Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) står side om side. Og det sammenhold er noget af det bedste oppositionen har at byde på, mener flere politiske eksperter. Flere ugers uro i regeringen og kritik fra anonyme V-ministre har fået meningsmålingerne til at dale så meget, at Thorning har overhalet Løkke: 38 procent mener ifølge en Gallup-undersøgelse i Berlingske Tidende, at Thorning-Schmidt er bedst egnet som statsminister, mens 37 procent mener, at Lars Løkke Rasmussen er den bedst egnede.
Ove Pedersen, der er professor i statskundskab på Copenhagen Business School, mener, den seneste meningsmåling kan være udtryk for et langsomt skift til fordel for oppositionen.
»Det er ikke noget historisk skift, men det er en af de første gange, at oppositionen står styrket,« siger Ove Pedersen.
S og SF’s seneste kampagne, hvor de vil give »Mindre til millionærer - 5.000 kroner mere til pensionisterne« eller sætte prisen op på cigaretter, så der bliver råd til bedre kræftbehandling, er dog langtfra nok til at flytte vælgerne.
»Der er behov for en genopretningspolitik fra oppositionen, men det kræver andet end beskatning på cigaretter, for det modsvarer slet ikke de udfordringer, vi står over for efter en periode med uansvarlig økonomisk politik,« mener Ove Pedersen.
At S og SF spiller på regeringens skattelettelser, mener professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet derimod kan være en fordel, fordi en af regeringens vindersager - skattelettelser - bliver gjort til en knap så god sag.
»Skat er et ømtåleligt emne, der er let at tabe på, også selv om man sænker skatterne - bare spørg Poul Nyrup. Oppositionens forslag om millionærskat er måske dybest set af symbolsk karakter, men det tiltaler et flertal af vælgerne. Derfor må den her situation også være en stor skuffelse for regeringen, fordi skattelettelserne ikke ser ud til at have givet det mindste afkast hos vælgerne - tværtimod,« siger Jørgen Goul Andersen.
Pressechef Peter Mose, der er medforfatter til bogen Håndbog for Statsministre, mener, at S og SF’s kampagne kan appelere til en del vælgere - også til højre i Folketinget.
»Blandt Dansk Folkepartis vælgere er der et ret betydeligt segment, der godt kunne være tiltrukket af Villys og Helles projekt. Samlet set er det måske kun to-tre procent, men det kan godt være med til at flytte magten,« siger Peter Mose.
X-faktor: Sammenhold
S og SF’s hovedaktiv lige nu er derimod, at de holder sammen.
»Målinger internt i partierne viser, at deres vælgertække er større, når de står sammen, end hvis de laver stemmeoptimering hver for sig. Sammenhold giver mere x-faktor,« siger Peter Mose og henviser til, hvordan den siddende svenske og norske regering kom til magten.
Også Peter Goll, der er direktør for kommunikationsfirmaet Geelmuyden Kiese, mener, at alliancen mellem S og SF er et godt kort. Det har fået lukket nogle huller, især i forhold til skat og økonomisk politik. Men S og SF’s profil er stadig for uklar.
»Hvad har de af planer, hvis de skal danne regering? Da Anders Fogh overtog regeringsmagten i 2001, kunne folk huske nogle af overskrifterne for, hvad han ville. Og det mangler vi fra S og SF,« siger Peter Goll.
Han mener ikke, at oppositionen har formået at bibeholde presset på regeringen i den nuværende krise.
»Hvis Lars Løkkes aflysning af mødet med diplomaterne var sket under Poul Nyrup, havde Venstre hængt plakater op af ham med cykelhjelm på over hele byen, men Socialdemokraterne skynder sig ud og siger, det er ok,« siger Peter Goll, der mener, oppositionen må sørge for at fastholde det negative pres på regeringen, hvis de vil have noget ud af situationen.
»S og SF har en tænkepause nu, hvor de kan finde ud af, hvad de vil gøre anderledes, så vi får et bedre billede af, hvad de vil. Lige nu har de en masse punkter om at bruge en milliard til det eller spare en milliard på det, men der mangler en tydelig forskel,« mener Peter Goll.
Professor Ove Pedersen er enig i, at der ikke er stor nok forskel for vælgerne. Han sammenligner dog i stedet situationen med 1982, da Schlüter overtog magten, og i 1993, hvor Nyrup kom til magten.
