Manglende pejlemærker udløser slagsmål i regeringen

Først var der efterlønnen, så kom madpakkeordningen, burkaerne, offentliggørelse af de nationale test og senest klimamålene. Den borgerlige regering har gennem den sidste måned været oppe at toppes som aldrig før i dens otteårige levetid.

Og netop regeringens mange år på bagen er en af forklaringerne på de mange uenigheder, mener lektor i statskundskab Rune Stubager, Aarhus Universitet.

»Regeringen har gennemført meget af deres politik, derfor kan det blive svært at finde på noget nyt, fordi det bliver meget nemt at klandre dem for, hvorfor de ikke har gjort noget ved problemet for lang tid siden,« siger Rune Stubager.

Kasper Møller Hansen, der er professor i Statskundskab på Københavns Universitetet, mener dog, at lige nøjagtig det manglende projekt er en af årsagerne til de mange interne uenigheder.

»Regeringsgrundlaget fra 2007 er delvist udtømt, fordi mange af forslagene er gennemført. Regeringen mangler et fyrtårn, de kan styre efter. Derfor er det nødvendigt med nogle nye ministre, et nyt regeringsgrundlag eller et fælles projekt, hvor Lars Løkke og Lene Espersen kommer ud hånd i hånd og taler med fælles stemme, ellers vil der blive brandslukning fra sag,« siger Kasper Møller Hansen.

Desuden peger han på, at den økonomiske krise også kan være en del af forklaringen på uenighederne.

»Når krybben er tom, bides hestene. Det er en svær situation at gå forrest i med dårlig økonomi og stigende arbejdsløshed,« siger Kasper Møller Hansen. Han mener dog ikke, at der er nogen vej uden om at få skabt et nyt fælles værdisæt for regeringen.

Valgkamp

Manglen på fælles retning betyder ifølge eksperterne, at de Konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti begynder at føre valgkamp. Og det fører til en reaktiv og negativ dagsorden, hvor regeringen kommer til at fremstå svagere.

»Der har været perioder med uenighed før, men Anders Fogh havde mere styr på tropperne. Derfor fremstår det som om, at regeringen mangler lederskab. Det gør, at partierne begynder at tænke på valg og begynder at profilere sig,« siger Kasper Møller Hansen, der dog ikke tror på, at der bliver udskrevet valg lige foreløbig.

Rune Stubager er enig i, at valgkampen lige så stille er blæst i gang. Som meningsmålingerne ser ud nu, står de borgerlige svagere end længe, og derfor vil de konservative gerne markere sig.

»Hvis Lene Espersen skal fremstå, som andet end ‘miss 10 procent’, så må de konservative ud og forsøge at markere sig med burka og efterløn. Det er en form for illoyalitet, men den er der jo også mere rum for, jo mindre samlet strategi og linje regeringen har,« siger Rune Stubager.

Bagateller?

Senest er regeringspartierne kommet på kollisionskurs omkring klimapolitikken. Venstre advarer kraftigt imod skrue op for klimaambitionerne på CO2-området, mens de Konservative vil være mere ambitiøse.

Selv mener partierne, at striben af uenigheder kun er meget små krusninger på overfladen.

»I forhold til klimamålene er der udelukkende tale om nuanceforskelle. Det er et spørgsmål om tal og procenter. De konflikter, der har været, er detaljer i den store sammenhæng,« siger de Konservatives politiske ordfører Henriette Kjær.

Mens hun ikke mener, at uenighederne er et problem for regeringen, er dens støtteparti Dansk Folkeparti af en anden opfattelse.

»Efterløn er en stor velfærdsdiskussion, burkadebatten er enormt vigtig, og bliver en minister undsagt af en anden minister, som det var tilfældet i diskussionen om vejafgifter, så begynder det at gå rigtig galt,« siger Søren Espersen (DF).

Han mener, at stridighederne styrker oppositionen og slører regeringens egen profil. Derfor efterlyser han en regeringsrokade i den nærmeste fremtid.

Hos Socialdemokraterne glæder den politiske ordfører Henrik Sass Larsen sig over hver morgen at stå op til nye overraskelser over, hvad regeringen nu er uenige om.

»Det er helt ubegribeligt, og der er i øjeblikket totalt fravær af ledelse i regeringen. Hvad er det for nogle lange linjer, man er enig om? Både Lene Espersen og Lars Løkke Rasmussen har simpelthen forsømt at definere deres politiske projekt.«

Henriette Kjær afviser kritikken.

»Vi er fundamentalt enige, men der skal også være plads til at vise, at man er to forskellige partier,« siger hun.

At regeringen forsøger at få uenighederne til at fremstå som lidt sund intern debat, undrer ikke Rune Stubager:

»Men der ikke noget, der er så skidt for vælgertilslutningen, som når partier eller regeringen er i splid med sig selv, fordi man får indtryk af, at de ikke ved, hvad de vil.«