Der er en lang tradition for lukkethed om den danske folkeskolekultur. Nu, hvor regeringen indfører nationale tests, udtaler nogle eksperter, at det er en dårlig ide at offentliggøre dem. Det skriver Information den 27. januar. Men det er at bære ved til bålet, for det fastholder den danske folkeskole i en rolle som afsondret fra det øvrige samfund.
Folkeskolen er inde i en kulturel forandringsproces, og spørger man lærerne, så kommer der en så stor strøm af løbende ydre krav i form af bekendtgørelser, evalueringer og tests, at de ofte resignerer. Det får man ikke megen forandring ud af; tværtimod uddyber det kulturkløften mellem befolkningen og skolen.
Kravene til folkeskolen kommer fra mange forskellige sider. Lærerne og skolelederne ved ganske enkelt ikke, hvilket ben de skal stå på.
Syv år med Fælles Mål
Fælles Mål, bekendtgørelsen for folkeskolen, blev indført i 2003 og gælder nu i en ny revideret version. Resultaterne af en landsdækkende undersøgelse fra 2007 viste, at Fælles Mål ikke havde haft den store indflydelse på skolernes hverdag. Kun i et lille omfang tilrettelægges undervisningen reelt set efter mål. Målskemaer udfyldes, men ofte efter at aktiviteterne i klassen er enten planlagt eller gennemført. Der slås op i bekendtgørelsen, hvor der f.eks står, at eleverne skal kunne »fortolke, vurdere og perspektivere tekster« eller »læse sig til viden i fagbøger«.
Der er nu gået syv år med Fælles Mål. Desværre er det sådan på de fleste skoler, at man næppe har erkendt, at der skal drøftes formål og værdier for at afklare, hvor man vil hen med sin undervisning. Det er en ufordring og bestemt en stor mulighed for at udvikle skolekulturen.
Kulturer udvikler sig ikke isoleret, men i tæt samspil med deres omgivelser, hvorfor det er vigtigt, at der sikres åbenhed og dialog med folkeskolen.
Derfor bør de nationale tests offentliggøres. De nationale tests kan nemlig være et omdrejningspunkt, som almindelige mennesker kan forholde sig til. Vi omgiver os til dagligt med tal, og alt andet lige ved vi godt, at tal ikke siger ret meget. Vi har en bestemt alder, men det er, hvordan vi har det med den alder, der er vigtigt. Og tal fra skoler fortæller ikke meget om hverken elever eller lærere. Små tal indikerer måske, at lærerne har store udfordringer og er særligt dygtige, at lærerne prioriterer egne veldefinerede mål i stedet for proformamål. Høje tal indikerer ikke nødvendigvis, at skolen er inde i en udviklingsproces. At tallene er der, er med til at fremprovokere en drøftelse om skolens kultur.
Per Kjeldsen udtaler til Information, at det er en dårlig ide at offentliggøre resultaterne, da forskningen viser, at lærere så tilrettelægger undervisningen med henblik på, at eleverne skal klare sig godt i testen.
Det håber jeg da bestemt ikke er tilfældet og jeg fornemmer her en vis mistillid til hele lærerstanden. Lærerne bliver på læreruddannelsen og kurser uddannet til at formulere deres faglige ståsteder, deres eksplicitte mål med, hvad de vil med, at børnene skal skrive, læse og fortolke etc.
Netop offentliggørelsen af, hvilke resultater forskellige skoler har, bidrager til, at sådanne mål for undervisningen får mulighed for i langt højere grad at komme frem i den offentlige debat.
Erfaringen viser netop, at lærerne ikke følger op på, hvad der kommer af ydre krav og forventninger, så hvorfor skulle de indrette sig efter testresultater nu?
Mange af de undersøgelser, der henvises til, er foretaget i udlandet, der har en ganske anden skolekultur, hvilket betyder, at overføringsværdien af resultaterne til danske forhold er ganske ringe.
