Efterhånden burde det vel ikke overraske en, at mangt og meget i disse år bliver vendt på hovedet, men alligevel forbløffes man over en så bagvendt debat som den om Holbergskolens cafémøde for elevernes mødre den 4. februar i år.
Ord som integration og demokrati bliver brugt til at argumentere for præcis det modsatte. Og et gruppemøde kun for kvinder bliver til religiøse hensyn, fordi en del af kvinderne er muslimer.
Der er allerede skrevet og sagt meget om sagen, som ikke skal gentages her, men et spørgsmål står måbende tilbage. Hvorfor kan et møde i en ren kvindegruppe vække så stor ståhej, når kvindegrupper erfaringsmæssigt kan være ikke bare nødvendige men en stor og vigtig gevinst for ja, integrationen og demokratiet.
De første kvindegrupper
På dansk grund var jeg selv med til at opfinde og knæsætte de rene kvindegrupper i sin tid, nemlig i rødstrømpebevægelsen. I øvrigt sammen med blandt andet den nuværende forkvinde for Folketingets Integrationsudvalg, Karen Jespersen, der har benyttet den aktuelle sag til at foreslå en komplet kortlægning af alle religiøse hensyn i danske offentlige sammenhænge!
Lidt pudsigt at høre fra en gammel rødstrømpe, at udelukkelse af mænd fra bestemte sammenhænge skulle være et religiøst hensyn. At det i dette tilfælde sker af hensyn til muslimske kvinder, ændrer ikke ved, at de er kvinder, der angiveligt skulle have behov for at tale sammen uden mænd.
Så indledningsvis bedes man notere sig ordet kvinder. Jeg skal nemlig først på en lille ekskursion tilbage i historien, for at man kan forstå mine indvendinger.
Definitionsretten
Rødstrømpebevægelsen opstod blandt en lille snes kvinder på nogle københavnske universitetsinstitutter. Der var studenteroprør, antiautoritær bevægelse, vietnambevægelse, seksuel frigørelse og andet godt i sving. Der var forandring, oprør og utopier i luften. Men det vigtige i denne forbindelse er, at vi som kvinder følte os udenfor, selv om vi var med. Vi lavede te til revolutionen, som vi slagordsagtigt udtrykte det. Vi forsøgte at være en del af det, der foregik omkring os, men når vi forsøgte, viste det sig, at det rigtige bare flyttede sig. Netop når vi syntes, at vi havde fattet, hvad revolutionen gik ud på, trådte nye teorier og aktører ind på scenen, båret frem af mænd. Definitionsretten var deres.
Det er glemt nu, men i rødstrømpebevægelsens spædeste start, var der faktisk også rødsokker med, mænd der sympatiserede med kvindernes befrielse. Så vidt gik dog kun nogle få, men faktisk blev vi i begyndelsen mødt med udstrakt velvilje fra velmenende mænd, der imødekommende ilede til med gode råd om hvordan vi skulle organisere os, om hvilke krav, der burde være vores hovedkrav, og om, at vi jo skulle passe på ikke at gå for vidt. Hvis vi blev rabiate, ville det skade sagen.
Overraskende hurtigt vandt bevægelsen imidlertid momentum, kvinder fra Kunstakademiet og fra foreningen Individ & Samfund sluttede sig til, og på et stort møde i Kunstakademiets festsal blev det besluttet, at bevægelsen kun var for kvinder.
Bombe!
De chokbølger, kvindemødet på Holbergskolen har sendt gennem velmenende politikerhjerter, er for intet at regne med den reaktion, vores beslutning dengang udløste.
De søde mænd blev bange for os. De kunne ikke forstå, hvorfor de skulle udelukkes, når de kun ville os det så godt.
De bedrevidende mænd blev vrede og aggressive. Pludselig var der ingen at give gode råd, ingen at planlægge for og dirigere rundt med, ingen autoritet at udøve. Deres magtgrundlag var pist væk. Ravruskende uansvarligt og selvisk af os!
