BERLIN - 29-årige Mariel Orozco har svært ved at begribe logikken hos de tyske socialmyndigheder. For et halvt år siden flyttede den unge mexicaner til Berlin for at gifte sig med sin tyske kæreste. Siden har hun uden held forsøgt at finde arbejde på det trængte tyske jobmarked. I december ansøgte hun derfor om arbejdsløshedsunderstøttelse på det lokale jobcenter i den socialt belastede berlinerbydel Neukölln. For nylig kom den nedslående melding fra myndighederne: Mariel er ikke berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse.
»De siger, at min mand tjener for mange penge til, at jeg kan få penge fra staten«, siger Mariel til Information.
Men den begrundelse er noget vås, mener både den unge mexicanske kvinde og hendes tyske kæreste, Kolya, der læser ph.d. i matematik på Berlins Tekniske Universitet. For da Mariel og Kolya giftede sig sidste efterår, fik de nøjagtig den modsatte besked. Dengang mente myndighederne, at Kolyas forskerløn ikke rakte til at forsørge en arbejdsløs hustru. Af samme grund måtte de føre en længere bureaukratisk kamp for overhovedet at få lov til at gifte sig.
»Det var meget svært for os at få lov at være sammen«, siger Mariel. »Min mand arbejder på sin ph.d. her i Berlin. Så hvis vi ville være sammen, var det nødvendigt, at jeg flyttede hertil.«
Til sidst blev det unge par nødt til at bede familien om hjælp. »Min svigerfar blev nødt til at garantere overfor myndighederne, at han ville støtte os økonomisk, hvis der skete noget uforudset.«
Mange fejl
I sidste ende fik de to unge lov at gifte sig, men de indbyrdes modstridende meldinger og forskelligartede beregningsmetoder har affødt en dybereliggende mistro til de sociale myndigheders evne til at beregne parrets fælles indkomstgrundlag. Da Mariel fik afslag på at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, søgte Kolya derfor juridisk assistance til at se nærmere på begrundelsen. Og det viste sig at være en god idé. »Min mand har talt med en advokat. Tilsyneladende er beregningerne ikke blevet udført korrekt. Der var mange fejl. Derfor forsøger vi i øjeblikket at få genåbnet min sag.«
Reprimande til regering
Mens Mariel venter på at få revurderet sin sag og måske endda få ret til at modtage arbejdsløshedspenge, er det officielle Tyskland blevet ramt af en større sag, der også involverer rod med de officielle metoder til beregning af arbejdsløshedssatserne.
I tirsdags kunne forbundsrepublikkens øverste juridiske myndighed, Forfatningsdomstolen i Karlsruhe, nemlig slå fast, at de hidtidige beregningsmetoder grundlæggende er forfatningsstridige. Metoderne er uigennemsigtige og urealistiske, lød det i den bemærkelsesværdige kendelse, og den gældende praksis er ikke egnet til at sikre de livsbetingelser, som den tyske socialstat er forpligtet til at garantere sine borgere. I særdeleshed rettede dommen, der af eksperter og kommentatorer betegnes som en alvorlig reprimande til den aktuelle og tidligere tyske regering, sig mod satserne for langtidsledige med børn.
Hidtil har fattige børnefamilier på overførselsindkomst nemlig ikke modtaget yderligere økonomisk understøttelse til at dække børns særlige behov, såsom teaterbesøg, indkøb af tøj, samt ekstra behov i forbindelse med skolegang. Den manglende hensyntagen i de statistiske beregninger er ifølge dommen i strid med forfatningens garanti om en »menneskeværdig minimumseksistens.« Senest 1. januar næste år skal den tyske regering have indført nye beregningsmetoder, men det er usikkert om ændringen i praksis vil medføre en forhøjelse af det reelle grundbeløb for langtidsledige forældre.
For Mariel Orozco er et år langt ude i fremtiden, og som spansktalende indvandrer er det småt med erhvervsmuligheder, siger hun. I mellemtiden følger hun et tyskkursus for indvandrere, som forhåbentligt vil forbedre hendes chancer for at komme ind på det tyske arbejdsmarked. Samtidig håber hun, at myndighederne inden længe vil genoptage hendes sag og give hende medhold i, at hun er berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Først da kan hun også være sikker på at blive behandlet, hvis hun bliver syg.
»Det handler ikke så meget om overførselsindkomsten i sig selv. Pengene ville selvfølgelig være rare at have, for jeg har ikke særlig mange af dem. Men det egentlige problem er, at jeg ikke har råd til privat sygesikring.«
Kommentarer