Den danske udviklingspolitik skal i højere grad bruge bistandskronerne på at få udbredt de danske værdier som demokrati, frihed, kvinderettigheder og anti-korruption til modtagerlandene. Det fremgår af et fortroligt udkast til en ny dansk udviklingspolitik som Information er i besiddelse af. Men det store fokus på værdier møder hård kritik fra flere eksperter, der kalder det naivt og mener, det kan ende med at fungere stik imod hensigten.
»Den kraftige betoning af værdipolitik er et meget stort problem. Det lægges fast helt fra starten at udviklingspolitik er værdipolitik, og at vi skal ud med de danske værdier,« siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
»Vi har rigtigt mange meninger om, hvad det er, der skal gøres i udviklingslandene, men det virker mere henvendt til en dansk indenrigspolitisk debat end til de mennesker, hvis udvikling vi gerne vil bidrage til,« siger han og argumenterer for, at de værdipolitiske krav vil tage ejerskabet fra modtagerlandet. Samtidigt betyder det store fokus på en lang række af værdier, at det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse bliver skubbet i baggrunden.
Svært at være modtager
Udkastet til en ‘Ny dansk udviklingspolitik’ er en del af det ti-års eftersyn af den danske bistandspolitik, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) satte i gang i august 2009. Det skal efter planen føre til en vedtagelse af en ny udviklingspolitik i Folketinget inden sommerferien.
Men vedtages det i sin nuværende form, kan de mange værdipolitiske krav gøre det mere end svært at være modtagerland for danske bistandskroner. Det mener Stig Jensen, leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, der er kritisk overfor dokumentets store fokus på værdier, som han karakteriser som »ekstremt klichefyldt«, »ideologisk« og for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til situationen i modtagerlandene.
I udkastet lyder det for eksempel at »ambitionen er samfund, hvor de politiske processer er åbne og giver plads til alle på lige vilkår. Hvor retsstatsprincipper og god regeringsførelse hersker, og hvor korruption ikke accepteres«. Og det er da ganske fine værdier, mener Stig Jensen. Det hænger bare slet ikke sammen med virkeligheden i de lande i for eksempel Afrika som Danmark gerne vil støtte.
»Man er ikke tilstrækkeligt reflekteret over, hvad demokrati betyder i en syd-kontekst. For Vestens forsøg på at presse demokratiseringsprocesser igennem har ofte både skabt ustabilitet og manglende vækst i afrikanske lande,« siger han og nævner både det kraftige fokus på god regeringsførelse og den hårde linje i forhold til korruption, der er skrevet ind i dokumentet. En undersøgelse i december fra Danida viste, at der mellem 2004 og 2009 gik 21,6 millioner kroner af bistanden til spilde ud af cirka 50 milliarder udbetalte bistandskroner. »Korruptionsbekæmpelse er blevet et af Ulla Tørnæs’ mantraer. Man udpeger landene i syd, som om det største problem, de har, er korruption. Men der har været en total overfokusering på det problem,« siger Stig Jensen
Realpolitik i Afrika
Ifølge Lars Engberg-Pedersen vil det skabe problemer, hvis Danmark kommer med en lang liste med værdimæssige krav til modtagerlandene.
»At vi som lille donor blandt mange andre donorer kommer rendende og kræver en hel masse forskellige ting kan skabe problemer. Det skaber et meget mindre handlerum for regeringerne i modtagerlandene, hvis donorerne kræver en hel masse ting gennemført,« siger han og foreslår, at man indbygger en langt større forståelse for den nationale politiske situation i modtagerlandet.
»Det kan jo være i lande, hvor den realpolitiske situation er sådan, at regeringen bliver vippet af pinden med det samme, hvis den går bramfrit frem med korruptionsbekæmpelse. Regeringen vil egentlig gerne samarbejde, men vi ender med at sætte dem i en kattepine med vores krav,« siger han.
Udviklingskonsulent Knud Vilby mener heller ikke, at det store fokus på værdipolitik er gavnligt for udviklingspolitikken. Det kan tværtimod virke hindrende, når man samtidigt slår fast, at man vil have øget internationalt samarbejde med Kina.
»Vi skal passe på med at gøre det for provinsielt, for man kan jo diskutere, om hele verden har tænkt sig at indrette sig efter særlige dele af de danske værdier. Det er spørgsmålet, om det både er realistisk og fornuftigt,« siger han og understreger, at for eksempel menneskerettigheder selvfølgelig er vigtige, men at det jo allerede bliver sanktioneret via FN.
Kommentarer
Vi er med andre ord tilbage ved den kritik af Udviklings-ministeren som var på bordet sommeren over 2009 og som drejede sig om en ideologisk ensretning af bistands-indsatsen. Der er åbenbart ikke lyttet overhovedet til kritikken på trods af dens temmelig massive karakter. Og det må undre?
Men OK, så må kritikken jo så tages op påny. Og denne gang med en yderligere drejning af den grund, at perspektiverne fra sommeren 2009 ikke har interesseret Ministeren…
Med venlig hilsen
‘Danske værdier’ er noget sludder, fordi de værdier stritter i alle verdenshjørner.
Ændringen i udviklingsbistand blev tydelige med Uffe Ellemann-Jensen, fordi formulerede Venstres målsætning, bistand ved dansk erhverv. Det er den snævre og polititske definition. Ligesom Lykke Friis og mange andre venstrefolk definerer demokrati ved frihed, liberalisternes frihed, der kommer til udtryk i tænketanke som Freedom House eller Cepos’ Fridebat. Eller som Søren Krarup praktiserer ‘næstekærlighed’ ifølge Dansk Folkepartis nationalisme og antimuslimske Trykkefrihjedssselskab. Udviklingsbistand kan ikke fungere på ‘danske værdier’, for sådanne værdier findes ikke.