Drenge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet. Et stigende antal får ikke nogen uddannelse, og alle er enige om, at der skal gøres noget. Men i debatten er der desværre en tendens til, at man bare rutinemæssigt giver kvinderne og den såkaldte feminisering af uddannelsessystemet skylden - uden at se på årsager og løsning på problemet.
For det er jo ikke kvinderne, der har erobret noget fra mændene, tværtimod. Det er mændene, der har forladt uddannelsesverdenen og overladt den til kvinderne. Selv er de nu enten kun teoretikere på uddannelsesområdet eller er gået til andre jobs, hvor de kan tjene mere, opnå højere prestige og undgå det krævende arbejde med at opdrage og uddanne moderne børn og unge.
Det er en kæmpe udfordring, som mænd åbenbart ikke gider interessere sig for, og det har nu desværre også fået konsekvenser for drengene i uddannelsessystemet. De har nemlig brug for maskuline forbilleder at spejle sig i, og dem er der for få af i dag.
Det starter allerede i vuggestuen og børnehaven, hvor det næsten udelukkende er kvinder, der opdrager, og i grundskolen er det ikke meget bedre. Overalt mangler mændene. Selv i grundskolens overbygning er der vel efterhånden tre kvindelige lærere for hver mandlig.
Hvor møder børn den maskuline tilgang til uddannelse, udvikling og verden i al almindelighed?
Vi er en masse velmenende kvinder, der bekymrer os meget om drengene og deres uddannelse og gør, hvad vi kan, men hvad gør mændene?
Manglen på lærere skyldes jo faktisk udelukkende, at mænd ikke vil være lærere.
Dertil kommer at mange drenge desværre heller ikke har noget maskulint forbillede derhjemme. Alt for mange drenge og unge mænd har ingen eller kun lidt kontakt med en far.
I mit arbejde som UU-vejleder møder jeg desværre mange af den slags unge, og det er mit indtryk at fraværet af voksne mænd er stærkt medvirkende årsag til at mange drenge og unge mænd har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet. De har kun deres mødre, som gør, hvad de kan med få ressourcer, men de kan ikke kompensere for fædrenes fravær, især ikke hvis de kommer fra en stærkt patriarkalsk kultur og mangler netværk.
Det er efter min bedste overbevisning dette fravær af mænd, ude som hjemme, der er den væsentligste årsag til, at mange drenge i dag ikke magter at gennemføre en uddannelse. De mangler det indre kompas, som nære maskuline forbilleder naturligt burde udgøre, og derfor ender næsten hver fjerde med ikke at kunne finde vej.
Fagligt dårligt stillet
Et typisk eksempel fra min hverdag: Jeg kontakter en ung mand på 17, som er droppet ud efter to måneder på gymnasiet. Drengen er den ældste i en søskendeflok, en velbegavet fyr der brændende ønsker at få en god uddannelse. Moderen er alene og på bistandshjælp, ingen ved, hvor faderen er. Hun kan ikke hjælpe med sønnens uddannelse, da hun ikke behersker dansk og har meget lidt skolegang. Drengen har udmærkede karakterer fra sin 10. klasse og er blevet vurderet til at kunne klare en gymnasial uddannelse, men magter det alligevel ikke.
Vi prøver sammen at finde andre uddannelsesmuligheder, der passer til hans ønsker og kompetencer, men det er svært, for han aner ikke, hvad der interesserer ham. Erhvervsuddannelser vil han slet ikke høre tale om, kun gymnasiale uddannelser. Han har oplevet meget lidt, der kunne inspirere og motivere ham til noget andet og har ingen nære mandlige relationer, der kan bruges som rollemodel.
Han er grundlæggende usikker, fordi han helt alene skal prøve at skabe sig en maskulin identitet og en tilværelse i samfundet. Som ældste søn har han allerede længe været familiens overhoved og vil gerne være forbillede for sine søskende og glæde sin mor.
Det kræver mål, styrke og udholdenhed at blive mønsterbryder, og han har tilsyneladende ikke fået en tilstrækkelig bagage med fra grundskolen, trods rimeligt pæne karakterer. Motivationen er stærk, men hjemmet har ikke ressourcerne til at kompensere for den manglende grundskoleuddannelse. Vi ender i hans tilfælde med en foreløbig løsning, et midlertidigt ufaglært arbejde og året efter igen et forsøg på at tage en gymnasial uddannelse.
Den slags unge møder man ofte som vejleder, og mange af dem er fagligt langt dårligere stillet, og det ender måske galt. Nogle af dem bliver frustrerede over mange nederlag, finder mandlige forbilleder og relationer de forkerte steder og kommer i konflikt med loven. Andre mangler livsmod, ryger måske hash og drikker for meget. Fælles for de fleste af disse unge mænd er, at de mangler voksne positive maskuline identifikationsfigurer i deres liv.
