WALL STREETS kreative pengeinstitutter, navnlig de store investeringsbanker Goldman Sachs og JP Morgan Chase, har brugt finansiel ingeniørkunst for at hjælpe Grækenland med at skjule omfanget af landets statsgæld. Som man kan læse på side 11 i dagens avis, viser Grækenlands hårdt plagede statsfinanser sig således også at være uigennemskuelige. Goldman Sachs forsøgte i november 2009 at sælge Grækenland et finansieringsinstrument, der gik ud på at udskyde afbetalingerne på gælden i sundhedsvæsenet. Grækerne afslog tilbuddet, men skiftende regeringer har med forskellige manøvrer mange år frem i tiden givet afkald på f.eks. indtægterne fra det nationale lotteri samt motorvejs- og lufthavnsafgifter. Frasalg af statens aktiver figurerer ikke som gæld, men et regnskab består af både udgifter og indtægter: »Wall Street har ikke skabt Europas gældsproblemer, men bankerne hjalp på helt lovlig vis Grækenland og andre lande til at låne mere, end de kan yde,« skriver New York Times.

EU’S FINANSMINISTRE er samlet i Bruxelles for at diskutere situationen. Krisen i Grækenland er den hidtil største udfordring for EU, men der er ikke stor vilje til at hjælpe grækerne. I sidste uge udstillede franskmanden Daniel Cohn-Bendit, der repræsenterer De Grønne i EU-Parlamentet, handlingslammelsen i EU: »Et af Grækenlands problemer er landets fosvarsbudget, som udgør 4,3 pct. af bruttonationalproduktet. Hvorfor? Det er på grund af Cypern og forholdet til Tyrkiet. Hvilke initiativer har kommissionen taget for at løse problemet omkring Cypern, så Grækenlands bruttonationalprodukt kan fritages for denne åndssvage, idiotiske konflikt? Kommissionen initiativer: Nul,« sagde Cohn-Bendit og tilføjede: »Sandheden er, at EU ikke er på højde med den økonomiske krise, miljøkrisen og finanskrisen.«

RETFÆRDIGVIS må man tilføje, at EU kun har været et politisk fællesskab siden Maastricht-traktaten fra 1991, og at samarbejdets vilkår har ændret sig på grund de nye medlemslande. Samlet set klarer Europa krisen bedre end USA. Men valutasamarbejdets arvesynd er, at lande som Grækenland og Italien i sin tid blev optaget, selv om disse landes statsgæld var højere end tilladt ifølge traktaten. I stedet for at gennemføre økonomiske stramninger reducerede regeringerne i Rom og Athen kunstigt gælden med kreative finansprodukter. I dagens avis advarer den italienske økonom Gustavo Piga om konsekvenserne af disse dispositioner: »Hvilke relationer vil der opstå mellem regeringerne og bankerne, når de befinder sig i en dødelig omfavnelse, som muligheden for gensidig afpresning medfører? Hvordan ændrer det dynamikken i andre spørgsmål, f.eks. hvad angår reguleringen af bankerne? Vi ved det ikke, men der er helt sikkert en interessekonflikt her.« (F.eks. er Italiens viceministerpræsident Gianni Letta rådgiver for Goldman Sachs.) Alt dette øger bestemt ikke tilliden til de trængte økonomier i Sydeuropa, men krisen i Grækenland er en chance for at vise politisk initiativ, som EU ikke har råd til at forpasse. frese