Hul på historien
Hvordan vi oplevede det, set fra kvindeside, er svært at beskrive præcist. Først og fremmest var vi vel forbløffede over reaktionen. Måske kom vi også til at føle os helt betydningsfulde. Men der var først og fremmest en stemning af, at verden åbnede sig, en stemning af at befinde sig lidt ved siden af det samfund, vi normalt alle er en del af. Som om der pludselig var gået hul på historien, og en anden virkelighed vågnede og stak følehornene frem.
Ind imellem har jeg genkendt følelsen, når jeg er stødt på den i litteraturen. Uden at jeg vil påstå, at den danske rødstrømpebevægelse og den spanske borgerkrig på nogen måde rangerer på linje, så beskriver George Orwell i Hyldest til Catalonien en fuldstændig lignende stemning i det Barcelona, der er overtaget af republikanerne og anarkisterne før kommunisterne og dernæst fascisterne får nedkæmpet dem. En slags åbning i historien, hvor de gamle regler ikke længere gælder, og ideerne og utopierne om nogle andre stadig er i støbeskeen. Inden hullet atter lukker sig, og forestillingerne bukker under eller formes til nye faste regelsæt. Som ikke nødvendigvis behøver at være dårlige demokrati er ret beset et sådant regelsæt, selv om man ser reglerne bøjet på mange ubehagelige måder i disse tider.
Frihed
Det er imidlertid den pludselige følelse af frihed, jeg vil have fat i. Af muligheder, der åbner sig, og chancer, der opstår for løsning af hele problemkonglomerater, hvor der lige før var uflyttelige betonvægge og ubøjelige normer og koder. Erfaringen af, hvordan forhindringer i bestemte situationer nærmest kan evaporere på et øjeblik.
Det var den opdagelse, vi søgte at institutionalisere i rødstrømpebevægelsens gruppestruktur, og det var sådan det fungerede en tid. Den slags eksisterer altid kun en tid, før det atter stivner. Hvis man er heldig, og tiden er med en i en ny og bedre form.
En ønskedrøm
Når jeg før betonede ordet kvinder i sammensætningen muslimske kvinder, så er det fordi, jeg mener, at det er her, man skal lægge vægten, eftersom muslimsk i denne sammensætning først og fremmest betyder patriarkalsk. Hvis det er rigtigt, som det er blevet anført, at en del af Holbergskolens muslimske mødre ikke dukker op til forældremøder, fordi de ikke vil/må være sammen med mænd, så er de underlagt en ærkepatriarkalsk kode, den være sig muslimsk eller ej.
At den skulle være specielt muslimsk er noget ahistorisk sludder. Så godt som alle eksisterende, traditionelle samfund er patriarkalske, men pointen i denne sammenhæng er, at grupper som mødregruppen på Holbergskolen jo lige netop underminerer den traditionsbestemte magt. Gruppen burde være en ønskedrøm for integrationsforkæmpere og -ordførere.
I en situation, hvor man er underlagt patriarkatets regler, er det ufatteligt befriende pludselig at befinde sig i en konkret sammenhæng, hvor man ikke frygter at blive bragt til tavshed og ikke er bange for at sige, hvad man tænker, fordi det nu engang tilkommer far at sige, hvad der skal siges. Hvor man ikke behøver at frygte repressalier. For slet ikke at tale om, at far siger noget, man er dybt uenig i, uden at turde eller føle, at man kan sige ham imod. Det var alt det, rødstrømpebevægelsens basisgrupper lærte os.
At man samtidig lytter til andre kvinders erfaringer, til hvad kvinder fra en anden kultur, som for eksempel den danske, mener, og hører, hvordan de griber problemer med deres børn an, kan virke både chokerende og inspirerende. Og provokere til at overveje det tilvante. Rene kvindemøder kan kun være fremmende for integrationen. De fremmer modet til at stole på sig selv, de fremmer kendskabet til anderledes og måske fremmedartede forhold, de er fordomsnedbrydende. Tolerancen øges. Styrken til at sige fra ligeledes. Begge dele uundværlige forudsætninger for at begå sig i et demokrati.
En mistanke
Når derfor såvel Villy Søvndal som Pia Kjærsgaard fører demokratiet i marken som modargument mod kvindemøder, er det en abstrakt indvending mod konkrete forhold. Ingen vil vel bestride, at forældremøder i det danske skolesystem må være åbne for skolens forældregruppe, men hvorfor skulle det udelukke kvindegrupper?
Nu fik mødremødet hurtigt efter debattens start prædikatet cafémøde, og det fik alle, undtagen Kjærsgaard og Jespersen, til at trække i land.
Men jeg kan ikke undslippe mistanken om, at reaktionens voldsomhed i første omgang skyldtes, at en gruppe signalerede, at de ville sætte deres egne præmisser. At nogen følte sig undertrykt og derfor vendte sig bort fra nogle andre, der på den måde automatisk blev gjort magtesløse.
I den aktuelle sag hedder det særhensyn, hvis man accepterer kvindegruppen, men på andre tidspunkter kan det hedde rundkredspædagogik eller gruppeeksamen. Når den borgerlige regering, siden den kom til magten, har kæmpet så indædt og tilsyneladende stik imod sund fornuft mod enhver form for gruppedannelse, så vækker det mistanken om, at det dybest set skyldes gruppens anarkistiske og subversive potentiale. Man risikerer jo, at den finder på noget nyt!
Og man kan ikke i samme omfang kontrollere og stille hver enkelt til regnskab, når de optræder som gruppe. Man mister kontrol! Og det, gruppen har fundet ud af, er noget, medlemmerne er enige om. Man mister magt! Grupper er kort sagt et faresignal!
Læg i den forbindelse mærke til, at muslimer efterhånden uden reservationer automatisk bliver opfattet som netop en gruppe, uanset hvad de selv mener om sagen.
Og særlige grupper kan vi ikke have. De skal opløses, og er det ikke muligt, så skal de kontrolleres. Karen Jespersen vil blandt andet have undersøgt, om gymnasieelever har bedt om bederum eller om lov til at holde fredagsbøn. (Hvorfor må de ikke det?) Om der er ansatte på offentlige arbejdspladser, som bliver fritaget fra arbejde for at deltage i fredagsbøn eller kræver at bære tørklæde. (Skulle de ikke have lov til det? Og skulle hun ikke lade arbejdsgiverne om den sag?) Om der er kommunale svømmehaller med særlige åbningstider for kvinder. (Hvad er der i vejen med det?)
Jeg kan godt svare på, hvad der er i vejen: Definitionsmagten, her retten til at bestemme hvad der er danske værdier, glider magthaverne af hænde. Som Karen Jespersen selv udtrykker det: »Der er en risiko for, at det bliver betydeligt mere omfattende, og når noget sådant først er etableret, er det svært at ændre på.«
Og hun er jo gammel rødstrømpe, så hun må jo vide det.
Kommentarer
Feminismen længe leve!
Jeg synes det er noget opreklameret fis, at den historie i det hele taget skal have plads i medierne.
Alle ved at Søvndahl er ved at være lige så populistisk som Pia K.
Så hvorfor dog fare sådan op over det.
Jo, jeg er “Venstreorienteret”.
Men Femi-sludderen er jeg ved at være træt af at høre på.
Bare tage Porno Frit Miljø.
Mage til poitanisme skal man lede længe efter.
Tag på Femø med jeres “Og selv om vi er kvinder”
!.
Og lad os andre være fri.
KVALME!!
VH Heidi Madsen
Karen Syberg:
»Når derfor såvel Villy Søvndal som Pia Kjærsgaard fører demokratiet i marken som modargument mod kvindemøder, er det en abstrakt indvending mod konkrete forhold.«
Hvorfor ikke bare kalde en spade for en spade?
