Hvor henter vi milliarderne uden at forringe velfærden væsentligt, spurgte Information den 3. februar Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Cepos, Enhedslisten (EL) og Concito. Hvorefter man lod tidligere overvismand Torben M. Andersen kommentere forslagene.
Det var interessant - og nedslående - læsning.
Cepos messer forudsigeligt efterløn og dagpenge, selv om alle ved, at de i overskuelig tid er urørlige.
AE vil hente fem milliarder ved at ophæve skattestoppet. Fornuftigt, men ikke specielt ambitiøst, når underskuddet er på 96 milliarder. Desuden har S og SF i deres grasserende populisme lovet at bevare skattestoppet.
AE’s og Concitos øvrige forslag er sympatiske, men provenuet er luftigt og i bedste fald meget begrænset.
Det eneste, der batter noget, er Enhedslistens forslag om at fjerne eller begrænse skattefradraget for private pensionsindbetalinger. Men Torben M. Andersen har selvfølgelig ret i, at det kun er midlertidigt. I det længere løb neutraliseres det ved, at pensionsudbetalingerne så ikke længere beskattes. Nuvel, med det nuværende budgetunderskud er en væsentlig om end midlertidig lettelse ikke at foragte.
Tag kapitalgevinsterne
Det nedslående er, at ingen af de fire adspurgte har øje for den helt store guldgrube: kapitalgevinsterne i boligsektoren. Alene i de sidste 8-10 år før priserne toppede i 2007, var der tale om en gevinst på mellem otte hundrede og et tusind milliarder kr. 1.000.000.000.000 kr.! Som ikke blev beskattet overhovedet, som i vidt omfang gik ud i forbrug, og som der ikke lå nogen form for produktion bag. Det er økonomisk galimatias.
Og alle ved det. Hundredetusinder af boligejere har oplevet, at de i disse år tjente mere på sådanne prisstigninger end på ærligt, beskattet arbejde. Alle kan indse, at arbejdsfri gevinster burde beskattes i hvert fald på linje med arbejdsindkomst. Problemet er, at man ikke kan gøre det løbende. Skatten på f.eks. 40 eller 50 procent må blive stående i ejendommen og først forfalde, når gevinsten realiseres. Ved belåning af ‘friværdien’, ved salg eller frigørelse af kapital ved overgang til en billigere bolig. Kun derved kan man forhindre, at mange må gå fra hus og hjem eller blive hindret i at flytte.
Den nuværende krise blev som bekendt udløst af netop en ‘boligboble’ skabt ved ansvarsløs långivning i forventning om fortsatte kapitalgevinster. Det er ubegribeligt, at ingen tager fat om ondets rod. Så meget mere som vi har set det før og vil komme til at se det igen. Fordi boliger har en helt anderledes lang levetid end alle andre forbrugsgoder er det faktisk det normale, at der akkumuleres kapitalgevinster i denne sektor. Det er de sidste års prisfald, der er unormalt. Men også den helt store chance.
I 1990 kunne vi ærgre os over, at vi ikke havde beskattet det foregående tiårs gevinster. I 2000 det samme. Og i 2020 vil vi efter al sandsynlighed have grund til at ærgre os over, at vi ikke gjorde det i 2010. Med den mistillid til vælgernes fornuft, som præger de politiske partier, vil de aldrig kunne tage sig sammen til at røre de arbejdsfri kapitalgevinster, når disse er stigende. Chancen er der nu og vil ikke komme igen før næste krise.
Forbrug og arvinger
Hvordan vil S og SF sikre velfærdsordningerne, hvordan vil de forhindre fyringerne i sundhedssektoren, hvordan vil de forbedre eller blot bevare niveauet på uddannelserne, hvordan vil de renovere de nedslidte folkeskoler o.s.v., når de lover at opretholde VKO’s skattestop? Det virker ikke troværdigt. Skal vi tro, at de kan trylle? Uden en markant økonomisk udmelding forskellig fra VKO er de dødeligt sårbare i den kommende valgkamp. Vælgerne er ikke så dumme. De ved godt, at det koster. Der synes endda at være stemmer i at betale lidt mere i skat for at sikre disse ting.
S og SF kan vel dårligt æde det uansvarlige løfte om at fortsætte skattestoppet i sig igen. Men måske kunne de mande sig op til før valget at præcisere, at der er én vigtig undtagelse: vi vil beskatte de arbejdsfri kapitalgevinster, men først når de realiseres, så det ikke rammer familiernes løbende økonomi med så meget som en krone. Det rammer kun belåning til forbrug - og jeres arvinger. Til gengæld vil det virkelig batte noget for finansieringen af velfærden på langt sigt.
Det kan ikke gøres med tilbagevirkende kraft. Det optimale vil være at regne fra den aktuelle salgsværdi henholdsvis købsprisen, hvis den var højere. Toppriserne i 2007 kan vel næppe betragtes som ‘velerhvervede rettigheder’.
En skat på værdistigningen vil ikke give det helt store provenu i starten, når den først forfalder i takt med at gevinsten realiseres. Men det passer som hånd i handske med en afskaffelse af skattefradraget for private pensionsordninger, som har nøjagtig den modsatte tidsprofil: stort provenu i starten, aftagende over de næste 20-30 år.
Information burde tage en ny runde med S, SF og RV om, hvor de vil finde milliarderne.
Preben Wilhjelm, lic. jur., tidl. medlem af Folketinget
Kommentarer
Enig med preben Wilhjelm og der ville naeppe have vaeret en punkterbar ballon for gevinsten ville gaa til almenvaeldet og ikke til eget forbrug. Det kunne taenkes at priserne ville have holdt sig i ro, naar folk ikke kunne faa ‘gratis penge’ til forbrug men dog kunne faa en bolig til en pris, de kunne betale.. Retsforbundets grundtanke om at regulere beskatning via grundskylden var rigtig god.og sund
Naar mange var imod det, skyldes det vel, at det var svaert for flertallet at se deres egen fordel i at tage vinden ud af boligspekulationen. Nu kom nogle blot til at skaev - vride samfundet af egoistiske grunde og derfor er det een af grundene til, vi havnet i suppedasen
De kunne også lade være med at købe nye fly til luftvåbnet før de rent faktisk har råd.
Denne kommentar er anbefalet af:
Enig med Marianne Mando.
Der er masser af penge at hente i Forsvaret.
Hvis man bare har læst lidt Danmarkshistorie, så kan man huske omtalen af Venstres valgplakat med hånden der tager alt jorden fra de “Stakkels” Husejere”
Fordi Retsforbundet kom med det gode forslag at jorden skulle være ejet af staten, hvorefter husejeren kunne leje den af staten.
Det var da en glimrende ide.
Men det vil man ikke.
For så kan man jo ikke spekulerer i det som kapitalisterne elsker.
Nemlig jord.
Det er en af grundene til hvorfor det går galt vært 20. år.
Kapitalismen har slået fejl.
Hvornår indser man det??
VH Heidi Madsen.
Boligmarkedet belv gjort til et pyramidespil, hvor dem, der kommer sidst ind, betaler for de førstes gevinst.
Fogh var smart at lægge et stort kødben foran andelsboligerne. Og folk hoppede på den. Andelsboligerne var ellers med til at holde priserne lidt nede.
Boligboblen er en betændt sag, som det kun er få politikere, der tør røre ved.
Michael More beskriver det meget godt i sin nye film: folk blev bildt ind, at de egentlig var millionærer.
og nu vil vælgerne & politikere gerne flove sig i fred
Denne manglende lyst til beskatningen af friværdierne virker i mine øjne meget uansvarligt og set sammen med faren for en overophedning har OVK vist, at de ikke førte en ansvarlig økonomisk politik. Derudover gør skattelettelserne sagen meget mere uansvarligt – Så deres beskyldninger om at S og SF er uansvarlige. når de i valgkampen i 2007 sagde, at Danmark ikke havde råd til både bevarelsen af den offentlige service og skattelettelser, må i mine øjne ses som den største vittighed som Danmark har oplevet.
Ja der blev brugt en masse penge, der ikke var der, sammenligningen med et pyramidespil er god.
Men nu skal vi så alle sammen betale regningen, selv Claus Hjort har opdaget at der er krise. Jamen vi skal bare bo vil en masse så sige, ja ja, men jeg kender mange der købte både 2 og 3 ejerboliger for at score kassen og nu piver de, så skal staten komme og redde dem lige pludselig.
ja, dewt goer samfundet sygt at pyramidespillet fortsaetter. Det gavner dem i toppen af pyramiden, men er ikke andet end et Ponchi skema, der giver nogle gratis penge til forbrug.
