Hvis der var valg i morgen, ville Helle-Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal ifølge en stribe meningsmålinger kunne overtage regeringsbænkene, ansvaret for at regere kongeriget og det politiske initiativ, der skal bringe Danmark ud af krisen. Men de ville også vide, at deres sejr næppe skyldes egne fortjenester, de vil komme ind på et afbud, fordi det er lykkedes statsminister Lars Løkke Rasmussen på trekvart år at miste styringen over regeringen i en sådan grad, at vælgerne har mistet tilliden til ham. Når S-SF står så gunstigt i meningsmålingerne lige nu, skyldes det nemlig ikke et tilvalg af Søvndal og Thorning-Schmidt, men et fravalg af Løkke Ramussen og VKO. Det viste en måling i Berlingske Tidende i går med stor tydelighed.
Ganske vist har S-formanden overhalet Løkke Rasmussen på spørgsmålet om, hvem vælgerne finder er bedst egnet til at lede landet. Men det skyldes udelukkende et brat fald for statsministeren, og den stigende tillid, som Thorning-Schmidt kan notere, er så lille, at den er svær at måle. Gruppen af vælgere, der svarer »ved ikke«, er således forøget betragteligt. En stor gruppe vælgere er gået i venteposition for at se, om ikke Løkke Rasmussen kommer ovenpå igen og får børstet alle møgsagerne af sig.
I takt med, at et regeringsskifte bliver stadig mere realistisk, så vil fokus blive rettet mod regeringsalternativet - eller rettere mod, om der overhovedet er noget alternativ, og her kniber det gevaldigt. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vil kunne mønstre et ministerhold og implementere deres skatteudspil, Fair Forandring, som flytter rundt på nogle få milliarder. De vil fortsat skændes med de Radikale om udlændinge-, rets- og skolepolitik, uanset om Margrethe Vestager beslutter sig for at gå med i en regering eller ej. Og hvad så mere?
Jo, på kort sigt vil de to partier løse den økonomiske krise ved at fremrykke offentlige investeringer - en fremgangsmåde, som økonomer og vismænd dog advarer imod, fordi det vil øge den rekordstore offentlige gæld endnu mere. De langsigtede økonomiske problemer: De, der handler om at flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder, vil betyde et stort permanent hul i statskassen, har S og SF ikke noget bud på. Omend de arbejder på sagen i denne tid for at komme uden om det voksende krav om en begrænsning af efterlønnen.
Socialdemokraterne og SF vil tage lidt flere penge fra de rige og give til de fattige, og de vil fordele pengene i de offentlige cigarkasser en smule anderledes. De vil ikke være afhængige af Dansk Folkeparti, men af Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Men derudover er det svært at se, hvilken anderledes politisk kurs fra de to partier, der skulle gøre et regeringsskifte attraktivt for den brede middelklasse.
Fortsætter meningsmålingerne med at dømme Løkke Rasmussen ude, så er det slut med at lurepasse og nøjes med at glædes over andres ulykke. bew
Kommentarer
Med Helle Thorning-Schmidt får vi hvert fald en meget kønnere statsminister.
Det er da også noget!
Denne kommentar er anbefalet af:
“Fortsætter meningsmålingerne med at dømme Løkke Rasmussen ude, så er det slut med at lurepasse og nøjes med at glædes over andres ulykke.”
Børnehaven er efter ni år, hvor drengene fik lov til at lege med virkelig krudt, og sejre 1-0 over “brøndby,” endelig ved vejs ende.
“TV2 æraen” er endegyldigt afgået ved at tabe 0 - 1 til Søndermagle”Jes Dorphs billede af sin Superhelt, Anders Fogh, stående ved en kampvogn fuldt monteret til at nedlægge enhver modsigelse, er blevet set ved en aktion.
Næste stop, voksenland.
Emnemæssigt kan det kun gå fremad. Det er og var så slemt at de emner pressen fandt eller blev beordret til at tage, kunne man ikke privat tage alvorligt.
Der er og var så stor afstand mellem mediet og befolkningen, at “vi” kunne måske glæde “os” til en emneflade man rent faktisk ude i virkeligheden kan vokalt viderebringe.
Det kunne så også være at pressen måske kunne tjene en femøre igen.
