Det er ikke, fordi vi er vilde med krig, at vi har et militær, som vi kalder Forsvaret. Det koster 20 milliarder kroner om året, hvilket er nogenlunde det samme som den efterløn, som de fleste finder umådeligt økonomisk belastende. Vi har et forsvar, fordi vi vil forsvares, og fordi der ikke er fred i verden. Det er med andre ord, fordi verden er farlig, at vi har et forsvar, og alle er enige om, at vi skal have et forsvar.
Man skulle mene, at Forsvarets opgave er at skabe tryghed. For en markedsbetragtning er Forsvaret en producent, som leverer sikkerhed. Og det er i den logik vanskeligt at anerkende Forsvaret som en rationel aktør. Først fører man en veritabel kampagne og en sag mod Thomas Rathsack, der skriver en bog, som man regner for farlig og som, det lykkes at overbevise en fogedret om, vitterligt er farlig. Derefter producerer Forsvaret en arabisk oversættelse, som man selv sørger for at cirkulere på nettet, hvor den er tilgængelig for alle vores formodede fjender.
Fjender både ude og hjemme
Noget tilsvarende gælder tilsyneladende den efterhånden meget omtalte lækage fra 2007: Det hedder sig, at Forsvaret i den dybeste fortrolighed valgte at sende Jægerkorpset til Irak i 2007. Det skulle være så hemmeligt, at forsvarsministeren ikke engang anførte udsendingen på dagsordenen ved det møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor Folketinget skulle informeres om ekspeditionen. Det viser sig, at oplysninger om ekspeditionen alligevel er nået ud til pressen. Hemmeligheden er ude, fortroligheden er brudt, og regeringen antyder, at en anden historisk fjende af det åbne samfund, den forhenværende kommunist Frank Aaen skulle stå bag lækagen. Der er både fjenderne ude i verden, som jægerne skal ud og bekæmpe, og så er der fjenderne i Folketinget, som man ikke skal stole på. Endnu er farlige informationer ifølge vedrørende farlige ekspeditioner sluppet ud i offentligheden. De siger, at denne lækage kan bringe danske soldaters liv i fare.
Og igen forekommer det sandsynligt, at Forsvaret selv står bag lækagen. I hvert fald kom det allerede i 2007 frem, at lækagen ikke kunne stamme fra Udenrigspolitisk Nævn, da oplysningerne var ude i offentligheden allerede inden mødet, og en hæderkronet journalist kunne uden offentlige kontroverser i 2008 skrive i en bog, at Forsvaret selv havde spredt informationen.
Det interessante er, at Forsvaret insisterer på selv at definere, hvad der er farligt, og hvad der ikke er farligt. Og de bruger absolutte advarsler: De siger, at dem, der ikke følger deres anvisninger, bringer danske soldaters liv i fare. Og Forsvaret forvalter deres definitionsmonopol ganske karakteristisk: De bestemmer først oplysninger, der forekommer almindelige mennesker temmeligt tilforladelige, som ekstremt farlige. Og bagefter sørger de selv for at sprede disse oplysninger til offentligheden. Det er igen påfaldende, at forsvarsministerens pressechef Jakob Winther i den båndoptagelse, der netop er blevet offentliggjort, selv gætter på, at Forsvaret har lækket deres egne oplysninger. Det er åbenbart almindelig praksis i Forsvaret.