Villy Søvndal og Pia Kjærsgaards reaktioner var udtryk for kold og kynisk spekulation i racisme og fremmedhad. Hverken mere eller mindre.
Karen Syberg, mange mange TAK herfra!
endelig! en MEGET god, informativ og afbalanceret artikel!
- håber at Villy m.fl. læser dette og forstår hvad der foregår ( i det virkelige liv i denne sag )
- håber at Villy og andre ved nærmre eftertanke måske forstår bare lidt af det du skriver her ….
bare det at forstå om end lidt ville være en fremgang! i denne sag vedr. Holbergskolen.
Tip til Villy: nædste gang du bliver spurgt om dit eller dat…. undersøg først substansen og facts i den aktuelle sag INDEN du udtaler dig!!!
endnu en gang tak til Karen Syberg!
og Villy, håber og tror du lært …. inderst inde
Man skal være endog meget optimistisk og semantisk kreativ, hvis man i Holbergsskolens knæfald for, og blåstempling af, patriarkatets illegitime privilegier, kan udlede noget der bare minder om et oprør. Fakta er, at mødeformen blev valgt på grund af mændene, ikke på trods.
Hvis denne artikel er indikativ for moderne feministers fordringer og kampgejst, så er der vist ingen der har noget at frygte. Det skulle da lige være kvinderne selv…
Denne kommentar er anbefalet af:
Tja - nogle muslimske patriakater stiller chauvinist krav, og straks krybber en lille rest af ultra røde ud af hullerne og råber - skide godt Egon, og så er det at man vrider sig af grin.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak til Karen Syberg for en glimrende artikel.
For det første fordi det er sjældent man man får et direkte indblik i hvordan rødstrømpebevægelsen startede og tog fart.
Den er, lige som stort set alt andet, blevet “highjacked” af det etablerede politiske system og vredet og talt til ukendelighed.
Dernæst tak for at kalde en spade en spade.
De er kvinder først og muslimer bagefter.
At de er muslimer er for den sags skyld fuldstændigt irrelevant da det er den patriarkalske tradition der skal fokuseres på og ikke religionen.
Tak til alle de mænd der med kommentarer, både her og andre steder, gang på gang beviser at Rødstrømpebevægelsen ikke burde være død.
Der er lige så meget brug for den nu som den dag for snart 42 år siden da jeg blev født.
Ja det er da i orden at kvinder organiserer sig og holder møder hvor de aktivt udelukker mænd, men det er der jo ikke tale om her. Der er tale om at de “kun” kan få lov til at mødes hvis der ikker er mænd. Dvs. modsat Rødstrømperne, så er det her møde på mændenes præmisser! Så kan man sige om Holbergskolen hvad man vil. Men man kan da overhovedet ikke sammenligne de to ting. Man tidligere Rødstrømper kan få det Islamiske partriakalske system til at være pro kønsligestilling er squ da for underligt! Man nok fordi Islam pr. definion ikke må kritiseres når man er på venstrefløjen.
Nu har Holbergsskoelns intativ intet med kvinde frigorelse at gore, men er et knafald for at nogle gamle sure og forsmode mand ikke kan have at deres koner omgos andre mand.
So kare Karen Sybjerg dette har intet med kvinde frigorelses at gore, men at give efter for en patrikalsk kulturg dens normer. Og det er so tydeligt du i dit indlag afslore din store udvidenhed om hvad det sige at leve med undertrykkelsen og insolation po grund af man aldrig har oplevet friheden.
Da slaveriet ophorte var der mange slaver der ikke onskede at vare frie, skal vi so som samfund bruge disse begrundelser for indforelses af slaveriet igen.
Samt har alle i Danmark ret til lave deres egen svomme forening og fo tid i en svommehal, det er der ingen der taler imod, som der mennesker der onsker at svomme uden toj, har deres foreninger.