Er det det vi vil?
Forbrug for at konkurrere paa brutonational produktet. For mig staar det naermere som Kejserens nye klaeder. Det ligner manipulation af folket . Hvornaar kommer det lille barn og siger: Jamen han har jo ikke noget paa !
“S og SF kan vel dårligt æde det uansvarlige løfte om at fortsætte skattestoppet i sig igen.”
Det er nu set før, at man har et standpunkt til man tager et nyt.
Til Marianne:
Du ved da, at det går ikke. Det er jo noget HEEELT andet…. ;-)
Trods min status som boligejer synes jeg, at Preben Wilhjelms forslag er fornuftigt. Hvis jeg engang sælger mit hus (jeg har nu købt det for at bo i det og ikke for at sælge det igen) og får en klækkelig gevinst ud af det, er det da kun rimeligt, at jeg betaler skat af den gevinst.
Problemet opstår kun, hvis jeg sælger mit hus for at flytte og købe et tilsvarende, der også er blevet dyrere. Alt i alt er det svært at spise mursten - de skal koge alt for længe for at blive møre….
Problemet ved Bolig salg/koeb er penge under bordet.
Det problem kendes i Frankrig, hvor en attraktiv bolig kan indbringe en stor sum penge under bordet..
Derfor er grundskylden bedre.
Grundskylden er blevet nævnt som en mulighed i årtier. Jeg har aldrig hørt nogen argumenter imod. Hvorfor er det ikke blevet indført for længst?
Der er et par aspekter i denne artikel jeg gerne vil kommentere:
Selv som husejer, og det endda af den mere liberale af slagsen, har jeg en vis sympati for PBs synspunkt.
Men forslaget kan ganske simpelt ikke stå alene, som blot endnu en kilde staten kan stikke sit sugerør i.
En gennemgribende skattereform er påkrævet, hvor skat på arbejde og virksomheders overskud (som jo begge netop ikke arbejdsfri profit) må indgå i, men også hvor rentefradragsretten reduceres.
Så vidt jeg kan se er vi med fradragsretten blot med til at holde et kunstigt højt prisniveau, som kun gavner de institutioner der tilbyder at financiere vore lån - jo højere pris desto højere lån desto højere rentebetaling desto højere udgift for staten i rentefradrag desto højere skatter og desto højere indtjening for banker og realinstitutter.
Men, hvis kapitalgevinster skal beskattes, betyder det så også at man skal godtgøres for kapitaltab? Princippet må jo være det samme, nemlig at arbejdsfri kapitalgevinst er unfair, så må arbejdsfrit tab vel også være det, oder was?
I Frankrig kan en del af forbedringss udgifterne fradrages fordi de forhojer vaerdien af boligen ligesom en del af inlationstabet, men der er jo samtidig en brugsvaerdi, der ikke kan traekkes fra.
Du kan ikke forvente at du skal have penge fra staten hvis din bil kun indbringer det halve ved salg. Oder was?
Ja - men hvorvidt taler vi om reelle ‘gevinster’? De fleste boligejere betragter boligkøbet (nøjagtigt som det var tænkt de skulle i markeds-økonomiens optik) som en todelt økonomisk foretagende. Et, løser det problemet med behov for et tag over hovedet og to, ses det som en investering for fremtiden. Det er selvfølgelig rart at huspristigninger udløser flere, billigere og mere fleksibel lån muligheder, men de er stadig lån som skal tilbagebetales med renter, og derfor ikke faktisk gevinster. Egentlig gevinster kan kun indkasseres ved salg af huset, men så står man straks på ny med problemet den første del huskøbets formål ellers havde løst. Det er som regel ikke kun eget hus som i mellemtiden er steget i værdi så derfor skal gevinsten straks bruges til det nye huskøb, såfremt man har tænkt sig at fortsætte som ejer af en tilsvarende bolig i anden lokalitet f. eks. Ellers kan man forestille sig at man betaler sin skat og så skal nøjes med mindre bolig, eller træde helt ud af bolig markedet og begynde at lede efter lejebolig. Det er ikke svært at forestille sig hvor populær den ordning ville være, og hvilke pres det kunne sætte lejebolig markedet under. Netto resultat ville blive at folk sidder fast i det første hus de køber, dem der endnu ikke har købt ville ikke tør gør det, bolig markedet ville gå i stå, priserne ville falde og de drømte om milliarder til statskassen alligevel fordufter. Omvendt ville lejebolig huslejre stiger, og udløser forøget behov for bolig tilskud. Man skal dertil også overveje om husejere tilsvarende skal kompenseres af staten i en tid hvor, i stedet for at stige, huspriserne egentlig falder og gevinsten ved salg af huset er negativ. Denne er en politik der skal tænkes meget nøje igennem inden man begynde at promovere den synes jeg.