Og derfor må man i en markedslogik revidere synet på Forsvaret: De er ikke leverandører af tryghed og sikkerhed. De producerer lige præcis det modsatte: De skaber uvished og utryghed. Forsvarets opgave er med andre ord ikke at forsvare os. Den er at overbevise os om, at vi har brug for et forsvar. De skaber fornemmelser af en ond og utilregnelig verden. Derfor fører de en sand smædekampagne mod pensionerede soldater som den tidligere chef for Jægerkorpset Poul Dahl, når han siger, at der intet som helst fortroligt eller farligt er ved oplysningerne om udsendelsen af Jægerkorpset i 2007. Det var helt forudsigeligt, at vi sendte vores elitestyrker, da vores tropper i Irak blev angrebet, og det er ifølge Dahl utænkeligt, at vores arabiske fjende skulle læse i danske aviser om hvilke særlige eliteenheder, som nu dukker op dernede. På samme måde bliver det et problem, når forhenværende jægersoldater som Rathsack bryder deres tavshedspligt. Dahl og Rathsack udfordrer nemlig en af Forsvarets kerneydelser: At sælge verdensbilleder. At give offentligheden indtryk af en verden, hvor der mere end nogensinde før er brug for et militær.
Vi ved ikke, om der var et angreb
Forsvaret adskiller sig ikke fra andre centrale institutioner: Efterretningstjenesterne lever ikke af at få terrorismen til at forsvinde. De lever af, at terrorismen ikke forsvinder. Og de insisterer på deres monopol på at definere trusselsscenariet: Gang på gang træder efterretningschefer frem med beretninger om, at man netop har reddet os alle fra et forfærdeligt angreb. Vi kan ikke vide, om der var et angreb. Vi kan indimellem gribe dem i en løgn og indimellem gribe os selv i at tænke, at dem, der dømmes som terrorister, ikke ligefrem ligner ødelæggelsesmaskiner. Og politiet lever ikke af at skaffe os af med kriminalitet, de lever af, at forbrydere bliver flere og flere og farligere og farligere. Medicinalindustrien lever ikke af at bekæmpe influenzaepidemier. De lever af at sætte dem i scene som pandemier, så vi bliver så bange, at vi får brug for medicin.
De lever af det samme som kirken tidligere: De lever af at male fanden på væggen og tilbyde sig selv som frelser. Det betyder ikke, at krigen, forbrydelser, sygdommen og terroristerne forsvinder, hvis bare vi fjerner Forsvaret, Politiet, lægerne og efterretningstjenesten. Det gør de netop ikke. Og det er derfor, det er så ubehageligt, når Forsvaret, medicinalindustrien og Efterretningstjenesten bliver grebet i at misinformere og manipulere. Vi er afhængige af dem, der misbruger os.
Kommentarer
Tak for en god analyse med mange gode pointer.
Men gælder disse pointer ikke for de fleste institutioner? Er det ikke generelt forekommende, at en del af institutionernes energi går til at retfærdiggøre deres eksistens overfor omverdenen?
De, i artiklen nævnte institutioner, skiller sig ud ved at kunne legitimere en højere grad af hemmelighedskræmmeri og lukkethed, end mange andre. I form af nationens og soldaters sikkerhed, sikring af efterforskning, patentbeskyttelse mm.
Men netop fordi de er så priviligerede og svære at se over skulderen, må de internt have ekstra fokus på at opretholde en høj moral, og være ekstra disciplinerede og årvågne over for urent trav.
Det har de ikke formået i Forsvarsministeriet på det seneste, og det falder tilbage på den øverste ledelse.
Mvh Rasmus
Tak for det.
Det er nok derfor danskerne topper trygheds-, tilfredsheds- og lykke undersøgelser, for på vel nær sagt alle områder i dag, skaber vi selv vores frygt og angst (læs: bekymringer). Vi går lidt mere i krig; give større bevillinger til politi, rapporter og undersøgelser osv. Og så er der igen fred og ingen fare og det tæller jo altsammen på vores vigtigste barometer i dag, nemlig vores allesammens BNP.
Nu har Rune Lykkeberg så foldet det for os, han skriver, sort på hvidt, ansat i det mest seriøse af vores medier, at den vigtigste opgave inden for det danske militær i dag, er at styrke og fremme vores angst og frygt og med løgn og bedrag forsøge, at så tvivl om de MF’er og andre i og uden for folketinget, som ikke bakker 100 % op om militærets krige.
