Opslag til denne artikel

Emneord:elitesport, fodbold, karriere, uddannelse
Personer:Søren Østergaard, Zlatan Ibrahimovic
Organisationer:Aarhus Universitet, DPU, FC Midtjylland
Steder:Danmark, Sverige

Alle skal med hjem og forsvare. Man kæmper til sidste dommerfløjt. Man må ikke være for selvcentreret. Man skal aflevere bolden. Holdet er vigtigere end individet.

Der findes en lang række uskrevne regler i dansk elitefodbold, og Martin Gregersen har i sit speciale fra DPU ved Aarhus Universitet beskrevet den særlige ‘danske model’. En kultur, som gennemsyrer vores nationalsport:

»Der findes et særligt kodeks både på banen og uden for banen. Der er mange normer og værdier, som man skal passe sig ind under, hvis man ønsker at blive inkluderet i dansk elitefodbold. Og det gør det svært for minoritetsdrengene at være en del af holdet,« siger Martin Gregersen, som har lavet 53 interviews med både spillere og trænere,- herunder trænerne for alle ungdomslandshold og elitetrænerne i de danske fodboldklubber. Desuden har han overværet flere træninger En del af projektet er lavet i samarbejde med lederen af Center for Ungdomsstudier og Religionsvidenskab, Søren Østergaard.

Han ser en markant tendens til, at drenge med anden etnisk baggrund end dansk falder fra.

På U16 til og med U19-landsholdet har cirka hver fjerde spiller anden etnisk baggrund end dansk. På U20, U21 og A-landsholdet er der ikke en eneste. I Sverige er der langt flere elitespillere med anden etnisk baggrund - med Zlatan Ibrahimovi som den største og mest berømte.

Dansk model

Ifølge Martin Gregersen, så er ‘den danske model’ bygget op omkring en forestilling om, at fodboldholdet er et kollektiv:

»Alle skal forsvare. Der er ikke noget med at blive stående, når man har mistet bolden. Det forventes, at man løber med hjem. Desuden er der er steder på banen, hvor man kan drible og steder, hvor man ikke kan. Det risikobetonede spil er ikke velset. Og hvis man stiller op i en 4-4-2-opstilling, så skal man overholde det. Man spiller som et kollektiv,« siger Martin Gregersen. Desuden skal man vise det, som trænerne kalder ‘den rigtige attitude’:

»Man skal gerne være en rollemodel. En, der går forrest. Selv om man er bagud, skal man blive ved med at kæmpe til sidste dommerfløjt. Man skal helst heller ikke give dommeren eller nogen andre skylden, hvis det går dårligt,« siger Martin Gregersen.

Martin Gregersen har interviewet flere af de drenge, som man havde spået en stor karriere, men som er faldet fra. De fleste af dem blev trætte af den meget organiserede og udprægede kollektive spillestil:

»De er mere individuelt orienterede. Mange af dem føler ikke, at de hører til på den bagerste halvdel af banen. De vil gerne blive fremme, men det kan de ikke få lov til. De vil også gerne lave svære ting på steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt set i en dansk træners optik,« siger han og kommer med et eksempel:

»Blandt andet har jeg interviewet en spiller, der fik at vide, at han maksimalt måtte have to berøringer, når han havde bolden. Der var ikke sådan nogle regler for alle de andre på holdet. En anden fortalte, at han gerne ville ‘tage bolden med’ med ydersiden af foden, fordi det ser bedre ud. Men det måtte han ikke, fordi det var mere risikofyldt. Han skulle bruge indersiden.«

Langt hen ad vejen handler det ifølge både trænere og spillerne også om, at drenge med anden etnisk baggrund ønsker at vise sig frem:

»De er driblestærke, temperamentsfulde og måske også egoistiske, set med danske øjne. De vil gerne vise sig - flashe sig selv - også som mandstype. Det er noget helt andet end det, der er vedtaget af trænerne som ‘det rigtige’ i dansk fodbold.«

Og når de ikke får lov til at spille, som de gerne vil, er der en stor chance for, at de falder fra:

»De synes ikke, det er sjovt at spille, hvis de hele tiden skal aflevere bolden. De vil gerne drible og spille risikofyldt.«

Ingen Zlatan

De danske elitetrænere er udmærket klar over, at der er en særlig dansk fodboldkultur, og at etniske minoritetsdrenge har problemer med at tilpasse sig:

»Flere af trænerne ved godt, at det er et problem. Og mange af dem efterlyser direkte en Zlatan-type. De ved godt, at de kan gøre en forskel i en fodboldkamp - det er også derfor, at en spiller som Zidan og flere andre individualister bliver hentet hjem til de danske superligaklubber. Men de ‘producerer’ dem ikke selv, siger han og tilføjer:

»For selvom de godt ved, at der er brug for den type spillere, der kan afgøre en fodboldkamp, så vægter elitetrænerne kollektivet højest. Den danske opdragelse hedder ‘ingen over holdet’. Trænerne prioriterer og roser altid dem, der gør, hvad der bliver sagt. Og så prioriterer man det strategiske fodboldspil.«

