Heksejagt

26. AUGUST - Inden Information går helt grassat i sin jagt på de såkaldte “elitepensionister”, jvf. Bjarke Møllers leder af 19. august om BMW-solidaritet, synes jeg, at bladet skylder sine læsere kort, klart og instruktivt at redegøre for de regler, i forhold til hvilke det efter Informations opfattelse synes at være således, at alle over 67 år uden hensyn til indtægts- og formueforhold er berettiget til boligtilskud, varmehjælp, medicintilskud samt brille- og fodplejetilskud.
Det burde være en selvfølge, at det af redegørelsen klart skal fremgå, om der er tale om ‘skal-’ eller ‘kan-regler’.
Rent umiddelbart mener jeg ikke, at retstilstanden er således, som Information synes at gå ud fra, idet jeg altid har været af den opfattelse, at stort set kun personer, som oppebærer fuld folkepension, dvs. grundpension plus suppleringstillæg, er berettiget til alle disse ydelser.
Dokumentation er altid på sin plads, ikke mindst i følelsesladede debatindlæg som det foreliggende, der i den grad dirrer af indestængt retfærdig harme, at det tangerer hysteri.

N. H. Klausen
Skottehuse 6, Råby
4672 Klippinge

Førtidspensionen er reelt afskaffet

26. AUGUST - Ifølge medierne, der nu til dags stort set alle fungerer på elitens præmisser og derfor lydigt gengiver dens reklamekampagner, så er tiden nu moden til arbejdstvang for vi førtidspensionister. Problemet er blot at fremtrylle de mange hundredetusinde fleks-job, der behøves!
Retten til førtidspension som et velfærdsgode er med de nye sociallove reelt afskaffet, udover for en diminutiv gruppe multihandicappede. “Direkte usmageligt!” udtaler socialrådgivernes formand, også andre fagforeningsfolk vender sig imod planerne. Hvem er det egentlig, der styrer ideernes markedsplads? Og hvem er det, der finder mening i at pine os ud på et arbejds(løsheds)-marked, hvor ældre og syge er uønskede? Det er i al fald ikke os, om hvem det sig handler, ej heller de utallige aktiveringspersoner, puljejobbere eller jobtræningspersoner, som vi i fremtiden skal dele med. Vor arbejdskrafts værdi er meget ringe, ellers bliver ingen i dette land tildelt førtidspension. Alle, der indenfor de seneste år har søgt førtidspension, ved, at tilkendelseskriterierne er så groteske, at selv rutinerede og erfarne fagfolk intet mere forstår. I heldigste fald efter ubeskrivelige nedgørelser, ventetider, mistænkeliggørelse og foragt tilkendes en pauver pension, lavere end den man troede sig berettiget til. Tilmed truende krav om revurdering, således at man hele tiden skal sandsynliggøre sin invaliditet, og samtidig konstant være ængstelig for lovgrundlaget (da det jo øjensynlig kan ændres over natten) for gentilkendelse. Nu hedder det sig så, ifølge den nye socialpolitiske strategi, at ‘velfærdsstaten’ kun kan reddes ved forringelser for den allerdårligste og dermed allerfattigste befolknings levevilkår samtidig med, at selskabsskatten sænkes, formueskatten er afskaffet, og at det her land aldrig har haft større BNP og svulmende milliardoverskud i finansverdenen!
“Fattigdom er et personligt problem, der skyldes manglende initiativ” proklamerer den socialdemokratiske chef-ideolog Tony Blair, og hans danske proselytter, der ellers i alle mulige offentlige sammenhænge lover vælgerbefolkningen, at de vil fastholde og udbygge ‘velfærdsstaten’, følger op ved i realiteten at afmontere den.
Hvor er mediernes dybdeborende af-sløringer henne overfor dette sociale demagogi? Man referer ukritisk en af Finansministeriet bestilt rapport hos Socialforskningsinstituttet, der konkluderer, at en 10-15 procent af førtidspensionisterne sagtens kan arbejde, det siger de selv! Ren meningsmanipulation! Problemerne for de allerfleste er imidlertid:
nIngen gider betale for den minimale rest arbejdskraft, de besidder.
nDe sidste niche-skånejobs er for længst væk! Vi er ikke kun presset helt hen til kanten, nu forsøges vi presset udover.
Desværre handler det ikke om (som medierne gerne vil have os til at tro), hvorvidt det ved magi og mirakler skulle lykkes at tilvejebringe x antal fleksjobspladser inden år y. Vi ved godt, at hvis tavsheden og den politiske vilje er stor nok, ja så er den ultimative Endlösung blot totalt at inddrage folkepension. Færdig. Det handler om det menneskesyn, der legitimerer, at handicappede, syge, arbejdsinvalider tvinges i arbejde. Jeg personlig ser det som en uhyggelig præfascistisk offensiv i strækanmarch, noget velkendt fra andre onde perioder i nutidshistorien. Dengang som nu blev alle krisens byrder netop også dænget over på de forarmedes (alene fordi de ikke kan forsørge sig selv) skuldre, og den internationale finanskapital og dens regeringer manipulerede helt almindelige mennesker, der aldrig, om de tidligt nok havde begrebet kynismens brutale klassekarakter og menneskefjendske natur, ville have tilladt det! Hvad tillades nådeløst i dag? (Fork. red.)

Ditte Kolbæk Mikkelsen
Bærmosevej
8380 Trige

Energi-reform andet end liberalisering

26. AUGUST - Liberaliseringens ånd har nu nået el-sektoren. Energistyrelsen har fremlagt et forslag til, hvorledes markedskræfter og det eksisterende andelsbaserede energisystem i Danmark kan leve side om side. Drivkraften bag denne omstilling er EU’s Indre Marked, som er etableret med det formål at markedsgøre alt, hvad der kan tjenes penge på - bl.a. af hensyn til de store el-giganter.
I Information den 19. august er der flere roser til Energistyrelsens udspil: “Nok det bedste man kan få ud af situationen,” siger
Niels I. Meyer. “I udgangspunktet er forslaget fornuftigt,” siger Greenpeace. “Tegningen er fornuftig,” siger SF.
Hvis man nærlæser EU-direktivet vil man imidlertid opdage, at Energistyrelsens forslag lægger op til en udmøntning af direktivet, som går langt videre i liberalistisk retning, end vi behøver. Endvidere forhindrer direktivet os ikke i at benytte energi-reformen til at indføre en række miljørigtige tiltag i planlægningsprocessen og mål-rettet omstilling til vedvarende energi. Derfor skal de kommende forhandlinger om en energi-reform ikke bare handle om et EU-direktiv, men om nødvendige demokratiske modtræk over for markedsgørelsen.
Enhedslisten har fremlagt et samlet udspil til, hvordan styringen og organiseringen kan foregå. Dette har intet med direktivet at gøre, men vil styrke den samfundsmæssige styring af energisektoren. Vort udspil handler også om, hvordan forbrugerejet af produktionsleddet (el-værkerne, de decentrale anlæg og den vedvarende energi) kan bevares og styrkes, så el-produktionen ikke overlades til de store, internationale selskaber. Heller ikke dette berøres af EU-direktivet. Endelig lægger Enhedslisten op til en omlægning af afgifts- og tilskudsstrukturen, så de fossile brændsler pålægges den miljøafgift, de burde være pålagt for lang tid siden. Dette vil automatisk gøre den vedvarende energi attraktiv, frem for fortsat at skulle være noget, der skal betales ekstra for. Her nærmer vort forslag sig muligvis en konflikt med EU, men den er ikke uoverskuelig, hvis den politiske vilje er til stede.
Derfor, Energi- og miljøbevægelsen bør efter vor opfattelse ikke gå ind i diskussionen om energi-reformen på EU’s liberalistiske betingelser. Banen er meget større. Vi kan benytte reformen til at få den længe tiltrængte demokratisering af energisektoren og give den vedvarende energi et løft med eller uden EU’s liberaliseringsdirektiv.

Søren Kolstrup
Enhedslisten, Christiansborg
1240 København K