Opslag til denne artikel

Emneord:militær
Personer:Guido Westerwelle, Søren Gade
Organisationer:EU, Europabevægelsen, Forsvarsministeriet
Steder:Danmark, Europa

Forsvarsminister Søren Gade har taget et ‘time out’ fra lækagerne i forsvarsministeriet og givet sig tid til at kommentere den tyske udenrigsminister Westerwelles tanker om en såkaldt Europahær. Gade skyder tanken ned med henvisning til, at EU ikke skal bestemme over danske soldaters gøren og laden. Men det er ikke, hvad der ligger i den tyske udenrigsministers tanker - og EU vil ikke komme til at bestemme, hvortil danske eller franske, britiske eller tyske soldater skal udsendes.

Derimod er der behov for, at vi også på dansk grund tager en drøftelse af kernen i Westerwelles udtalelser, nemlig hvorledes Europa kan spille en mere aktiv og konstruktiv rolle på den internationale scene. Behovet er oplagt, ikke mindst efter at præsident Obama har aflyst sin deltagelse i EU-topmødet til maj.

Den amerikanske præsidents budskab er ikke til at tage fejl af: USA gider ikke bruge mere tid på europæisk snik-snak, medmindre EU kan bidrage til løsningen af de store internationale udfordringer: Mellemøsten, Afghanistan-Pakistan og Iran.

Vi har fra europæisk side en klar interesse i at finde fælles fodslag: Vi deler værdier i Europa og har et langt stykke ad vejen fælles interesser, f.eks når det gælder forsyningen med energi. De opgaver, vi skal bidrage til løsningen af, er også til at få øje på: forholdet til Rusland, spredning af masseødelæggelsesvåben og det globale klima - for blot at nævne nogle stykker.

Styrk samarbejdet

Det er oplagt, at de instrumenter vi skal spille på fra EU’s side, i første række er af blød karakter, dvs. politiske, diplomatiske og økonomiske. Men der vil også være behov for, at vi ind i mellem stiller op med militære midler, f.eks i krise- og konfliktsituationer, eller hvor der er behov for at afværge en humanitær katastrofe, som vi har set det i Congo.

I den forbindelse er det oplagt at styrke forsvarssamarbejdet i EU. Det er anslået, at EU betaler ca. halvdelen af, hvad amerikanerne betaler til deres forsvar - men vi får kun 10 procents kapacitet ud af investeringen, fordi vi har 27 forskellige forsvar og ikke blot ét som amerikanerne. Der er med andre ord betydelige stordriftsfordele at hente ved at styrke forsvarssamarbejdet - kald det bare en Europahær. Det hører med i billedet, at der hverken politisk eller økonomisk er grundlag for øjede forsvarsudgifter.

Når forsvarsministeren reagerer som han gør, hænger det givetvis sammen med, at de danske nej-sigere med store succes har kunnet bruge skræmmebilledet ‘Europahær’ i deres agitation mod Unionen. Men det må ikke føre til, at vi ja-sigere fører strudsepolitik og viger tilbage fra en debat om de store udfordringer Europa står overfor på den globale scene.

Erik Boel er landsformand for Europabevægelsen