Det er frem for alt et spørgsmål om mental helse, en undertrykt, forhånet og latterliggjort befolkning stresset til det yderste af spareplaner, udliciteringer og omstruktureringer i stil med de vanvittige regioner, drevet til den yderste kant af straffeforanstaltninger og aktiverings-sadisme, der atter rejser sig efter otte og et halvt års mareridt.
En mentalt sund befolkning arbejder og producerer også bedre, hvs det er det, det drejer sig om, og forskellen bliver lige så stor eller større i Afghanistan, når soldaterne begynder at agere som naturligt medlem af en NATO-styrke og ikke en afskåret enhed på egen hånd, der demonstrativt kun snakker med englænderne og amerikanerne, og er der for at så mange som muligt skal dø for at tilfredsstille Foghs fortidstraume, og for at han kan vise sig over for amerikanerne.
Foghs æra er forbi. Løkke kun en parantes.
Syntes faktisk det er lidt arrogant det der står i artiklen. Jeg tror ikke kun det er et fravalg, eftersom at oppositionen faktisk har været ganske progresive i sin taktik på det seneste, men jeg er villig til at indgå et kompromis:
Regeringen fejler, pga. en nu stærkere opposition!
Efter det er blevet tindrende klart, at SF har adopteret DF’s populistiske budskaber (SFerne jubler internt over, at “dinosaurerne” har mistet magten), er spørgsmålet hvordan Socialdemokraterne vil have det med at være omringet af DF på den ene side og SF på den anden. Det er opskrift på en katastrofe for landet.
VK regeringen har igennem 10 år ladet sigt tage som gidsel af DF til at sætte det europæiske engagement på vågeblus. Måske var tidspunktet kommet, hvor VK og SR burde indse forpligtigelsen i at få Danmark tilbage på det europæiske hovedspor, politisk, økonomisk og menneskrettighedsmæssigt. Det får man kun ved at holde DF og SF fra magten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, hvis danskerne kunne frigøre sig fra indvandrehetz, så ville vi kunne tænke frit - men værdipolitik har i gennem ni år været en mental holdeplads for selvstændig tænkning … til helvede med den højreorienterede presse.
Der er da nogle morsomme kameler, der skal sluges, hvis man stemmer på regeringkombinationen S-SF.
Bl a skal man sluge, at en tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti , der var en superloyal kommunist lige til det hele brasede sammen,måske skal være minister i en dansk regering - i betragtning af den indædte kamp der var mellem Socialdemokratiet og Danmarks Kommunistiske Parti, så er det ganske spøjst.
S har iøvrigt også engang dannet regering med V ( Jørgensen/Christoffersen), så S er ret”fleksibel” med samarbejdspartnere, når det gælder magten.
Det ville nok i dagens situation give lidt flere stemmer til “rød blok”, hvis S kørte sololøb for at danne en ren S-regering med støtte af SF og R (samt E) - men jeg har nok ikke forstand på politik ?
På en eller anden måde, så mangler S i dag en Per Hækkerup type - der er for få ægte socialdemokrater i S’s folketingsgruppe.
Det “lurepasseri” skal vi vist slet ikke kun klandre politikerne for. Medierne (jornalister, redaktører, inviterede “eksperter” og hele banden) - og deltagerne i debatten (jo, bl.a sådan nogle som mig) er meget tilbøjelige til den “kritiske synsvinkel”. Men det giver selvfølgelig en dejlig ¨sikkerhed for at undgå at “hænge på” noget! Det ses mange gange som langt væsentligere at angribe regeringens og især DFs tilgang til problemer og deres retorik end selv at komme med egne svar! Er det egentlig særlig fortjenstfuldt at tage afstand fra det samfund man stadig vel er en del af så eksklussivt?
Ja, Robert sKroll,
Din argumentation er jo overvældende…
Hvad politikerne gør, betyder ikke voldsomt meget i forhold til de (stemnings)billeder, som den altovervejende borgerlige presse tegner, når rutinemæssigt borer sig ned i forholdsvist ligegyldige enkeltsager for at puste dem op som forargelige sensationer eller når den skøjter henover mere grundlæggende problemer for hurtigt at bevæge sig videre til dagens ophidsende sællert i en branche, hvor det eneste mistænkeligt røde er selve bundlinjetallene.
