En irakisk appeldomstol har afværget en alvorlig politisk krise ved at underkende et forbud mod 450 kandidater til næste måneds valg. Forbuddet blev i første omgang nedlagt med henvisning til de pågældendes påståede forbindelser til Saddam Husseins hedengangne Baath-parti - der bestod af sunnier.

Mange sunniarabiske ledere var blandt de diskvalificerede, hvilket udløste et politisk ramaskrig, da forbuddet syntes rettet imod den sunniarabiske befolkningsgruppe som helhed og således at have potentiale til at forværre det i forvejen belastede forhold mellem Iraks sunni- og shiamuslimer.

Ved forrige parlamentsvalg i 2005 valgte sunnierne at boykotte afstemningen for i stedet at støtte det væbnede oprør imod den amerikansk støttede shia-kurdiske regering.

I en kompromiskendelse fra appeldomstolen får de tidligere uønskede kandidater nu lov til at stille op til valget den 7. marts, omend de ikke vil kunne tiltræde deres politiske post, før de er blevet frikendt for at have kompromitteret sig selv i kraft af forbindelser til det gamle regime.

De sortlistede kandidater har forsvaret sig med et argument om, at medlemskab af Baath-partiet var obligatorisk for mange stillinger under Saddam Hussein.

Skønt mange sunnimuslimske og sekulære shiakandidater nu vil kunne stille op til valget, er det på forhånd givet, at en shiitisk-kurdisk regeringskonstellation igen vil blive udfaldet.

Provinsvalgene forrige år viste, at irakerne stemmer efter etnisk-sekteriske skillelinjer i et land, hvor shiamuslimerne udgør de 60 pct. af befolkningen og kurdere og sunniarabere hver 20 pct.

Samtidig er der dog i alle tre store befolkningsgrupper dyb utilfredshed med de aktuelle ledere som følge af korruption, mangel på offentlige tjenester, ringe jobmuligheder og fortsat fremherskende usikkerhed.

USA brugte al sin indflydelse på at få forbuddet omstødt - vicepræsident Joe Biden tog personligt til Bagdad for at aflevere budskabet - fordi man ser forøget sunniarabisk modvilje som en alvorlig trussel mod Iraks sammenhængskraft.

Tragiske sunni-attentater

Domstolsafgørelsen vil mindske en af kilderne til de voldelige sekteriske spændinger i Irak, men en række blodige selvmordsbombeangreb siden august har også bidraget til at øge fjendskabet mellem sunni- og shia-arabere. En bombe i en trækvogn dræbte 20 og sårede 110 shiapilgrimme, da de onsdag var kommet til den hellige by Karbala for at deltage i arbain, en religiøs højtid der markerer imam Husseins martyrium for over 1.300 år siden. Og mandag dræbte en kvindelig selvmordsbomber 41 pilgrimme i udkanten af Bagdad.

En gruppe, der kalder sig Bevægelsen for et islamisk Irak - en formodet dækorganisation for al-Qaeda - har påtaget sig ansvaret for den seneste selvmordsbombekampagne. Gruppen har med sine aktioner vist, at den er i stand til at trænge igennem de tætte sikkerhedsforanstaltninger i Bagdad og andre steder: Flere gange er køretøjer pakket med sprængstoffer og kørt af selvmordsbombere eksploderet tæt på velkendte regeringsbygninger og udlændinges hoteller. Effekten af disse anslag er ikke blot at skabe mange dødsofre, men også at miskreditere regeringens påstande om at have genoprettet sikkerheden.

Syrien er involveret

Regeringen har rettet en anklagende finger imod Syrien, som den beskylder for at tillade oprørsgrupper at operere fra sit territorium.

Iraks regeringschef, sunnimuslimen Nouri al-Maliki, besøgte sidste år Damaskus, hvor han selv tilbragte mange år i eksil under Saddam, i et øjensynligt forgæves håb om at forbedre relationerne.

Den irakiske regering har fremvist tilfangetagne oprørere og bedyret, at de var blandt bagmændene for de seneste bombeaktioner og havde opereret fra Syrien.

Saudi-Arabien har også gjort klart, at det forbliver en modstander af en shiamuslimsk regering i Bagdad - den første shiaarabiske, siden Saladin styrtede fatimiderne i Egypten for 800 år siden.

»Saudi-Arabien blander sig lige så meget i Irak som i Iran,« siger en tidligere irakisk regeringsembedsmand.

Hverken bombeaktionerne eller martsvalget vil formentlig kunne rokke ved Iraks indre magtbalance.

Shiamuslimerne har konsolideret deres magtposition, skønt deres politiske ledelse er delt indadtil. Maliki kan drage fordel af at kontrollere regeringsinstitutioner og de offentlige kasser.

Alene det forhold, at den sunniarabiske ledelse efter Saddams fald så pludseligt kunne blive sortlistet, afslører manglen på sammenhold og styrke i denne befolkningsgruppe.

Nu ser de ud til at have afværget en fratagelse af al indflydelse, men de vil stadig være en minoritetsgruppe i parlamentet. Selvmordsbomberne mod shia-pilgrimme har imidlertid vist, at sunnioprørere stadig kan destabilisere den irakiske stat.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen