offentligt om deres rapport, så kan jeg ikke sige noget om, hvorfor de greb sagen an som de gjorde.
Jeg er ikke fagligt kvalificeret til at vurdere om de er ”gået over stregen”. Derimod er jeg kvalificeret til at kunne iagttage, at flere forskere mener, at Skanderborg-undersøgelsen ikke havde flere fejl og mangler end man kan finde i så mange andre undersøgelser.
Morten Kjeldgaard:
Du efterlyste tidligere et læserbrev fra Jens Mammen, som du ikke kunne finde på Information. Jeg tror, at du kan finde det ved at følge dette link:
http://forskningsfrihed.blogspot.com/2010/01/polit… .
I Mammens indlæg kan man læse følgende bastante og udokumenterede udsagn:
”Angående UVVU’s såkaldte frifindelse af Nyborg for uredelighed bør man vide, at udvalget ikke tog stilling til forskningens kvalitet, at afvisningen ikke var saglig, men forskningspolitisk motiveret og kunne benytte sig af et smuthul i regelgrundlaget, som siden af samme grund er blevet lukket af ministeren.”
Tidligere skrev jeg til dig:
”Videre ser jeg ingen steder i UVVUs afgørelse, at man sænkede de videnskabelige krav til Nyborg og jeg har vanskeligt ved at forestille mg, at andre end dig skulle mene dette.”
Jeg skal beklage, at min fantasi ikke var livlig nok.
@ “Niels Christensen”. Du skriver: “Derimod er jeg kvalificeret til at kunne iagttage, at flere forskere mener, at Skanderborg-undersøgelsen ikke havde flere fejl og mangler end man kan finde i så mange andre undersøgelser.”
På hvilken vis er du kvalificeret? Og hvilke forskere er der tale om?
Igen er det noget skræmmende information for lægmand at få, det sagkyndige udvalgs rapport taget i betragtning.
Hvad angår UVVU’s indsats i den pågældende sag, kan det måske være interessant for andre at læse, hvad professor, Dr. jur. Margrethe Basse, skrev i en kronik i Jyllands-Posten den 30.7.2007, side 7.
Hendes afsluttende bemærkninger lyder således:
CITAT: Kan det siges at styrke tilliden til dansk forsknings troværdighed, hvis der tages udgangspunkt i, at en forsker, der har kontroversielle synspunkter, kan undlade at fremlægge sit dokumentationsmateriale, i situationer hvor andre vil blive kritiseret?
Styrker det forskningens troværdighed, at UVVU uden bemyndigelse hertil i lovgivningen dels kritiserer AU’s tidligere rektor for manglende klarhed i sine ledelsesmæssige indgreb, dels pålægger den aktuelle Aarhus Universitetsledelse (dekanen) en bevisbyrde for, at de konkrete ledelsesmæssige indgreb kan begrundes ud fra de kriterier, der indgår i UVVU’s egen strafferetlige vurdering?
Er det hensigtsmæssigt, hvis universitetsledelsen skal basere sin kvalitetskontrol og udøvelsen af ledelsesmæssige funktioner på strafferettens logik?
Næppe! Mit svar er bl.a. derfor, at UVVU ikke fungerer på en måde, der styrker forskningens troværdighed.”
CITAT SLUT
Denne kommentar er anbefalet af:
@Dorte Toft:
Den snævre kreds af forskere som Nyborg tilhører udgør et temmelig lille forskningsfelt — lad os bare kalde det London-skolen, som Niels Christensen insisterer på — som er alvorligt sygt. Med det mener jeg, at de mekanismer til selvkontrol, som normalt fungerer i videnskab er sat ud af funktion. Heldigvis kan vi få et billede af hvor sygt og dysfuntionelt det er, ved et sjældent indblik i hvordan “peer review” foregår i London-skolen.
I et brev til daværende dekan Tom Latrup-Pedersen fra redaktørerne af tidskriftet P.A.I.D — som er et af de primære tidskrifter for London-skolen — citerede disse meget usædvanligt fra de peer-reviews de havde modtaget i forbindelse med Helmuth Nyborgs artikel “Sex-related differences in general intelligence g, brain size, and social status” som var fremsendt til tidsskriftet.
Tony Vernon og medredaktører skrev om de bedømmelser, tidskriftet havde modtaget fra deres review’ere:
CITAT:
… Without revealing their identities, here are some quotes from their reviews:
“The authors present convincing evidence of i) brain size-IQ and brain-size-g correlations and ii) present data that the sex difference in brain size may explain some of the variances in sex difference in IQ and g”
CITAT SLUT
(Jeg bruger din notation for citater, ellers tror Niels Christensen bare, at alt hvad der står imellem citationstegn er et citat.)
Problemet er bare, at det eneste sted “brain size” optræder i Nyborgs artikel er i titlen! Der beskrives ingen data, ingen resultater og ingen konklusioner om “brain size”! Reviewerne har ikke læst artiklen! Og hvad mere er, det har Tony Vernon heller ikke, for ellers havde han vel ikke afsløret sig selv så eklatant i et støttebrev til Nyborg.
Det er ganske interessant at få et indblik i hvorledes London-skolens vigtigste tidsskrift tilsyneladende godkender artikler med gummistempel når blot konklusionen stemmer med den efterspurgte!
Dorte Toft:
Jeg er såmænd kvalificeret ligesom de fleste. D.v.s. mine øje og øre fungerer godt nok til, at jeg kan følge debatten.
Nu har jeg faktisk allerede henvist til Husman som eksempel på de forskere, der mener, at Nyborgs arbejde ikke var mere fejlbehæftet end hvad man ser i andre undersøgelser. Hendes opfattelse blev som nævnt delt af UVVU, og senere også af en komité under Videnskabernes Selskab, der i et debatoplæg om forskningsfrihed bl.a. skrev:
”Der er næppe tvivl om, at ganske mange danske forskere ville kunne kritiseres for tilsvarende adfærd, som Lomborg og Nyborg blev anklaget for - det er bare ikke sket, fordi deres synspunkter ikke var kontroversielle nok til, at nogen ulejligede sig med at anmelde dem.”
Dit citat fra Margrethe Basse er interessant fordi det viser, at hun tilsyneladende er ophavsmanden til påstanden om, at UVVU slækkede på kravene til videnskabelig standard for at kunne frikende Helmuth Nyborg for AUs anklage om uredelighed.
Det er min klare opfattelse, at Basses fortolkning af UVVUs afgørelse langt fra yder denne afgørelse ret. F.eks. spørger hun:
”Styrker det forskningens troværdighed, at UVVU uden bemyndigelse hertil i lovgivningen… kritiserer AU’s tidligere rektor for manglende klarhed i sine ledelsesmæssige indgreb…?”
UVVU anfører i sin afgørelse:
”For at konstatere, om der foreligger uredelig adfærd må det vurderes, om De ved ikke at efterkomme kravet om fuld fremlæggelse af datagrundlaget gør Dem skyldig i grov uagtsomhed med vildledning til følge. I den forbindelse inddrages den omstændighed, at AU på det pågældende tidspunkt trods praksisudvalgets kritik af Dem, undlod at stille præcise krav til Dem om fremlæggelse. Den daværende rektor gav Dem tværtimod en ikke nærmere afgrænset henstand med kravet.”
Jeg ville gerne se Margrethe Basse fagjuridisk redegøre for, at lovgivningen ikke bemyndigede UVVU til at se på alle de faktorer - altså bl.a. en manglende tidsfrist – der medvirkede til, at Helmuth Nyborg ikke fremlagde sit materiale rettidigt (et forhold, som UVVU i øvrigt kritiserer Nyborg for). Og jeg har vanskeligt ved at se, hvorledes dette forhold kan omtales uden at det i hvert fald implicerer en kritik af AU, der i mangel af klare regler for udlevering af data faktisk var den eneste myndig, der kunne fastsætte en deadline for Nyborg.
Apropos peer review så præsenterer Morten Kjeldgaard os for et grueligt eksempel på, hvor ringe kvalitetskontrollen angiveligt er på tidsskriftet P.A.I.D., der offentliggjorde Nyborgs artikel “Sex-related differences in general intelligence g, brain size, and social status”.
Kjeldgaard påstår bl.a.:
”Problemet er bare, at det eneste sted “brain size” optræder i Nyborgs artikel er i titlen! Der beskrives ingen data, ingen resultater og ingen konklusioner om “brain size”! Reviewerne har ikke læst artiklen!”
Nyborgs artikel er faktisk tilgængelig på Morten Kjeldgaards egen hjemmeside -
http://eugenik.dk/static/bilag009.pdf .
På siderne 504-5 finder man afsnit 4, “Hypothesis 3: The larger male brain partly explain the male lead in g”, hvor ikke blot data, resultater og konklusion beskrives, men hvor udtrykket ”brain size” skam også optræder (ikke overraskende endog flere gange.)
