Kommunale lægekonsulenter underkender sygemeldtes egne læger

Det er uholdbart, at det danske samfund har læger ansat på to forskellige slags vilkår, mener fagforbund, som vil have læge-konsulenterne underlagt samme løfter og ansættelsesvilkår som andre læger

3F Vestlolland vil have de offentligt ansatte lægekonsulenters rolle i sager om bl.a. tildeling af førtidspension på dagsordenen.

Det siger branchesekretær Torben Johansen, 3F Vestlolland, til Information.

»Vi vil rejse debatten om lægekonsulenter generelt, for der er ingen retningslinjer på området. Lægekonsulenter er kommunale embedsmænd, og de er hverken underlagt lægelov eller lægeløfte,« siger Torben Johansen.

Baggrunden for 3F's engagement er 14 sager fra Lolland om førtidspension, hvor kommunens lægekonsulent har underkendt oplysninger fra de syges egne læger. Dermed er førtidspensionerne blevet sat på standby, og kommunen har sparet penge.

Torben Johansen oplyser, at 3F Vestlolland er parat til at gå hele vejen til både Folketingets Ombudsmand og beskæftigelsesankenævn for at få lægekonsulenterne underlagt de samme ansættelsesvilkår som andre læger.

Torsdag mødtes 3F Vestlolland med flere borgergrupper for at vælge de fire groveste ud blandt 14 lollandske sager om førtidspension. De fire sager skal senere på måneden forelægges for Lolland Kommune.

I de 10 øvrige sager, hvor lægekonsulentens udtalelser også har været afgørende for udfaldet af pensionssagen, har kommunen givet tilsagn om, at lade tidligere gældende ankefrister bortfalde.

'Papirlæger'

De offentligt ansatte lægekonsulenter betegnes ofte som 'papirlæger' fordi de aldrig ser de syge mennesker - kun deres papirer.

Afdelingslæge Ellen Ryg Olsen, der er ansat på Rehabiliteringscentret for Tortur- ofre (RCT), har ofte oplevet afmagten ved at blive underkendt af en papirlæge, dvs. en offentligt ansat lægekonsulent. Hun mener, det er uholdbart, at lægekonsulenterne har magt til med et pennestrøg at feje erklæringer udarbejdet af praktiserende læger og speciallæger til side.

»Vi læger kan ikke blive ved med at acceptere at blive underkendt på vores professionalitet,« siger Ellen Ryg Olsen.

For få dage siden oplevede hun, at en offentligt ansat lægekonsulent ville tvinge en af hendes patienter, et tidligere offer for tortur, i medicinsk behandling imod patientens eget ønske.

Ellen Ryg Olsen mener, at lægekonsulenten dermed skader patienten, og hun agter at inddrage ledelsen af Rehabiliteringscentret for Torturofre i en afklaring af, hvor langt de offentlige forvaltninger kan gå, når det sker på trods af lægefaglige vurderinger fra patientens egen læge.

»Jeg vil inddrage ledelsen, for det er hele institutionen RCT, der bliver forulempet, når vores lægefaglige vurderinger ikke bliver anerkendt,« siger hun.

I den seneste uge har avisen.dk haft grundigt fat i hele problemkomplekset.

Under overskrifter som »Erik skal arbejde, selvom han kan blive lam« og »Sendt i angstgruppe for smadrede hofter« har dette medie sat fokus på, hvor nedværdigende syge mennesker med behov for hjælp risikerer at blive behandlet i det danske samfund.

Har følt sig forfulgt

På Lolland har der været en hel stribe af sådanne sager, hvor patienter har følt sig forfulgt af en navngiven kommunelæge.

Lægekonsulentens opgave har været at hjælpe Lolland Kommune med at vurdere, om folk har tilstrækkeligt dokumentation til at vise, at de er så syge, at de skal have førtidspension.

De i alt 14 syge mennesker mener ifølge avisen.dk, at kommunen - i skikkelse af lægekonsulenten - bevidst har set stort på andre lægers diagnoser for at spare kommunekassen for penge.

»Lægen kalder rask væk andre lægers diagnoser af fysiske sygdomme for noget ævl. Han kaster om sig med sine egne ubegrundede antagelser om, at folk er syge i hovedet eller for fede. Og det, selv om han aldrig har set de mennesker, hvis liv han ødelægger,« siger en af initiativtagerne, Karen Larsen, til avisen.dk.

I en af sagerne konstaterer en ørelæge, at en kvindes balancenerve var ødelagt. Det medførte, at kvinden var meget træt og havde voldsomme svimmelhedsanfald. Lægekonsulenten anbefalede kommunen at se bort fra ørelægens diagnose, fordi ørelægen - ifølge lægekonsulenten - intet vidste om svimmelhed. Men avisen.dk skriver, at det ikke er korrekt.

Den pågældende ørelæge, dr.med. Søren Vesterhauge fra Privathospitalet Hamlet, har skrevet doktordisputats om netop svimmelhed, er en international anerkendt specialist på sit felt og har haft ansvar for området på Rigshospitalet.

Pensioneret retsmediciner Jytte Hestbech har læst de 14 lollandske sager igennem. Hendes dom over lægekonsulentens vurderinger er klar:

»De er skandaløse,« siger den tidligere souschef fra Retsmedicinsk Institut ved Odense Universitet.

Krænker patienterne

Ifølge Jytte Hestbech ser den pågældende lægekonsulent helt bort fra realiteterne i flere sager.

»Hans opfattelse af sygdomme er ikke den samme som i sundhedsvæsenet. Han mistænkeliggør klienterne med sit sprog og opfinder diagnoser, som er uden sagligt grundlag. Han antyder, at specialisters ord om fysiske sygdomme er usande. Dermed krænker han klienterne,« siger Jytte Hestbech til avisen.dk

Information har forelagt sagen for beskæftigelses- minister Inger Støjberg (V). Hun siger i et skriftligt svar:

»Jeg vil godt understrege, at lægekonsulenter ikke kan underkende speciallæge- erklæringer, ændre diagnoser eller andre lægers udtalelser i det hele taget. En lægekonsulent kan tage stilling til, om der er sammenhæng i den helbredsmæssige dokumentation og f.eks. bede om en ny lægeerklæring, hvis der er uklarheder,« siger Inger Støjberg.

Spørgsmålet er så, hvad eksempelvis Karen Larsen fra Lolland kan bruge ministerens udtalelse til? Hun er trafikoffer, men kommunen nægtede hende fleksjob trods lægeerklæringer på rygskader. I stedet kaldte kommunens læge hende psykisk syg og ville fjerne hendes børn.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Doris Møller

Hvor er det godt, at der omsider kommer fokus på problemet angående de såkaldte ”papirlæger”, altså læger, der er ansat som lægekonsulenter for forskellige offentlige instanser, og aldrig møder de patienter, de skal udtale sig om.

Jeg har undret mig meget over, at lægekonsulenterne uhindret har kunnet få lov til at hærge i så mange år. Hvorfor har medierne ikke beskæftiget sig med denne problematik før nu? Er årsagen en uhyggelig forråelse af mentaliteten i samfundet, igangsat af den stigende individualisering og den fremherskende tankegang om, at enhver er sin egen lykkes smed? Og videreført af historikere og sociologer som f.eks. Henrik Jensen og Henrik Dahl, der mener, at der er for meget klynk og for lidt ansvarlighed i samfundet?

Jeg frygter, at det er sådan, det hænger sammen. Mange teoretisk uddannede eksperter har den opfattelse, at syge mennesker bliver tilbudt en overflod af hjælp. Jeg har faktisk hørt veluddannede folk hævde, at folk i dagens Danmark får tilbudt psykologhjælp, bare bunden er gået ud af deres indkøbspose! Og den 17. januar skrev Hanne Pontoppidan her i Information, at alt for mange får førtidspension.

Man kan selvfølgelig diskutere, hvor niveauet for offentlig hjælp skal ligge. Men i et retssamfund kan vi ikke tolerere, at læger modarbejder patienter ved blandt andet at lyve og behandle dem nedværdigende. Og det er jo, hvad der er tale om.

Ja, selvfølgelig er den pågældende lægekonsulent på Lolland uddannet læge, hvilket Stig Larsen i ovenstående indlæg tvivler på. Problemet er ikke uddannelsen. Problemet er, at papirlæger ikke er underlagt lægeloven. Og det er jo mærkeligt.

Den pågældende lægekonsulent arbejder ifølge oplysninger på avisen.dk i det daglige som praktiserende læge, og i det arbejde er han selvfølgelig underlagt lægeloven og er derfor nødt til at rette sig efter lægelovens bestemmelser om at behandle patienterne med omhu og samvittighedsfuldhed. Og så har han et bijob som lægekonsulent for Lollands kommune, hvor han selvfølgelig også skal gøre brug af sin lægeuddannelse, men ikke behøver at overholde lægeloven.

Når forholdene er sådan, er det jo nærmest en opfordring til misbrug. Jeg forestiller mig også, at den omstændighed, at lægekonsulenten ikke møder patienten ansigt til ansigt, er en medvirkende årsag til problemerne. For lægekonsulenten er patienten bare en sag, ikke et rigtigt levende menneske.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at disse kritisable forhold gælder alle lægekonsulenter, også dem, der er ansat til at vejlede Patientklagenævnet i klagesager. De er heller ikke underlagt lægeloven, og det er en almindelig kendt sag, at nogle af dem bruger alle kneb, inklusive løgn, for at redde en kollega, der er klaget over. Den slags burde ikke kunne finde sted i et retssamfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

Ja, selvfølgelig er den pågældende lægekonsulent på Lolland uddannet læge, hvilket Stig Larsen i ovenstående indlæg tvivler på. Problemet er ikke uddannelsen. Problemet er, at papirlæger ikke er underlagt lægeloven. Og det er jo mærkeligt.
Der var nu ikke i tvivl om at manden er uddannet cand. med. Jeg skrev netop læge i den etiske og lovmæssige kontekst. Så jeg er enig med dig Doris.
I Norge ville manden blive dømt som kvarksalver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Hvad er forskellen for en kommune i kroner og ører, hvis folk bliver tilkendt førtidspension, eventuelt i forhold til andre overførselsindkomster? Okay, man modtager næppe meget i kontanthjælp, hvis man ejer lidt af værdi, men opererer systemet ikke med et begreb a la ’udligningsordninger’ således at staten betaler en rimelig procentdel af førtidspension?

Hvis det ellers har noget på sig, at der i systemet er indbygget en mekanik, så kommuner naturligt skeler til egen økonomi – som det eventuelt kan tænkes hvis syge presses i aktivering med tilhørende bonusudbetalinger til de ansatte, der aktiverer – så kommer det vel også til udtryk på anden vis?
Måske mellem linjerne i kommunale statistsikker for tilkendelser, via en socialrådgiver som 'lækker' en historie eller evt. ved tilfælde med førtidspensionisters begrænsninger i forbindelse med deres muligheder for at kunne flytte på tværs af kommunegrænser? Der er de vel så ikke velkomne medmindre den oprindelige kommune hænger på ydelsen?

Det forekommer generelt at være et urimeligt bureaukratisk samfund, man har strikket sammen gennem årtier, dyrt at administrere og ret udemokratisk når få mennesker kan overskue spilelreglerne, ved hvad man stemmer om bortset fra spin samt kender minimumsgarantierne just in case - men er der tilsvarende former for ’udligningsregler’ mht folkepensioner (?), og hvorfor har man overhovedet indrettet systemet sådan, at kommuner med større andele af borgere udsat for tidlig nedslidning udover mindre skatteindtægter også kommer til at punge mere ud for noget, de ikke har indflydelse på?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Doris Møller

Til Henrik Wagner og alle interesserede

Staten refunderer faktisk noget af udgifterne til sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Procentsatserne for refusionen er forskellige for de forskellige ydelser, og reglerne for refusion er løbende blevet ændret gennem årene.

Så vidt jeg kan se, gives der nu om dage 50 % i refusion fra staten ved sygedagpenge, 35 % ved kontanthjælp og ligeledes 35 % ved førtidspension. Men normalt kan man kun få sygedagpenge i op til 52 uger. Der findes en bestemmelse om, at det er muligt at få sygedagpenge i længere tid end de 52 uger, men så skal kommunen ifølge reglerne selv betale hele beløbet. Og hvis kommunerne ikke overholder bestemte regler for såkaldt opfølgning, skal de også selv betale 100 % af overførselsindkomsten.

Egentlig betaler vi jo abonnement til Dagbladet Information, for at avisen kan give os den slags oplysninger :-) Derfor regner jeg med, at journalist Ulla Danielsen kommer på banen, hvis mine oplysninger skulle være forældede!

Med hensyn til de forfærdelige historier, vi hører, hvor syge bliver sat i arbejde, så er der tale om såkaldt arbejdsprøvning – ikke aktivering. Der er stor forskel på de to ting. Arbejdsprøvning bliver sat i værk for at undersøge arbejdsevnen. Problemet er, at kommunerne ofte hævder, at de ikke kan tildele en førtidspension, før der har været foretaget arbejdsprøvning. Men det passer ikke! Hvis der foreligger dokumentation for alvorlig kronisk sygdom eller for, at helbredet vil tage alvorligt skade ved en arbejdsprøvning, så kan kommunerne give førtidspension uden arbejdsprøvning.

Det er rigtigt, at der har været gjort forsøg med såkaldt aktivering af syge, altså sygemeldte, der bliver sat i arbejde ud fra en forestilling om, at det skulle være sundt for dem. Disse forsøg var noget, Claus Hjort Frederiksen satte i værk i strid med loven, da han var beskæftigelsesminister. Journalisten Jesper Tynell fra radioens program Orientering fik Cavlingprisen for at afsløre denne grimme historie.