Spørgsmålet er nu, tør Rune og Information også selv tro på egne analyser og konklusioner? Og hvis tror vi andre så at Rune og Information, nu også bider sig fast i dette problem, med ex. en George Metz og Ejvind Larsen ihærdighed?
For det er kun gennem udfoldelse, udfoldelse og endnu mere udfoldelse, afdækning, afdækning og endnu mere afdækning, vi alle kan gøre os håb om at komme dette uvæsen til livs og derfra også frem til virkeligheden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og hvad leverer politikkerne, når de nu ikke leverer løsninger på tidens problemer?
Tak for vinkel og opsummering. Der blev også snakket om, at ”forsvaret” ledte efter nye fjendebilleder, dengang muren faldt. Ellers lever mange af at kunne plante frygt, misundelse og dårlige energier i slutbrugerne, som af en eller anden grund æder flere og flere piller for at udholde velfærdssamfundets strabadser, uanset ’sælgernes’ faldbyden af løsninger på de følelsesmæssige skader, som deres klyngespin konstant skaber; politiske eller private forsikringer og garderinger imod stigende kriminalitet, sygdomme, udhuling af pensioner, arbejdsløshed, svindel, krig etc.
Selvom meget foregår i dybeste alvor, kan det med rette indstilling opleves som en stor luksus i denne isvinter, at blive så regelmæssigt angrebet af krampelatter. Der er ikke uden fordele med forsvarets horisontale strategier og erobringen af markedet for satire. Skulle man ad vanvare selv komme til at begå noget dybt kriminelt, så er der heller ingen grund til at slæbe rundt på dårlig samvittighed. Pas i øvrigt på med at eksperimentere med overdoser af vitaminer så som at læse op på nyere Danmarks historie og diverse figurers optræden som protestpartier, lille mands forsvarer eller harceleren over sædernes forfald.
Tak for Lykkebergs glimrende analyse, som viser, at vi ikke har flyttet os en tomme siden Platon skrev Staten med dens berømte hulelignelse:
Vi er bagbundne fanger, som kun kan se de levende skyggebiller på hulens bagvæg, men vi tror, at det er virkeligheden vi ser.
Nej, vi ser kun de billeder, som manipulatorerne bag os (men manipulatorerne kan vi ikke se) frembringer, og så tror vi, at vi ser virkeligheden.
Det gør vi ikke. Vi ser spindoktorernes medieskabte virkelighed.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er mere mellem himmel og jord end man ved af, men hold da op - Lykkeberg ser godt nok spøgelser! Analyse og analyse - hmmm - tjoo - man skal også passe på med ikke at overanalysere.
Tommy Karstensen: Jeg kan slet ikke se spøgelser nogensteder i det Lykkeberg skriver. Det er desværre virkelighed du!!
Mette,
det er jeg bestemt ikke enig i. Lykkeberg kommer jo med en del postulater om at folk bevidst pisker en stemning op. Det finder jeg i den grad som en subjektiv vurdering, p.b.a. en subjektiv analyse. Lykkeberg sender luftballoner op, som - teoretisk - kunne finde sted.
Virkeligt og objektivt kan man vist ikke kalde alt indholdet.
jo det er udmærket, nu mangler vi blot om information kunne afholde sig fra at deltage i telegramfrådseriet med ulykker mord og anden ødelæggelse. Som nu i dag hvor en mand i Finland kørte ud på en sø med sin traktor og døde a’et. Ja men det er da skammeligt nok for idiotens familie, men hvaffor fanden skal vi høre om det? Hva rager det os om der er en der dør i finland eller frankrig eller guadaloupe af et eller andet sædvanligt eller usædvanligt. for den slags skyld, hvad rager det en mand i haderslev, at en anden mand han ikke kender i bogense er død af et eller andet forfærdeligt eller helt almindeligt. Vi kan sgu da ikke have medlidenhed med hele verden på en gang. Men pointen er måske snarere, at vi ligesom med forsvaret skal narres til at tro at vi lever i en forfærdelig farlig verden og at man kan dø a’et, i stedet for bare at gå rundt og tro, at alting faktisk går udmærket, jamen hvor sku man så få sit mavesår fra, spør jeg? Noen må sgu da sørge for det, ikke?