Skolen er lidt skidtmads
De nationale tests er blevet kritiseret fra mange sider for ikke at være gode nok. »De dækker kun få profilområder, og ikke et helt fag,« siger Niels Egelund til Information.
Ja, netop de nationale tests er givetvis amatøragtige og netop derfor er der ingen grund til at være nervøse for, at der skulle komme noget negativt ud af dem. Testene er gode omdrejningspunkter for en drøftelse imellem og med folk, som netop ikke er eksperter.
Når jeg har ondt i halsen, siger jeg måske, at jeg har influenza eller er forkølet, og det er givetvis ganske amatøragtigt. Men selvom jeg ikke er ekspert, er min ubehjælpelige diagnosticering alligevel til stor nytte, når jeg får besøg og snakker med venner og bekendte; jeg kan faktisk få det bedre af det.
Figuren Jørgen Mortensen i Lone Scherfigs Italiensk for begyndere fortæller frisøren, at han er lidt »skidtmads«; men da de snakker videre, får han det straks bedre. Det samme er tilfældet med folkeskolen. Den er også lidt skidtmads, og det at blive inviteret ind på en visit giver anledning til dialog. Skolen får det straks bedre.
Carlo Grevy er lektor, ph.d. University College Syddanmark
Kommentarer
Er folkeskolekulturen lukket ?? Her er elevråd, klasseråd, forældrerepræsentanter, forældremøder, elevmøder, klassens tid, elevplaner, e-mails, sms’er, telefonsamtaler, skole/hjem samtaler, ugeplaner, årsplaner, klassefester, skolefester, skole-bestyrelser, afgangsprøver og offentliggørelse af disse, og alligevel skriver Carlu Grevy:
“Der er en lang tradition for lukkethed om den danske folkeskolekultur. Nu, hvor regeringen indfører nationale tests, udtaler nogle eksperter, at det er en dårlig ide at offentliggøre dem.”
For min skyld kan man offentliggøre som man vil, jeg kunne bare godt tænke mig at man gjorde det samme på ungdomsuddannelserne, samtidig med at man angav gennemførselsprocenten. Det samme skulle gerne være tilfældet på de længerevarende uddannelser,hvor man jo skummer blomsten af Danmarks ungdom og smider 1/3 på gaden inden bachelorgraden er hentet i land.
Jeg vil sætte en kasse af hvadsom helst på spil for følgende resultat: Skolerne i Gentofte klarer sig bedre end skolerne i Ishøj. Skolerne i Rudersdal klarer sig bedre end skolerne i Lollands Kommune og skolerne i Vanløse klarer sig bedre end skolerne på Nørrebro.
På det punkt tror jeg ikke der bliver rykket en skid, men hvis prøverne alene skal vise på forhånd kendt paratviden, tror jeg man kunne rykke meget. Men er det det vi lige vil. Jeg klarede mig godt i prøven, nåh ja, men forstod du noget ??
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er fordele og ulemper ved alle slags tests.
Men mon ikke det er indstillingen til testen og måden den bruges på, der skal fokuseres på ?
En test er en glimrende indgangsvinkel til dialog.
Også i folkeskolen !
Folkeskolen er vist basalt set OK .
Men hvad med de afvigende begavelser - jeg kender en dreng, som er en superbegavelse til matematik, men som ikke gider røre ved noget med litteratur .
Hvis han kom på universitetet ville han nok nå helt til tops med matematiske doktorafhandlinger o s v, men eftersom han ikke “gider ” lave “det andet” i folkeskolen, så ender han nok som ufaglært.
Folkeskolen er på en og samme gang en bred og god tilgang til fremtiden og - for nogen - en ufleksibel pestilens.
Forstår ikke helt hvorfor DK nu går så meget op i nationale tests af folkeskolebørn, når de udenlandske tests de refererer til er under stærk kritik….se evt.:
http://www.bbc.co.uk/learningzone/clips/discussion…
Diskussionen burde ikke køre på om de skal offentliggøres eller ej, men om vi overhovedet burde have dem.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jens Peter Hansen - 100 plus point for din præcise tilbagevisning af kronikørens sludder.