Derfor strander demokrati og politik også i forsvundne burkaer, landsbysnak og forældremøder, uden at ret mange i øvrigt sanser, at der slet ikke var tale om forældremøder, for i morgen er atter en dag med mikrofonholderi og viderebringelse af hemmeligt professionelt spin, hvor nyttige skriverkarle tager æren ved at kalde deres historier for lækager fra hellige kilder uden bekymrede tanker for, hvorvidt de atter lader sig udnytte, og hvor mange har egenttligt tid og råd til grundig research og kritisk journalistik?
“men jeg har nok ikke forstand på politik ?”
Hvor lang må din køkkenkniv være ? Skal vi smutte i krig ? Må man sige neger ? Er hvide mennesker hvide eller er de lyserøde ? Er grisen Dansk nok ? Har vi nok grise ? Eller skal vi have flere grise ? Spiser du gris ? Er du en gris ?
Nu dages det brødre, det lysner på Østerbro.
Det med den mentale helse ved skiftet til en ny regering er magtpåliggende. Med S-SF ved roret vil DF være marginaliseret og langt om længe indtage deres retmæssige plads - langt ude på den ekstreme højrefløj og aldeles uden indflydelse. Alene det friske pust, som den manøvre giver, vil være det hele værd.
Miljøpolitisk vil en rød regering også gavne. Det samme gælder kulturpolitisk og ikke mindst på integrationsfronten.
Når det gælder økonomien er det vel værd at bemærke, at da Nyrup kom til, var hans første opgave at rydde op i det økonomiske morads, den tidligere, borgerlige regering havde efterladt. Det blev gjort til UG i de følgende år. Dette er history repeating: igen har en borgerlig regering smadret vigtige dele af vores økonomi; denne gang med den ikke ubetydelige tilføjelse, at vores velfærds- og sundheds-system er truet på grund af privatiseringer m.m. - igen skal socialisterne rydde op.
Øh, hvilke socialister?
På mig virker det som om S-SF er mere nationalister end socialister.
Dog uden jeg vil gå så vidt som til at kalde dem nationalsocialister.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis S får et rimeligt valg vil de helt sikkert søge et samarbejde med V og/eller K, måske R. Willy kommer til at se rigtig dum ud, som sædvanlig.
Bernhard Dragsbjerg,
Er det en sikker konstatering eller et ønske?
Peer Aagaard,
Først når de imanske helvedets prædikanter og deres forsvarer på ”den progressive venstrefløj” er neutraliseret vil DF punktere.
De er i deres fundamentalisme hinandens forudsætninger – de holder hinanden i live ved at fodre deres respektive indre svinehunde.
Et regeringsskift vil fremme denne udvikling.
Robert Kroll
Kamelerne, da den tidligere VSer Karen Jespersen blev minister i VKO, var vel ikke mindre.
Politik er jo det muliges kunst - eller hvad man nu kalder den slags….
Bent Winther er ikke vred, han er skuffet.
@Peer Aagaard
Korrekt, lad socialisterne komme til og rydde op. Historisk set ved vi jo at det hjælper. Tænk blot på det Østtyskland gjorde for Vesttyskland i 1988. Rev muren ned for at ile deres “landsmænd” til hjælp og genoprette Vesttyskland med den virkeliggjorte socialisme, efter det var erkendt at markedsøkonomien havde spilltet fallit. Hvorfor ikke i Danmark? Godt set Aagaard.
Peter Madsen,
Fremragende analyse du her fremlægger.
Nu tror jeg nu ikke at hverken Villy eller Helle er så socialistiske at det gør noget.
Så selv om de kom til mon så ikke vi fortfarende fik lov at inkassere vore millioner i aktieudbytte og andre af vores driftige initiativer?
Niels Østergård,
tak for roserne :-)
Du har ret, Villy og Helle er ikke socialister og det er den danske befolkning, beklageligvis, heller ikke. Uforståeligt efter den perlerække af eksempler på velsignelsen af planøkonomi vi har oplevet. Jeg kan blot nævne Albanien, Nord Korea og Cuba. Her har manglen på aktieudbytter og driftige initiativer jo vist deres værd.