Der må være en fornuftig forklaring på verdens ufornuft. I bogen Der rätselhafte Tod des René Descartes (René Descartes’ mystiske død) hævder den tyske filosof Theodor Ebert, at den radikale skepticismes fader blev slået ihjel.
Descartes omkom i 1650 i Stockholm, hvor han underviste den svenske dronning Kristina i filosofi. Den franske ambassadør i Sverige rapporterede, at filosoffen var død af lungebetændelse. Men ifølge Theodor Ebert døde Descartes efter at have spist en forgiftet oblat:
»Den officielle version passer ikke med de symptomer, som er beskrevet i et langt brev fra Descartes’ læge Van Wullens og i et brev fra Descartes’ tjener Henry Schlüter,« siger Ebert til det franske bogmagasin Books og tilføjer:
»Van Wullens fortæller, at han ved at undersøge Descartes’ urin kunne se, at filosoffen var blevet ramt af noget meget alvorligt og var død på stedet. Det betyder uden tvivl, at der var blod i urinen. Men det er ikke et symptom på lungebetændelse. Det er tværtimod et symptom på forgiftning, især arsenik.«
Sammensværgelser
Tesen om mordet på Descartes blev første gang fremsat i 1996 af Eike Pies i Der Mordfall Descartes (Sagen om mordet på Descartes), som hovedsagelig er baseret på Van Wullens brev. Theodor Eberts bog underbygger nu tesen ved at beskrive den intrige, som lå bag mordet. Han mener, at drabsmanden var den katolske missionær François Viogué, der opholdt sig i Stockholm for at få den svenske dronning til at konvertere til katolicismen - det lykkedes som bekendt. Det var grunden til, at Viogué gav Descartes den sidste nadver: »Viogué kendte til dronning Kristinas katolske tendenser, som han i juni 1648 havde underrettet sine foresatte i Rom om. Det er meget sandsynligt, at han betragtede Descartes som en hindring for dronningens konvertering til den katolske tro.
Viogué mente, at Descartes’ metafysik var uforenelig med den katolske teologis lære om transsubstantiation - altså Kristi legemes fysiske tilstedeværelse i nadverens brød og vin - og at den stemte bedre overens med ‘calvinistisk kætteri’.«
Ebert forklarer også, hvorfor tesen ikke bliver taget alvorligt af eksperterne:
»Franske Descartes-specialister, som ofte er katolikker, finder ikke ideen om at han blev myrdet af en præst i kirken specielt charmerende.« Opklaringen af filosoffens død kan være det første skridt i retning af en videnskabelig rehabilitering af konspirationsteorier. Descartes nåede at afsløre sansernes sammensværgelse:
»Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os.«
Kommentarer