Anderledes behov
En anden vigtig grund til at drengene klarer sig dårligere og har sværere ved at blive mønsterbrydere end piger, er indhold og pædagogik i grundskolen. En del af forklaringen er måske den såkaldte feminisering, men man glemmer, at næsten samtlige undervisningsministre og alle toneangivende eksperter fra samtlige uddannelsesinstitutioner altid har været mænd. Det er mænd, der har udviklet den grundskole og det uddannelsessystem, vi har i dag, og som derfor også primært er ansvarlige for problemerne.
Fælles for disse uddannelsesansvarlige er desuden, at de har en opvækst med veluddannede forældre, ofte med lærerbaggrund, der har formået at give deres børn en masse afgørende forudsætninger hjemmefra. På den baggrund har de udviklet en grundskole, der forudsætter medundervisere i hjemmet, hvis børnene skal opnå tilstrækkelig viden og færdigheder til at gennemføre uddannelser. De har ikke vist den nødvendige forståelse for de anderledes behov og forudsætninger hos børn fra familier med en mindre privilegeret baggrund. Derfor er det også sværere at blive mønsterbryder i dag.
De fleste forældre med en socialt svag baggrund er nemlig ikke i stand til at hjælpe deres børn på den måde, og det rammer drenge hårdere end piger, fordi de er mindre selvstændige og har brug for mere støtte. Derfor føler mange af dem sig også svigtet af uddannelsessystemet.
Hvis vi skal have vendt udviklingen for drengenes vedkommende, er det derfor helt afgørende, at flere mænd melder sig på banen i specielt grundskolen. De skal igen være forbilleder for drengene og i højere grad være med til at præge uddannelseskulturen i dagligdagen, så den også imødekommer drenges interesser og behov.
Hvis mændene igen påtog sig deres halvdel af ansvaret for den samfundsopgave det er at opdrage og uddanne børn, ville drengene også klare sig bedre.
Kirsten Aalling er UU-vejleder, cand.mag., tidl. lektor
Kommentarer
Fandme godt gået, det skal nok gi’ resultater fremover - det’ Den vinkel der skal til, NU rykker vi :-)
Arh, come on, hva?
Er der ikke nogen der vil rejse sig og kalde indlægget for farvet og forsimplet.
Der bliver her nævnt en ung mand med massive sociale problemer og så skal løsningen altså findes hos mændene.
Endnu bedre bliver det at siden mændene har lavet systemet er det mændenes fejl.
Det er prisværdigt at ville hjælpe de “stakkels” drenge, men at kaste denne gang forudindtagede holdninger på bordet vil ikke løse noget.
Alle børn og unge har brug for voksne rolle modeller, der kan hjælpe dem på vej. Her kan både kvinder og mænd du. Det nytter ikke at sige at bare fordi læreren er en kvinde, blev drengen ødelagt, og bare fordi der var mandlige lærere blev han reddet.
Indlægget peger også på at der her er tale om formentlig en indvandrerbaggrund i et socialt belastet kvarter. Om det er nok at kalde på en mand anser jeg for stærkt forsimplet løsningsstrategi.
Med mandlig hilsen Lennart
Ingen grund til at bruge så mange ord, Lennart, det’ den samme gamle historie, vi ser her en vaskeægte rødstrømpetroll - ‘don’t feed the troll’ ;-D
Det er det sædvanlige her på Inf. Når en bagavet kvinde skriver om kønsproblemer set fra en kvindelig vinkel, så er der en gudsvelsignelse af flade kommentarer fra mænd, som ikke kan andet end at vrænge “rødstrømpe” efter hende.
Det viser bare med al tydelighed, at der er noget om snakken. Der er et tomrum, der hvor mændene skulle have været.
Hvor er det rart at se hvad man har sagt i årevis komme på tryk. Og i en så velformuleret facon.
Og hvor er det deprimerende at se mænd, endnu engang, lide af ansvarsforflygtigelse.
Som kvinde, og feminist, vil jeg sige at både dreng og piger, men drengene specielt, trænger til mandligt modspil i deres opvækst. Både hjemme og i skolen. Eller får de ikke et nuanceret og alsidigt indput der styrker deres evner og personlighed til fremtiden.
Jeg er så træt af at høre på klynkende mænd der først overlader AL opdragelse, inklusive skolegang, til kvinder, og derefter hyler op om hvor “feminiseret” samfundet er blevet.
Grib for pokker da i egen bringe og vær jeres ansvar bevist i stedet. Tak.
