Opslag til denne artikel

Emneord:pirateri
Organisationer:Dansk Institut for Militære Studier
Steder:Somalia

For nogle somaliske pirater handler det om penge til overlevelse, om at kunne brødføde sig selv og sin familie. For andre - især håbefulde unge - handler det om at skabe sig en fremtid med mange og hurtige penge.

»Men overordnet set har piraterne én motivation: penge,« siger Hans Tino Hansen, administrerende direktør i sikkerhedsfirmaet, Risk Intelligence, der blandt andet rådgiver om sikker sejlads gennem verdens farvande.

Hans Tino Hansen fortæller, at piraterne i stigende grad er ‘desperate’ i deres søgen efter indtægter. Desperationen udmønter sig i flere angreb og nye jagtområder.

Antallet af somaliske piratangreb steg med næsten 40 procent i 2009, men en solid international indsats i Adenbugten, fik piraterne til at søge mod nye farvande.

»Piraterne flyttede i 2009 fokus fra Adenbugten ud til Det Indiske Ocean. Der har piraterne de bedste muligheder nu,« fortæller senioranalytiker Cyrus Mody fra det Internationale Maritime Bureau.

Bliver man kapret i den tidligere udsatte Adenbugt, er der hjælp fra den internationale flådestyrke inden for 30 minutter. Bliver man kapret i Det Indiske Ocean, er det langt fra sikkert, man nogensinde når at få hjælp.

Det Indiske Ocean bliver patruljeret af 40 krigsskibe. En britisk general har tidligere beskrevet det størrelsesforhold som, at ‘patruljere Europa med seks politibiler’.

Mod nye have

At kapre i større område kræver brændstof og derfor har piraterne taget nye metoder i brug. Piraterne bruger oftere moderskibe i deres søgen efter mulige kapringsmål. Hans Tino Hansen fortæller, at moderskibene fungerer som en slags omsejlende base, hvor piraterne kan have deres små hurtigere motorbåde på slæb. Ofte er moderskibet et allerede kapret handelsfartøj. Det gør det besværligt for andre fartøjer at opdage, at der er et piratstyret fartøj sejlende mod dem.

Når piraterne nærmer sig et udvalgt fartøj, kan de bruge motorbådene til at indfange ‘byttet’.

Moderskibene gør det også muligt at sejle meget længere væk fra Somalias kyst, end hvad der tidligere har været muligt i motorbådene. Kapringer har således fundet sted tættere på den indiske kyst end den somaliske.

Hvis Vesten igen skal få overtaget, mener både Cyrus Mody og Hans Tino Hansen, at der skal sende flere krigsskibe til Det Indiske Ocean, og jagten på moderskibe intensiveres.

Hans Tino Hansen foreslår desuden flere rekognoceringsoverflyvninger og oprettelse af korridorer gennem oceanet; sådan som det med succes fungerer i Adenbugten.

Mangelfuld løsning

Lars Bangert Struwe, ekspert i international pirateri fra Dansk Institut for Militære Studier, mener, at den internationale styrke gør en god indsats, men han er kritisk over for den ‘mangelfulde’ løsningsmodel, der foregår nu, hvor man forsøger at holde piratkapringerne nede ved hjælp af flere synlige patruljeringer.

»På kortere og mellemlang sigt, må man få staterne i området til at arbejde væsentligt bedre sammen. Det internationale samfund sender flådefartøjer derned; vi sender rigtig mange personer derned og uddanner lokale kystvagter, men vi har behov for at der sker centraliseret koordineret indsats på området,« fortæller Lars Bangert Struwe.

I sin rapport ‘Piratpatrulje Afrikas Horn’ fra marts 2009, foreslår den danske ekspert, at man en laver en regionalbaseret paraplyorganisation bestående af lokale kystvagter ud for Afrikas Horn; på begge sider af Adenbugten. Udviklingen af den skal ske i samarbejde med de lokale stater i området, altså Kenya, Tanzania, Eritrea, Djibouti, Egypten, Saudi-Arabien, Yemen og Somalia.

Jason Alderwick er sikkerhedsekspert i maritime aktiviteter. Han arbejder for det Internationale Institut for Strategiske Studier i London. Hans vurdering er, at den nuværende indsats ikke kan fungere som en mulig løsningsmodel.

»Det bedste, det internationale samfund med den nuværende indsats kan håbe på, er, at man kan holde de somaliske pirater i skak,« fortæller han.

Eneste og lange løsning

Skal den somaliske piratkrise løses, kræver det først og fremmest et velfungerende Somalia, siger flere eksperter. Det kræver en situation, hvor den somaliske regeringen kan håndhæve lovgivningen - og i stedet kan tilbyde den somaliske befolkning tryghed og garantier for, at en legitim levevej kan brødføde de somaliske familier.

»Med en fejlslagen regering uden intern juridisk og sikkerhedspolitisk gennemslagskraft kan lovløsheden til søs forsætte ufortrødent,« fortæller sikkerhedsekspert Jason Alderwick.

»Skal man ændre pirateriet drastisk, skal det ske til lands; ikke til søs,« siger han videre.

Det internationale samfund har dog ikke den ‘appetit’, som et sådant indgreb kræver, mener Jason Alderwick. Han forudser, at forsøg på økonomisk indbringende skibskapringer ikke stopper foreløbigt.

Fakta: Piraterne er sejlet mod syd

217 skibe blev i 2009 angrebet af somaliske pirater – en stigning på næsten 40 procent i forhold til 2008.

Samtidig blev succesfulde kap­ringer holdt nede på 47, hvilket er et tilsvarende niveau i forhold til 2008.

EU har beregnet, at skibskapringer sidste år indbragte somaliske pirater mellem 60 og 80 millioner amerikanske dollars i løsepenge.

9 skibe og 225 sømænd holdes i dag til fange af somaliske pirater.

I 2010 bidrager Danmark med støtteskibene Absalon og Esbern Snare. For tiden er Danmark leder af den udsendte NATO-styrke.

Indenfor fire dage i februar afværgede Absalon to somaliske piratangreb.

Se endvidere kort ovenfor.