En af Barack Obamas første embedshandlinger som ny præsident var at droppe de kontroversielle planer for et højradioaktivt atomaffaldslager i Yucca Mountain, Nevada.
En godt 20 år gammel beslutning om at gøre bjerget i ørkenen til depot for amerikanske atomkraftværkers affald blev omstødt og pengene til projektet inddraget efter heftig og langvarig kritik fra lokale politikere, miljøfolk og forskere.
Beslutningen i februar 2009 var et signal om den ny præsidents kølige holdning til den atomkraftindustri, der ikke har opnået én ny byggetilladelse i USA i mere end 30 år, og som har måttet se antallet af atomreaktorer i drift toppe i 1990 og derefter falde.
»Jeg er ikke atomkraft-fortaler,« sagde Obama, da han endnu var præsidentkandidat.
Knap et år efter skrotningen af Yucca Mountain-projektet sender manden i Det Hvide hus imidlertid nye signaler.
I sin State of the Union-tale i sidste uge talte Obama om at skabe nye, rene job i energisektoren ved bl.a. »at bygge en ny generation af sikre, rene atomkraftværker i dette land«, og da han i mandags fulgte op med sit 2011-finanslovsforslag, rummede det en tredoblet lånegaranti til nye reaktorprojekter på 56,5 mia. dollar (535 mia. kr.).
Den skatteyderfinansierede lånegaranti skal afhjælpe det problem, at elselskaber med nukleare ambitioner i dag har svært ved at opnå privat finansiering, fordi banker og investorer betragter atomkraften som en stærkt risikabel affære at investere penge i.
Barack Obamas finanslovsudspil var tænkt som et redskab til at fjerne nogle af hindringerne for vedtagelse af den energi- og klimalovgivning, som p.t. ligger stille i Senatet. Meget tyder imidlertid på, at præsidenten fremfor at løse et problem er ved at skaffe sig et nyt på halsen.
Gestus uden effekt?
Obama mangler en håndfuld stemmer i Senatet for at have det flertal på 60 senatorer, der kan sikre lovforslagets vedtagelse.
En hjælpende statslig hånd til atomkraften samt en accept af nye offshore-projekter for olie- og gasudvinding bliver af præsidenten og de demokratiske forhandlere set som et redskab til at vinde et passende antal republikanere og skeptiske demokrater for lovforslaget.
»Indtil nu har regeringen forfulgt en national vindmøllepolitik frem for en national energipolitik - det svarer til, at militæret drager i krig i sejlbåde,« sagde den republikanske senator Lamar Alexander, der har forlangt atomkraften med i lovpakken og nu krediterer præsidenten for atomkraftstøtten. Det samme gør atomindustrien.
»Anerkendelsen af atomkraften som en vital del af en bredspektret energistrategi for vores land, har vi ventet længe på, og det er stærkt påskønnet. Atomenergiens dokumenterede værdi som en pålidelig, ren energikilde, der sikrer godt betalte job, skaber økonomisk vækst og forbedrer luftkvaliteten, gør det til sund fornuft at inddrage den som løsning på landets økonomiske og miljømæssige udfordringer,« siger formanden for lobbyorganisationen Nuclear Energy Institute, Marvin Fertel, og lover præsidenten at ville samarbejde.
Flere iagttagere betvivler imidlertid, at den positive modtagelse blandt atomkraftfortalere i Senatet er ensbetydende med, at de nu også vil stemme for energi- og klimaloven.
A-kraft er altid dyrere
Samtidig kan skatteyderstøtten til atomkraft indebære, at andre blandt de demokratiske senatorer trækker deres støtte til lovpakken. Obama har tilsyneladende solgt ud uden sikkerhed for at få noget igen i form af de nødvendige stemmer i Senatet.
Nok så ubehageligt for præsidenten er, at han nu lægger sig ud med nogle af de grønne organisationer, der var blandt hans mest entusiastiske støtter i valgkampen i 2008. Union of Concerned Scientists (UCS) (Foreningen af bekymrede videnskabsfolk) er en af de organisationer, der skærper tonen.
»På et tidspunkt, hvor vort land kæmper økonomisk, er det en fejl at påtvinge amerikanske skatteydere finansielle risici, som den private sektor ikke vil løbe, ved at garantere mange milliarder dollar i risikable lån til en industri, der har afbestillinger og fejlslagne projekter i synderegistret,« siger Ellen Vancko, atomkraft- og klimachef i UCS - Foreningen af bekymrede videnskabsfolk.
Hun frygter, at lånegarantierne »kan lede afgørende pengemidler bort fra mere omkostningseffektive, grønne energiprojekter, der kan sættes i drift meget hurtigere og bringe amerikanere tilbage i arbejde med det samme.«
Organisationen Environment America peger på, at der i flere år faktisk har eksisteret en statslig lånegaranti for atomkraftprojekter - siden 2005 18,5 mia. dollar - men at den foreløbig ikke har været bragt i anvendelse af energiministriet, fordi planlagte atomreaktorprojekter har alt for høje anlægspriser og tvivlsomme budgetter.
Anna Aurilio, Washington-chef hos Environment America, henviser til to planlagte reaktorer i San Antonio, Texas, hvor den budgetterede anlægspris er eksploderet fra oprindeligt 5,4 mia. dollar (27 mia. kr.) til mindst 17 mia. (85 mia kr.). Elselskaberne bag projektet, NRG og CPS, ligger nu i indbyrdes retssag om ansvaret, og NRG betragter det som usandsynligt, at energiministeriet vil risikere en lånegaranti til så usikkert et atomkraftprojekt.
»NRG vil ikke fastholde projektet, hvis vi ikke kan opnå lånegarantien,« sagde selskabets chef David Crane i fredags.
Skatteyderne protesterer
Også fra anden side møder Obama ny modstand på grund af lånegarantien. I en fælles henvendelse forleden forlanger National Taxpayers Union, Taxpayers for Common Sense, The Nonproliferation Policy Education Center og den konservative tænketank George C. Marshall Institute lånegarantien til atomkraft taget af bordet.
»Skatteyderne bør være stærkt bekymrede over lånegarantier til atomkraftindustrien. Planlagte atomreaktorer har været berygtet for budgetoverskridelser, forsinkelser og designproblemer, hvilket alt sammen let kan føre til, at skatteydere taber milliarder af dollar, hvis og når disse risikable projekter kuldsejler,« hedder det i henvendelsen.
»Som følge af den store risiko, som programmet kan føre til for skatteyderne, appellerer vi til Dem om ikke at medtage nogen udvidet budgetkompetence for programmet i finansloven for 2011.«
Kongressens budgetkontor, CBO, har tidligere bedømt risikoen ved at stille lånegaranti for nye atomreaktorer til over 50 pct.
I dag søger amerikanske elselskaber byggetilladelse til 26 nye reaktorer. Hvis godkendelses- og byggeprocessen samt finansiering går problemfrit, kan de første tre reaktorer måske være i drift om seks år.
Går det som hidtil, er 10 år nok så sandsynligt. Environment America vurderer, at der på blot 20 år skulle opføres 100 nye atomreaktorer i USA for at dæmpe USA’s CO2-udledninger med blot 12 pct. Prisen ville være minimum 600 mia. dollar. (3.000 mia. kr.)
Som følge af manglen på et nationalt depot for atomkraftens højradioaktive affald har præsidenten nu bedt sin energiminister, Stephen Chu, om at nedsætte en kommission, der i løbet af de næste to år skal komme med forslag til en strategi for håndtering af affaldet.
En konkret lokalitet som erstatning for Yucca Mountain skal kommissionen dog ikke udpege.







Kommentarer
Rusland har over 20 nye atomkraftværker på tegnebrættet - og de bliver til noget.
Olie og gas er forurenende og slipper op , og olien og gassen giver nogle politiske afhængighedsforhold.
Vi slipper af politiske , økonomiske , velfærdspolitiske og miljømæssige grunde ikke uden om atomkraften.
der var nogle MIT gutter(hvis jeg husker rigtigt) som lavede en minireaktor som kan installeres i et hjem ligesom et oliefyr, det radioaktive materiale kan ikke bruges til våben, men det er nok for godt til at ‘de’(big buisness) tillader det, et godt eksempel på hvorfor de ikke tillader det er da Tesla blev trynet af JP Morgan:
Because of a dispute between Morgan and Tesla as to the final use of the tower. Morgan withdrew his funds. The financier’s classic comment was, “If anyone can draw on the power, where do we put the meter?”
@Robert Kroll
Vi er så langt i opvarmningen af klimaet, at vi ikke har tid til atomkraft, når det sammenlagt tar 15 år før ide til energiproduktion! Der brug for hurtig opsættelig vedvarende energi - vind, sol, geotermisk energi.
Sådan går vi det i Danmark: http://ove.org/vision/Energivisionen2009.pdf