Tak, Frank Jensen, tak. Sådan må det lyde fra de danskere, der har glemt, hvordan Socialdemokraterne forholder sig til magten, når Socialdemokraterne mener sig sikre på at have den.
En række ansættelser i den nyvalgte overborgmesters sekretariat udsender en ilde nepotistisk lugt, der fra den københavnske rådhusplads breder sig over by og land.
Først kunne dagbladet Politiken afsløre, at Frank Jensen, allerede inden han formelt tiltrådte, fik en række medarbejdere om sig, som enten havde deltaget i hans 2009-valgkampagne eller på anden måde var knyttet til Socialdemokraterne.
Tre af ialt syv ledige stillinger i overborgmesterens sekretariat blev besat ved intern rokering, mens fire blev ansat efter opslag. Det vil sige: Noget rigtigt opslag var det ikke. Stillingerne blev kun lagt på kommunens hjemmesiden og kun i en uge. Kun fire blev kaldt til samtale, og det viser sig at være de fire, der fik stillingerne.
SAGENS ULDNE omstændigheder har fået ombudsmanden til at tage den op af egen drift. Han vil gerne have forklaring på, om det »var tilstrækkeligt til at sikre, at den bedst egnede blev ansat i hver enkelt stilling«, at kun fire blev kaldt til samtale. Ombudsmanden studser over, at en af stillingerne blev besat af en studerende, mens en ansøger med kandidatgrad end ikke blev fundet værdig til en samtale. Og så vil ombudsmanden da forresten også gerne høre, om Frank Jensen påvirkede stillingsbesættelserne, selv om han endnu ikke var tiltrådt som overborgmester.
Det er afsløret, at den, der internt blev rokeret til sekretariatsleder for Frank Jensen, var hans kampagnechef under kommunalvalget. Endvidere at Frank Jensens nyansatte pressechef også var hans pressechef under kampagnen, og at hans nyansatte sekretær er tidligere medlemssekretær for Socialdemokraterne på Christiansborg. Til overflod er hans nyansatte »personlige assistent« ægtefælle til Frank Jensens tidligere socialdemokratiske ministerkollega, Jacob Buksti.
Er det den form for »fornyelse«, som Frank Jensen lovede under valgkampen?
OG VÆRRE ENDNU: Politiken afslørede i går, at kommunen har givet en pinagtig – og ulovlig – begrundelse i sit brev til de forbigåede ansøgere. I brevet hedder det nemlig, at de udvalgte »alle har det til fælles, at de har arbejdet med og er yderst engageret i politik«. Og det er noget andet end de hidtidige bortforklaringer om de udvalgtes »faglige kvalifikationer« og »forståelse for politik«.
Frank Jensen har ikke villet udtale sig, men overladt den utaknemmlige opgave til sin øverste direktør, Claus Juhl, der må have været på spindoktorkursus, for Juhl indskrænker sig til at sige, at han »er glad for, at ombudsmanden går så grundigt til værks.«
Denne glæde kan hurtigt vendes til sorg hos Frank og vennerne.
Kommentarer
“Endvidere at Frank Jensens nyansatte pressechef også var hans pressechef under kampagnen”
Dette er ikke korrekt. Jensens nye pressechef Amalie Kestler var indtil for nylig Berlingskes nyhedsredaktør.
Simon Kjær Hansen havde orlov fra sin kontorchefstilling i Økonomiforvaltning for at være kampagnechef for Jensens kampagner. I realiteten fungerede han som pressechef under kampagnen, men er nu blevet sekretariatschef.
Det ville klæde Frank Jensen, hvis han hastigt gik bodsgang, og erkendte sin nepotistiske fadæse.
Måske andre politiske syndere ville tage ved lære af et godt eksempel?
Kære Heinrich R. Jørgensen
jeg er enig i første del af din kommentar, men den afsluttende linje, mener jeg er udtryk for en naiv opfattelse af realpolitik.
Politikerne har det med svindel i politik, som de fleste har det med at snyde i kortspil. Dvs. at det er kun snyd, hvis man bliver opdaget.
Jeg har derfor ingen tiltro, at nepotisme anklagerne imod den tidligere bingovært fra TV-Aalborg, skulle starte en bølge af bekendelser fra andre taburetklæbere. Det vil være politisk selvmord.
Jeg synes derimod at sagen, burde danne præcedens for at vigtige (top)jobs i det offentlige skal varetages med ekstern supervision/ en ombudsmand, der kan dømme ansættelser for ulovlige, og der skal være en politisk straf, for at gentagende overtrædelse, der medfører at “politikerne” ikke kan varetage tillidshvervet i en periode på 2 valgrunder.
Det vil ganske betyde, at snyd, svindel, nepotisme i den offentlige topadministraion, straffes med politisk karantæne, der i praksis, skal være ensbetydende med politisk selvmord..
Dermed udtrykker jeg at en generel mistillid til de folkevalgte, i det jeg anser (streng) kontrol af de folkevalgte er bedre end (misbrugt) tillid
Michael Skaarup:
“den afsluttende linje, mener jeg er udtryk for en naiv opfattelse af realpolitik”
Du har nok ret - desværre.
Politikere der forsøger at opføre sig værdigt og rimeligt, er nok en anakronisme.
Er det mon erfaringerne fra tiden som overbeskyttet Justitsminister, som Frank Jensen skal have kastet fra sig? Dengang kunne man jo hævde, at Echelon ikke eksisterede på trods af al fornuft. Så deet…
Med venlig hilsen