BERLIN - Skattelettelser har længe været en politisk vindersag, når der skal fiskes stemmer i de højere indkomstlag. Men i tider med nedslidte offentlige ydelser og fokus på bedre uddannelse er mere end halvdelen af tyskerne tilfredse med at yde deres bidrag til de statslige kasser.
Sådan lyder det overraskende budskab i en nylig rundspørge blandt tyske skatteborgere, der signalerer en udbredt skepsis over for de lovede skattelettelser, som skaffede Tysklands liberal-konservative regering en valgsejr i efteråret.
Ifølge undersøgelsen, der er bestilt af tv-stationen ARD, siger ikke færre end 58 procent af de tyske skatteborgere nej tak til de bebudede skattelettelser.
Sociologen Berthold Vogel, forfatter til bogen ‘Velfærdskonflikter’, siger til Information, at tallene vidner om en ændret mentalitet.
»De, der ikke ønsker skattelettelser, afspejler en grundlæggende fornemmelse i befolkningen af, at bestemte offentlige ydelser og tjenester forudsætter beskatning. At vi allesammen har et vist velstandsniveau, skyldes finansiering af offentlige ydelser, hvad enten der er tale om skoler, hospitaler eller infrastruktur«, siger Berthold Vogel, der til daglig forsker i middelklassens forhold til socialstaten ved Hamburgs Institut for Socialforskning.
Undersøgelsens overraskende resultat følger efter den tyske regerings præsentation af en vækstpakke med skattelettelser for omtrent 63,75 milliarder kroner, der skal gælde for hvert af de kommende år. Skattelettelserne sigter foruden at skabe vækst til at imødekomme ønsker i befolkningen om en mere retfærdig fordelingspolitik. Men ifølge Berthold Vogel betyder tyskernes dagligdagserfaringer med nedslidte offentlige institutioner, at et stigende antal borgere ikke længere opfatter beskatning som uretmæssig afstraffelse:
»Tyskerne mærker det især i lokalområderne, hvor de selv bor. For eksempel befinder kommunerne i Tyskland sig for øjeblikket i en dramatisk finansiel situationen. Flertallets realitetssans er så veludviklet, at de kan se, at med omfanget af statsgælden og de offentlige finansers knaphed, kan vi ikke tillade os at tale om videre skattelettelser.«
Middelklassens status
Foruden at pege på en styrket realitetssans i den tyske befolkning, vender ARD-undersøgelsen også op og ned på gængse forestillinger om en sammenhæng mellem højere indkomster og krav om skattelettelser. Den største skepsis over for de planlagte skattelettelser findes nemlig overraskende nok blandt de bedre stillede skatteborgere.
Ikke færre end 69 procent af de adspurgte familier med en nettoindtægt på mere end 22.500 kroner pr. måned er afvisende over for regeringens planer om skattelettelser.
Samtidig er 49 procent af husholdninger med en indtægt på mindre end 11.250 kroner pr. måned positivt stemte over for planerne.
Især den højere middelklasse har en interesse i at opretholde en stærk socialstat for dermed at sikre deres egen position, der er afhængig af uddannelse og offentlige uddannelser. Men samfundets midte, der indtil nu har kunnet profitere af socialstaten, må fremover acceptere, at der er færre offentlige ressourcer til rådighed.
Ifølge Vogel skaber netop den udvikling nye politiske udfordringer:
»Man kan sige, at de rigere også profiterer af de tjenester, som frembringes af samfundet i fællesskab. Det er netop samfundets midte, der repræsenterer de offentlige ydelser, men samtidig også dem, der forstår at profitere af dem. Det har skabt en erkendelse af, at en skyldnerstat næppe har mulighed for at regulere offentlige anliggender, og dermed havner midtens egen statusposition også i en fareposition.«
I særlig grad kan middelklassens bekymring for de fremtidige generationer spille en rolle, når det gælder den positive holdning til beskatning: »Det er især børnenes statusposition, der trues, når der ikke investeres i uddannelsessystemet.«
Ny rolle til staten
Mens de tyske skatteborgere viser nye solidariske sider af sig selv, er spørgsmålet om skattelettelser med til at splitte den tyske regering.
Emnet har især været et stridspunkt mellem det bayriske CSU og det liberale FDP. Mens CSU før valget var tilhængere af omfattende skattelettelser, har man efter valgsejren været tilbageholdende med trangen til at eksperimentere, hvilket har afstedkommet irritation hos de noget mere reformivrige liberalister i FDP.
Indtil videre er FDP kun lykkedes med at gennemføre en reduktion af moms-satsen på hoteldrift, hvilket har affødt beskyldninger om klientelpolitik, eftersom en række større hotelkæder bidrog med betydelige beløb til FDP’s valgkampagne.
De seneste bebudede lettelser har den tyske regering retfærdiggjort med henvisning til et ønske om at øge væksten og styrke konkurrenceevnen.
Ifølge Berthold Vogel er vækst imidlertid ikke nødvendigvis den primære politiske målestok i en tid, hvor de offentlige finanser uundgåeligt skrumper ind:
»Det er relativt let at besvare alle politiske problemer med vækst og forsøge at hælde flere og flere penge ind i samfundet, men kunsten består i at besvare kommende politiske problemer, der måske slet ikke kan løses med ‘mere vækst’, således at man i stedet må opfinde andre former for samfundsmæssig sammenhæng.«
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100–––-
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200–––-
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300–––-
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400–––-
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
Kommentarer