Hvis forslaget gennemføres som beskrevet vil det ikke give det store provenu.
Dels vil huspriserne falde (yderligere), og dermed stavnsbinde mange ejere, med mindre tab, løbende vedligeholdelse og udførte boligforbedringer skal være fradragsberettigede.
Dels vil omsætningshastigheden falde.
Dels vil sælgere blive mere tilbøjelig til at købe en erstatningsbolig i en prisklasse som giver bolig for pengene - i stedet for øget beskatning.
Dels vil ‘køb af inventar’ vinde indpas i bolighandler.
Det man især ville opnå var - at en hel masse almindelige boligejere ville mistet en betydelig andel af deres de facto opsparing - og deres tab ville ikke ende i statskassen, men som følge af prisfaldene for hovedparten forsvinde i den blå luft.
Men det ved forslagsstillerne vel også udmærket(?), men kører på af ideologiske årsager - man bryder sig simpelthen ikke om ejere (og den private ejendomsret), men vil have folk over i lejeboligerne under de røde lejerforeningers kollektivistiske kontrol og ensretning.
Det er værdien af produktionen i et land, der bestemmer om landet er rigt eller fattigt.
Bruger et land større værdier end det producerer, så må det gældsætte sig til udlandet - bruger det mindre, så er der overskud.
Velfærdsstaten er altså afhængig af, om vi kan producere varer og tjenestydelser ( d v s værdier) i et omfang, der kan betale velfærden.
Om man har ejerboliger , andelsboliger eller ejerboliger er tindrende ligegyldigt m h t hvad et lands produktion er værd i rede penge.
Hvis afskaffelsen af ejerboligen (den private ejendomsret) og ejendomshandelen gjorde et land rigt, så ville Nordkores vel være et af de rigeste lande i verden ?
Hele det marxistisk baserede økonomiske system spillede tragisk fallit med USSR’s sammenbrud, m v og i Kina er man igang med privat ejendoimsret og alt hvad dertil hører.
Det er så trist når gode gamle marxister og socialister fra fortidens ideologiske fiaskoer kommer og klynker over friværdier og kapitalisme.
Velfærden kan bedst betales i et frit produktivt samfund.
Denne kommentar er anbefalet af:
Soren,
Jo det synes jeg bestemt, hvis staten vil beskatte mig, hvis bilen stiger i værdi.
På den ene side må jeg helt klart tilslutte mig Preben Wilhjelms forundring over at man har valgt at friholde kapitalgevinsten på ejerboliger for beskatning, når alle andre kapitalgevinster beskattes. (Principielt synes jeg at vi burde beskatte alle indtægter under et, uanset kilden.)
På den anden side har Colin Bradley ret i at der er en hel del overvejelser vi skal igennem, hvis vi ønsker at det skal være et valg og ikke økonomisk nødvendighed der bestemmer hvilken boligform man vælger.
Som det er nu tilskynder skattesystemet os til at bo i ejer- eller andelsbolig, hvor kapitalgevinsten er friholdt fra beskatning. I et vist omfang modvirkes dette af ejendomsværdiskatten, men ville vi ikke få en bedre balance i systemet, hvis vi strøg ejendomsværdiskatten, og i stedet beskattede kapitalgevinster på boliger på linje med andre kapitalgevinster?
