De danske skolebørn skal ikke bare måles på, hvor gode de er til at bøje verber og løse ligninger.
Skolerådet, der rådgiver Undervisningsministeriet, foreslår i en ny rapport at lave trinmål for elevernes alsidige udvikling i 3., 6. og 8. klasse. Alsidig udvikling handler blandt andet om at kunne samarbejde, være innovativ, kreativ og social.
Formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard mener, det er nødvendigt at gøre den alsidige udvikling mere synlig og konkret i skolernes hverdag:
»Det her ville give os bedre mulighed for at sætte nogle retningslinjer for, hvad der forventes, at en elev i tredje klasse skal kunne, når det gælder samarbejde eller kreativitet,« siger Jørgen Søndergaard. Formanden for Skolerådet mener, det er særligt nødvendigt at sætte fokus på den alsidige udvikling i en tid, hvor der er meget fokus på de faglige discipliner i folkeskolen.
»Det rummer en risiko for, at skolerne ikke prioriterer den alsidige udvikling højt nok, og så får vi muligvis elever, der er gode til ligninger, men hvis de ikke kan samarbejde, så har vi et problem som samfund,« mener Jørgen Søndergaard.
Farlig kurs
Men lektor i pædagogik Søren Langager fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole mener, det er en håbløs opgave at lave trinmål for f.eks. kreativitet.
»De her evner er vigtige dimensioner i den moderne verden, derfor skal de fremmes, men det er en farlig kurs at sætte mål op for kreativitet eller social adfærd. Det burde handle om, hvordan vi gør de klassiske målbare skolefærdigheder bredere, så de dækker over mere end målbar faglighed,« siger Søren Langager.
Dorte Lange, der er medlem af Skolerådet og formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, mener heller ikke, det kan lade sig gøre at lave specifikke mål for alsidig udvikling
»Det vil være det samme som at sige, hvordan man skal være som person, og det virker lidt uhyggeligt,« siger Dorte Lange og understreger, at elevernes alsidige udvikling allerede nu er en integreret del af fagenes mål.
Sekundært
Skoleledernes formand Anders Balle mener derimod, at trinmål for alsidig udvikling er god ide, hvis hensigten er at vægte samarbejde, kreativitet og lignende højere.
»Der er for meget fokus på de snævert fagfaglige mål. Omvendt så er det uhyre vanskeligt at sætte nogle mål for alsidig udvikling. Det drejer sig jo om menneskelige egenskaber, som er svære at lave nogle færdigpakkede mål for,« siger Anders Balle.
Jørgen Søndergaard mener ikke, at trinmålene skal være nogen tjekliste for elevernes alsidige udvikling. Formandskabet for Skolerådet forestiller sig dog også at lave evalueringer af, om målene er nået.
»Det er et værktøj til lærerne, så de kan få en vurdering af profilen på den enkelte elev. Så vi i princippet gør det samme på det faglige område,« siger Jørgen Søndergaard, der mener, at de alsidige egenskaber kan måles:
»Man kan kun måle dem ved at vurdere eleverne. Det er derfor, vi foreslår projektforløb, fordi det giver lærerne mulighed for at se, om eleverne kan argumentere og samarbejde.«
Søren Langager mener dog ikke, at der kan sættes mål op for kompetencer som kreativitet: »Det, vi ved med størst sikkerhed, er, at man ikke kan planlægge sig til, at et pædagogisk miljø skal være kreativt. Det er ikke noget, man kan forudbestemme, planlægge eller bogføre.«
For at sikre, at arbejdet med elevernes alsidige udvikling prioriteres lige så højt som arbejdet med faglige mål, foreslår formandskabet for Skolerådet, der rådgiver Undervisningsministeriet:
… at indføre trinmål for elevernes alsidige udvikling på 3., 6., og 8. klassetrin. Det, der skal sættes mål for, er blandt andet om samarbejdsevner, kreativitet, sociale egenskaber, kommunikation og selvstændighed
… elevernes alsidige udvikling skal vurderes via projektopgaver
… at udvikle redskaber til at evaluere om elevernes alsidige udvikling svarer til målene
Kilde: Folkeskolen 2020 – De ti vigtigste udfordringer
Kommentarer
Man kunne få den tanke, at nogle mennesker mener, at man ikke kan blive klogere med mindre, man udsættes for noget, som er målsat og som siden hen evalueres.
http://utilstraekkeligheder.blogspot.com/
Stakkels børn som er udsat for erhvervslivets urealistiske visioner om førbare generationer. At man er på nakken af voksne arbejdsløse med trusler om at fjerne livsgrundlaget er allerede i hampen. Men at forfølge børn?…
Med valen hilsen
At det er trist at det danske skolesystem er SÅ gennemspækket med: Eksaminer, målinger og karakterræs -
så de stakkels poder - af angst for at glemme Protagoras’ sætninger, og derfor dumpe til den næste eksamination udi de sætninger - vågner op om natten, gennemvædede af angsten’s sved - og rabler de sætninger ud i luften - igen å’ igen:
Mennesket er al ting’s mål,
å’: Hver har ret og er skabende.
