Der er milliarder nok at tage af

Hvis forretningen Danmark skal løbe rundt, skal der kradses penge ind. Og fremover skal der kradses endnu flere ind, end der bliver i dag. Inden længe vil EU sandsynligvis kræve, at Danmark inden for de næste tre år finder omkring 25 milliarder kroner. Og på den lange bane mangler der også omkring 15 milliarder kroner årligt, blandt andet fordi der bliver flere gamle og færre unge.

»Man kan lave besparelser, man kan sætte skatten op, eller man kan få nogle flere til at arbejde,« siger Torben M. Andersen, der er professor i økonomi, tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, om løsningen på finansieringsproblemet.

Men store besparelser, kan få store velfærdskonsekvenser. Ingen gider betale væsentligt mere i skat, og politikerne tør ikke sløjfe efterlønnen. Så mens politikerne har svært ved at blive enige om, hvor pengene skal komme fra, eller hvordan danskerne skal komme til at arbejde mere, bliver de økonomiske problemer bare større. Information har derfor både spurgt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cepos, Enhedslisten og den grønne tænketank Concito til råds.

Hvor ville de finde 20 milliarder, hvis de kunne bestemme?

Alle fire parter svarer optimistisk, at det faktisk er en smal sag. Der er håndtag nok at skrue på, og 20 milliarder kan sagtens støves op, uden at velfærdsstaten lider overlast. Men her stopper enigheden så.

Vi har derfor bedt Torben M. Andersen vurdere, hvad der er op og ned i diskussionen om milliarderne.

Farvel efterløn

Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, skal ikke bruge mange minutter på at svare på, hvor pengene skal findes. Ordet efterløn flyver nærmest ud af munden på ham, før han er blevet spurgt. For efterlønsmodtagerne udgør ifølge Cepos »det grå guld«, og er 18 milliarder kroner værd, hvis de kan presses ud på arbejdsmarkedet.

Af de omkring 130.000 mennesker, der i dag er på efterløn, »ville omkring 80 procent komme i beskæftigelse, hvis vi afviklede efterlønnen. Og der er ingen grund til at betale raske mennesker for ikke at arbejde,« siger Mads Lundby Hansen og efterlyser politisk vilje til at slagte ordningen hurtigst muligt. Også dagpengeperioden bør skæres ned fra fire til ét år, mener han.

»For hvorfor skal Danmark have meget længere dagpengeperioder end de andre nordiske lande?«

Dermed har Cepos fundet mere end 20 milliarder kroner med to simple forslag.

Blot er der den hage ved de to forslag, at det, som Torben M. Andersen siger, bliver svært at få igennem, fordi der simpelthen ikke er politisk opbakning til at røre ved efterlønnen. Så selv om Cepos’ afskaffelse af efterlønnen nyder opbakning i brede økonomkredse, er det ikke realistisk, at det bliver realiseret foreløbigt.

Farvel skattestop

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil finde pengene helt andre steder end Cepos. Rådets cheføkonom, Martin Madsen, mener, at efterløn og dagpenge er velfærdsgoder, der bør bestå. For »hvorfor skal efterlønsmodtagere og dagpengemodtagere finansiere de skattelettelser, regeringen gav i 2007«, spørger han og peger på, at skattestoppet er en væsentlig årsag til, at der nu mangler penge.

Skattelettelser og velfærd er uforenelige størrelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og foreslår skattestoppet ophævet. Det er ellers fastlåst frem til 2019. Men droppes det nu, kommer der fem milliarder kroner i kassen, vurder Martin Madsen.

Derudover skal der investeres i uddannelse, og så skal de universitetsstuderende studere mere og holde mindre ferie. For kommer de studerende bare ét år hurtigere igennem uddannelsessystemet, bidrager det også med fem milliarder kroner. Det kunne gøres ved at skære i universiteternes sommerferie og målrette 10. klasserne bedre, siger Martin Madsen.

Overdommeren Torben M. Andersen er enig i, at skattestoppet skal afskaffes, fordi »det er meget svært at se nogen logik i den måde, det er skruet sammen på«.

Investering i uddannelse er af mange årsager også en god idé, mener han. Men når det er sagt, minder han om, at selv hvis flere fik en uddannelse, ville der stadig være en restgruppe. Altså en gruppe, som uanset hvad ikke kommer til at tjene det samme som gennemsnitsdanskeren. Derfor skal man være »varsom med at lave skønmalerier af de økonomiske effekter af det«, siger han.

Farvel pensionsfradrag

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, spørger, om det kun er 20 milliarder kroner, vi leder efter. Han kunne sagtens finde flere, griner han og henviser til Enhedslistens eget finanslovforslag, der indeholder mange alternative finansieringsforslag.

Et af Aaens forslag er at »fjerne eller begrænse skattefradraget for private pensionsindbetalinger. Fjerner man det, giver det omkring 60 milliarder til de offentlige kasser«, siger han.

Og det vil være en social retfærdig måde at finde mange penge på, fordi »det er de rigeste, der har råd til at indbetale meget på deres pensionsordninger, som de så kan trække fra i skat i dag,« forklarer Frank Aaen om rigmandsfidusen.

Og det er ingen dårlig idé at genoverveje, hvorvidt pensionsindbetalinger skal begunstiges med skattelettelser, mener Torben M. Andersen. Dog er han skeptisk over for Aaens kalkule - for måske er der alligevel ikke så mange penge at hente i det:

»60 milliarder kroner er et bruttobeløb, som ligger meget langt fra nettobeløbet. For hvis man ikke skal trække fra, skal man ikke beskattes igen ved udbetaling. Tager man det med, bliver det et helt andet regnestykke, og beløbet ville slet ikke kunne løse finansieringsproblemet,« siger han.

Farvel motorveje

Det sidste bud, Information har indhentet, kommer fra klima-tænketanken Concito. Her er formand Martin Lidegaards pointe, at der er mange penge at hente og i tilgift et bedre klima på en omstilling til grøn økonomi. Derfor foreslår Concito indførelse af kilometerafgifter, færre motorveje og flere grønne afgifter til en værdi af i alt 21,5 milliarder kroner.

I 2011 skal alle biler have en plomberet kilometertæller, som aflæses ligesom el og varme, foreslår de. Skattestoppet nævner Concito ikke direkte, men alligevel vil indførelsen af deres forslag være det samme som at ophæve det. Concito mener nemlig, at de grønne afgifter skal følge udviklingen fra før skattestoppet:

»Man bør forhøje elafgiften, så man nogenlunde rammer det forholdsmæssige niveau, der var ved skattestoppets indførelse i 2001 og hæve afgifterne på erhvervslivets forbrug med fem milliarder kroner, så de betaler samme grønne afgifter som husholdningerne,« foreslår Concito.

Bedre klima og mange milliarder lyder jo som en udmærket løsning. Men Torben M. Andersen mener, at »det, man vil gøre på det grønne område, skal man gøre, fordi man vil gøre noget grønt. Så kan der godt falde noget af på finansieringssiden, men muligheden for for alvor at slå to meget store fluer med et smæk er desværre lille,« siger han og efterlyser grundigere analyser på området.

Uanset hvad peger de fire forskellige bud dog på en væsentlig pointe. Nemlig den, at afgrunden ikke er så nær, som det sommetider fremstilles som. Der er mange gode bud, vurderer Torben M. Andersen:

»Det illustrerer samlet set, at der er forskellige ting, man kan gøre, som kan få velfærdssamfundets finansiering til at hænge sammen. Når det engang imellem bliver udlagt, som om vi kan se frem til systemets sammenbrud eller fallit, er det ikke korrekt. Der er mange ting, man kan gøre.«