Morten Kjeldgaard er efter alt at dømme altså den hidtil eneste, der udtaler sig om Nyborgs artikel uden at have læst den.
Skulle jeg skyde lige så skarpt mod Kjeldgaard, som han gør mod P.A.I.D., dets reviewboard, dets redaktør Tony Vernon og (selvsagt) Helmuth Nyborg, så har vi med dette eksempel måske fået et indblik i, hvor ”syg og dysfunktionel” Morten Kjeldgaard optræder. En videnskabsdebattør, hvor ”de mekanismer til selvkontrol, som normalt fungerer i videnskab er sat ud af funktion”
@ Niels Christensen,
Det var fint at du fik fat i artiklen. Jeg vidste at du ville gå ind og tælle hvor mange gange der står “brain size”, så den opgave løste du udemærket. Men når nu du er så dygtig, kan du så ikke fortælle os, hvor i Table 2 de data om “brain size” du snakker om er at finde? Det er din næste udfording, Niels.
De fleste, som kan læse indenad, vil naturligvis kunne forstå, at det ikke er nok at postulere en sammenhæng i titlen på en artikel uden at levere data, men det gav da Niels en chance for praktisere sin passion for ordkløveri.
Damen du så flittigt citerer hedder forresten “Patricia Haussman” og ikke “Husman”.
Endelig glæder det mig, at du nu har fundet person nr. 3 som har indset UVVU slækkede på kravene til videnskabelig standard for at kunne frikende Nyborg.
Du citerer fra debatoplægget fra KVS, og det er ganske rigtigt pudsigt at disse udtalelser stemmer overens med afgørelsen fra UVVU. Kan det være den samme person der har formidlet disse holdninger? Er der mon personsammenfald i kredsen omkring debatoplægget og UVVU?
Morten Kjeldgaard
Jeg har ærligt og redeligt aldrig set mage til søforklaring som den, du dér disker op med som undskyldning for dine vilde påstande til Dorte Toft om PAID og Nyborg-artiklen. Mere hverken gider eller behøver jeg ikke at sige om den sag.
Den kære Patricia hedder hverken ”Husman” eller ”Haussmann” til efternavn, men derimod Hausman. Hendes brev til AU kan læses på hendes hjemmeside -
http://patriciahausman.com/uploads/aauw.pdf .
Det var Dorte Toft, der fandt Margrethe Basse.
Af KVS’ oplæg fremgår det, at med-redaktør og daværende UVVU-medlem Peter Harder ikke deltog i udformningen af det afsnit, hvori Nyborg-sagen omtales.
Rettelse:
Jeg gav vist indtryk af, at Morten Kjeldgaard staver Hausmans navn “Haussmann”. Det har han mig bekendt ikke gjort. Han staver det her i debatten som “Haussman” og på sin hjemmeside som “Hausmann”.
@ Niels Christensen
Det skuffer mig at du ikke har kunnet løse opgaven med at finde brain-size data i Nyborgs artikel. Den var ellers ikke så svær.
Men du måske kommet til en konklusion du ikke bryder dig om?
Her er et tip: der er ingen data om brain-size i Nyborgs artikel.
Morten Kjeldgaard
Jeg kunne virkeligt anbefale dig at læse artiklen inden du udtaler dig om den, for der findes faktisk en glimrende opsummering af brain-size data i den.
Niels, selvfølgelig har jeg læst den artikel masser af gange. Til forskel fra dig forstår jeg imidlertid hvad der står i den.
Nu tror jeg vi skal slutte den her debat. Det står vist efterhånden klart for alle at du er en trold der ikke ved hvad du snakker om.
Morten Kjeldgaard
Jeg tror nu nok, at de fleste læsere spørger sig selv, om din seneste replik ikke indikerer, at du endnu en gang blev fanget i dit eget reb.
M.h.t. forståelse - eller mangel på samme - så kan man jo få syn for sagn ved på din hjemmeside at læse din hjemmestrikkede forklaring på, hvorfor kønsforskelle i intelligens ikke skulle kunne måles.
Morten Kjeldgaard, i dag forsøger Lone Frank i Weekendavisen, på forsiden!, at male det eugeniske netværk hvidt, med citater fra en række af de prominente af slagsen, uden på nogen måde at problematisere metoderne. Jeg må indrømme, at jeg håber, at det måske kan sætte en kæp i hjulet for den jublende tiltro til dele af den naturvidenskabelige forskning, hun dyrker så ukritisk.