Ingen arbejdsplads/læringsrum er så så åbent og tilgængeligt som den danske folkeskole.
Men typisk for akademikere med en meget perifær og ofte også meget arrogant tilknytning til folkeskolen er bedrevidenhed en diciplin der dyrkes.
Jeg vil gerne uddybe, hvorfor folkeskolen kan karakteriseres som lukket.
Bare gennem det sidste årti har folkeskolelærere og skoleledere skullet besvare snesevis af undersøgelser. Det skyldes, at der er meget stor interesse i folkeskolen udefra; fra mange instansers side er man interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig sker i folkeskolen. Et eksempel er den store undersøgelse af, hvordan Fælles Mål er blevet implementeret i folkeskolen. Nok har skolen alle mulige kontaktinstanser som lærerråd, elevråd, forældremøder osv. Men det ændrer ikke på, at vi ikke har et svar på, hvorfor danske børn læser dårligere end børn i andre lande, vi normalt sammenligner os med. For nogle år siden fik børnene flere dansktimer, men de blev ikke bedre til at skrive og læse. Vi kunne også spørge, om børnene er blevet gladere for at gå i skole, men det ved vi ikke. Der er mange ting, vi ikke ved, om hvad der sker i skolen, hvilken dagsorden skolen arbejder efter, og hvor skolen er på vej hen. Det er sådanne ting, jeg hentyder til, når jeg taler om skolens lukkethed. Min vurdering er også, at hvis man spørger forældre om, hvad de tror, der sker i den danske folkeskole, og så undersøger, hvad der faktisk sker, så er der milevidt mellem forestilling og virkelighed.
De nationale tests kan ses som et udtryk for en frustration over, at vi ikke kan finde ud af, hvad der på et dybere plan sker, nu børnene ikke klarer sig bedre. Vi kan diskutere, hvorvidt disse tests lever op til deres egen dagsorden eller ej. Det gør de givetvis ikke. Men de kan være med til at sætte et større fokus på, hvad der sker i folkeskolen. Disse tests og især det, at de offentliggøres, lægger givetvis et pres på skolerne ikke kun over for den instans, der tester, men også over for befolkningen. Det kan der være en god pointe i, for skolerne bliver så meget desto mere nødt til at forklare sig. Forklare sig ikke bare over for ministerier og kommunale instanser, for forældre og børn. Men også forklare sig over for sig selv som lærere. Det vil være en styrkelse af folkeskolen med en sådan værdidebat og et fokus på, hvorfor de bruger ikke bare så meget af deres egen tid og energi på at undervise, men også hvorfor de bruger en meget vigtig del af børnenes liv på det. Det vil føre debatten langt væk fra tests, som ret beset ikke siger meget i sig selv, og over på, hvordan den enkelte folkeskole formulerer sit projekt for at hjælpe børnene til at blive de mennesker, de gerne vil være. Har folkeskolen nogle gode argumenter for at gøre det – ikke mindst over for børnene og forældrene – som den har valgt at gøre, så vil udefrakommende tests ikke kunne rykke den i sit projekt. På den måde vil folkeskolen have rykket sig langt nærmere, hvad almindelige mennesker forestiller sig, en folkeskole skal.
En langt større offentlighed om, hvad der sker i folkeskolen, vil alt andet lige være med til at få folkeskolen til at blive folkelig, og ikke som nu, hvor den skal forholde sig til alle mulige forskellige instanser.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, skolerne har klasseråd og forældreråd, men det er ofte ret uklart, hvilket værdigrundlag skolerne arbejder ud fra, og hvordan det omsættes i daglig undervisning. Man taler også tit om den privatpraktiserende lærer. Hvad ved vi, om hvad der sker i klasseværelset?
en slags mediepersonligheder
Men det ændrer ikke på, at vi ikke har et svar på, hvorfor danske børn læser dårligere end børn i andre lande, vi normalt sammenligner os med.
Jamen hvad har det med åbenhed at gøre ???