Nemlig Kim.
Der begynder at tegne sig et billede af, hvilke befolkningsgrupper, der mødes med med pisken og hvilke, der af vælgertække-årsager får tilbudt guleroden. Men det det ser ikke kønt ud længere.
Såfremt ledelses-principper handler om at være på nakken af alle andre end de resource-stærke (fordi det er såvel opportunt som nemt), må man erkende det politiske kollaps på vegne af den almene omsorg for individet. Og den betegnelse begynder for alvor at præge det politiske landskab.
Fremfor at beskytte de svageste, har man omformuleret omgangen med dem til at “motivere” dem??!!! Altså pisken. At den siddende Regering har forbeholdt guleroden til sine egne kernevælgere står også fast med overfinancieringen af skattelettelser til de velbjergede. Det er simpelthen til at forstå, også på trods af den konkurrerende kanals evindelige talen hen. Jojo, der går det bedøvende godt…
Men erfaringen skal ikke forstås. Den bliver løbende gjort. Og for tiden gør den ondt. Efter 9 år ved magten er det ikke svært at placere ansvaret for denne tingenes tilstand hos VOK-blokken. I Folketings-debatterne gider VOK-flertallet end ikke engang at kvalificere deres holdninger.
Dær’ er problemet lokaliseret. Sværere er det såmænd ikke. Men den form for politisk iagttagen får ingen taletid. Den ville jo kunne forstyrre høi-stemningen på morgen-TV…
Med venlig hilsen
Der bliver i disse år ført krig mod nationens børn. Alt skal kunne måles og vejes. Det skal jo helst ikke være sjovt at gå i skole, og nu skal børnenes kreativitet altså også måles. Hvordan det helt præcist skal foregå udtrykkes ikke i ovenstående, men man kan da sagtens frygte at en sætning såsom: “Desværre Kasper, din tegning kan nok kun snige sig op på et lille firtal” i fremtiden bliver en realitet.
Interesse ER den væsentligste faktor i enhver indlæringssituation, og det er ikke vanskeligt at forestille sig hvor interesserede børnene bliver i at lære dette eller hint, såfremt det hele bliver til et meritokratisk helvede, hvor alt skal måles og vejes.
Børnene bliver nu vurderet, analyseret og undersøgt i forhold til deres kammerater, og hverdagen bliver således en konkurrencedyst hvor det gælder om at score højst karakterer og mest anseelse i lærernes øjne, fremfor en hverdag hvor man går på opdagelse i verden af ren nysgerrighed, sund interesse og indlejret i en sundt legende socialitet.
Alt dette målings og karakterhysteri har endvidere den meget uheldige konsekvens, at det giver børnene den idé, at deres karakterer i niende og tiende klasse rent faktisk bliver udslagsgivende for deres senere muligheder på arbejdsmarkedet, og at gode karakterer er lig gode jobs.
Skolen er ikke et sted hvor børnene frit kan udfolde sig og være kreative, det er snarere en forberedelse på hvad der venter dem senere i livet. Sid stille, opfør dig ordentligt, hør efter hvad læreren/chefen siger og lad for guds og din egen skyld være med at forstyrre de andre lærende/arbejdende så de kan være mest muligt produktive, og så vi undgår ballade/oprør. Det gver da også sig selv, at lærer man folk fra barnsben at de blot er hjul i et maskineri og at enhver form for tvivl på autoritet er strafbar, bliver de en del nemmere at kontrollere senerehen, da de jo så er blevet vant til at blive svinet til, at rette ind og at få sved på panden når læreren/chefen overvåger studie/arbejdsprocessen. Jeg påstår ikke at ovenstående er intentionen, men det bliver til gengæld meget hurtigt konsekvensen.
Konsekvensen bliver endvidere hurtigt, at skolen fremfor at virke oplysende rent faktisk bliver fordummende, for hvis indlæring dagligt bliver forbundet med overvågende autoritet, tvang, kedsommelighed og fravær af leg, bliver konsekvensen også meget hurtigt at børnene bliver afskrækket fra at indlære på egen hånd.
