Kampen for at få fjernet regulativet imod brug af hovedtørklæder er en mærkesag for den nuværende regering i Tyrkiet. I 2007 forsøgte premierminister Recep Tayyip Erdogan og hans regeringsparti AKP at få ophævet regulativet, men regeringen måtte give op, da den tyrkiske forfatningsdomstol underkendte lovforslaget. I dag befinder debatten om hovedtørklæder sig i et dødvande, fordi den nuværende regering ikke har opbakning fra resten af parlamentet. Det forklarer adjunkt ved Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet og ekspert i Tyrkiets politiske forhold Daniella Kuzmanovic.
»Debatten om hovedtørklæder er en vigtig symbolsk sag, fordi de store kampe i Tyrkiet netop udspiller sig mellem dem, der vil have ophævet hovedtørklædeforbuddet - herunder regeringen og det højrenationale parti - og det, der bliver kaldt den statslige bureaukratiske elite og militæret,« siger hun.
Tyrkiets nuværende forfatning er fra 1982 og blev nedskrevet to år efter militærkuppet den 12. september 1980. Oprindeligt blev den designet til at støtte en sekulær, tyrkisk stat og dermed den bureaukratiske elite, herunder militæret og domstolene, forklarer Kuzmanovic.
»Erfaringen fra 1960’erne og 1970’erne var, at borgerne var i færd med at ødelægge den tyrkiske stat, fordi de politiske fløje ofte endte i voldelige sammenstød. De statslige myndigheder ønskede derfor en forfatning med indbygget kontrol af samfundets borgere og det politiske, civile liv,« siger hun.
Magten i YÖK
1982-forfatningen betød blandt andet, at der blev oprettet et råd for højere uddannelse - på tyrkisk med forkortelsen YÖK - som fik til formål at styre universiteterne fra centralt hold. I dag er det stadig YÖK, der blandt andet dikterer, hvilke undervisere der skal ansættes på universiteterne, hvad pensum skal være, og i hvor høj grad påklædningsregulativerne skal overholdes.
»I og med at YÖK har haft magt til at udnævne rektorerne på universiteterne, så er det klart, at flere af dem støtter op om den sekulære tradition,« siger Kuzmanovic.
Hun forklarer, at YÖK traditionelt set har været domineret af kemalister, der er tilhængere af den tyrkiske nationalstats officielle ideologi og dermed en sekulær stat, og sekularister, men at den nuværende regering har forsøgt at få placeret deres egne folk i rådet for at få ændret magtbalancen.
»Det er til dels lykkes. I dag er der medlemmer af YÖK, som kommer fra AKP-miljøet, og det er med til at undergrave kemalisterne og den statslige elite,« siger Daniella Kuzmanovic.
Hemmelig proces
Debatten om en ny tyrkisk forfatning handler derfor også i høj grad om, hvorvidt der fortsat skal være et råd, som kontrollerer universiteterne, eller om universiteterne skal have større autonomi, forklarer Daniella Kuzmanovic.
Men regeringens kamp for at få en ny forfatning er som udgangspunkt ikke afgørende for at få ophævet tørklæderegulativet.
»Det er et spørgsmål om at have politisk flertal for at ophæve det og dermed lave endnu en revision i forhold til den gældende konstitution. Men det nuværende politiske klima gør det svært for regeringen at få det absolutte flertal, som det kræver for at kunne gennemføre konstitutionelle ændringer,« forklarer Daniella Kuzmanuvic og henviser til de to største oppositionspartier, som ikke vil støtte op om en ny forfatning. Både det højrenationale MHP-parti og det kemalistiske CHP-parti frygter, at den nuværende regering vil islamisere landet, og derfor holder de fast i, at der skal være en statslig kontrol.
Men AKP-partiet er også til dels selv skyld i, at Tyrkiet ikke har fået en ny forfatning, forklarer Daniella Kuzmanuvic. Hun henviser til perioden efter valget i 2007, hvor regeringen nedsatte en kommission, som skulle udvikle et forslag til en ny og mere demokratisk konstitution. Men selv om kommissionen blev færdig, lykkedes det aldrig at få politisk medvind til at gennemføre projektet.
»Et af problemerne var, at AKP-partiet nedsatte en snæver gruppe af akademikere uden at inddrage civilsamfundet eller andre institutioner. Derfor endte det med at blive en hemmelig proces, hvor det nye dokument blev lækket til pressen, så en række politikere var nødt til at sige, at det kunne de aldrig acceptere.«
Daniella Kuzmanuvic er nu ikke i tvivl om, at Tyrkiet før eller siden vil blive tvunget til at skrotte konstitutionen fra 1982. »De fleste tyrkiske kommentatorer ved godt, at det ikke nytter noget at blive ved med at lappeløse på den nuværende konstitution, og EU presser på hvert år, så det er et spørgsmål om tid.«
Kommentarer