Og det er faktisk ikke spor typisk for en elitesport:

»Normalt skal man have spidse albuer for at klare sig i elitesport. Men når det kommer til Danmarks nationalsport, så skal man faktisk helst ikke have for spidse albuer, hvis man skal passe ind,« siger Martin Gregersen, som vurderer, at Danmark på den måde går glip af rigtig mange talentfulde spillere:

»Alle spørger, ‘hvorfor har vi ikke har en Zlatan i Danmark’? Lige Zlatan er så ekstraordinært god, at han nok ville klare sig igennem og blive accepteret i det danske fodboldsystem også. Men der er mange talenter, der falder fra på grund af den danske fodboldkultur. Hvis man eksempelvis dribler meget, skal man være ekstraordinært god for at blive accepteret. De bliver ikke diskrimineret på grund af race eller hudfarve, men på grund af mentalitet og spillestil,« siger Martin Gregersen, som overvejer at skrive en ph.d.-afhandling, hvor han sammenligner den danske fodboldmentalitet med den svenske.

Udenfor

Også uden for banen skal man helst opføre sig på en bestemt måde for at blive inkluderet i kulturen.

» Der er nogle ‘adfærdsspilleregler’. Det er ikke nok at være god til at spille fodbold. Man skal være et ‘helt menneske’, og det indebærer, at man skal repræsentere nationen eller klubben. Det taler både spillere og trænere om. Et eksempel er sagen om Arek Onyszko (tidligere målmand for FC Midtjylland, som i en bog skrev, at han ‘hader bøsser’, red). Så snart man stikker for meget ud, så er man ikke velkommen. Man skal være et ‘helt menneske’ med styr på uddannelse, familie osv. Altså en rollemodel.«

Specielt det med uddan- nelsen er typisk for den danske fodboldkultur:

»Det er jo nærmest et krav, at man tager en ungdomsuddannelse ved siden af elitefodbolden. Det er meget dansk, og nogle af de unge med anden etnisk baggrund har ikke altid lige meget lyst til også at passe skolen ved siden af fodbolden. Desuden er der kun fokus på de boglige uddannelser. Hele Team Danmark-ordningen (som skal sikre, at unge elitespillere kan få en uddannelse, red.) er bygget op omkring de gymnasiale uddannelser,« siger Martin Gregersen.

Hans speciale peger også ud mod samfundet i det hele taget, og det er ikke utænkeligt, at der kan være en sammenhæng mellem problemerne med integrationen i det danske fodboldsystem og problemerne med integrationen i samfundet generelt:

»Jeg har ikke undersøgt det i specialet, så det er kun en tese. Men det er jo nogle af de samme normer og værdier, der findes i det danske samfund. Man skal have en uddannelse. Man skal være en rollemodel. Man skal prioritere fællesskabet. Man skal stræbe efter at blive et ‘helt menneske’ osv. Så man kan godt se fodboldkulturen som et billede på kulturen i det danske samfund. Og man skal jo tilpasse sig de danske normer og værdier for at blive accepteret i samfundet. Så jeg mener godt, at der kan drages nogle paralleller,« siger Martin Gregersen.

Fakta: Sagt af spillere og trænere

»Man ser gang på gang, at de her kampe bliver afgjort mere på strategi end på færdigheder. Den der strategi og taktik og disciplin og stå rigtigt i forhold til hinanden og en fælles måde at angribe på og en fælles forståelse på, hvordan vi får angrebet osv. Denne tilgang er helt afgørende, når man kommer op på eliteplan.«
 Elitetræner

»Til kamp nogle gange fik jeg at vide, at jeg kun skulle have to berøringer. Jeg måtte ikke drible overhovedet. Også bare det, at nu skal du prøve at spille højreback, så du kan lære at forsvare, og det kan jeg ikke, og det er ikke noget, der overhovedet er motiverende for mig. Så mister man lysten igen. I stedet for at blive endnu bedre til at drible. Så på den måde havde jeg hele tiden begrænsninger, der gjorde, at man ikke havde brug for at drible.«
Tidligere elitespiller med anden etnisk baggrund end dansk
»Jeg har oplevet nogle spillere (med anden etnisk baggrund) som måske ikke har så stor respekt for boldtab (…) Man kan godt mærke på spillere med anden etnisk baggrund, at de er mere optaget af at lave nogle svære ting på nogle områder af banen, hvor vi ikke synes, at det er så hensigtsmæssigt, og der mangler en forståelse for, at du spiller med lidt mindre risiko og i stedet finder et mere hensigtsmæssig sted på banen at drible.«
 Elitetræner

»Hvis du fx får en bold og du tager den med ydresiden, så stopper han spillet lige med det samme til træning. Det sker meget for os. Hvorfor vi ikke tager den med indersiden? Den ligger bare til kulturen, at vi tager den med ydresiden.«
Tidligere elitespiller med anden etnisk baggrund end dansk

Kilde: Specialet, ’Det er jo et problem for hele fodbold-Danmark,
at vi ikke har en Zlatan’ fra DPU.