Men jeg ganske overbevist om det vil mode voldsom kritik fra omgivelserne hvis staten gik ind og gav denne gruppe specielle rettigheder i forhold til andre borger.
Men det gor vi som samfund over for muslimmer og det er at vare eftergivenende over for en bestemt befolknings gruppe og knafald for det patrikalske menneskesyn.
Samt nor i fra kvindebevagelsen modte holdninger og synspunkter fra andre kvinder om vardsattet de gamle borgerlige dyder fra husmoderbevagelsen, svindene i disse kvinder til til.
Min mor har et 2 binds husmors lexikon udgivet i 1947 og 48 og den kultur du Karen Sybjerg med dine holdninger vil genindfore og det har intet med kvindefrigorelse at gore men kvinde opdragelse at gore.
Men om bederum so hore religion til hjemme i privaten eller i en moske synagode tempel eller kirke.
Samt viser dine holdninger ogso hvor virkeligheds fjern man blive i forhold til en medmenneskelig forstoelses af undertrykte mennesker i verden og deres livsvilkor og de betingelser vi udvikles under som mennesker.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Det er noget fis kære Mads Kjærgård og Claes Pedersen.
Mødet på Holbergskolen var initieret af Satspuljen. Ikke skolen.
Det var en integrationsmedarbejder der arrangerede mødet. At det så foregik i skole-regi og at skolelederen, ganske som politikerne, ikke havde sat sig ordentligt ind i situationen ændrer ikke ved fakta.
Nu er den sag blevet diskuteret til hudløshed, og dem der endnu ikke har fattet at det IKKE var for at tækkes mændene, men for at give kvinder liv til at tale med kvinder og derved skabe netværk, er vist uden for pædagogisk rækkevidde.
Til Marianne Mandoe:
Hvis kvinder ikke kan skabe netværk med mænd til stede, er det fordi der er et problem med mænd. Og det er både religiøse mænd og ikke. Dit udsagn er i denne sag et knæfald for freaks, men desværre nok den eneste progressive løsning.
@ Michael Thomsen.
Det har ikke noget at gøre med om man ikke KAN.
Det har noget at gøre med at det er meget fedt at slippe for mænd fra tid til anden.
Ganske som mænd søger selskab med mænd til pokeraftener (hvor mange nok vil frabede sig kvindelig indblanding da “tonen” så automatisk ændrer sig.)
Kvinder opfører sig ubevidst anderledes når der er mænd tilstede, ganske som mænd opfører sig anderledes med kvinder i nærheden.
Altså… andre rammer giver andre forudsætninger.
Vi er en gruppe kvinder i bevægelsen Q Freedom, som er ved at gøre noget ved det.
Jeg skrev et blogindlæg om sagen, og det resulterede i, at vi tog initiativ til at arrangere en lille kvindelejr sammen.
@ Karen.
Tak for tippet. :-)
Tak for en god artikel, Karen Syberg!
Jeg er en ‘gammel’ feminist, som ikke er bange for at indrømme det, selv om vi i mange sammenhænge bliver betragtet som overflødige og latterlige nu til dags - *der er jo ligestilling i Danmark*!
Mange af indlæggene fra mænd (og en enkelt kvinde, som oven i købet får kvalme af at høre om os) viser jo blot, at ‘kampen’ ikke er slut endnu.
Tak til Karen
Og så for resten: 38 % af danske bestyrelser er uden kvinder.
Mon de hedder “mandegrupper”?
Men her er det jo aldrig fordi nonge har “bestemt” at der kun er mændt det er bare helt tilfældigvis kun mænd.
Egentlig burde de på forsiden, hver gang de holdt møde…
Var det egentlig ikke Holberg Skolen der skulle takkes?. Jeg mener der er jo ingen andre end skolen og dens inspektør der har fået smæk.
Kæmp for at jeres børn og børnebørn bliver meldt ind på en lokal folkeskole og kæmp derfra.
Ja forfatterens baggrund fornægter sig ikke.