Skolen er en konstruktion, men med det forbehold, at i dem skal aktørerne bestræbe sig på at være sig selv. Dvs. at man et meget langt stykke af vejen skal sige det man mener, netop for at disse konstruktioner ikke udarter sig til det rene teater og gøgl (foregøgling).
Der er alvorlig problemer i de konstruktioner og et af dem er også mangel på mænd.
Men den mangel har drenge jo til alle tider haft i hjemmet, så hvorfor er det nu et meget alvorligt problem i folkeskolen?
Er det fordi skolen er blevet for meget teater? Jeg er nu startet på en læreruddannelse været i praktik etc. er mand på 58 (“jeg” er mand 100 kg, sømand, fisker, opdagelsesrejsende etc.) og jeg er ret sikker på at jeg og mine mandlige kollegaer ikke gør den store forskel i denne konstruktion Vi er pinedød nødt til at finde meningen med skolen og livet efter skolen.
De 95 % ser jeg ganske enkelt som system vold mod de 10-20 % unge som vil noget helt andet. Og hvis nogen tror at de med deres klogskab og pædagogiske finurligheder kan tage fusen på de unge, så tager de meget fejl.
De vil have deres plads og derfor skal der ligesom der skal være plads til læger og andre på toppen også være plads til de unge i dette moderne samfund - der skal være plads, dvs. arbejdspladser og værdighed.
Vi laver en konstruktion vi kalder uddannelse, så bliver pinedød også nødt til at lave en konstruktion vi kalder arbejdsmarkedet. For ligesom jeg ikke kan lyve for de unge, kan andre (forhåbentlig) heller ikke.
Da man omskabte folkeskolen fra at være et sted hvor man lærte at skrive og regne, til et sted hvor det drejede sig om at skabe demokratiske, kreative hele mennesker, skræmte man mændene væk.
Ja, vi skrider når man ikke vil høre på hvad vi siger.
Vi kender de unge knægte, og ved hvordan de reagerer. Der har været potentielt utilpassede sønner hos enlige mødre, så længe nogen kan huske.
Man benægtede naturligvis at det kunne skabe problemer for andre børn end over- og middelklassens.
Derfor er det sq lidt ynkeligt at se Kirsten Aalling komme rendende og beskylde mændene, som hun selv har jaget ud af undervisningssektoren, for at være årsagen til problemerne.
Ethvert begavet menneske har forudset og advaret mod disse problemer i 20 år.
hvornår er halvdelen af ansvaret for at uddanne børn blevet mændenes ?
kender ingen kvinder der vil overlade halvdelen af ansvaret for deres børn til en mand !
alle fædre har f.eks prøvet at give deres børn det forkerte tøj på og blive irettesat af moren.
det samme gælder i uddannelsessystemet
mænd kan ikke vise maskulinitet i klappe kage rundkredse derfor fortrækker de
tak til 68erne
Det er nok ikke nogen hemmelighed, at det er kvinderne der står - og altid har stået - for opdragelsen af børnene i hjemmet. Dette blev så til en vis grad afbalanceret af, at der engang var en rimelig repræsentation af mænd i undervisningssystemet.
Men nu er der altså opstået et problem: man kan ikke få drengene til at tage en uddannelse. Og lad os så se bort fra årsagerne (og det muntre i, at kvinderne indrømmer at de ikke kan opdrage drengebørn) for et øjeblik, og istedet se på konsekvenserne.
Det er allerede blevet påpeget, at det er pigerne der tager de lange uddannelser, og at de har stor succes og fremgang i både erhvervsliv og det offentlige. Kvinderne står med andre ord til at overtage magten i vores samfund.
Matriarkatet står altså for døren, og nu kan vi mænd se frem til en magelig fremtid, hvor vi kan pege på ethvert samfundsproblem og råbe: “Det er vort matriarkalske systems fejl!”
Det var enten hønen eller ægget der kom først, eller var det?
Grunden til at mændene ikke længere vælger uddannelsessystemet er at uddannelserne idag er tilrettelagt med høj grad af samarbejde, tværfaglighed og bløde værdier. Der er ikke meget fokus på den mekaniske indlæring og demonstration af færdigheder som mændene kan lide og forholder sig til.
Jeg tror Kirsten Aalling har ret i, at det ikke er kvinderne der har skabt dette. Det er samfundets stigende behov for tværfaglige og interpersonelle kompetencer der er behov for i videnssamfundet, ikke de ensomme ulve. Det er dermed ikke problemet at der er for mange kvinder i uddannelsessystemet, men at kvinder genetisk er bedre rustet til at klare de opgaver som man skal klare i dag.
Feministernes nedladende tone overfor mænd klinger hult.
Hvis verden bare var så simpel at det drejede sig om at have flere mandlige lærere…. Men så simpel er den altså ikke.
Med venlig hilsen Lennart
Mænd er mænd.