»Der fik vælgerne en alternativ politik til den siddende regering, og det er sådan noget, der skal til, så der er noget at vælge imellem,« siger Ove Pedersen.
Kommentarer
Det ironiske er at tilhængere af den nuværende opposition bilder sig ind at et regeringsskifte ville medføre større ændringer.
I og med at S og SF sidste sommer gik i medierne med et “fælles program” for hele “næste” regeringsperiode sammen efter næste valg - dvs. frem til måske 2015 - har de ikke givet sig selv mulighed for at tilpasse deres program i forhold til “uforudsete begivenheder”.
Kontraktpolitikken er kommet for at blive. Vælgerne kræver tryghed. Det skal de få, om så hele velfærdssamfundet bryder sammen.
Denne kommentar er anbefalet af:
pest eller kolera? +
Stemmeoptimering
Vi slikker din røv, hvis du slikker vores.
Øh, vi har tusindvis af tomme lejligheder, og så har vi hjemløse….øh…hvad skal hvores politik være…øh…vi har…vent lidt…øh…vi har tusindvis af tomme lejligheder…øh…øh…øh..øh
Lad os bekymre os om tøjbebeklædning øh…øh..øh
JA !
Peter Goll har ret , når han påpeger at oppositionen er for pæne og anstændige i deres kritik af regeringen. Men hvorfor skal S og SF NED på det plan som regeringen er på, når de skal kritiserer oppositionen. Er en anstændig og saglig tone i debatten ikke at foretrække frem for et gadedrenge sprog som regeringen føre.
Derudover har S og SF lagt mange forslag frem, de har bare ikke fået den store mediebevågenhed. Til anbefaling gå ind på partiernes hjemmesider og læs de forskellige forslag eller hør nogle forskellige Folketingsdebatter, så vil forskellen kunne ses og høres.
Ove Pedersen:
“Der er behov for en genopretningspolitik fra oppositionen, men det kræver andet end beskatning på cigaretter, for det modsvarer slet ikke de udfordringer, vi står over for efter en periode med uansvarlig økonomisk politik”
Som så mange andre, påpeges det igen, at S+SF mangler et politisk projekt, og nogle seriøse og troværdige bud på hvordan de vil bevæge sig i den retning.
De to kampagner (mindre til millionærer, dyrere cigaretter) der omtales, hjælper næppe S+SF det mindste. Det eneste disse viser, er villigheden og evnen til at brænde penge af, på ingenting.
S+SF har brug for at vise de mange der tvivler på, at S+SF trods alt er bedre end det nuværende misregimente, at de er troværdige. De to kampagner har formodentligt været temmeligt kontraproduktive.
Heinrich R. Jørgensen
I mine øjne er den kritik ikke hel færd , da fx Thorning var en af de første politikere, der foreslog igangsættelse af noget af det udsatte renoverings arbejde af de nedslidte offentlige bygninger og anlæg. Ligeledes har oppositionen foreslået støtteordninger så den alternativenergi kunne opnå et vindmølle eventyr til glæde for den danske produktion og til at nedbringe vor CO2-udledning.
En samlet opposition gik til valg i 2007 med budskabet, at der ikke var råd til både skattelettelser og en god offentlig service. Det påstod Fogh Rasmussen og DF hårdnakket , men i dag ser vi resultatet med et stort hul i statskassen.
Hvis der er nogle der har svært ved at se forskel på regering og opposition så se her er en plan for genopretning af Danmark og det økonomiske uføre:
1) Fjernelse af fradragsretten for personlige pensionsordninger..
2) Tobinskat 500-kroner pr. transaktion pr påbegyndt mio kr, (kun finansspillerne vil blive ramt)
3) Øgning af bankernes garantibeløb (Så kan de betale fremtidig letsindighed selv)
4) Loft over bonusser (Hvorfor skal de der har skabt krisen med deres kamikaze-investeringer nu pludselig have præmier?)
…og hvis det viser sig at VKO har kørt de offentlige budgetter helt i sænk, er der en ca. 2000 mia. kr. pensionsformuer, der kan beskattes - men det er jo som at tisse i bukserne - hvilken følelse regeringen godt nok har præference for… men allerhelst pisser VKO i lommerne på de der har behov for social støtte.
Forskellen på VKO og opposition kan iagttages under debat af ovenstående tiltag.