Disse undersøgelser offentliggøres jo i hoved og r.., med største glæde i hele pressen. Det mærkværdige er nu, at nu gider ingen at læse dem, tilsyneladende heller Carlo Grevy, for så ville han vide at DK ligger foran Norge og lige efter Sverige, sammen med Tyskland og England, men langt bagefter Finland. Men det gør alle i Europa. I matematik ligger vi foran både Norge og Sverige.
Hvis man vil vide hvorfor, så må man jo studere forholdene i Finland. Her går lærerne på uni og ikke på college, her tager de en uddannelse der varer 5 år og her knokler de små elever en vis del af bukserne og hader at gå i skole. Jeg går ud fra at Carlo Grevy ved dette. Arbejdløsheden i Finland der scorer så højt er den højeste i Norden. AK ja.
Et lærerråd har ikke eksisteret i over 15 år og har aldrig været en udadvendt forsamling. Nu hedder det Pædagogisk Råd og er stadig ikke udadvendt.
Jeg er bange for at Carlo Grevy, som såvidt jeg kan se underviser på det man i gamle dage kaldte et seminarium, ikke rigtig har fingeren på pulsen med hensyn til, hvad der sker i folkeskolen.
Hver skole har en hjemmeside og her står som regel skolens målbeskrivelse og værdigrundlag. Ellers er det som bekendt folkeskoleloven man skal rette sig efter. Læs den.
Den der ønsker at vide noget om sit barns gøren og laden i folkeskolen, er aldrig blevet så oplyst som nu. Alt andet er vrøvl.
For min skyld må man offentliggøre alle prøver og test. Jeg gad bare også se hvordan de studerende på University College Syddanmark klarer sig, for det er der da vist ikke en kæft der ved noget om. Eller??
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kan sagtens følge Carlo Grevys pointer om, at en offentliggørelse af tests eller andet i folkeskolen kan være med til at gøre folkeskolen mere folkelig.
Jeg forstår simpelthen ikke hvad Jens Peter Jensen vil med sit indlæg?
Det er fuldstændig irrelevant om det hedder pædagogisk råd eller lærerråd – det er jo ikke det det drejer sig om. Jeg har læst den lokale skoles værdigrundlag, men fra at læse den og til at forstå hvor lærerne vil hen er der meget langt. Eks: på et forældreråd i 9. Klasse fortalte lærerne at eleverne skulle lære noget om grammatik fordi de skulle op til eksamen om tre måneder. Hvad er det for et mål lærerne har her?
Mht. hvorfor danske børn læser dårligere end andre børn i Europa (hvis nu tager denne præmis som sand), er et af de mulige svar, at dansk skriftsprog og talesprog er milevidt fra hinanden. Hverken finsk, norsk eller svensk er dette.
Ang. hvorfor Finland scorer højt, vil jeg anbefale alle at se serien ‘Lærer på udebane’ hvor en finsk lærer underviser en svensk klasse. Her er det tydeligt, at læreren, ja hun, er klar i mælet, er tydelig og stiller, skarpe, realistiske krav til eleverne. Men vigtigst af alt, hun reagerer og stiller spørgsmål til eleverne om, hvorfor det gik galt, da de var i computer-rummet. Og eleverne fortæller hende det…
Ang. PISA-undersøgelser mm. har jeg set dem (alle stort set). Og jeg ved at danske elever scorer mellem 485/490-505/510 point (eller deromkring); finske elever scorer omkring 545/555 point. Og Tyskland, med deres opdelte skole, klarer sig elendigt i PISA-undersøgelserne….
Mon ikke interesseren for folkeskolen (som politikerne har) er udtryk for 2 ting (mindst):
1) De skal have noget at lave, siden de ikke længere kan beskæftige sig med økonomi mm.
2) En frygt for at Danmark (og Europa) skal blive hægtet af i den globale konkurrence, bl.a. i forhold til Kina mm.
Min kommentar er denne:
Og ja, kineserne har en uddannelses-eksplosion lige nu. Men kineserne er altså stadig ikke lige så kreative mm. som vi er i Danmark. Og det nytter altså ikke noget at tage udgangspunkt i vor frygt her.
Hvis vi gør det, risikerer vi nemlig at smide nogle af de stærke punkter, hvorom vi har opbygget hele vor skole, ud med badevandet. Og den danske skole er netop bygget op omkring fortællingen, elevernes verden som udgangspunkt, mm. Skolehistorisk er Danmark er af de eneste lande, hvis ikke det eneste land, som nogensinde har brugt plancher til at fortælle eleverne om f.eks. Danmarks flora og fauna - eller om livet i byen og på landet.
Er vi virkelig rede til at ofre alt dette ?
Og igen må jeg spørge om lægfolk vil belære bageren om, hvordan han skal bage wienerbrød, frisøren om, hvordan hun skal klippe håret. Eller arkitekten om, hvordan han skal tegne huset, mureren om, hvordan han skal lægge stenene.
Eller mekanikeren om, hvordan han skal lave motoren på ens bil.
Aldrig ville man drømme om dette.
Hvorfor tror folk så, at de aner noget om, hvordan det er at undervise…
Er det måske fordi, de tror det er så nemt? (at undervise)
Er det måske fordi, alle har gået i en skole?
(og derfor tror og mener, at de må være eksperter)
Og ang. 9.klassen som skulle lære noget grammatik,. fordi de skulle op til eksamen om tre måneder, så håber jeg da, at den 9.klasse har lært en smule grammatik i hver eneste dansktime (og i andre timer) i deres samfulde 9 år i den danske folkeskole.
Og læreren, der vil lære netop denne 9.klasse grammatik tre måneder før eksamen har vel det mål p.t. at eleverne skal bestå eksamen.
Thora Fast, Carlo Grevy siger at lærreråd er en udadvendt kontaktinstans, det er det ikke. Jeg anholder en mand, der angiveligt arbejder i lærreruddannelsesøjemed, for ikke at ane at et organ har skiftet navn for mange år siden. Hvad ville du sige til, at en såkaldt ekspert begyndte at tale om skolekommisionen, når denne instans har været stendød i en menneskealder? Med hensyn til de enkeltes fags indhold skal lærerne rette sig efter de anvisninger der er givet i bekendtgørelser og love. Dem kan du finde på undervisnings-miniseriets hjemmeside.
I øvrigt tror jeg ikke at elever skal lære noget om grammatik. De skal kunne beherske og forstå grammatiske begreber. Var det i dansk, engelsk , tysk eller fransk, de skulle lære noget om grammatik??
Jeg skriver også at jeg går ind for at offentliggøre alt. At dette skulle være med til at lukke mere op for skolen har jeg dog mine tvivl om. I gamle dage offentliggjorde man hver enkelt elevs præstationer. I den lokale avis såmænd. Det var noget der rykkede. I øvrigt hedder jeg ikke Jensen , Thyra.
Præmissen for Carlo Grevys artikel er, at de nationale test enten kan eller også skal bruges til noget. Men hvad nu hvis præmissen ikke holder? Forudsætningen for at tage en seriøs diskussion med Carlo Grevy er først, at man accepterer de nationale test som noget fornuftigt og brugbart i folkeskolen.
Men gør man ikke det, får vi vel kun en mere lukket end åben folkeskole. Og en mere åben folkeskole er der vel ikke nogen som kan være imod!
Det er et på mange måder underligt indlæg fra Carlo Grevy som går alle mulige retninger.
Ex. skriver han “de nationale tests er givetvis amatøragtige og netop derfor er der ingen grund til at være nervøse for, at der skulle komme noget negativt ud af dem” øh nej da - men hvorfor dog i den sødeste grød og alverdens rige og lande belemre folkeskolen med ubrugelige test?
Ikke fordi amatører er ubrugelige - tværtimod da, men i Grevys indlæg læser jeg dem som både brugelige og ubrugelige - det er noget rod.