Mænd, skal bare bede kvinderne om at holde kæft ind imellem. Det er ikke så svært, og der er faktisk ikke noget at være bange for. I mine lidt yngre år, var der en vis ærefrygt indbygget overfor kvinder fra min side - man havde jo hørt, at de var bedre end mænd til nærmest alt, men som tiden er gået og erfaringen har lært mig at kvinder rent faktisk behøver styring, så bliver der skåret skarpt op. Det gør tingene meget lettere for begge parter.
Blandt de kommenterende her, aner jeg en del tøffelhelte, der er røget med på den vogn som både kvinder og mænd trækker: at kvinder er bedre. Det passer ikke! Vi komplementerer hinanden, men mænd har bare opbygget en frygt for tudende kvinder, som de skal lægge fra sig igen. Bed dem om, at holde kæft ind imellem. Hvis de ikke synes, tøjet er i orden, så sig at det synes du.
Tag dig nu sammen mand!
Omkring skoler. Gu’ fanden mangler der mænd. Men, ikke til den løn og med de fimsede krav der efterhånden stilles i skolen. Det er for ineffektivt, og det tiltaler ikke ret mange mænd. De mænd det tiltaler, er nok mere kvinder end mænd.
- Far til to, med partner.
Drengene (og mange mænd og fædre) skal specielt også lære at det er bøgerne der er vejen frem og ikke boldene.
Tak for det synspunkt. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over det brok over at kvinderne er kommet ind i skolen også på de højere klassetrin.
Ligeledes kan jeg ikke lade være over at smile, når lægeforeningen er ude med beklagelser over at der er flere kvinder, der kommer ind på lægestudiet end mænd. Dengang der var under 10pct. kvinder på lægestudiet var lægeforeningen ikke ude med bekymringer over den skæve fordeling. Men sådan er der så meget også mht. kvoter der stiller mænd bedre – er der ikke noget med at det sker ved lægestudiet.
Tak for en rigtig god artikel.
Et andet problem med manderollen som kønsrolle idag er at mange drenge især dem som kommer fra en patriakalsk kultur i 3. verdens lande opdrages til at være gammeldags autoritære ledere og da vi ikke alle kan være ledere (10 høvdinge og en indianer) og der idag i øvrigt stilles enorme krav bl.a. mht. samarbejdesevner og flexibilitet samt at de ufaglærte jobs forsvinder så falder de bag om dansen.
Der ligger meget konkurrencementalitet og sammenligning i den traditionelle drengeopdragelse . Drengene opdrages for ofte til at hele deres værdi som menneske ligger i at være King of the world som de siger i filmen : “Titanic” og hvis deres evner og følelsesmæssige intelligens ikke kan give dem en samfundsmæssig position som svarer til deres forventninger og opdragelse ,så vil nogle blive kriminelle for at opnå magt, penge og status af den vej. Andre bliver fodboldtbøller i et misforstået forsøg på at være en rigtig mand og andre igen får et misbrug eller bliver hjemløse og får en slags modidentitet som er modsat og på tværs af de etablerede normer. Nogle mænd forsøger at puste sig op ved at slå kvinder og børn og andre lidt bedre fungerende klare sig med utilfredsstillende ufaglærte jobs med stor arbejdsløshedsriciko hvor de ofte i tilknytning hertil har en dårlig livstil med bl.a. smøger pga. stress over deres livsituation samt stress over at de fleste kvinder snopper opaf i deres partnervalg.
Vi bør også se kritisk på drengeopdragelsen idag også mht. hvad kvinder kan gøre anderledes.
Og kvinderne - de skal altså også lære, at drenge ticker anderledes. Da min søn gik i de små klasser - jeg tror det var 2. - mente hans klasselærer-inde, at han var dårlig til matematik - og i øvrigt ikke kunne klokken.
Dén melding gjorde mig lidt paf. På netop det tidspunkt fik han en del morskab ud af at spille et Train Simulator program. Det, som fascinerede ham mest, var at lade to tog starte i modsatte retninger og så hamre ind i hinanden i en kurve eller midt på en bro.
Til folk, der ikke kender spillet - det er altså noget mere kompliceret end det lyder. Og hvis øvelsen skulle lykkes måtte han bruge både matematik og have en ret spids tidsfornemmelse.
Hans lærerinde havde simpelthen ikke opdaget den ressource hos ham. Nu har han mandlige lærere i de vigtige fag - og det går helt, helt fint.
Måske også fordi denne lærer f.eks giver to stileopgaver. Sidst kunne han vælge at beskrive, hvordan skyer bliver dannet. Og det gjorde han - med stor fryd.
Der bør ikke være tvivl om at mændene mangler i børnenes forberedelser til livet i det store hele.