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Tommy Karstensen: Optagten til krigene, efterretningsvæsnerne, Colling Powel, alt hvad de sagde var ikke løgn, og det statsmillitære kompleks er ikke ude på at sælge våben, usa gik fra 40% af verdens våbensalg til 60%.
We are only in it for the money. Mothers of invention.
Frygten er en stærk drivkraft. Og der er mange penge i at skabe frygt. Jeg har lige læst i en af dagens aviser, at medicinalindustrien hentede 40.000.000.000 kr. på frygten for influenza.
Derfor er det en god refleksion, som Rune Lykkeberg bidrager med. Med den i baghovedet kan vi bedre holde begge ben på jorden og bruge vores sunde kritiske sans. Et godt spørgsmål er derfor altid: Hvem har nu fordel af (tjener penge eller prestige på) at skabe frygt. Troværdige trusler, hvad enten der faktsik er noget om det eller ej. Tricket er at gøre truslen troværdig, og det er der en hel industri, der kan hjælpe med.
Det hedder også Argumentum ad Baculum eller Argumentum ad Metum og er lige så gammel som tænkningen. Men lever stadig i bedste velgående.
Steen,
du kan sagtens have fat i noget der kan rumme sandheden, men det er ikke den del jeg er så meget ude efter. Mere postulatet der retter sig mod det danske forsvar og efterretningstjensten. At trække amerikanske tilstande ned over Danmark på den konto, finder jeg som noget af en varmluftsballon.
“”og regeringen antyder, at en anden historisk fjende af det åbne samfund, den forhenværende kommunist Frank Aaen skulle stå bag lækagen.”
Fik Frank Aaen egentlig nogensinde en undskyldning for den gemene insinuation?
Hvad er det du,Tommy Karstensen, mener bliver postuleret i artiklen ?
For mig, at se - er der tydelige underbyggede indikatorer på, at tingene forholder & udfolder sig på netop den måde i vores markedsdemokrati.Det er business as usual; lige nøjagtig med de aktører som det enkelte felt nu en gang berører.Frygt sælger på flere måder !
Artiklen fremhæver et væsentlig punkt, at systemer er tilbøjelige til at handle på en måde der opretholder deres eksistens.Netop derfor er det væsentlig at udvide analysen til ikke blot forsvar og efterretningstjenester, men til forsvars alliancer, politiske aktører, økonomiske interesser, geopolitiske og geostrategiske faktorer, og ikke mindst den befolkningsmanipulation og befolkningskontrol, og eroderingen af vore rettigheder og vores retssikkerhed. Et godt eksempel på hvor kompleks en grundig analyse af det man påstår er lækkede oplysninger kan være er den US Amerikanske whistleblower Lt. Colonel Anthony Shaffer, som har fremlagt informationer om Us Army efterretningstjeneste ” Able Danger” program, som efter Shaffer´s udsagn lå inde med detailerede oplysninger som kunne have forhindret begivenhederne den 11 September 2001.
Sandsynligvis taler Shaffer sand. Men hvorfor er det, at netop han ikke få mundkurv på? Kan det være, at hans oplysninger falder godt i takt med den planlagte udvidelse af samarbejdet mellem USA forskellige efterretnings tjenester, der giver dem langt større beføjelser i overvågning af borgerne, og udveksling af oplysninger?
Hverken Afghanistan eller Irak var de første lande hvor Danske Jæger / Frømænd…. blev indsat, også i hemmelige operationer. Kunne det være at debatten om “lækkede” oplysninger er led i en strategi, der skal desensitivere Danske borgere, således at vi fremover bliver mindre overrasket, gør mindre modstand imod, at vore specialtropper tager på ulovlig mission i ulovlige krige?
Denne kommentar er anbefalet af: