Mødrekaffe, pigefestival, kvindeklubber og bydelsmødre. Netop den type kønsopdelte møder og projekter, som bl.a. SF’s formand Villy Søvndal kraftigt tog afstand fra, bliver brugt over hele landet til at sikre en bedre integration og inddragelse af marginaliserede kvinder.

Det siger medarbejdere på en lang række integrationsprojekter - og det siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

»Hvis man vil have, at alle grupper skal være lige i integrationen, så kan det være nødvendigt at behandle de enkelte grupper forskelligt. Dét fortsætter vi ufortrødent med her i ministeriet,« siger hun.

Hidtil har de kønsopdelte projekter vakt politikernes begejstring og fået masser af offentlige støttekroner. Men da det i torsdags kom frem, at Holbergskolen i det København skulle afholde et møde, hvor kun mødre var velkomne, blev det mødt af heftig kritik fra en bred vifte af politikere.

Men mødet var ikke et forældremøde eller et møde, der på anden vis skulle erstatte skolens almindelige møder. Mødet var en del af Københavns Kommunes eget integrationsprojekt ‘Projekt Bymødre’.

Projektet er langt fra enestående. Bymødreprojektet kører i adskillige danske byer, i Gellerup bliver der årligt afholdt en pigefestival, biblioteket i Vollsmose har en aktivitetsklub kun for piger, mens der over hele landet findes adskillige kvindeklubber. Tiltag, der alle på den ene eller anden måde har fået offentlige støttekroner, eller som politikere selv har sat i søen.

»En del piger og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk mangler indgange til sociale netværk og til fritidslivet. Deltagelse i kvinde- og pigeklubber kan derfor være det vigtige sociale element i deres liv,« skriver regeringen selv i en handleplan for perioden 2006-2009, hvor man bl.a. vil oprette 18 pigeklubber.

Nøglen til integration

Netop kvinderne er centrale for integrationen, forklarer Rikke Skovfoged, der er projektleder for ‘Projekt Bymødre’ i København, der primært er et korps af kvinder, der opsøger udsatte og isolerede kvinder. Projektet fik blandt andet støttekroner fra Integrationsministeriet, da regeringen i 2007 sendte 21,5 millioner kroner afsted til bedre integration af indvandrerkvinder.

»Rigtig mange integrationsprojekter har kvinden i centrum. Ændrer man noget omkring kvinden, smitter det af på manden og børnene,« understreger hun.

Samme opfattelse har Integrationschef i Børne- og ungeforvaltningen i Århus Kommune Pauli Johansen.

»Mødrene har traditionelt med børneopdragelse og børnenes skolearbejde at gøre i mange af familierne. Derfor er det helt naturligt at mange programmer henvender sig til kvinderne.«

I Odense-bydelen Vollsmose afholder biblioteket to gange ugentligt en aktivitetsklub, hvor kun piger af velkomne. Maria Bondo Gravesen, der er ansvarlig for pigeklubben, mener også, at det kun gavner integrationen, hvis man engang imellem laver kønsopdelte projekter, fordi det giver pigerne et større råderum.

»Et af de meget populære ord for tiden er parallelsamfund. Vi får netop et parallelsamfund, hvis de muslimske piger bliver holdt hjemme, fordi de ikke må være med i aktiviteter sammen med drenge. Nu er piger sammen med både danske piger og piger med anden etnisk baggrund,« forklarer hun og tilføjer, at man også har en tilsvarende klub for drengene.

Praktisk tilgang

Pauli Johansen mener, at politikerne går helt galt i byen, hvis de ophøjer de konkrete projekter til principielle holdninger. Projekterne er blot målrettet kvinderne for at nå bedre ud.

»Ud fra en principiel tilgang er det selvfølgelig ikke i orden at udelukke mænd. Men her er der tale om en pragmatisk, praktisk tilgang til at løse et uhyre kompliceret problem,« siger han.

Han understreger, at det generelt er vigtigt at målrette integrationsindsatsen - også når det handler om andre end kvinderne.

»Vil man opnå målsætningen med at få 95 procent af de unge i uddannelse, vil det jo også være underligt ikke at fokusere på gruppen af drenge med anden etnisk baggrund, når man ved, at de er underrepræsenterede.«

Efter det kom frem, at der var tale om et integrationsprojekt og ikke et forældremøde, trak flere politikere fordømmelserne af mødet tilbage. Bl.a. manede Venstres Søren Pind i går til eftertanke i et blogindlæg på berlingske.dk, og undskyldte for torsdagens ballade.

Dét er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tilfreds med.

»Det er altid godt at have undersøgt, hvordan det foregår i virkeligheden, inden man går til pressen,« siger hun.