Det er ikke kun drengene der mangler at møde mænd i de opdragende institutioner.
Pigerne mangler også i stor grad at kende andre mænd i voksenrollen end deres fædre.
De fleste børn kender kun deres fædre som far frem for som mand.
Mænd skal vride børnene ud af kvindernes ømme favn og give dem arbejdstøj på, så vi kan inkludere dem i vores tilgang til verden.
Det er ikke en rolle vi skal tildeles men derimod tilkæmpe.
uddannelses systemets opgave er vel at give folk de bedst mulige kvalifikationer uanset køn
hvis vores uddannelsessystem ikke kan uddanne drengene fordi det er bedre tilpasset piger må vi jo justere det så også drengene lærer noget
piger og drenge modnes forskelligt og motiveres forskelligt men med den rette undervisning når de omtrent de samme kvalifikationer
De dårligdomme som beskrives i indlægget vil da aldrig kunne løses ved, at der kommer flere mænd i lærerfaget.
Folkeskoleloven bygger på at familierne tager deres del af ansvaret og samtidig er dele af det også specialundervisningsproblemer.
Så mon ikke snarere det er en helt ny skole, der kræves?
http://utilstraekkeligheder.blogspot.com
Det kan måske være rigtigt nok, at flere mandlige lærere i folkeskolen ville være en god ting. Men jeg har nu også en snigende mistanke om at der er opstået et helt andet problem for drenge i skole:
Af en eller anden grund er det gået hen og blevet bredt accepteret, at det er umandigt at sidde på sin flade og læse en bog. Det forventes derfor af drenge, at de ikke kan, fordi det er “unaturligt”. Og det er en profeti af den aller bedste slags, en selvopfyldende. Jeg tror personligt at det ville gøre underværker for drenges indsats i skolesystemet, hvis folk holdt op med at fortælle drengene, at drenge per definition er ude af stand til at koncentrere sig eller tænke abstrakt.
At kvinderne skulle stå på spring til at overtage magten er der dog ikke meget der tyder på. Det er sandt, at der er kommet flertal af kvindelige studerende på en hel del videregående uddannelser, men det er jo mildt sagt ikke sådan, at det er ved at omsætte sig til kvindelig dominans inden for samfundets lederpositioner …ikke engang på de selvsamme uddannelser. Men det er en anden historie.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der trænger i den grad til mænd i uddannelsessystemet. Hele vejen fra vuggestuen til færdig til job.
Alene størstedelen af kommentarerne her vidner om det.
“Hun dur ikke til matematik” sgat af min (kvindelige) matematiklærer i 7. klasse.
“Hvis du nu kunne TEGNE matematikken?” sagt af min (mandlige) matematiklærer ni 8. klasse. Hvorefter han underviste mig efter et helt andet sæt bøger end dem de andre havde. Nemlig geometri-bøger. 2 år. Og jeg ikke bare indhentede de andre, jeg overhalede dem. ;-)
Mænd i undervisningssystemet er vitalt for drengen, men absolut også en stor fordel for pigerne.
Jeg ville for alt i verden ikke have undværet de mandlige lærer jeg var så heldig at have haft i både folkeskolen og på gymnasiet.
Den vigtigste lærdom jeg fik fra dem var at hvis ting ikke lykkes på den ene måde så må man tænke udenfor boksen og få det til at lykkes på en anden.
Så mænd…. et lille pip om at I kommer op af stolene.
Ikke noget jeg siger som feminist, men som realist.
DER ER FANDEMGALEME BRUG FOR JER I OPDRAGELSEN AF VORES FREMTID.
Er problemet ikke snarere bl.a. det (også det), at gymnasiet af flere og flere ses som det fine, mens f.eks. HG (på handelsskolerne) eller erhvervs-uddannelserne på Teknisk Skole (som det hed engang) ses som for folk som er dumme eller ikke ved, hvad de vil.
Og intet er mere forkert. Jeg har selv undervist på en teknisk skole, bl.a. automekanikere, frisører og andre fag. Og vi talte blandt lærerne tit om at moderne erhvervs-uddannelser kræver langt flere læse-færdigheder i dag end de gode for bare 20 år siden. Og som frisør skal man f.eks. vide noget (meget faktisk) om kundens hår, f.eks. hvilke typer produkter, der går til hvilke hårtyper. Og som automekaniker skal man i dag faktisk nærmest rådgive folk om deres bil.Og som elektriker skal man faktisk vide en masse om Ohms lov, hvordan man læser manualer mm.
Og alt det bør man fortælle både den unge mand fra artiklen og andre unge mænd som tror at gymnasiet er det bedste sted der findes. Man glemmer, at når man kommer ud fra gymnasiet kan man kun een ting her i verden: bruge uddannelsen til at studere, f.eks. på et seminarium eller universitet.
Har man en erhvervs-uddannelse, f.eks. en handels-uddannelse eller en uddannelse som frisør tjener man egne penge fra man er 16-18 år gammel. Det gør man altså ikke, hvis man tager en gymnasial uddannelse.
Og mht. lærer-gerningen må jeg erindre om at det rent historisk er sådan, at lærerfaget altid har været et kvindefag; lige siden 1850erne har der eksisterer kvindelige lærere, som tog sig af de små klasser. Og så er det da korrekt, at i mellemskolen i bl.a. 1950erne, ja der var der nok flere mandlige lærere end der er i 7.-9.klasse nu.
Vi har det problem at mange er uønskede i større eller mindre grad.
Unge, og os over 50, er sparet væk.
Hvorfor ikke satse på de enorme værdier der er her.
De unge har brug for troværdige voksne, lige fra job efter skoletid og til efter 10. klasse.
Lad os, unge og ældre, udveksle ideer og erfaringer.
Et par eftermiddage om ugen er nok til at føle sig set, værdsat og brugbar.
Der er brug for iværksættere og entreprenører af enhver slags. Der kan bygges el-cykler, -biler, vindmøller, laves IT-programmer, musik, mad, teater, sundhed, mulighederne er uendelige.
Om få år står vi og mangler hænder til bla pleje, der bliver brug for alle. Lad os ikke tabe de unge.
Der er flere orsager til unge drenge klare sig dorligt, og skyldes ikke kun skolen. Men flere kommer i dag fra hjem hvor foraldrene er isoleret i forhold til det danske samfund.
Og de af den orsag ikke magter at stotte deres born med deres skole gang, og stimulere dem i at udvikle en glade ved at lare og blive vardsat for det.
Men det er endnu engang vanskeligt at sprogeligt at redegore for hvordan man spiller bordtennis, men i vores skole og uddannelses system skal man kunne redegore for hvordan.
Dette har vi det som mand ret so vanskeligt med, her po Philippinerne er de dygtige til bygge tra skibe, men vi aldrig kunne bruge disse mand i Danmark, da hvis de ud fra en tegning skulle bygge en bod, vil de ikke kunne gore det.
So Karsten Aaen har so ganske ret i hans beskrivelse af det danske uddannelses system og som er en af orsagerne til specielt drenge har det so vanskeligt i skolen. Selvom der intet nyt er i det, men samfundet har andret sig so der stilles andre krav i dag.
Men tiltag som John Jorgensen peger po er helt sikkert gavneligt i forhold til at undgo udstodelses af mennesker i det danske samfund. Som at vi for 5 timers idrat og motion i danske skoler og po de humanistikse uddannelses steder.
Men at fo flere mandlige lare i skolen vil ikke hjalpe, hvis det forsat er de kvindlige vardier der bliver fremmet.
Det kender jeg so udmarket inde for psykiatrien og det danske behandlings system, at selvom der kommer mand ind, so er tilbudene forsat po kvindernes pramisser, selvom forholdene er meget vare der ind inde for vores uddannelses system.
Samt har vi mand til tider brug for ro og vare fri for alt den larm kvinder laver, og det vanskeligt at spille skak nor kvinderne altid skal snakke.
@Marianne Mandoe: “Grib for pokker da i egen bringe og vær jeres ansvar bevist i stedet. Tak.” Det er jo et valg om vi vil vælge pengene i de gode erhverv (som skal til for at opretholde familien) eller vælge at tage det der kaldes “vores ansvar”. Jeg har valgt at tage ansvar i de erhverv der nævnes (bl.a. fordi jeg ikke har evner som håndværker eller de andre erhverv hvor pengene er større) og trives godt med det, men har lært at gøre kort proces hvis man mener jeg skal tillæres kvindelige måder at gøre tingene på. Så det går begge veje: vi skal smide den kvindelige rettroende påvirkning ud hvor den er uønsket for os - og kvinderne skal selvf. lade os få plads - det opleves som hamrende svært for dem ude i den pulvariserende pædagogiske virkelighed. Og hvis så pengene derude svarede bare nogenlunde til uddannelsens længde ville meget være bedre. Selvom jeg har 4½ års uddannelse får jeg ikke mere end mange ufaglærte….
@ Carsten Møller
Det kunne jo være at dit job ved at være mandlig lærer ville være noget nemmere hvis der var flere mænd der arbejdede som lærer.
Det du beskriver er typisk for en kønstung (enten den ene eller den anden vej) arbejdsplads. Det kommer ganske automatisk til at foregå på betingelserne af det køn der er flest af.
I dette tilfælde kvinderne.