Der er også problemet med afregningen af kapitalgevinsterne på boliger, men hvor galt ville det være, hvis de blev afregnet ved årsskiftet til den til hver en tid gældende kurs (ejendomsværdi), som det er tilfældet for andre kapitalgevinster? Hvis vores ejendomsværdiskat hidtil har været rimelig, så må vi forvente at den gennemsnitlige skat ikke stiger. (De økonomiske vismænd anbefaler at vi for en sikkerheds skyld indfører en sikkerhedsventil i form af en mulighed for at give boligejere med likviditetsproblemer en vis skattehenstand. http://www.dors.dk/sw2916.asp)
Overordnet set er det problematisk, at der fokuseres så meget på beskatning. Vi burde nok fokusere mere på “hvordan vi gør lagkagen større” fremfor en endeløs diskussion om, hvordan fordelingen skal være af den nuværende. Det er jo dybest set ikke andet end et dobbeltbogholderi, vi flytter kapital fra en kasse over i en anden. Det giver jo isoleret set ikke øget velfærd. Vi kan ikke leve at at barbere hinanden, -sorry to say !
Min tilgang er socialt betinget, hvorfor fordelingen af midlerne i samfundet er centralt. For tiden er vi tilmed øjenvidner til en omfordeling i samfundet, skatten og kommunalreformens centralisme er blot enkelte eksempler. Vi “liberaliserer”.
Den store skurk er gælden, og at investere i fast ejendom har i hele min tid kunnet betale sig, herunder det lille parcelhus uden tanke på profit. Derudover vil jeg sideløbende med Preben Wilhjelms og Frank Aaens anmærkning af skattefradraget for pensionsindbetalinger nævne en anden kapitalistisk fordelagtighed, nemlig skattefradraget for renter, som blev indført for mange år siden. Sætter man sig i gæld (og efterhånden omfattede det gæld i almindelighed), drager man nogle private fordele på fællesskabets bekostning - en indbygget amoralitet i skattesystemet, og så vidt jeg ser, brolægger vejen til en ny finanskrise.
Fradragsretten for renteudgifter er ganske fornuftig, hvis vi ønsker at det skatteteknisk skal være nogenlunde lige fordelagtigt at bo til leje eller i ejerbolig. Hvis vi afskaffer fradragsretten for renteudgifter, så vil vi sandsynligvis se utroligt mange nye ApS’er a la “Vibevej 13A ApS - med formålet at drive villaen Vibevej 13A som udlejningsejendom”. Og så vil det være de smarte og (ud)lejerne der scorer skattegevinsten på bekostning af dem der ikke er frække nok til at få deres revisor til at hjælpe dem med at flytte deres hus over i et ApS.
(Hvis du helt generelt vil fjerne fradragsretten for renteudgifter - også for erhvervsvirksomheder, så er argumenterne nogle andre, men jeg tror at min konklusion stadig vil være at det er en dårlig idé.)
Uden tilstrækkelig økonomisk indsigt er jeg særdeles bekendt med, at enhver lov eller bestemmelse får andre end de tilsigtede følger, bl.a udnyttelsen af.de såkaldte “huller”, men ingen siger, at de nævnte ApS skal være lovlige med det nævnte formål. Selv liberalister gennemregulerer systemet, men hvordan!
Min pointe er at hullerne her er så indlysende og vil give en så stor økonomisk gevinst at alle os med en smule overskud nok skal finde ud af at slippe billigt, mens dem der ikke har det overskud får lov til at betale regningen (med mindre de er så »heldige« at de ikke har råd til en ejerbolig).
1000 milliarder - 0 til Wilhjelm mod resten. Det er soleklart, og bare helt ude i skoven, at vi ikke alle har set det. For det er rigtigt Wilhjelm: Vi ved det jo godt. Selv mit bette hus i Ølgod kastede en god klat af sig. Og det er jo heller ingen åbenbaring at folk købet huse de slet ikke ønskede at bo i, men som de alene ønskede at tjene penge på at sælge.
Ja Niklas,
Dansen om gulvkalven fortsaetter, dog sjaeldent naar det drejer sig om en mervaerdi af en bil udsat for det danske klima og tiltagende alder. Det paastaas endda at den taber det halve naar den koerer over kantstenen fra forhandleren.
Derimod er der ofte herligheds vaerdi forbundet med en bolig paa grund af dens beliggenhed, grundstoerrese og andet ,som havudsigt . En dag skal vi vel ogsaa beskattes af uhindret udsigt op i den blaa himmel.
