Fra fredag den 15. februar 2010 til den 30. april 2010 skal alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, gennemføre nationale test.
Engskolen på Vesterbro er en sådan specialskole, hvor elever med generelle indlæringsvanskeligheder går i skole hver dag.
På Engskolen har flere lærere afprøvet de nationale test med deres elever. I dansk/læsning-testen har elever fra 2. kl., 4.kl. og 6. kl. deltaget og i matematik-testen har elever fra 3. og 6. kl. deltaget.
Nogle af de problematikker, som lærerne har givet udtryk for i forbindelse med afprøvningen af forskellige test, er, at testene i høj grad var for svære for samtlige af de testede elever, og at ingen af lærerne følte, at testene var adaptive nok.
De politikere, der har stemt for forslaget, herunder Bertel Haarder, har afvist, at det var uhensigtsmæssigt at teste elever på specialskoler med begrundelsen at testene var adaptive, dvs. gik ned i sværhedsgrad svarende til elevens formåen.
Eleverne havde meget svært, selv med hjælpemidler (elektroniske), ved at forstå og klare testene på samtlige klassetrin. Den lange testtid og det svære niveau skabte derudover stor frustration hos de testede elever.
Testene krævede en abstrakt og selvstændig tankegang. Egenskaber, der sjældent er til stede hos elever med indlærings problemer.
I de forskellige dansk-test indgår der mange opgaver, hvor elever bliver testet på deres sproglige forståelse. Dette viste sig at give især de tosprogede yderligere problemer, idet visse danske udtryk såsom ‘at gå til biddet’ eller ‘at få kolde fødder’ opfattes bogstaveligt.
Engskolens elever befinder sig ikke fagligt på et alderssvarende niveau, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at man ikke kan indstille en elev i 6. kl. til en test for 4. kl.
Samtlige test viste, at Engskolens elever befandt sig ‘under middel’ og ‘klart under middel’.
Lærerne følte ikke, at testene i deres nuværende form kunne bruges som et brugbart redskab for dem til at få et større indblik i elevernes kunnen.
Som refereret ovenfor giver de landsdækkende test ikke vores elever mere selvværd, virkelyst, selvstændighed eller mindre frustration. Og det er ikke det, de lærer at læse af.
Og nu vil man også udstille skolen og eleverne på nettet, hvor ekskluderende kan det ikke blive i den hellige konkurrences navn?
Kommentarer
Det er det rene plageri at udsætte sagesløse børn i specialklasser for tests, der ikke passer til deres niveau.
De eneste tests disse børn skal udsættes for er diagnostiske tests, som kan vejlede lærerne om, hvori børnenes specifikke vanskeligheder ligger og hvor de har styrker.
Som speciallærer gennem 15 år kan jeg kun græmmes over den mangel på forståelse og indsigt som politikerne viser indenfor vores område.
Tænk at ville udstille sin uvidenhed så nøgent offentligt!!
Hver dag arbejder vi dedikerede lærere sammen med forældrene og eleverne på at bygge elevernes selvværd op, og vi opnår gode resultater!
Så lad dog os og eleverne arbejde i fred og lav jeres hjemmearbejde ordentligt!
“De har hovedet oppe i vores røv, men det er der ikke andet end lort.”
Prøv at skabe kontakt med et menneske der hvor det er, og ikke der hvor I vil have det skal være.
HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE AT SPØRGE IND TIL ELEVEN !
Christianborg er vel nok den specialskole, der trænger mest til en test.
Den indeholder svært adfærdsvanskelige stereotyper, der godt kunne trænge til en opdatering af egentlige forhold udenfor de snævre rammer.
Nepotismen ved vi eksisterer derinde, så hvem i hede hulen tjekker det rakkerpak, der ydmyger stort og småt så det synger, begår overgreb mod mindreårige på alle planer, og ekskluderer alt der ikke synger nationalsangen perfekt.
Vi vil ha faglighed
Statsministeren, undervisningsministeren og andre politikere kæmper for tiden en kamp for fagligheden i den danske folkeskole. De ønsker øget faglighed, men hvordan de vil øge den står lidt hen i det uvisse. De få forslag de dog har fremlagt går sjovt stik imod fagligheden.
PISA
Lars Løkke Rasmussen har, nu da han ikke rigtig kan finde noget at tage sig til, kastet sig over folkeskolen. Han vil give den 360 graders eftersyn og ikke bare banke rusten af skidtet. Vi skal have børn, der er i verdens top 5. Eller rettere sagt vi skal have børn, der er i top 5 i en test. Selv PISA-ansvarlig Niels Egelund siger at PISA-testene ikke kan bruges som mål for, om vi får ”verdens klogeste børn”. Målet er måske meget fint, altså at have kloge børn, men man kan stille spørgsmål ved måden at måle klogskaben på, og ikke mindst til hvordan det skal nås.
Pædagogisk ekspert
For nu, hvor Lars Løkke er sprunget ud som pædagogisk og didaktisk ekspert og kræver faglighed i undervisningen smider han og hans regering selv alt, hvad man kan kalde faglighed inden for skoleområdet på porten. Når fagkundskaben mener man ikke bør rangordne skoler efter testscore, så foreslår Lars Løkke det. Når vi skal have gode læsere skal det fikses med et læseløfte til elever i første klasse, selv om mange af de problemer Lars vil bekæmpe, først opstår langt senere og ofte hos børn, som sikkert sagtens ville kunne have klaret sig forbi læseløftets test.
Ud og se
Nu er der så nedsat et rejsehold, som skal ud og registrere, hvad der sker og hvad der virker i den danske folkeskole. Men mon Lars vil lytte til dem, når han nu selv mener at have alle svarene. Han har allerede omvendt sin undervisningsminister, som nu snakker om resultatstyring af skolerne. Og hvad skal rejseholdet egentlig? Det skal i de kommende måneder gennemtrawle det danske skolelandskab for at få endnu mere systematik ind i den diskussion, der er blevet ført på regeringens konference på Marienborg. Lars har dog allerede fortalt, at man ikke skal regne med at rejseholdets forslag bliver vedtaget.
For mon ikke Lars allerede har en ide om, hvor han vil hen. Han har eksempelvis ytret ønske om, at bryde klasserne op og danne hold efter dygtighed. En dygtighed som ikke skal fastsættes af lærerne, men gennem objektive test, hvad det så end er…