Velformuleret, afdæmpet, næsten behersket, men brændede for et emne i en sådan grad at hun for at understøtte sin egen verdensforståelse uden tøven vender billedet op-og-ned og påstå at mennesker som ikke står på hovedet trænger til øjenkorrektion.
Er det måske disse kvinder der til kaffe møde i folkeskolen skal underminere den mest patriarkalske kultur i moderne tid? Er det deres protest, deres undergravende gruppe-virksomhed? Man skal vist være en tålmodig sjæl, hvis man venter på noget synligt resultat af den revolution …
Den refererede kvindefrigørelse i slut 60érne og 70érne havde to væsentlige praktiske forudsætninger:
P-pillen og mangel på arbejdskraft.
Resten er ideologisk overbygning.
@ Niklas Monrad
Kvinder er tålmodige.
Vi har lært at tænke i generationer når det drejer sig om ligestilling. “Det gavner måske ikke mig direkte, men mine døtre.”
Indtil videre har vi ventet i næsten 40 år på at få hvad loven siger vi har ret til. Nemlig ligeløn. Vi har kæmpet en stille kamp, og er i og for sig ikke gået på gaden over det.
For det nytter ikke at gøre sig fjender med den halvdel af befolkningen der allerede er bange for os.
Det er en mentalitets-ændring der skal til, og DET tager generationer.
Så bare rolig. Kvinder har en tålmodighed der strækker sig langt ud over deres egen generation.
Marianne Mandoe,
Jeg I har som køn været tvunget til tålmodighed, men 40 år er jo ingen tid sammenlignet med hele det historiske forløb og der er trøst at hente formentlig kun én en generation fremme. Om det så kan bruges som en aktuel trøst, er nok en anden sag.
Kvinder uddanner sig i langt højere grad end mænd og vil qua det, komme til ”at sidde på flæsket”. Så må man til den tid, tage stilling til, om det var ulejligheden værd.
Ligeløn for lige arbejde snydes der med, idet jeg antager, at det du mener, ikke er den falske problemstilling med uens løn i forskellige erhverv, for det er en helt anden problemstilling end ligelønnen.
Hvad giver dig anledning til at tro, at mænd er bange for kvinder i denne forbindelse?
Så for et stykke tid siden i TV et interview med ,jeg vil tro, 15-16 årige drenge, der blev konfronteret med deres fremtidsudsigter sammenlignet med pigernes på baggrund af uddannelse.
Én af dem havde ingen problemer med at påtage sig alle mandens forsørgerbyrder gennem tiden. Han erklæret ganske frejdig, at nu havde mændene forsøges kvinderne altid, så nu var det på tide, at de skulle forsøge ham. Det var vist hverken anger eller angst, han dér gav udtryk for, men formentlig en indstilling, der vil blive ”naturlig” for dem, der er opvokset i det allerede ”kønsligestillede” samfund, vi har.
De hyperambitiøse, statistikforvanskende, anti-meritokratiske elite-feminister benytter deres hjemmestrikkede konspirationsteorier om arbejdsmarkedets dynamik som rambuk for deres egne (stagnerende) karrierer.
Og nu er de så også på barrikaderne for, og med til at forlænge pinen, for de religiøse slaver der har lært at elske deres lænker. Det må være tale om en intellektuel kortslutning af dimensioner. En art vrangtænkning, som man næsten er nødt til at indtage LSD for at favne.
Til Marianne.
At de Sats pulje penge der sogt til projektet siger endnu engang det handler om styring fra oven, og handler ikke om kvindefrigoelse men kvindeopdragelse.
Som det 2 bindshusmors Lexikon min mor har fra 1947 til 48 om at oplare kvinden i det huslige arbejde og kunne magte opgaver i hjemme og opdragelsen af bornene.
Dette intiativ er taget med hensyn til en patrikalsk kultur, der satter dagsorden for jer kvinder og i virkeligheden ikke gor jer frie men fordre i forsat lever i et afhangigsheds forhold til andre.