Det KAN ikke komme som en overraskelse for dig at hvis der er 90% kvindelige lærer, så vil du som mand have mindre gennemslagskraft end hvis det var 50/50.
Jeg forstår problematikken, men jeg kan også sige “velkommen til kvindernes verden”.
Hverken som et haha… eller som en belæring.
Sådan er samfundet indrettet. Der gælder præcist de samme dynamikker for dig som der gør for kvinder i mandstunge fag.
DIN opgave er så at hjælpe med at få flere mænd ind i lærerfaget, ganske som kvinder i mands-dominerede fag enten må indrette sig, flygte over i andre fag eller sørge for at de ved eksempel og uddannelse af flere kvinder hjælper til med at få flere kvinder på banen i netop DET fag.
Og ja… skoler bliver kørt på kvindernes præmisser.
Men når døren lukkes til klasselokalet efter det har ringet ind, så er det DIG der står der som lærer.
Og så er det DINE præmisser der gælder.
Det er DIG der i de 45 minutter er alene om at påvirke børnene.
Hvad med at indføre større differentiering og ulighed i skolen.
Lighed er feministisk, fordi der ikke er så stor forskel på kvinder. Men mænd er meget forskellige.
Det er derfor vi ser flest mænd på topposter - og flest mænd på hjemløse herbergerne.
@ Kjeld.
“Lighed er feministisk, fordi der ikke er så stor forskel på kvinder.”
En bemærkning…. HA!
“Hvis mændene igen påtog sig deres halvdel af ansvaret for den samfundsopgave det er at opdrage og uddanne børn, ville drengene også klare sig bedre.”
- Sådan lyder konklusionen på dit debatindlæg, der mest af alt virker som et surt opstød over et ubalanceret ægteskab?! Du skubber uden rigtigt relevante argumenter ansvaret for drenges læring og karriereudvikling over på ‘mændene’, som er en ret omfattende størrelse. Derfor er artiklens budskab voldsomt ukonkret og medfører useriøs og ligegyldig debat fra læserne.
Jeg siger ikke, at du ikke har ret i det, du mener. Jeg fortæller bare, hvordan jeg selv og sikkert også en del andre opfatter din artikel. Vi bestræber os vel alle på at opnå kongruens mellem det vi mener når vi skriver og læserens opfattelse og forståelse af det skrevne. - (Hvis jeg i øvrigt ikke selv formår at leve op til den bestræbelse, så lad mig endelig vide det :) )
.”Lighed er feministisk, fordi der ikke er så stor forskel på kvinder.”
…Er det ligesom med negre og kinesere, som det heller ikke rigtig er til at kende forskel på? ;-)
Jeg må vist tilslutte mig Mariannes HA!, og uddybe med at den slags ensartethed vist mest er sådan som det ser ud udefra, hvis man ikke har kapaciteten og fantasien til rent faktisk at prøve at forstå, men holder op med at tænke, når man blot har påklistret mærkatet “kvinde”. Eller “neger”. Eller “kineser”.
“Lighed er feministisk, fordi der ikke er så stor forskel på kvinder”
Umiddelbart en uengageret og dum udtalelse, men i konteksten er den i grunden ganske relevant.
Rent biologisk er menneskets pandelapper tidligere udviklet hos kvinder. Pandelapperne kan siges at være indikator for menneskers evne til at strukturere og holde orden. Derfor kan der godt argumenteres for at tilgangen til læring hos drenge er en anelse mere kompleks end hos pigerne. Drenge behøver i højere grad hjælp til at sætte informationer i et perspektiv, der gør det muligt at forstå.
Hertil kommer så diskussionen om, hvorvidt det er vigtigt at få mænd i institutionerne eller om kvinderne på trods af deres køn kan hjælpe drengene til bedre at forstå og derved koncentrere sig.
Spørgsmålet er vel grundlæggende, om det som påstået af Kirsten Alling, vil gøre nogen forskel til det bedre, hvis flere mænd blev pædagoger og lærere? Det mener Alling og Marianne Mando her på tråden. Men der er godt nok mange ubekendte i de påstande.
Kirsten Allinger skriver at vi mænd “igen” må tage dette ansvar. Men siden 70’erne og toppen af reformpædagogikken, er mændene i en voksende strøm forsvundet ud af skoler og institutioner. Så hvad er det for et ansvar vi mænd igen skal tage på os? Den sorte skole?
Jeg vil meget gerne have svaret på hvad det er vi mænd skal tage ansvaret for? Er det formålet med folkeskolen i dag? Dvs. ansvaret for at vores børn og unge bliver så kloge, at vi først kan vinder over og derefter købe hele verden?
For de tilpassede børn og unge går det meget godt i skolen. Problemet er, at vi her til lands åbenbart stadig producere mere end 20 % børn, som vi ikke har eller gør plads til.
De skal, mod al fornuft og om nødvendigt også med “vold og magt”, tilpasse sig vores forestillinger om det gode liv.
Det gode liv som i dag i al sin enkelhed går ud på at blive den bedste i klassen, alternativt i den bedste halvdel og til nød lige under, men for alt i verden ikke i bunden af en folkeskole som mere og mere formes om den læst, vi ellers kender som de frie skoler.
Hvorfor ikke gøre folkeskolen den bjørnetjeneste, at få oprettet nogle frie skoler (dvs. vores egne skoler) for vores utilpassede børn og unge?
“Bjørnetjeneste” fordi jeg er ret sikker på at dagens folkeskole, uden den skraldespand de kalder uromagerne, de utilpassede osv. (kært barn mange navne) meget hurtig vil få oprettet en ny underklasse fra den nye bund.
For den danske folkeskole som engang var en stolt institution alle kunne bryste os af, lever i dag på en undskyldning.
Det vil folkeskolen på de nugældende præmisser også gøre med flere mænd. Så spørgsmålet er om Kirsten Alling mf. ser en virkelig revolution med mændenes komme? Hvis - så lad os da få den diskussion.
@Marianne Mandoe: pointen i det jeg skriver er at vi (de fleste mænd) ikke gider Jer og Jeres ‘nødvendige pres’ - vi gider ikke en artikel med de sædvanlige bebrejdelser og vi gider ikke kampene på arbejdspladsen. Og vi gider ikke et job til så lousy en løn (har selv to jobs). Er det overraskende ?? Prøv at finde en anden taktik……..
@ Carsten.
Igen velkommen til kvindernes univers.
Når jeg læser kommentarerne så er selv de mest positive af slagsen, fra mænd, undvigende, fulde af undskyldninger og borforklaringer om hvorfor mænd IKKE skal.
Jeg tager hatten af for at du gør, men fornemmer stadig en forkælethed der giver sig udtryk i at du ser problemerne, men nægter at se løsninger.
Når jeg tænker på min far, der nyligt holdt op som lærer efter mere end 35 år, ser jeg en helt anden virkelighed.
Jeg ser en lærer der, til trods for det store flertal af kvinder, havde gennemslagskraft, forstod at hjælpe til med at fastholde nye, unge mandlige lærere (hvilket har medvirket til at der faktisk er en stor procentdel mandlige lærere på den skole han arbejdede på), forstod at bevæge sig inden for de demokratiske rammer der var på hans arbejdsplads. Og som kunne sætte rammerne for SIN undervisning fordi han viste at det han gjorde virkede. Og som forstod at få selv den tungest dreng med i undervisningen. På knægtens præmisser.
Det var ikke noget han kom let til. Han kæmpede en ulige kamp mange af sine år som lærer. Men beviste også, på den skole hvor han arbejdede, at det han gjorde for at få de “svage” drenge med, rent faktisk virkede.
Mænd er forkælede. De vil det hele, uden at skulle give noget igen. Bliver ting for besværlige, eller skal de tilpasse deres filosofier og anskuelser bare en smule, specielt over for kvinder, så giver de op.
Så vil de ikke længere. Så slynger de om sig med beskyldninger om at det er andres (i dette tilfælde kvinders) fejl.
Nuvel…. fint. Hvis I som mænd ønsker det på den måde, så BLIVER det på den måde.
Så må I finde jer i at uddannelsessystemet bliver på kvindernes præmisser. VI har ikke samme direkte adgang til drengenes hjerner og følelsesliv.
Det er nok muligt at vi er mere empatiske, men vi er ikke tankelæsere.
Så derfor vil drenge, også i fremtiden, blive undervist efter kvindelige principper. Ikke fordi vi er klogere end mænd på lige det område, men fordi der ingen er til at give os modspil og evt. nye metoder.
Så man har som mand to muligheder.
Enten være en quitter og så acceptere det resultat der bliver skabt uden ens egen deltagelse.
Det vil sige et system der er præget af hvad kvinder ved virker i undervisningen.
Eller…
Bide i det sure æble og være foregangsmænd. Også selv om æblet er surt og vejen til tider kan føles uoverskuelig lang.
For der er STOR forskel på mænd og kvinder på lige netop det område.
Kvinder er, igennem de sidste mere end 100 år, blevet opdraget til nok at holde sig det endelige mål for øje, men at sigte efter delmål. For når du først et stykke hen ad vejen kan du sigte efter det næste, og bid for bid bevæge dig frem til det endelige mål.
Se på hvad andre gør. I hvert fald det der virker. Tilføj derefter dit eget. I hvert fald det der virker.
Hmm.., nåh, jaja, jeg gjorde da trods alt et ærligt forsøg på at blive forstået.