Saa det, vi maa frem til, er ikke pindehuggeri, men den rimelige og taalelig fordeling af byrderne. Mange synes at de sidder haardt i det , har tabt penge paa det sidste ( lige som de fleste bilejere maa lide, ogsaa i den grad? ) Familien skal have et sted at bo, har maaske langt til arbejde og maa paatage sig udgifter til bolig, der skyldes famlieforhold og saa maa de maaske pludseligt saelge, fordi de skal have et nyt arbejde i en anden by. Skal ejendomsmaegler stat og kommune saa igen profittere? Det hele er kompliceret og principielt ville det vaere dejligt ,at naar boligen var koebt , saa var det ikke anderledes end at koebe en skjorte. Ingen angst for nye belastende krav, gevinst /tab. Man var tryg og kunne blive i sin bolig til man doede. Men saadan er det jo ikke.
Da jeg engang ville leje en lejlighed i KAB, fik jeg denne besked: Ja kom igen om 10 aar.
Derimod havde kommunen fortrinsret til administrativt at tildele “flygtninge “en lejlighed - dem var der pludseligt mange af - hen over hovedet paa dem, der stod i koe.. Naturligtvis gav det et enormt pres paa det “frie” marked og priserne eksploderede til glaede for stat og kommune og ejendomsmaeglere , saelgere og advokater, forsikringsfirmaer, malermestre, byggemarkeder og jeg skal komme efter dig, men i en periode ogsaa for mange, der koebte i begyndelsen af “sunamien” og solgte med faenomenale gevinster. Og prutto-nationalproduktet stroeg i vejret. Danmark var pludselig blevet velhavende
Til Robert:
Hvis du regner Preben Wilhjelm som en af de (citat fra dit indlæg) “gode gamle marxister og socialister fra fortidens ideologiske fiaskoer”, så har du nok ikke kendt specielt meget til VS´s ideologi, som nok var mere “sovjet-distanceret” end alle borgerlige partier til sammen.
DK situation netop nu.
M.h.t. indtægter og udgifter. Skyldes helt specielt den boligbobel og manglende politisk indgreb. Som Wilhjelm rigtigt omtaler. Samt lignende situationer verden over.
Men det omhandler ikke kun boliger. prisudviklingen ( og belåningen) af landbrugsjord, har også spillet en væsentlig rolle.
Derfor er det ikke rigtigt, at se bort fra de omtalte - Arbejdsfri indtægter - eller De frie markedskræfters, samfundsundergravende, frie spil.
Jeg mener at de fleste boliger, heller ikke min egen, er købt, med spekulation for øje. Min er derimod købt, for at være bolig for mig og min familie.
OVK, m.fl. s politiske fejl kan ikke omgøres med tilbagevirkende effekt. Men det kan evt. justeres fremadrettet.
Og det bør gøres. Men det kan således ikke løse problemerne her og nu.
Det er dog ikke så lige til selv om PW har påpeget forslag der løser nogle få af de problemstillinger, der skal iagttages.
Og debatten påpeger andre hindringer.
Men som det ER nævnt, bør S & SF forholde sig til, hvor meget af underskuddet der evt. kan dækkes. Ved inddragelse af de skatter der kunne inddrives fra - DE arbejdsfri indkomster.
Men de borgerlige kan heller ikke klare sig politisk, ved Igen at inddrage efterløn og dagpengeperiode, samt uanmeldte velfærdsreduktioner.
Men så de har jo (ikke specielt demokratisk) begge TV kanaler samt den trykte presse, på deres side.
Og så har de måske op mod 30 MIO, som de får fra deres venner ( med den store skattelettelse) fra dansk erhverv. m.fl. ( Som vi ikke kender).
MVH KHA
Tak for indspillet, Preben.
Den siddende Regering har jo haft et vågent øje med pengetanke, der ikke repræsenterede opsparingen i den private boligmasse. Man plyndrede de Almennyttige Boligforeningers opsparing og sendte pengene i to omgange til de private boligejere. Dels som tilskud, dels som værdi-tilæg ovenpå tilskuddene. Men af, skal vi sige, uransagelige årsager, blev de største pengetanke ikke meddelt noget medansvar for financieringen af Regeringens kernevægeres særdeles givtige yderligere opsparing.
Men boliger er ikke udelukkende et anliggende for opsparing i privilegeret sammenhæng. I en lang række af tilfælde er der tale om overlevelse for de familier, som forsøger at bevare boligen på trods af såvel markeds- som politiske særvilkår.