Da i det ojeblik en kvinde eller mand vil brude ud af denne kultur, medfore det overordentlige store vanskeligheder.
Nor so en skole og det danske system igennem projekt penge giver penge til fastholde dem i denne kultur er det endnu en storre katestroffe.
Men Marianne hvordan tror du selv du vil opleve at vare dreng og din mor so dig spille fodbold og alle de andre modere kunne du se ansigtet po.
Som jeg gik po en daghojskoleskole hvor Hojskole ellers er noget vi forbinder med fallesskab have de muslimske kvinder deres eget kursus og uden fallesskab med os andre.
Jeg spurte til om vi ikke kunne spille wollyball som jeg for har stor glade ved med mennesker fra andre lande. Men svaret var de muslimske kvinder fik for ondt i handerne af spille wollyball og so nedbruder man ikke murene imellem mennesker, men man opbygger dem og det samme gor Holbjerg skolen.
Men Marianne for Poker klubber offentlige skatte kr. hvis de gor det so noget jeg ikke har hort og det vil vakke min harme.
Men ellers stotter spil som Odset, tips og lotto jo forenings livet i Danmark og en hver muslimsk forening eller sports klub, der gor et arbejde med socialt integration kan soge dem po lige fod med andre.
Samt mo en hvilken som helst muslimsk forening soge tid i dansk svomme hal po lige fod med andre, dog mener jeg ikke det er en folkeskoles opgave at betale svomme toj til bestent gruppe po grund af deres religiose kultur.
I de gode gamle dage i Danmark skulle kvinder ogso go kladt i klade dragter, men det hver at huske po at Danmark i den tidsperiode henrettede omkring 200 samiske kvinder udsatte dem for totur og brandte dem po bollet. Og det dette menneske syn du fremmer med dine holdninger Marianne og jeg derfor ikke knafalder for dem.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Til Tina Byrckel.
Angoende der flere mand i bestyrelsen rundt om i landet og vi mangler kvinderne kan jeg kun give dig ret i.
Og vi lider i den grad under manglen po kvinder til bestyrelses arbejde i vores sportsklubber i Danmark samt som traner, men handler det ikke mere om i ikke vil end vi mand holder jer ude.
Selv spillede jeg meget fodbold med Lone Smith Hansen der senere blev Europas bedste kvindlige fodboldspiller, og min bedste fodbold traner og lare have jeg po Soderborg Idrats hojskole, som ogso var kvinde.
So det oplagt oprode hvor kviderne kan gore indsats til forskel ogso set i lyset af mange kvinder har en meget dorlig motorisk udvikling, og i netop der kan gore en forskel i forhold til hjalpe jeres medsoster i siger i vil det godt.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Man kunne måske forestille sig at kvinder , visse kvinder, bruger midnre patriarkalske metoder, end dem der historisk er blevet brugt over for dem selv, når de ønsker at få andre ” med på friheden”…Andre metoder end dem, der til én tid byder ,at man skal have tørklæde eller lange skørter på. Og til en anden tid bestemmer lige så patriarkalsk, at det skal man ikke. Og det lige her og nu, og enten eller.
Det var ikke sådan at kvinder blev frigjort, sådan pr. dekret. Det var heller ikke - sådan det lige blev ordnet ovenfor - på grund af p-pillen og manglen på arbejdskraft- Kvinder har altid arbejdet, de har blot sjældent fået penge for det. Og p-pilen havde næppe set dagens lys, hvis ikke et kæmpearbejde var lagt i, at skabe retten til at besemme over for sin egen kropi årene forud.
Men altså, viden om et langt og sejt arbejde.
Som hele stiden skal mødes med enorm agressitivitet, det kan dog stadig undre…
Vi lever i et kønsopdelt samfund. 90% af bestyrelsesmedlemmerne i private bestyrelser er mænd og 90% af bopælsforældrene i skilsmissefailier er kvinder. Det danske arbejdsmarked er stærkt ( og i stigende grad) kønsopdelt.
