Hvem vidste hvad hvornår? Det er de store spørgsmål i den efterhånden uoverskuelige sag om, hvem der lækkede oplysninger om Jægerkorpsets udsendelse til Irak i april 2007. Information har forsøgt at rekonstruere forløbet i de kritiske aprildage, hvor flere hundrede personer ifølge forsvarsminister Søren Gade (V) har kendt til udsendelsen.
Rekonstruktionen viser, at den fortrolige oplysning om korpsets indsættelse kun kan stamme indefra, dvs. fra en statsinstitution eller fra selve regeringen. Senere har der tilsyneladende været yderligere lækager, som kan stamme både indefra og fra oppositionen.
Torsdag 19. april 2007
Chefen for de danske styrker i Irak anmoder Forsvarskommandoen om at få Jægerkorpset sendt til Basra hurtigst muligt efter heftig raketbeskydning fra de irakiske oprørere.
Allerede her ved den danske lejrledelse i Basra samt dele af i Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando, Forsvarsministeriet og Jægerkorpset, at jægerne formentlig skal af sted.
Mandag 23. april 2007
Forsvarsminister Søren Gade tager på et hemmeligt besøg hos den danske styrke i Camp Einherjer på Basra Air Station. Med på turen har han en delegation på otte-ti mand. Blandt gæsterne er TV 2 journalist Rasmus Tantholdt, en TV 2 fotograf og Ekstra Bladets daværende politiske redaktør, Sandy French, samt ministerens pressemedarbejder, Henrik Levysohn.
Den 24.-25. april 2007
Den 27. april bliver gæsterne fløjet med et Hercules transportfly ind i Irak, hvorefter amerikanske soldater kører dem til den danske lejr på Basra Air Station. Her skal delegationen overnatte to gange.
Lejren angribes - og medierne kan efterfølgende berette, hvordan Søren Gade må søge dækning under et bord under et angreb på lejren.
I løbet af disse dage kan dele af lejren i Irak og Gades gæster have fået at vide, at jægerne kommer derned.
Torsdag 26. april 2007
Tidligt om morgenen går turen tilbage til Danmark. Delegationen lander i Kastrup ud på eftermiddagen. Kort efter ankomsten går forsvarsminister Søren Gade i gang med at orientere forsvars- og udenrigsordførerne fra V, K og DF om, at han har besluttet at sende jægerne af sted.
Og her er det så også, at Sørens Gades pressechef, Jacob Winther, ifølge dokumentarjournalist Christoffer Guldbrandsen, ringer til Rasmus Tantholdt fra TV 2 og fortæller ham, at Jægerkorpset er på vej til Irak. Jacob Winther afviser at have røbet noget sådant.
Om aftenen hasteindkalder Udenrigspolitisk Nævns Sekretariat nævnsmedlemmerne og hasteindkalder dem til møde næste dag klokken 12. På det tidspunkt ved mindst seks regeringspolitikere også, at jægerne skal af sted. I Folketinget ved nævnssekretariatet og flere embedsmænd i Folketinget, at nævnet er hasteindkaldt.
Kredsen af personer, der kender til udsendelsen, er vokset betragteligt, men alle tilhører de tilsyneladende enten statsinstitutionerne eller regeringen.
Fredag den 27. april 2007
Kort før klokken 12 begiver medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn sig til mødet i mødelokale 2-133 på Christiansborg. På vej til mødet bliver bl.a. Mogens Lykketoft (S) passet op af TV 2-journalist Janni Pedersen, der spørger, om nævnet skal orienteres om udsendelsen af jægere til Irak. Mogens Lykketoft svarer, at det ved han ikke noget om. Formentlig overhører en reporter fra Jyllands-Posten TV 2’s spørgsmål.
Klokken 12.00 træder nævnet sammen. Søren Gade orienterer om sikkerhedssituationen i Basra og fortæller, at han har besluttet at sende jægerne derned. Mødet varer under en time. Til stede er flere embedsmænd, nævnsformand Gitte Lillelund Bech (K), næstformand Mogens Lykketoft samt de menige medlemmer Troels Lund Poulsen (V), Søren Pind (V), Lars Barfoed (K), Pia Christmas Møller (K), Niels Helveg Petersen (R), Per Kaalund (S), Kamal Qureshi (SF) og Frank Aaen fra Enhedslisten.
Efter nævnsmødet kontakter journalist Anders Langballe fra Jyllands-Posten Jacob Winther for at få bekræftet, at jægerne skal af sted.
Anmodningen sætter gang i et hektisk forsøg på at standse historien.
Daværende forsvarschef Jesper Helsø kontakter bl.a. Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, mens Jacob Winter tager sig af TV 2-Nyhederne. Deres argument er, at en afsløring vil bringe jægernes sikkerhed i fare, da de endnu ikke er landet i Basra, når de to medier udkommer.
TV 2’s redaktører indvilger i at holde historien tilbage, indtil jægerne er vel fremme. Men ud på aftenen får Jacob Winther at vide, at JP har tænkt sig at bringe historien alligevel, da de vurderer, at den allerede er i omløb på Christiansborg.
Jacob Winther ringer derefter til TV 2 og siger, at de også kan køre historien.
Klokken 21.16 sender TV 2 nyheden om jægernes udsendelse til nyhedsbureauet Ritzau. Fem minutter senere, klokken 21.21, ligger den på TV2.dk.
Efter yderligere en halv time, klokken 21.55, følger Anders Langballe trop på jp.dk, hvor han og to kolleger bl.a. kan tilføje, at det er 30 jægere, der skal af sted.
Begge medier skriver, at Søren Gade har orienteret nævnet om udsendelse.
Lørdag 28. april 2007
Nyheden om jægernes mission i Irak er nu ude overalt.
I dagene efter beskylder regeringen medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn for at have røbet udsendelsen. Sagen bliver ikke undersøgt - og den 7. maj bliver hele Christiansborgs opmærksomhed rettet mod dannelsen af det nye parti Ny Alliance.
Fredag 25. januar 2010
Mere end to år senere dukker sagen op igen, da filmjournalist Christoffer Guldbrandsen i filmmagasinet Ekko hævder, at det var Jacob Winther, der lækkede oplysningerne. Efterfølgende har Guldbrandsen hævdet at være i besiddelse af en lydoptagelse, der beviser påstanden, men har indtil videre nægtet at fremlægge den offentligt.
Kommentarer
Hvor er det sjovt at være i krig! Hvad man ikke kan se på billedet her på nettet, men i papirudgaven er, at der på Søren Gades navnelabel står “The boss - Minister of Defense” - I hvor drengene dog leger!!! Og den mand skal forestille at være krigsminister??
Per Holm Knudsen
Der er et ord om, at være soldat er ligesom at være spejder - men som spejder er man under opsyn af ansvarlige voksne!
Det lyder som den rene donaldisme, når Rip, Rap og Rup pressen med alt deres grønspætte etik, straks efter begynder at løbe i en anden retning, fordi fedtmule stifter et Anders And parti, som imidlertid går op i hat og briller, hvorefter fætter guf og Andersine bliver kuppet, og man siden glemmer alt i strømmen af populistiske sager med sorte slyngel. Nok er nok eller hvordan det nu hed, men sådan var tiderne altså og bedre gik det ikke siden. Måske det spillede ind, at ingen ville rage uklar med onkel Joakim i form af pressens minister?
Uanset hvem, der er synder og hvem, der måtte være uskyldig i denne lækagesag, må det allerede nu stå klart, at Søren Gade befinder sig midt i et råddent system, hvor ingen ved, hvem der taler sandt eller lyver.
Hvis Søren Gade er så tilforladelig, som et flertal af danskerne vistnok mener, han er - i det mindste ifølge meningsmålinger -, så kunne man vel forvente, at en sådan redelig mand ville slippe tøjlerne og forlade den pilrådne skude, han er blevet sat i spidsen for.
Han burde kunne indse, at det er åbenlyst, han er omgivet af personer, der fortier ting, fortæller halve sandheder, udsender utroværdige dementier og muligvis direkte lyver. Det er jo ikke første gang i sin ministertid, at Søren Gade er udsat for sådanne ting (jægerbog-skandalen, som også udgik fra hans ministerområde).
Se lige nærmere på billedet og på skiltet på Søren Gades bryst. Er det rigtigt, at der står: The Boss - Minister of Defense??
Også på arabisk eller urdu eller pashtunsk eller hvad sproget nu kan være?
Nå, jeg bør læse de tidligere indlæg.
Den her type pressebilleder kan hentes fra forsvaret. Jeg kunne ikke finde fotoet til denne artikel i høj opløsning, men der er nogle tilsvarende fra et besøg i Afghanistan. Her er et udsnit af Gades skilt.
hmm… meningen var at udsnittet skulle komme med, men her kan den nysgerrige se hele billedet
http://www.fmn.dk/Operationer%20og%20beredskab/afg…
utroligt,.. nu må det her cirkus snart ende
Er det værste ved denne sag ikke, at befolkningen ikke kan stole på deres regering samt ,at regeringen først forsøgte at tørre lækken af på Frank Aaen.
Guldbrandsen sagde i DR1 i går aftes at han havde kendskab til at der var mange journalister der kendte til de famøse optagelser - både på Politiken, TV2 DR1 etc.
Der er faktisk rigti mange der kender til optagelserne - hvordan kan disse optagelser blive ved med at være hemmelige?
Hvilke interesser har de pågældende i blive ved med at holde dem hemmelige?
Den injuriesag som spindoktoren skulle anlægge imod Guldbrandsen - er den kommet? - jeg synes det er svært at gennemskue - hvis den er kommet hvorfor sker der så ikke noget?
Er perspektiverne af sagen at den simpelthen drukner i uigennemskuelighed? Hvem varetager hvis interesser? - hvor meget kan vi derfor stole på medierne? hvor mange er efterhånden stået af?
@ Martin Stoltze
Tak - så er jeg fri for at scannet billedet ind.
Ja man tager sig til hovedet - er det en voksen mand eller en spade, der er minister?
Er der nogen, der ved, hvad der står på det sprog, jeg ikke kan læse?
Det samme?
Her er billedudsnittet lidt større:
http://www.psyx.dk/kommentar/theboss.jpg
.”Hænderne op, eller bukserne ned!” Står der på arabisk.
…forventningen er, at fjenden dør…….af grin!!
Thorsten Lind
Forkert - der står hænderne op - eller jeg skriver en check!
Helt sagligt:
Jeg blev så nysgerrig at jeg spurgte en Afghaner i Sverige og han svarer flg.
“Den pashtoo texten på label är det samma som den engelskan versionen: THE BOSS- MINISTER OF DEFENCE”
Så ved vi det. Men et fjollet skilt er det.
Tak for det Martin Stoltze.