To af Trykkefrihedsselskabets fremmeste kritikere professor Frederik Stjernfeldt og chefjurist Jacob Mchangama har sammen med en række andre debattører startet ytringsfrihedsforeningen Fri Debat. Ligesom Trykkefrihedsselskabet, der opstod som en protest imod PEN’s modvilje mod at optage Lars Hedegaard som medlem, er Fri Debat kommet til verden som et opgør med de to eksisterende foreninger politisering af ytringsfriheden.
»Meningen med foreningen er at skabe et tværpolitisk og principfast forsvar for ytringsfriheden, som det er i dag, er der desværre en tendens til at føre værdipolitik igennem kampen for ytringsfriheden,« siger Jacob Mchangama og kommer med to eksempler på politisering af ytringsfriheden.
Venstrefløjen vil ikke afskaffe blasfemi- og racismeparagraffen, som er en Dansk Folkepartis mærkesager, fordi det så risikerer at gå ud over de etniske minoriteter. Omvendt har Dansk Folkeparti ikke noget problem med at skride ind med forbud mod burkaer, selvom det også er et indgreb i ytringsfriheden, forklarer Jacob Mchangama:
»Det viser, at man positionerer sig alt efter, hvad ens underliggende politiske agenda er, og det synes, jeg er en farlig tendens, for det betyder i sidste ende, at det bare er dem, der har magten, der definerer, hvad ytringsfrihed er. Men ytringsfrihed er ligesom allervigtigst, når den beskytter de holdninger, som er upopulære.«
Lukket selskab
Dansk PEN og Trykkefrihedsselskabet lider under den svaghed, at medlemmernes politiske holdning gør, at de ikke er konsekvente nok i deres forsvar for ytringsfriheden, mener Jacob Mchangama: »Selvfølgelig kan du finde personer i begge selskaber, der ikke passer ind, men Dansk PEN består først og fremmest af centrum/venstreorienterede, mens Trykkefrihedsselskabet er meget præget af nationalkonservative.«
Og den politiske holdning præger de to selskaber på hver sin måde. PEN vil bekæmpe hate speech, men det er svært, når man samtidig kæmper for ytringsfrihed - for alle.
»Dansk PEN går meget stille ved dørene i den offentlige debat, og man savner ofte at høre dem komme med nogle meldinger, som vi også så det under Muhammed-krisen,« siger Jacob Mchangama.
Fokus på islam
Trykkefrihedsselskabet havde derimod sin storhedstid under Muhammed-krisen, men går pludselig ind for burka-forbud.
»Det virker mere som om, Trykkefrihedsselskabet har fokus på bekæmpelse af islam end på at forsvare ytringsfriheden,« mener Jacob Mchangama.
Fri Debat er dog ikke nogen modreaktion efter, at formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard i december udtalte, at muslimske mænd voldtager deres børn, forklarer Mchangama. Et af Fri Debats nye medlemmer, højskoleforstander Thue Kjærhuus, har dog valgt at melde sig ud af Trykkefrihedsselskabet netop på grund Hedegaards udtalelser.
»Vi vil gerne starte på en frisk og er meget bevidste om at beskytte ytringsfriheden hele vejen rundt, uanset hvem det er, der bliver krænket, og hvem der krænker,« som Mchangama udtrykker det. Men Fri Debat er imidlertid ikke åben for hvemsomhelst, men er et udpeget netværk af meningsdannere, der går ind for Fri Debats manifest.
»En åben forening ville hurtigt ende personfnidder og fløjkrige. Vi har i stedet valgt nogle personer, der kan bidrage til debatten, og som meget klart viser den politiske bredde i medlemskredsen,« forklarer Jacob Mchangama, der ikke vil udelukke, at Fri Debat på et tidspunkt bliver en åben forening.
Fri Debat holder sit første møde om blasfemi- og racismeparagrafferne den 1. marts kl. 17.30 på Borups Højskole. Se mere på www.fridebat.nu
Frihedsrettighederne med ytringsfriheden i spidsen udgør den afgørende ramme for det liberale demokrati og bør forsvares mod ethvert forsøg på at indskrænke eller ophæve dem, medmindre de misbruges til at opfordre til vold, true den nationale sikkerhed.
Ytringsfriheden indebærer også retten til at have og give udtryk for holdninger, der er stødende, fornærmende og krænkende og derfor bør både blasfemi- og racismeparagraffen ophæves, og ethvert tiltag til at indføre hate speech lovgivning imødegås.
Lighed for loven er et basalt grundprincip. Den enkelte borgers tilhørsforhold til en gruppe – det være sig religiøs, etnisk eller politisk – kan hverken retfærdiggøre særrettigheder eller særforbud.
Forsvaret for ytringsfriheden må aldrig ofres for eller kapres af politiske eller ideologiske hensyn, men skal forsvares, uanset hvis rettigheder der krænkes, og hvem der krænker dem.
Ytringsfriheden er universaliserbar i den forstand, at den ikke som en selvfølge alene er relevant for vestlige samfund. Derfor er det afgørende at sætte fokus på og støtte de kræfter, der kæmper for ytringsfrihedens udbredelse i andre dele af verden.
Kommentarer
Vi kæmper for det, at alle skal have noget at skulle sagt. Men vi er ikke åbne for alle. Citat: ” Men Fri Debat er imidlertid ikke åben for hvemsomhelst, men er et udpeget netværk af meningsdannere, der går ind for Fri Debats manifest.”
Åhh… hvor jeg forstår. Jeg kunne næsten ikke have sagt det bedre selv, se selv: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-77.pdf
Det lyder da i hvert fald betryggende at folkemordsapologeten Thue Kjærhus har fået sig et sæde..
Freiheit nur für die Anhänger der Regierung, nur für Mitglieder einer Partei – mögen sie noch so zahlreich sein – ist keine Freiheit. Freiheit ist immer Freiheit des Andersdenkenden. Nicht wegen des Fanatismus der ‘Gerechtigkeit’, sondern weil all das Belebende, Heilsame und Reinigende der politischen Freiheit an diesem Wesen hängt und seine Wirkung versagt, wenn die ‘Freiheit’ zum Privilegium wird.
Rosa Luxemburg
Thue Kjærhus har sandelig fået sig et nyt sæde, sammen med sin faste plads på den lille modstandsavis´ debatsider, hvor han stortrives sammen med så meget andet afskum, befordrende for adrenalinniveauet og alligevel helt uskadelig for den herskende elendighed.
Hvad Chefjurist hos Cepos Jacob Mchangama angår, ja så har han lang tradition for at benytte sig af sin ytringsfrihed i sine faste indlæg og i sin faste blog på Berlingske tidende. Her er min IP-adresse tilfældigvis blevet spærret for længe siden! Hvad siger det om ham og hans forhold til ytringsfriheden?
“Chefjurist hos Cepos Jacob Mchangama er medstifter af Fri Debat. Den nye forening vil gøre op med politiseringen af debatten om ytringsfriheden (..)” Det var dog et indædt tema . Et omvendt ‘Star Chamber’ . Men hvis det ikke er politisering, så kan det kun være markedsføring .
Lad se, ytringsbegrænsningen er lovfæstet . Dertil tilstår den nuværende danske politiske magt friheden til at ytre sig . En ytring der falder indenfor rammerne af det politisk vedtagne, kan forsvares med lands lov og ret, hvis det skulle komme så langt som at ytringsmodtageren finder på at reciprocere med en handling der kontekstuelt falder udenfor rammerne af det politisk vedtagne .
Politiseringen af debatten omkring ytringsfrihed sigter selvfølgelig på de forskellige ytringer der med en hårnåls nøjagtighed befinder sig på den rigtige side af lovens rammer (?); ytringerne fra Hedegaard m.fl. . Hvordan og hvorfor skal man gøre op med det ? Er det ikke at forvirre begreberne lidt at antyde ytringsfrihed ikke er politisk ?
“Fri Debat holder sit første møde om blasfemi- og racismeparagrafferne (..)” . Er det en politisering af debatten om ytringsfrihed ? Det er vist en leg med ord .
Hej Steen.
Hvad det siger om ham, det er nemt at svare på.
Når du har fået spæret din IP-adresse.
Så er der bare at sige, at dobbeltmoral er dobbelt så godt…
VH Heidi Madsen
Ytring mig her og ytring mig der. Man benytter sig af ytringsfriheden til at forsvare alt fra sladder til dårlig opførsel.
Selvfølgelig skal vi have ytringsfrihed. Men som Uffe Ellemans far, gamle Jens Peter Døgnbrænder, sagde: ‘Ytringsfriheden er en ret, det er ikke en pligt’.
Rolig nu. En liberal tænketank, der går ind for ytringsfrihed?…
Med en hel generations ypperste formulering: “Og hvad kan vi så lære af det?” i overlærerens nedarvede visdom.
“Jo, fedteri er altid godt for den fremmelige elev!”
Hvor blev nyheden af i sammenhængen?…
Med venlig hilsen