Det tager ikke ret lang tid at lære at læse, hvis man gerne vil lære det: Min egen morfar lærte mig at læse på få måneder, da jeg var parat og villig til at lære det, alligevel kan en ganske stor andel af børnene ikke læse når de går ud af skolen efter ni års undervisning.
Kunne det tænkes at der var en sammenhæng mellem dette og det i denne kommentar skitserede?
Øhh hvad skal konsekvensen være, hvis et et barn ikke er kreativt eller socialt nok? Skal man så have ekstraundervisning i sociale kompetancer eller hvad? Er der forøvrigt ikke noget om, at regeringen har sagt, at den ville holde op med at detailregulere, hvad kalder den der her “sindelags” kontrol for? Tror squ at VK folket er gamle partikammerater fra USSR, der er flygtet til Danmark. Bortset fra det, ville datiden have anset Van Gogh for at være kreativ? Nope, if. hans samtidige så var det noget makværk han lavede så stort 00 til ham, men viser måske at det ikke rigtigt lader sig vurdere.
Kreativitet kan ikke tillæres. Enten har man det eller også har man det ikke.
Hos den der har det kan det udvikles.
Hos den der ikke har det (og jo de findes) er det “bare synd” for det barn bliver hægtet af og bedømt til at være mindre værd end de andre.
Nu må de altså holde op.
Jeg er træt til døde af at hver eneste lille detalje i mit og mine børns liv bliver vendt og drejet, bedømt og dømt ude, vurderet og forkastet….
Altsammen af en flok politikere der fuldstændigt har mistet forbindelsen til jorden.
Jeg forstår ikke hvorfor en cand.oecon. som Jørgen Søndergaard, kan/skal være formand for regeringens Skoleråd. Er der virkelig ikke nogle kvalificerede skolefolk , der kan varetage denne opgave.
Når jeg tænker på Jørgen Søndergaard kan jeg ikke lade være med at tænke på ,at han er chef for SFI og det netop var SFI som beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen fik til at lave nogle rapporter der fx stemte overens med Hjort Frederiksens tanker om at give kommunerne ansvaret for udførelsen arbejdsformidlingen i stedet for staten selv.
Det er altid farligt at sætte mål op for mennesker, især for børn, for det viser sig ofte at de ikke indfrier dem. Men så er det godt, at der så meget andet der er gode til.
Jeg synes selv det lyder så rigtigt, så jeg skriver det lige igen:
Det er altid farligt at sætte mål op for mennesker, især for børn, for det viser sig ofte at de ikke indfrier dem. Men så er det godt, at der så meget andet de er gode til.
Konkurrencen mellem sidekammeraterne skal vel blot afspejle konkurrencen mellem for eksempel Danmark og Sverige, de tidligere broderfolk, om hvem der er dygtigst til at tjene penge og tækkes amerikanerne. Verdens lande er i ædel kappestrid, og kampen skaber vækst, fordi alle opper sig. Ishøj bliver Holte - eller Rudersdal, som det hedder nu - Holte bliver Chelsea, og Chelsea bliver Beverly Hills. Det er svært at få armene ned: Globaliseringen virker!
Hermed nogle klip med John Taylor Gatto, skolelærer gennem 30 år i det amerikanske skolesystem og forfatter af bøgerne “Weapons of Mass Instruction” og “Dumping Us Down”.
http://www.youtube.com/watch?v=8ogCc8ObiwQ
http://www.youtube.com/watch?v=ZKci3_cmlqI
http://www.youtube.com/watch?v=ZJPRtOq-msc
http://www.youtube.com/watch?v=Eo75-8MAEoc
http://www.johntaylorgatto.com/
og en TED video med Sir Ken Robinson med titlen “Do Schools Kill Creativity?”
http://www.youtube.com/watch?v=iG9CE55wbtY
Dorte Sørensen@
Det var vist også Jørgen Søndergaard, der næsten ene mand gennemførte Strukturreformen, som har givet danskerne nok at se til; imidlertid skal de af reformen resulterende “regioner” nok snart nedlægges, mener DF, så Staten overtager Danmark med deraf følgende enestående muligheder for styring og kontrol, så danskerne måske en dag lever op til Foghs krav om en dygtig, flittig, digitaliseret og, for dem der er i Afghanistan, tapper befolkning.
Nyrup sagde, at danskere skulle være verdens bedste til IT, Lars Løkke siger, at de skal være de femte rigeste i verden. Churchill sagde, at vi var “second to none”, altså modstandsbevægelsen. Personligt tror jeg, at storhedsvanviddet stammer derfra.