For Søren Krarup har Tidehvervs kamp ikke skiftet scene, og kampens kerne har heller ikke flyttet sig. Tidehvervs kritikere har han kun et skuldertræk tilovers for.

»Tidehverv er stadig et spørgsmål om evangeliets forkyndelse, og evangeliet har altid haft modevangelier i den generelle overtro, der ligger i den kulturelle og ideologiske samtid,« siger Søren Krarup. »Det er ikke rigtigt, at Tidehverv er gået fra en teologisk diskussion til en politisk diskussion. Det er det samme grundforhold, der gør sig gældende, man har bare opdaget, at det egentlige kætteri ikke i så høj grad ligger i det teologiske, men mere florerer i kulturen. Tidehvervs er derfor blevet en kamp mod nazismen, kommunismen og alle de andre ismer, der forsøger at give Gud politisk skikkelse. Her er islam blevet en frygtelig trussel mod vestens kristelighed, så man er tvunget til at sige fra overfor islam ligesom man i det 20. Århundrede måtte sige fra overfor kommunisme og nazisme.«

National værnepligt

Hvad har det betydet at Tidehverv fik så meget politisk magt, da du og Jesper Langballe kom i Folketinget?

»Vi sidder ikke i Folketinget som repræsentanter for Tidehverv. Vi aftjener en politisk national værnepligt, og det ændrer ikke Tidehvervs position eller mål.«

Men Tidehverv er jo i høj grad blevet identificeret med jer?

»Måske, men det er da kun fordi vi har afgrundsdyb uvidende samtid, der ikke ved, hvad Tidehverv er, og derfor kun tænker på det, når der er en synlig politisk facade.«

Kan I undgå, at Tidehverv pludselig selv får en hel politisk ideologi, når både du og Jesper Langballe bekender jer til et politisk partiprogram?

»Det har ingen sammenhæng overhovedet. Tidehverv er opgøret mod en hver ideologisering af tilværelsen.«

Ja, præcis er det så ikke et paradoks?

»Fordi man gik ind i modstandskampen under Anden Verdenskrig havde man så også en eller anden ideologi? Overhovedet ikke. Man sloges for sit lands frihed, og det var det. Det samme gør vi. Tidehverv har sat tingene på plads for mig, som de skal gøre for alle kristne mennesker, men vi sidder ikke i Folketinget som Tidehvervsmænd.«