Dorte Sørensen,
Du missionerer blandt de allerede frelste. Det er hedningene, du skal have omvendt og det gør man ikke ved kun at kritisere dem (hedningene), men ved at overbevise dem om evangeliets glade budskab. Men det kræver, at der er et evangelium og det er dét mange synes mangler.
Bill Atkins,
Hvis de går ud med dit glade budskab inden et valg, så tror jeg ikke, at de bliver valgt.
Svend W. Jensen,
Hvorfor ikke? Undersøgelser viser gang på gang at folk hellere vil have Velfærd end skattelettelser - jeg har en rapport der viser at andelen af folk der vil have skattelettelser er faldet støt siden 80’erne..
Dorte Sørensen,
du har ret i, at S havde nogle stjernestunder, bl.a. da de ganske fornuftigt ønskede nødvendige anlægsarbejder (skoler, f.eks.), og i forhold til bankpakke 2 var de ganske fornuftige.
Hvis de kunne blive ved med at levere den form for troværdige udsagn (alt imens den nuværende regering kvajer sig), er jeg overbevist om, at de er godt på vej til at blive landets nye despoter.
Foreslår man sin politik financieret vha. afgiftsstigninger (på cigaretter), har man tydeligt tilkendegivet, at ens evner og visioner ikke rækker til ret meget.
Når nu S+SF gerne vil til truget, og reelt har chancen, hvorfor skyder de så sig selv i foden? Jeg fatter det ikke - at nogen, der må antages at være godt begavede, kan agere så tåbeligt.
Bill Atkins,
Kosmetik. Forleden dag kunne man læse, at der nu var flere på overførselsindkomster end der var aktive arbejdstagere til at finansiere dem og at denne tilstand ville vare til 2044.
Der skal helt anderledes dybtgående reformer til. Vi kommer ikke uden om væsentlige reformer af velfærdsamfundet, arbejdsmarkedet mv. ellers vil vi om få år, alene på grund af mangel arbejdskraft (antal personer til at udføre arbejdet) selv skulle overtage pasning af børn og ældre, ikke på grund af politisk ideologi, men som en nødvendighed.
Ingen tør, heller ikke den nuværende opposition, hvor et af slagnumrene er millionærskatten, der er ren venstrepopulistisk symbolpolitik, uden nogen praktisk betydning overhovedet.
…som supplement kan oplyses at pkt. 2, 3 og 4 er under behandling i det EU-parlamentariske system
Naturligvis kommer vi ikke uden om reformer af både velfærd og arbejdsmarked og erhvervspolitik - VKO har jo diskuteret værdikamp i stedet for at regere landet. Men at der ikke skulle være forskel på hvordan de to fløje griber problemerne an det er ganske simpelt borgerlig demagogi så det gjalder i Valby bakke…
Med Helle Thorning-Schmidt får vi hvert fald en meget kønnere statsminister.
Det er da også noget!
Bill Atkins,
Det må komme an på en prøve og så må vi jo se, om de kan gjalde udover Valby-bakke.
I øjeblikket står regeringen og oppositionen for den samme socialliberale og fremmedfjendske politik. Der er ingen reel forskel.
Derfor må vi håbe at VKO vinder næste valg således at vi kan få udskiftet Søvndal og Schmidt og atter få indsats venstreorienterede ledere i de forhenværende arbejderpartier.
I et ægte demokrati burde der faktisk være forskellige valgmuligheder for vælgerne. Det er ikke tilfældet i Danmark. I øjeblikket kan de danske vælgere vælge mellem det samme og mere af det samme.
Per Thomsen,
Her er vi faktisk ved at være enige, bortset fra dit midterste afsnit – det med udaskiftning og fremmedfjendsk.
Årsagen skal nok findes i ”historiens afslutning”. At samfundets grundform er fastlagt ved demokrati og markedsøkonomi og at det kun er varianter indenfor grundformen, de forskellige partier kan administrere.
Det synes jeg heller ikke gør så meget, da de massive udfordringer vi står overfor, ikke kalder på ideologi, men udtalt pragmatisme i tilpasningen til den nye verdensorden med globalisering og opkomsten af nye potente videns –og produktions nationer, som vores direkte konkurrenter på velstand og dermed velfærd.
Cigaretter og kræftbehandling? Tag nu fat i de rigtige emner: trafiksystemet, folkeskolen og socialpolitik. Hvad vil I gøre anderledes hvis I får magten. Helt anderledes!
Per Thomsen,
Et P.S.: Som du kan, se er min analyse på den rene marxistiske historiske materialismes grundlag med basis, der bestemmer overbygningen.
Så også her er vi vel enige?
Billigere sprut og cigaretter efterfulgt af løfter om sundhed i verdensklasse for alle samt hospitalsfyringer i en periode med stigende ældrebefolkning, det har nok ikke været den bedste medicin. Ellers mangler der forud et valg en afklaring mht hvad man egentligt skal stemme om, hvis man gider bevæge sig derned.
Ønsker de radikale overhovedet aktivt at søge indflydelse og i givet nøjagtigt på hvilke områder. Man vinder nok ikke meget af det tabte tilbage ved at væve videre under en valgkamp, skifte hest i opløbet og lade det være op til folks fantasier og skræmmekampagner. Rødbrunt flertal bliver det næppe! Har den nuværende konstellation flertal fortsætter den og RV får næppe flertal med deres borgerlige venner. Renovering, afbureaukratisering og forenkling af årtiers lappeløsninger kunne være en kant til den lidet liberale regering.
Hvad må der gøres.
Vi kunne jo tage fat på erhvervslivets indsats - med støtter af en offentlig erhvervspolitik - overfor innovation af nye metoder og integrering af erhvervssvage samfundsgrupper - med den rette ånd på de to tiltagsområder ville vi kunne få en sammenhængskraft i velfærdssamfundet som ville kunne række mange år frem i tiden.
Finansdrengene skal ud af bestyrelserne i dansk erhverv og forretningen skal i fokus..
For mig er det ikke et fravalg, men klart et tilvalg. Jeg kan godt lide, at thorning ikke farer ud i tide og utide for at kritisere. Hun virker til at være anstændig, dygtig, flittig, samarbejdsduelig.
Jeg er iøvrigt også indigneret over den måde syge og ressourcesvage mennesker bliver behandlet på.
De parkeres på lykkepiller, så de ikke kan mærke sig selv og deres følelser. Det er uværdigt.
Jordens overlevelse og dermed vores egen er det, som en ny regering først og fremmest skal forholde sig til.
Den nuværende opposition skal fortælle befolkningen helt klart, at vi i øjeblikket kører deruda’ med bind for øjnene.
Er det så noget, man kan vinde et valg på? Nej, nok ikke, og dermed står oppositionen i dilemmaet: Sig ikke sandheden, men lad jer vælge på løgnen (at vi kan fortsætte uanfægtet med småjusteringer).
At mødregruppemøder, burkaer, hobbyknive i handskerum osv. kan rydde forsider, fortæller os om debatniveauet, og her deltager jo alle partier.
Virkelig politik, det der handler om vores liv og verdens tilstand, egner sig åbenbart ikke til at vinde et valg på, og det er et frygteligt problem for demokratiet.
Flere af indlæggene påpeger den ringe forskel, der er på blå og rød stue. Enig. Derfor er der ikke andet at gøre end at lægge sig fast på et politisk indhold og håbe på miraklet, og at man bliver valgt, fordi befolkningen trods alt har en smule fornuft i sig.
Hvis fornuftige politikere taler til fornuften i vælgerne, kan man ikke nå højere. Den type vinder måske ikke valget, men de kan ikke få lov at tale om sludder, pludder og mudder og tro, at vi gider høre på dem.
(sidebemærkning til Svend W.’s evangelie-metafor : må man som erklæret og glad hedning ikke nok blive fri for sammenligning med VKO…? Please? ;-P )
Kære Marie,
Nu må du ikke leve op til dit mellemnavn, hvor der ingen grund er til det. Der var ingen nævnt (VKO).
Jeg hører sig til hedningene, der med forundring står på sidelinien og spændt følger, hvad de nu vælger at være uenige om og på hvornår de vælger at ”trække i arbejdstøjet” og få gjort noget ved problemerne, som jeg unægtelig synes trækker op i horisonten jf. mine tidligere indlæg.
Tja, jeg så gerne Enhedslisten have mere indflydelse på den førte politik.
Vi kan alle konstatere at mange danskere er på overførselsindkomst men jeg så hellere at man fandt ud af hvorfor. En hel del har ondt i livet eller har skjulte eller ikke skjulte handicaps osv. Arbejdsmarkedet er ikke altid gearet til de forskelle vi måtte have som individer. Man er nødt til at se på mennesket. Ikke hen over det eller forbi det.