Hvis det nu er den måde man ønsker at indrette samfundet på, kunne man så ikke løse problemet på Holbergskolen ved at holde adskilte møder for henholdsvis mødre og fædre?
Man er også begyndt at eksperimentere med adskilt undervisning for piger og drenge. Kunne man tænke sig at mødrene holdt møder om deres døtre og fædrene (i et andet lokale) holdt møde om deres sønner?
Man skal ikke undervuredere de farer der er forbundet med at kønnene mødes og udveksler tanker!
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Tine Byrckel.
Man kunne forstillile sig kvinder brugte mindre patrikalske metoder|
Dette kunne vi onske os, men kvinder der ikke selv kender til frihed og vare fri i sine tanker, ikke haft retten til stille kritiske sporgsmol i hjemmet eller opvaksten har svart ved at stimulere og stottet deres egne born.
So bliver det samfundet der skal fortage denne opdragelse af deres born, som vi ser po indre og ydre Norrebro, med specielle tiltag i skoler social arbejder der gor rundt om aften for at komme i kontakt med indvandre drenge.
Samt vi taler for modermols undervisning for muslimske indavndre, men vi aldrig gjort over for andre nationaliter, som kineserne vietnamneser grondlander osv.
Hvorfor skal vi dog i Danmark tilbude so mange tilbud specielt rettet imod mennesker fra den muslimske verden.
Og det sidste skud po stammen er skole moder for muslimske modere og indkob af svomme dragter til muslimske skole born af hun kod. Den form for tiltag fremmer ikke integration i det danske samfund af mennesker fra den muslimske verden.
Samt overordnet skal de rige muslimske lande lare at drage omsorg for deres nabo lande med store fattigdoms problemer. Og de bor jo selvfolgelig ikke bruge penge po at bygge mosker i Europa men bruge pengene lidt mere fornuftig po skoler og sociale hjalpe programmer i deres nabo lande.
Men ellers er det lidt vanskeligt at lare at svomme i en uslimsk klade dragt, og hvis du er ude po en o og skal svomme ind til fastlandet i klade dragt er dine muligheder for at overleve ikke so store som hvis du fik lart som barn det ok at vise krop og lege ved standen som andre born og unge og derfor larte at svomme.
Men jeg noget imod opdelt undervisning til tider som i idrat da piger dyrker idrat po andre betingelser end drengene.
Som jeg har et bordtennis bord her i mit hjem po Philippinerne hvor der kom en del skole toser men nu har drengene taget over og pigerne bliver holdt ude, selvom de elsker at smo snakke og spille bordtennis.
Men dog skal og bor man ikke oprette specille tilbud til mennesker po grund af deres religion, man gore det flygtninge, men det er udanset om de her fra Philippinerne Columbia eller Irak Pallistina.
Et lille udpluk fra “Skoleleder: Problemet findes ikke” i Nørrebro/Nordvest Bladet d. 10. februar:
“Jeg er i dag blevet fortalt, at det ikke er noget problem hos os (at kvinder ikke må gå til møder med andre mænd, min indskydelse), og at forældrene kommer til møderne under alle omstændigheder.”
“Vores formål med møderne er at eliminere de forhindringer, der kan være for, at mødrene deltager i møderne. Vi laver aftensmad, skaffer børnepasning, og hvis det med mændene skulle være et problem, skulle det ikke være det, der forhindrede kvinderne i at deltage.” - Søren Ellesøe, skoleleder.
Jeg forstår ikke, hvorfor det et et knæfald for nogen som helst (i øvrigt synes jeg det er ekstremt sjovt/sørgerligt at nogen mener, at vi ikke længere har en patriarkalsk kultur i Danmark).
Som jeg ser det, kan det aldrig være en dårlig ting, at folk har et frit forum at mødes i med henblik på at styrke sig selv og hinanden (og os allesammen).
Denne kommentar er anbefalet af: