Samarbejdet mellem de praktiserende læger og socialforvaltningen omkring patienter med længerevarende sygefravær er ifølge tal fra Ugeskrift for Læger faldet med 18 procent fra 2006 til 2008.

Socialoverlæge Claus Vinther Nielsen, der er forskningsleder på Center for Folkesundhed i Region Midtjylland, mener, at det mindskede samarbejde øger uligheden.

»Når folk først er derude, hvor deres liv bliver kaotisk, fordi de bliver syge, har et dårligt job og et spinkelt netværk, så er der rigtig mange, der har brug for støtte, og får de ikke den, så skaber det social ulighed, fordi vi risikerer, at de her mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet,« forklarer Claus Vinther Nielsen.

Årsagen til det mindskede samarbejde er efter hans mening, at socialrådgivere og jobkonsulenter har haft rigeligt at se til i de nye storkommuner.

»Kommuner og jobcentre virker overbebyrdet af sager og har en enorm rotation af medarbejdere. Omvendt har der bredt sig en desillusion blandt lægerne, fordi de har en oplevelse af, at de ikke får nogen tilbagemelding, hvis de prøver at henvende sig til kommunen,« forklarer Claus Vinther Nielsen.

Folkesygdom

Mere end 700.000 borgere er årligt sygemeldt i en sammenhængende periode på over to uger, derfor må lægerne finde på alternativer til at dele piller ud, mener Claus Vinther Nielsen: »Lægerne skal også tage sig selv gevaldigt i nakken. Mange læger synes ikke, samarbejde med kommunerne er deres bord og vil helst være fri.«

Formand for de Praktiserende Læger, Henrik Dibbern, mener ikke, at lægerne er mindre villige til at indgå det socialmedicinske samarbejde omkring sygefravær, men det er blevet mere besværligt efter kommunalreformen.

»Der er ikke nogen læger, der kategorisk har meldt sig ud af samarbejdet med kommunerne, men det er klart, at hvis du er en travl læge - og det er mange - så er det begrænset, hvor mange ressourcer du kan bruge på at finde den rette person i kommunen, og det får nok nogen til at give op,« siger Henrik Dibbern.

Siden kommunalreformen er der desuden slet ikke blevet lavet nogle nye samarbejdsaftaler mellem regioner, kommuner og praktiserende læger, påpeger Henrik Dibbern, der er enig med Claus Vinther Nielsen i, at det skaber ulighed:

»Dem, som vi har med at gøre i det socialmedicinske samarbejde, er nogle af de svageste, og dem, der står med en stor risiko for at miste grebet.«

Mere papir

De øgede statslige krav til dokumentation er en anden forklaring på, hvorfor samarbejdet mellem læger og socialforvaltning har det svært, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post:

»Papirarbejde og flere formelle krav til, hvornår der skal ske hvad i sagsbehandlingen, fylder mere og mere, og det tager tid fra det mere kvalitative arbejde. Vi har kæmpet hårdt for afbureaukratisering, men lige præcis når det gælder sygedagpenge, så vælter det ind med mere bureaukrati, og det går hurtigt ud over, om de syge får en begavet behandling,« siger Bettina Post.

Det øgede papirarbejde går blandt andet ud over rundbordssamtaler mellem læge, socialrådgiver og klient, forklarer formanden for socialrådgiverne.

»Samarbejdet med de praktiserende læger skaber en mere intensiv opfølgning på sygefravær, men hver gang der kommer nye bureaukratiske tiltage, så må vi droppe den gode dialog, og det er problematisk, fordi det går ud over trygheden og sikkerheden for de mennesker, der er syge,« siger Bettina Post.