Men tilbage til spørgsmålet hvorfor nogle af disse lægekonsulenter behandler syge mennesker på en krænkende og nedværdigende måde.

Det gør de vel, fordi de har en økonomisk fordel ud af det. En kommune foretrækker vel at lønne en lægekonsulent, der kan hjælpe med at trække førtidspensionssager i langdrag.

Og de gør det, fordi det er muligt at gøre det, uden at blive strafforfulgt, fordi de ikke er forpligtet til at overholde lægelovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed. Det er det egentlige problem!

Men jeg vil gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved, om kommunerne nu også sparer penge ved at behandle syge borgere på en krænkende og nedværdigende måde. For sagen er jo, at syge mennesker bliver endnu mere syge af den behandling!

At have en alvorlig sygdom, som man ikke kan få lægehjælp for, er en stor og meget belastende omvæltning for den syge. Vedkommende har måske grimme smerter eller har mistet noget af sin førlighed. Desuden er der hele problemstillingen om, hvordan man rent psykisk bearbejder en situation, hvor man har mistet sin arbejdsevne og sin karriere.

Men når den syge derudover bliver mistænkeliggjort og behandlet på en nedværdigende og krænkende måde, så er det i den grad traumatiserende, at det nærmer sig psykisk tortur. Rundt omkring på nettet finder man mange beretninger om syge mennesker, der oven i sygdommen har fået posttraumatisk stress på grund af den krænkende behandling, de er blevet udsat for af kommunens sagsbehandlere og lægekonsulenter.

Jeg forstår ikke, at kommunernes mange eksperter ikke kan indse, at det i det lange løb er fordyrende for kommunerne at have så mange mishandlede og traumatiserede syge borgere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Det er sandsynligvis billigere at tildele førtidspension end at sende på CV-skrivningskursus, men de private jobkonsulent-firmaer skal jo også leve, og så er der ideologiske hensyn at tage, f.eks. bliver man rask af at arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Doris Møller,

Tak for de mange informationer. Det er noget af en jungle, og det forstærker blot mit indtryk af, at man som borger efterhånden bør have det store kørekort som revisor, advokat og socialrådgiver. Nu er der så åbenbart stor forskel på aktivering og arbejdsprøvning, og muligvis også på hvilke der tæller med i opgørelsen over ledige. De aktiverede og personer i matchgruppe 4 og 5 gør ikke, forstår jeg. Men såfremt man som syg bliver man indstillet til arbejdsprøvning, og i den forbindelse tillader sig at ’melde sig syg’ med lægeattest fra behandlende læge, så bliver man altså også dømt rask af en fjernt arbejdende papirlæge?

Hvad angår sygedagpenge i 52 uger er det min fornemmelse, at der i en del tilfælde ikke sker det helt store i sagsbehandlingen i denne periode. Man har formodentligt rigeligt at gøre med de mange paragraffer og andre borgere, og pågældende har et forsørgelsesgrundlag i denne periode, som det vist hedder på kommunalsprog. Måske ikke befordrende for psykisk velbefindende og dermed fremtidsudsigterne, hvis nogle her oplever det som om de sejler lidt rundt uden værdig behandling eller afklaring og med uvished omkring, hvad der vil komme til at ske, når retten til sygedagpenge udløber.

Den med sygedagpenge udover de 52 uger er man utvivlsomt opmærksom på i kommuner. Og hvis man fra regeringen eller statens side på den ene side gennem årtier har foregøglet, at man økonomisk kan styre og motivere kommunerne ved hjælp af diverse stadigt mere snørklede regler, satser og tilhørende refusionsordninger, så er det lidt svært at vende det blinde øje til, at der ligeledes vil forekomme tilfælde af misbrug og uønskede konsekvenser for kronisk syge i forbindelse med selvsamme motivationsfaktorer.

Men nu er politikere som regel også Danmarksmestre i at kunne løbe fra hvad som helst, selv rygende pistoler, og det er heller ikke for godt i forvejen, når systemet i sidste ende skal basere sig på skøn, udtømme alle muligheder hvad det så medfører for den enkelte, og når man øjensynligt bruger så mange ressourcer på udarbejdelse af skemaer eller ressourceprofiler for juraens og mødernes skyld og i sidste ende må foretage subjektive vurderinger gående på, hvorvidt den enkelte syge befinder sig lige over eller under en vis procent af tabt erhvervsevne. For ikke at tale om det betænkelige i forbindelse med mange psykiske diagnoser og procentopgølser i den forbindelse eller eksempler på sygdomme man først med tiden bliver i stand til at diagnosticere.

En vej til at underbygge formodninger med tal og statistikker, når nu ingen er i stand til at hive et ulovligt skuffecirklære frem og socialrådigere åbenbart ikke står i kø med afsløringer af kulturen og lig på skrivebordet – kunne måske være at kigge på de store forskelle, der efter sigende skulle være gældende på landsplan. Tilkendelser i forhold til indstillinger i de enkelte kommuner – eventuelt hvis det er noget tilgængelig omkring hvilke lægekonsulenter, der har været ansat, hvis man mener disse er årsag til udslag.

Alene gennem kommunale sparebriller er der desuden den krølle, at man i ordningerne har indbygget forskellige regler for samlevende omkring gensidig forsørgelse. Heller ikke her er der hold i de politiske principper. En måde, man kunne gøre en ende på mange problemstillinger og gøre op med meget af spildet, ville være at aflsøe det af basisindkomst og betragte den enkelte som et frit individ. Men det er man heller ikke interesset i. Så hellere bilde sig ind at man kan topstyre samfundet på millimeterretfærdig vis og fortsætte med at tilføre bureaukratiet flere regler og ordninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Det mest interessante vil selvfølgelig være, om lægerne selv (DADL eller whoever) vil tage sig af dette horrible forhold, som naturligvis falder tilbage på hele standen.

Forholdet grænser jo op til lægers deltagelse ved tortur. Claus Hjort Frederiksen og ligesindede vil nok anse dette for at være en vild overdrivelse, men en person, som bliver kastet frem og tilbage i systemet på den måde det beskrives (bl.a. ørepatienten med svimmelhed) er helt klart under risiko for at blive traumatiseret.

Desværre er der nok ikke udsigt til at problemet kan håndteres via den siddende regering, eftersom en lovændring sandsynligvis også vil komme til at berøre de lægekonsulenter som sidder i de store forsikringsselskaber, etc., og man bider jo ikke den hånd der fodrer én ... det eneste vi altså kan håbe på, er lægerne selv, så jeg håber at 3F også husker at prøve ad den kanal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Christensen

Jeg kan ikke huske refusionssatser helt nøjagtigt men jeg ved så meget at kommunen får refunderet 35 % for en førtidspensionist det samme får de til ledighedsydelsen til flekser .

Før i tiden kunne man tydeligt se at mange mennesker med en meget lille arbejdsevne blev tildelt fleksjob det gjorde de fordi ledighedsydelsen er et par tusind mindre end førtidspension for disse mennesker med så ringe en arbejdsevne kom jo aldrig i arbejde, og spare kommunen så ca 2000 pr borger om måneden og har feks 100 borger på ledighedsydelse (eller kontanthjælp) som er visiteret til fleks i stedet for pension ja så er det en god slat penge de spare om året.

At den teori er rigtig ja det viser det tydeligt i disse dage , i 06 trådte der en ny lov i kraft hvorefter kommunerne mistede deres refusion hvis og så frem de ikke skaffede en flekser i job inden for en periode af 12 måneder ud af 18 måneder og nu ser vi at så en gevaldig nedgang i fleksvisiteringer og os flekser som alle årene har haft en arbejdsevne på mellem 9-12 timer om ugen bliver nu vippet over på førtidspension og nye flekser kommer der ikke til .(nogen kommuner mister flere millioner om året på den konto )

Hvad ang sygedagpenge så har jeg taksterne liggende et eller andet sted men kan ikke finde dem lige nu , men der er forskellige takster både til kommune og arbejdsgiver , de første 8 uger er der en takts derefter en anden takst og til sidst en mindre takst skal se om jeg kan finde dem.

Men der er ingen tvivl om at det er en dyr konto for kommunerne og at de gør alt for at få folk i arbejde igen og Doris jeg vil sige jo der er aktivering af syge nu , det trådte i kraft sidste år man skal aktivere hvis kommunen kan aktivere en sygemeldt i 10 timer om ugen så vil de modtage en højre refusion (65 % ) hvis ikke de kan så er den 35 % læs og lyt her http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/01/30/162619.htm

Der er eksempler på at kræft patienter er blevet sendt ud i aktivering , lige som vores kære beskæftigelseminister har udtalt at det er noget pjat at brokke sig over det for terminalpatienter bliver jo ikke aktiveret , men det er der bare eksempler på at de bliver og her har lægekonsulenter en stor finger med i spillet det vil sige at de skriver og gør at kommunen kan henholde sig til dem når de mishandler deres borgere …

Så jo der er en stor del af kassetænkning i det her for kommunerne og jo mere der strammes op om kommunerne jo flere ulovligheder vil vi opleve ved kommunerne og der er kun de svageste til at betale regningen man tager ikke de ressourcestærke .

Jeg har været flekser siden 03 og kun været i et job der varede 9 mdr alle vidste det var det forkerte lægen advarende mig mod det , men skulle jeg arbejde efter hvad kommunen havde tilkendt mig fleksjob til så var det et job 15 timer om ugen hjemmefra med skånehensyn og de job findes jo ikke vel 

Så endte med at tage hvad der var og min læge fik da også ret , det ødelagde den sidste rest af helbred jeg havde , nu har kommunen indstillet mig til pension læg mærke til det er kommunen selv der indstiller mig , de har så sendt mig et brev om at HVIS jeg får afslag på pension og HVIS jeg så anker det afslag så vil jeg miste min ledighedsydelsen på den måde prøver de så at afholde folk fra at anke deres sager sådan at systemet længere oppe ikke kan opdage alle ulovligheder og fejl fra lægekonsulenter i deres sager …

Min påstand vil være ..
Kommunerne træffer mange ulovlige afgørelser og borgerne anker ikke mange borgere ved ikke hvordan man gør og når kommunen siger til dem at de ikke skal (og det gør de ) fordi de alligevel ikke vil få noget ud af det , ja så lader borgerne være med at anke deres sager , smart taktik for på den måde er der kroner at spare , træf 100 ulovlige afgørelser (mange gange med lægekonsulent hjælp) hvis så 10 borger anker og får medhold så er der stadig sparet på de 90 andre uhyggelig få mennesker anker deres sager tror i mig ikke så kig ind på www.k10.dk og få syn for sagen

Og så lige til sidst hvorfor snakker vi hele tiden om hvordan man får de syge ud på arbejdet igen det er vigtigt ja , men hvor i debatten er snakken om hvorfor de blev syge ? Og hvad kan vi gøre for at arbejdspladser ikke gør medarbejder syge ? Hvad med arbejdsmiljø? jeg blev syg på jobbet og sjovt så¨høre jeg hele tiden fra regeringen hvordan jeg skal tage ansvar for mit liv , hvornår høre vi om at arbejdsgivere skal tage ansvar for deres ansatte hvorfor er der så mange syge mennesker i DK nå det er jo så en helt anden historie

Vidste du at når man har mistet sine sygedagpenge pga smøl hos kommunen så kommer man på kontanthjælp visitere kommunen så til fleks så hedder det stadig kontanthjælp og du bliver behandlet efter kontanthjælpsloven det vil sige at vi i den grad har a og b flekser her i dette samfund dem der er på ledighedsydelse har et sæt rettigheder dem på kontanthjælp har et andet sæt rettigheder og ikke mindst pligter .

De må ikke tage på ferie
De kan aktiveres
De kan rammes af kontanthjælpsloftet
Hvis de gifter sig så mister de deres indtægt
Hvis de vinder i lotto mister de deres indtægt
De kan ikke få hjælp før hus og bil er solgt
Dermed kan man have to mennesker med samme familie struktur samme sygdomme samme gang på arbejdsmarkedet den ene bor i en kommune som kan finde ud af deres arbejde og visiteres til fleks mens vedkommen er på sygedagpenge dermed bliver de flekser på ledighedsydelse med de rettigheder der følger der
Den anden bor i en dårlig kommune (især Lolland, kbh og en del vestegnes kommuner) denne ryger på kontanthjælp og kan så bliver der i mange mange mange år uden rettigheder som den anden og den eneste forskel er kommunen … sørgeligt at det skal være på den måde det er russisk roulette hvilke kommune man bor i ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Doris Møller

Nu har jeg – som Stig Larsen har gjort opmærksom på i sit indlæg fra den 14/2 kl. 14.38 – åbenbart svært ved at forstå en tilsyneladende nemt gennemskuelig, men underforstået mening i et debatindlæg.

(Hvordan kan det i øvrigt være, at der er en tendens til at skrive om socialpolitik på en dobbelttydig, sarkastisk og ironiserende måde? Er det galgenhumor? Junglen af absurde regler ansporer måske til en sådan skrivemåde!)

Alligevel må jeg sige til dig, Jens Thorning: Du kan da ikke mene, at det ville være billigere at tildele folk førtidspension end at sende dem på CV-skrivningskursus!

I øvrigt synes jeg, at det komplicerer debatten, at der nu også inddrages en arbejdsløshedsproblematik. Jeg ved godt, at sygemeldte nu hører ind under beskæftigelsesministeren, men jeg synes, at problemet med disse lægekonsulenter er så alvorligt og vigtigt, at det ville være en god ide at bevare fokus på emnet.

Til Henrik Wagner: Nej, sygemeldte tæller naturligvis ikke med som ledige, for de er jo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Mange sygemeldte er desuden stadig, rent teknisk, ansat i deres sædvanlige job. Der går som regel en rum tid, før en arbejdsgiver må afskedige en person, der er sygemeldt.

Og en sygemeldt, der sendes i arbejdsprøvning som led i en undersøgelse af vedkommendes eventuelle rest-arbejdsevne, er ikke blevet dømt rask af en lægekonsulent. Der er stadig tale om en sygemeldt person. Men problemet er, at disse personer ofte er for syge til, at det er forsvarligt at foretage en arbejdsprøvning. Og problemet er, at disse lægekonsulenter ofte forkaster den behandlende speciallæges diagnose og selv stiller en anden diagnose, selv om lægekonsulenten ikke har set patienten. Og at de åbenbart ofte omtaler sygemeldte på en krænkende og nedværdigende måde.

Til Heidi Cristensen:

Sådan som jeg har forstået det, så var der tale om et forsøg med aktivering af syge, som var ulovligt, og som derfor ikke mere finder sted, efter at Jesper Tynell afslørede ulovlighederne:

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/05/174957.htm

http://www.dr.dk/P1/orientering/Temaer/Tema%202009/20090702114654_1.htm

Men i øvrigt har du helt ret: Man burde fokusere mere på årsagerne til, at folk bliver syge, og på at forebygge sygdom.

Til Sven Karlsen: Ja, det kunne være godt at få FADL til at tage sig af sagen om disse lægekonsulenter. Men jeg synes, at det er vigtigt, at medierne nu er begyndt at skrive om sagen. Det har de været længe om! Jeg ser frem til Ulla Danielsens næste artikel om sagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Christensen

Doris nej desværre blev det til lov og det er udformet sådan her

24. I § 62 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i perioden vendt gradvis tilbage i arbejde eller i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder staten dog 65 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller tilbud.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

25. I § 62 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter § 53, stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 3.«

Da kommunen kan opnå en væsentlig større refusion ved at aktivere de syge i ti timer om ugen ser man alle de grelle tilfælde som jævnligt optræder i medierne, kommunener er hårdt spændt for så en refusion på 65 % er væsentlig bedre end en på 35 % og mange borgere tror ikke der er en vej ud og en ankemulighed og det bruger kommunerne så ... så jo aktivering af syge er vedtaget og det er på basis af det forsøg du skriver om ....

Så ja der var meninger om at det var et ulovligt forsøg men det forhindrede det ikke i at blive til en lov...

kilde https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125394

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Doris Møller,

Jeg fik muligvis formuleret mig uklart, og så vedrørte min indskydelse omkring ledighedsstatistikker noget, som umiddelbart er i periferien af denne diskussion. Men det var afledt af et indtryk af, at ledige, raske eller ej, ikke tæller med, hvis de bliver aktiveret i projekter uanset tvivlsom karakter - og af at centrale politikere, diverse økonomer og kommentatorer gør sig meget i tolkninger på spritnye ledighedstal uden at skele til den slags eller til hvor mange, der i samme periode har valgt efterlønnen for ikke at stille til kommunale ’gennemlysninger’ og vurderinger.

Men naturligvis bør syge ikke tælle med i opgørelser over ledige, snarere i et tal over en potentiel ressource, som evt. senere kan indgå i arbejdsstyrken afhængig af behandlingen, men hvem der placeres i de enkelte matchgrupper på kommunen og derved optræder forskelligt, er vel igen afledt af lægefaglige og andre kommunalt ansattes skøn. Fælles er bureaukratiet, spildet af ressourcer, håbløsheden, de negative synergier, den falske tryghed, myterne om folk der kører i taxa for at hæve deres fede check fra det offentlige og en praksis med systemet før mennesket, selvom meget hævdes at være indført for at hælpe mennesker i problemer.

Med hensyn til arbejdsprøvning, så eksisterer der så vidt jeg kan forstå den indbyggede konflikt, at egen eller special læge kan betragte det som ugunstigt for patienten, hvorimod kommunen med deres faggrupper, rundbordssamtaler og økonomiske motivationer i baghovedet kan vurdere det helt anderledes. Det var så netop her, jeg tænkte, at borgeren i dag vel kan få en erklæring på at være for syg til den konkrete ’arbejdsprøvelse’, og at det lader til at han også i den forbindelse kan dømems rask nok til arbejdsprøvning. Diverse klagenævn kræver nok i de fleste tilfælde flere ressourcer end borgeren har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Helmer Andersen

"Vi vil rejse debatten om lægekonsulenter generelt, for der er ingen retningslinjer på området. Lægekonsulenter er kommunale embedsmænd, og de er hverken underlagt lægelov eller lægeløfte,« siger Torben Johansen."

At lægekonsulenter, hverken er under lægelov eller lægeløfte. Er en meget brugt påstand, der IKKE holder.

En påstand der ikketammer fra en lov der er vedtaget i Folketinget.
Men det kommer KUN fra en embedsmand i Sundhedsstyrelsen. Der er derfor ikke tale om lov.

Men st kommunerne anvender lægekonsulenter som beskrevet. er direkte et resultat af,. At kmmunerne er efterladte med opgave. Som det ikke er muligt at financiere, med de midler der er afsat til formålet.
Der er ikke ballance melem mål og midler.
D.V.S. at regeringen på bedste krejlervis, har overladt ansvaret til kommunerne. Vel vidende at der var groft snydt på vægten.

" sikke en ansvarlig regering"

MVH
KHA

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Doris Møller

Til Heidi Christensen, Henrik Wagner og alle interesserede

Jeg beklager, at jeg har været med til at forplumre debatten ved at hævde, at aktivering af syge ikke mere finder sted. Det var dog forfærdeligt!

Jeg tænker specielt på de kræftramte. Alle ved, at det er meget ressourcekrævende og belastende at være i behandling for kræft. Derudover er der den psykiske bearbejdning af den kræftramtes situation. Jeg ved, at kræftsyge gør sig en masse tanker – tanker, som de nødvendigvis må have tid og ro til, for at de kan komme ud af sygdommen som hele mennesker. Hvordan skal de få tid og ro til rekonvalescens og psykisk bearbejdning?

Jeg fandt dette link:

http://www.denmarkonline.dk/1/2009-04-hjort-amok-syge-skal-aktiveres

Igen ser vi denne galgenhumor, hvor den syge Linda Schröder skriver, at døende dog er fritaget for aktivering.

Så findes der altså alligevel to former for arbejde for sygemeldte: Der er dels arbejdsprøvning, som foretages for at bedømme rest-arbejdsevnen, og som kommunerne fejlagtigt hævder, er nødvendig at foretage i alle tilfælde, når der skal tages stilling til en eventuel førtidspension eller flexjob. Og der er aktivering af sygemeldte, som foretages ud fra en forestilling om, at de syge bliver hurtigere raske af at være i gang. Jacob Haugaard har faktisk fået gennemført flere af sine absurde politiske forslag, og altså også dette: ”Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge.” Jeg tror ikke, at han i sin vildeste fantasi kunne forestille sig, at forslaget blev til lov. Det var jo netop meningen, at det skulle være en joke.

Du har helt ret, Henrik Wagner, at der er en masse absurd fiflen med statistikker, når det gælder antallet af arbejdsløse. Sådan var det også under den socialdemokratiske regering. Arbejdsløshedsforsikrede ledige, der er aktiveret på absurde kurser, hvor de f.eks. endnu en gang skal lære at skrive et C.V., tælles ikke med som arbejdsløse. Men jeg synes, at vi skal tage den diskussion en anden gang.

Derimod synes jeg, at det kunne være godt at diskuter de myter, som du beskriver, altså myterne om Velfærdsdanmark, der behandler syge og dårligt stillede mennesker så godt. For tiden er klassespørgsmål og forskellen mellem eliten og de lavere klasser et tema, der skrives meget om i Information.

Jeg tror ikke, at den veluddannede elite aner, hvordan syge bliver behandlet her i Danmark. Jeg tænker på den elite, der - som historikeren Henrik Jensen og sociologen Henrik Dahl - mener, at der er alt for meget klynk i Danmark og alt for lidt evne og vilje til at tage ansvar for sin egen situation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Doris Møller

Til Knud Helmer Andersen

Du har helt ret: Dybest set handler spørgsmålet om lægekonsulenterne om to ting:

1. Er det virkelig rigtigt, at lægekonsulenter er fritaget for at overholde lægelovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed i arbejdet? Hvis der blot er tale om en embedsmand i Sundhedsstyrelsen, der hævder dette, så må sagen jo belyses.

2. Regeringen bliver ved med at lægge nye byrder over på kommunerne, dels i form af ressourcekrævende bureaukrati og dels i form af løfter til befolkningen om velfærdsgoder, men kommunerne har ingen mulighed for at finansiere de ting, der bliver krævet af dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Christensen

Doris du skriver

1. Er det virkelig rigtigt, at lægekonsulenter er fritaget for at overholde lægelovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed i arbejdet? Hvis der blot er tale om en embedsmand i Sundhedsstyrelse, der hævder dette, så må sagen jo belyses.

Jamen det er ganske rigtigt og jeg ved helt bestemt at både ministre og medier er klar over dette har tit og ofte skrevet til dem omkring det (sammen med 100vis andre bruger på www.k10.dk) hvad der aldrig holder op med at undre mig er at der aldrig er nogen journalist der går feks Inger Støjberg på klingen og beder hende om at forholde sig til at det hun altid omtaler og som hun får til at fremstå som en lov , faktisk kun er en vejledning som vi er mange der i mange mange år har prøvet at få dem til at vedtage som en lov , dog uden held for det er de sjovt nok ikke interesseret i ...

En bruger på K10 og en veninde af mig har såmænd også fået et lille triumferende brev fra sin råds mand (Odense) hvori han gjorde hende opmærksom på at hendes klage kunne han ikke bruge til noget da Ombudsmanden havde afgjort en gang for alle at det var en vejledning det der lå om lægekonsulenter og at det i sidste ende var en administrativ medarbejder sådan en lægekonsulent og dermed var underlagt borgmesteren og hans direktiver da en lægekonsulent er en administrativ medarbejder ..

Men for mange ministre regeringen og andre er det en rigtig god deal at få det til at fremstå som om vi har en lov der gardere folk mod lægekonsulenter ... hvis du er interesseret i emnet så kan du evt læse den tråd som Jytte Hestbech (også omtalt i artiklen) har startet her http://www.k10.dk/showthread.php?t=4125&highlight=Ombudsmanden+l%E6gekon... den er meget lang og man skal nok være intresseret i emnet for at have noget ud af den , men den kan samtidig være en god øjenåbner for mange mennesker som tror på at vi har et velfærdssamfund ...

Og ja mange tror vi har det men ikke engang de mest hardcore af dem der siger hvad piver de for kan klare at komme i systemet selv , det er ofte set på K10 at folk kommer og skriver jamen jeg troede ikke på hvad jeg hørte , troede det var enkelt sager ..

men men desværre ..

hvis du tror vi har en lov om lægkonsulenter så kig på det de kalder loven (og som er en vejledning) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=19809

jeg skal senere prøve at finde skrivelsen fra ombudsmanden og sætte link til den her, lige nu har jeg vist koncentreret mig nok , og kunne da være at jeg på baggrund af denne artikel igen skulle se om man kan råbe medier op om at vi her til lands som syge borgere IKKE har mulighed for sanktioner mod de kommuner der handler i strid med vejledningen og at kommunerne har ombudsmandens ord for at det i sidste ende er borgmesteren der bestemmer hvad en lægekonsulen skal og må ...

Og hvad ang syge i aktivering ... det er så sygt som noget og dem som så Inger Støjberg i klinch med Hanne Renitoft for nogen uger siden i deadline ville måske have lagt mærke til at hun hånligt sagde til Hanne R .... ingen terminal patienter bliver sendt i aktivering og dette kunne Hanne R så dokumentere at jo det gjorde de da ...

i det hele taget er det her samfund og deres højt roste velfærd en fis i en hornlygte, desværre oplever det store flertal det ikke før de selv havner i det (som mig ) og så er det for sent .. jeg troede sgi også at det var som de sagde i tv :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Helmer Andersen

@ Doris Møller.

"Er det virkelig rigtigt, at lægekonsulenter er fritaget for at overholde lægelovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed i arbejdet? Hvis der blot er tale om en embedsmand i Sundhedsstyrelsen, der hævder dette, så må sagen jo belyses."

Jeg er bekendt med, at en højt rangerende overlæge (desvære nu pensionere), har undersøgt og forsøgt at ændre disse forhold.
Desvære uden at komm igenem med det ønskede resultat.
Det er jo landets højst rangerede embedsmænd, på sundhedsvæsnet område, som vi er oppe imod.
Og de mener tilsyneladende, at deres ord, er det samme som lov.

Det er det, som vi evt skal kunne modbevise.

Og jeg kunne desvære godt forestille mig, at sundhedsstyrelsen kunne finde støtte for, deres påstand, hos ministeren.

Men sådan forholder det sig altså.

MVH
KHA

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Doris Møller

Til Heidi Christensen

Du har desværre misforstået mig. Som det fremgår af mine tidligere indlæg, så har jeg flere gange skrevet, at sundhedskonsulenterne er fritaget for at overholde lægelovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed i deres arbejde.

Den oplysning har jeg fra Jytte Hestbechs bog ”Velfærd eller svindel”, som jeg har læst med stor interesse. Og oplysningen fremgår i øvrigt også af den artikel, hvis indhold vi debatterer.

I det indlæg, som du citerer fra, ønskede jeg blot at fremhæve Knud Helmer Andersens pointer fra hans indlæg af 15. februar kl. 17.14. Jeg synes nemlig, at Knud Helmer Andersen lige præcis peger på de absolut væsentligste temaer i debatten. Han skærer så at sige hovedproblematikken ud i pap. Derfor har jeg også anbefalet hans kommentar, nu hvor jeg har omsider lært at anbefale kommentarer ;o)

Sagen er jo, at selv om det er en fast praksis, at sundhedskonsulenter er fritaget for at overholde sundhedsloven, så er det jo ikke sikkert, at denne faste praksis er lovlig! Og den problematik synes jeg, at Ulla Danielsen skulle tage fat på i en kommende artikel om lægekonsulenter. Jeg går da ud fra, at der skal bores mere i denne sag, skal der ikke, Ulla Danielsen?

Jeg beklager, at jeg var fejlorienteret om aktivering af syge. Men ellers behøver du ikke at bruge så meget energi på at overbevise mig, Heidi Christensen! Jeg er på de syges side – alle de mishandlede, nedvurderede, krænkede, traumatiserede syge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Christensen

Doris så er vi jo helt enige og så kan det jo være man i stedet skal bruge energien på at overbevise de relevante magthaver om hvordan det foregår herude i virkeligheden for det er jo mere end langt fra hvordan de sidder på borgen og tror at det fungere :)

Hav en god dag

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jytte Hestbech

Jo, lægeløftet er en betingelse for at opnå autorisation.
Men Sundhedsstyrelsen har besluttet, at lægekonsulenter ansat i den offentlige administration og i for eks forsikringsselskaber, ikke er underlagt lægeløftet i dette arbejde. De opretholder deres autorisation alligevel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Doris Møller

I Netdoktors debatforum, hvor man også har lagt mærke til artiklen i Information, har jeg set et forslag til, hvordan man kan klare sig imod en lægekonsulent som ham på Lolland, der både er praktiserende læge og lægekonsulent for kommunen.

Man skifter læge, så man får den pågældende lægekonsulent som praktiserende læge! Så er denne læge nemlig nødt til at arbejde FOR borgeren, i stedet for IMOD borgeren. Og lægen er selvfølgelig nødt til at overholde lægeloven.

Tænk, at man skal være så udspekuleret for at få en rimelig behandling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Helmer Andersen

Som Tillidsrep kommer man ud for lidt af hvert. Og jeg genere næppe andre, end arbejdsministeren ved at vise debattørene hvordan man i Hjørring kommune, nedgør de syge medborgere, som man ønsker at inddrage sygedagpengene fra. 
Nedenstående spørgeskema (til jobcentrets fastsættelse af klientens Resurseprofil) er tilstillet en person der ikke har modtaget sygedagpenge i de mere end 40 år som vedkommende har været på arbejdsmarkedet.
Men der er tilstødt en livstruende sygdom. Og de lægelige akter er tilsendt Jobcentret. Disse indikerer, at PT  ikke mere har mulighed for at passe sit job.
Den sygemeldte skal rigtiget føle ubehag ved at tillade sig at være syg. Og vedkommende forfølges optimalt. Og generes mest muligt. Her medi en modbydelig nedladende tone.
Døm selv. Og lad os få afkalret om spørgeskemaet er landsdækkende. Og således et produkt der kommer direkte gra Arbejdsministeriet.
Kender man i denne debat til, tilsvarende spørgeskemaer ???
KHA
                             -----------------------
Navn: _______________________________________________
Cpr.nr.: ______________________________________________
Sagsbehandler: ________________________________________

Spørgeguide til ressourceprofilen
 (Fortsæt gerne dine beskrivelser på bagsiden )
Faglige og praktiske erfaringer.

Uddannelse:
Hvilke uddannelser har du gennemført efter folkeskolen?
Hvilke kurser har du gennemgået og fuldført?
Hvilke uddannelser har du påbegyndt – men IKKE fuldført? Hvorfor?
Hvilke erfaringer har du fået gennem dine uddannelsesforløb?
Kunne du forestille dig at tage en anden uddannelse? Hvilken?
Svar: 
Hvilke arbejdspladser har du haft? Hvornår?
Hvornår har du haft perioder med ledighed? eventuelt med sygdom?
Fortæl kort om, hvad du godt kunne lide ved de forskellige jobs/ ikke kunne lide? Hvorfor skiftede du job?
Arbejdsmarkedserfaring:
Hvad var let?/ hvad var svært?
Hvorledes oplevede du arbejdsmiljøet?
Var der jobfunktioner, der var særlig belastende?
Har du ønsker om at komme til at arbejde indenfor et andet arbejdsområde? Hvilket?
Svar: 

Interesser:
Hvilke interesser har du lige nu?
Hvilke interesser havde du tidligere?
Hvad ville du beskæftige dig med, hvis du havde tid og overskud?
Hvilke praktiske opgaver laver du i og omkring hjemmet?
Er der områder, som du gerne fremover vil engagere dig i?
  Svar:
Personlige færdigheder.

Sociale kompetencer:
Kan du lide at være sammen med mange mennesker? Hvis ikke – hvilken oplevelse har du, når du skal være sammen med mange?
Hvordan har du oplevet at skulle samarbejde på din(e) arbejdsplads(er) eller i andre sammenhænge ( foreninger osv)?
Trives du bedst med at arbejde alene? eller er du "holdspiller" og vil helst arbejde sammen med andre?
Hvordan mener du, at du bedst opnår det bedste samarbejde med kolleger og ledelse?
Prøv at beskrive dig selv som kollega?
Hvorledes søger du at løse konflikter på arbejdspladsen – tager du fat på problemet med det samme og vil have det snakket igennem – eller vil du helst lade det ligge?
Hvad giver dig glæde i samvær med andre?
 Svar:
Omstillingsevne:
Hvordan oplever du det, når du skal træffe nye mennesker?
Hvorledes oplever du at skulle have nye arbejdsfunktioner?
Oplever du et jobskifte som let? Har du let ved at tilpasse dig?
Har du let ved at tilpasse dig nye arbejdsopgaver på din nuværende/ sidste arbejdsplads eller vil du helst fortsætte med at udføre de kendte opgaver?
Har du let ved at falde ind i det nye kollegafællesskab og blive accepteret?
Føler du selv, at du er fleksibel?
 Svar:

Indlæringsevne:
Kunne du lide at gå i skole? Hvilke fag oplevede du som lette? Hvilke oplevede du som svære?
Har du let / svært ved at huske mundtlige/ skriftlige forklaringer?
Er der sket ændringer i forhold til din hukommelse?
Hvis der er, hvorledes vil du beskrive det?
Er der noget, som du specielt har svært ved at huske?.
Havde du svært ved at læse og stave i skolen?
Svar: 
Arbejdsmarkedsperspektiv.

Arbejdsrelevante ønsker:
Hvad er dine ønsker for resten af dit arbejdsliv? På kort sigte? På længere sigte?
Har du mulighed for at kunne vende tilbage til dit arbejde i et eller andet omfang? – og ønsker du det?
Forestiller du dig et helt andet arbejdsområde? beskriv dette nærmere?
Svar: 
Præstationsforventninger:
Hvor meget mener du selv, at du kommer til at arbejde fremover? Fuld tid? mindre end fuld tid?
Hvad skulle der ændres for at du kunne arbejde fuld tid i ordinært arbejde igen?
Hvad kræver du af dig selv arbejdsmæssigt?
Mener du, at dine forventninger til dig selv er realistiske?
Føler du, at der er andre, der har forventninger på dine vegne? Hvis der er, hvad betyder det for dig?
Føler du et pres fra omverdenen i forhold til dit arbejdsliv?
 Svar:

Arbejdsidentitet:
Hvad betyder det for dig at have et arbejde?
Kunne du tænke dig et liv uden at have lønarbejde?
Hvordan har I i din familie været vant til at se på det at have et arbejde/ ikke have et arbejde?
Hvor mange år har du været på arbejdsmarkedet? hvordan ser dit arbejdsliv ud om 5 – 10 år?
Hvad er en god arbejdsplads for dig?
  Svar:
Økonomi og netværk

Bolig og økonomi:
Beskriv meget kort hvilken type bolig, du/ I bor i?(Eget hus, lejlighed, nedlagt landbrug, landbrug osv.)
Er du gift/ samlevende/ enlig? har du/ I hjemmeboende børn/ udeboende børn?

Er du tilfreds med din boligsituation? hvis ikke – hvilke ændringer ønsker du skal ske?
Hvordan vurderer du din økonomiske situation ? Fylder økonomiske spekulationer meget i dit liv lige nu?
Er der/ kommer der til at ske afgørende ting i forhold til bolig og økonomi i den nærmeste fremtid?
 Svar:
Sociale netværk:
Har du familie, som du kan støtte dig til i den aktuelle situation?
Har du venner, der bakker dig op?
Kan du stadig klare de praktiske opgaver i hjemmet?
Eller er der nogle personer i dit sociale netværk, der kan aflaste dig i din aktuelle situation i forhold til praktiske ting? Er du ofte sammen med venner og familie?
Hvorledes oplever du, at dit netværk ser på, at du er sygemeldt? forståelse? eller andet?
Er der forhold i det sociale netværk, som du kunne ønske var anderledes?
Svar: 
Helbred.

Helbred:
Beskriv kort, hvorfor du er sygemeldt?
Beskriv, hvordan du opfatter dit helbred, både fysisk og psykisk lige nu?
Hvilke fysiske aktiviteter kan du ikke gøre privat og arbejdsmæssigt, som du kunne før?
Har du andre helbredsproblemer, end det, som du aktuelt er sygemeldt for? Skal der tages hensyn til dette, når du er på arbejde?
Har du tidligere været sygemeldt i længere tid?
Har du behov for hjælpemidler for at klare dit arbejde?
Hvilken medicin tager du lige nu?
Hvilke behandlinger går du til lige nu? ( fysioterapi, psykologsamtaler, samtaler ved egen læge osv.)
Hvor går du til behandlinger?
Venter du på behandlinger / undersøgelser? Hvor?
Har du undersøgt hvor lang ventetid der er?
Har du undersøgt, om der er mulighed for at komme hurtigere til undersøgelse / behandling under "frit-valgs-ordningen"?
Svar:
MVH
KHA

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Doris Møller

Til Knud Helmer Andersen

Det materiale, du bringer, svarer meget godt til de skemaer, jeg har set for ca. 5 år siden, og som skulle bruges til at udarbejde en såkaldt ressourceprofil. Jeg vil tro, at man anvender de samme skemaer over hele landet.

Jeg giver dig fuldstændig ret. Det må føles meget ydmygende og krænkende at skulle udfylde et sådant skema, når man er blevet sygemeldt med en livstruende sygdom efter at have arbejdet i 40 år, uden nogen sinde at have gjort brug af sygedagpengesystemet.

Man skulle virkelig tro, at det var tilstrækkeligt, at lægen skrev diagnosen og prognosen for helbredelse. Jeg tænker jo også på, at alt dette bureaukrati er fuldstændig overflødigt. Det må jo koste massevis af penge!

Jeg synes, at det er et godt initiativ, at du bringer dette skema. Men desværre er denne her debat nok ved at gå i glemmebogen. Jeg vil prøve at bringe en henvisning til den i debatten om klapjagt på syge, som er startet i dag.

Med venlig hilsen

Doris Møller

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Helmer Andersen

Tak for det Doris-
Det ville være rart at få afklaret om det faktisk er Hjort s arbejdsministerie der er dee oprindelige forfattere til spørgeskemaet.

Du har ret. det var i den nyeste debat om klapjagt på syge, jeg skulle have bragt indlæget.

MVH
KHA

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Larsen

Der er da godt nok noget fuldstændigt galt, hvis en gruppe læger kan stille dianoser og anvise behandling og medicinering uden for praksis og dermed uden forsikring. Det kan kun betegnes som kvaksalveri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Margetli Sørensen

Retssikkerheden i Danmark er lig NUL...!

Det er desværre blevet sådan, at loven, kan brydes uden konsekvens i landets kommuner. Der er ingen konsekvens når kommunerne bryder loven. Inger Støjber siger: jeg har kontaktet KL. Men er det nok...? Bør en minister, ikke, bryde hådt ind, når hun bliver vide om, at loven bliver brudt i landets kommuner. Skal det så være op til kommunerne selv at løse problemet. Et problem som ikke koster kommunerne noget, tværtimod - NEJ, det er de sygdomsramte som betaler prisen, for kommunerns overtrædelser.

Kommunerne blive til små selvstændig stater, som syge ikke kan lægge sag mod. Fordi at dommere i Danmark ikke kan afgive en dom. Syge kan ikke engang føre en sag, for de har ikke råd og ikke ret til fri advokathjælp via deres forsikring. Derfor SKAL der ændringer til, så det bliver muliget at føre en retssag, mod kommunerne landet over. Det skal ved lov, vær muligt at kunne afgive en økonomis bøde, som går lige i statskassen. Det vi sikre danske borgeres rettigheder.
Retssikkerheden SKAL styrkes...!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Dahl

Det undrer mig at de praktiserende læger og speciallæger, hvis diagnoser bliver underkendt af lægekonsulenterne, ikke anlægger sag for bagvaskelse mod disse når en underkendelse af diagnoser reelt er et beskyldning om at de praktiserende læger og speciallægerne er inkompetente til deres job.

anbefalede denne kommentar