Du mangler derfor lige at forklare, hvorledes boligindsatsen differentieres på balancerede vilkår, som også indbefatter familieeje, førstegangs-købere, arveforhold og overtagelse, som ikke angår markedssituationen på spekulativ basis. Får vi den forklaring, kunne du såmænd godt rende med anliggendet. Må vi høre fra dig?…
Med venlig hilsen
Men giver en kapitalvindingsskat noget i realiteternes verden? Det er svært at argumentere mod, at den er en bedre måde at kradse penge ind på end ved at beskatte arbejde, men hvor meget giver det?
Hvis det skal være retfærdigt (men det skal det nok ikke nødvendigvis for mange), så må der tages højde for inflation, vedligeholdelse og forbedringer - ellesr opfordres folk til at lade deres boliger forfalde.
Afskaffelse af gældsætningsbelønningen - rentefradragsretten - forekommer mig mere oplagt, selv om det giver problemer med symmetri i skatte systemet.
Men hvor meget giver det? Man har kapitalvindingsskat i både Sverige og Spanien, så man må da kunne få en ide om, hvor meget det giver.
Og måske også om hvor meget det svindles med værdiansættelsen og salg af mere eller mindre fiktive ydelser. (Svindelen i Spanien er massiv og systematisk, jeg ved ikke, hvordan det er i Sverige).
PW er inde på det - næsten - rigtige.
Det er dog kun fra jordværdier, at kapitalgevinster skal inddrages - ikke fra boligen, som fortsat bør være privat ejendom. Det medfører, at man ustraffet kan vedligeholde og forbedre sin bolig. Og naturligvis skal gevinsten betales løbende - år for år!
Jordværdierne derimod er fælles eje, skabt ved vores virke i fællesskab. Infrastruktur fx. er betalt af os alle - gevinsterne høstes af de få. Følg blot forudsigelserne for den nye metro city ring, etc.
www.grundskyld.dk
Måske tager jeg fejl, men dele af debatten minder mig om georgeismen, som mange disuterede i mine unge dage, hvor vilkårene var anderledes. Og jeg skal ridse vilkårene for huskøb op til sammenligning med vore dage.
Mange i min og min kones generation købte ejendom med et krav om 1/3 kontant udbetaling. dvs.for ikke-formuende forudsatte man nogle års opsparing. Det betød til gengæld, at vi i løbet af en årrække fik betalt lånene ud og i mange år siden har siddet gældfrit, kun med ejendomsskatterne som ‘husleje’. Til gengæld fik vi først efter nogle år som husejere, så vidt jeg husker, gavn af rentefradraget.
Det er vanskeligt at gennemskue forskellen fra da til nu, idet mange andre faktorer spiller ind, bl.a. de sociale tilbud. Men bemærk, at betalingsformen for mange af os betød, at vi aldrig har købt på afbetaling, end i bil. Og det har lidt med finanskriser at skaffe.
Jeg hører til dem (ligesom Per Diepgen) som også sparede op til en pæn udbetaling - for at sidde med lavere “husleje” senere hen på mine gamle dage.
Nu kan jeg læse, at jeg er idiot. Jeg skulle tage nogle fede lån - og brugt dem, for de penge - jeg har betalt - vil i ovenstående artikel blive regnet som kapital - og blive beskattet.
Det her er ikke et spørgsmål - om politik, men moral, hvor de artige græder, mens de uartige ler.
Retfærdighed er et stort ord, men moral må man betragte som en del af skatte- og finanspolitikken, nemlig den del, som vi alle forholder os til.
I en stor artikel i Berlingske forsvarer Henning Tjørnehøj atter den socialdemokratiske politik, her Anker Jørgensens regeringperiode. I den forbindelse gør han opmærksom på, at regeringen Hartling (V) gennemførte skattelettelser, som Erik Hoffmeyer betegnede som “en af 70’ernes mest markante fejldispositioner”. Venstre i dag vil nok forsvare sig med, at lettelserne er finansieret, men de er ulige fordelt i samfundet, hvor lettelser i bunden måske havde gavnet ikke bare den fattige og mådeholdne, men samfundet som helhed, idet forbruget ville være tilsvarende anderledes.