El er blevet mere end dobbelt så dyrt, siden markedet blev liberaliseret i 1998. Især er det blevet dyrt for privatkunder, mens store erhvervskunder er sluppet med langt mindre prisstigninger. Det viser nye tal, som Klima- og Energiministeriet har opgjort i et svar på et §-20-spørgsmål stillet af Enhedslistens ordfører Per Clausen.

Tallene afslører, at priserne for små kunder er steget med 107 procent, mens de for store kunder er steget mellem 60 og 62 procent.

»Konsekvensen af el-liberaliseringen har været, at små almindelige kunder betaler for, at man har kunnet holde relativt lave priser i industrien« siger Per Clausen, der er fortørnet over udviklingen, fordi »det ikke mindst rammer familier med en dårlig økonomi og har klart sociale konsekvenser, der er helt urimelige.«

Når priserne er steget, skyldes det blandt andet, at der i dag er store selskaber som DONG og Vattenfall, der tjener penge på at udbyde el, mens forbrugeren tidligere blot skulle betale for det, som el kostede at producere. Det forklarer professor fra Aalborg Universitet Frede Hvelplund, der er ekspert i energipolitik:

»Før var prisen lig med omkostningerne, nu er prisen lig med omkostningen plus fortjenesten.«

Allerede før liberaliseringen advarede Frede Hvelplund og andre mod udviklingen, fordi der ikke ville være noget at vinde på det for forbrugerne.

Primært DONG, Vattenfall og tyske EON tjener på udviklingen, men nogen prispressende konkurrence har det ikke medført:

»Der er nogle få store udbydere, men ingen stærk konkurrence, og markedet fungerer langt mindre effektivt end tidligere,« konstaterer Hvelplund og tilføjer:

»Hvor Danmark før 1998 havde de billigste elpriser i hele Europa, er vi nu det land med de tiendedyreste ud af de 27 EU-lande.«

El er dog også blevet dyrere, blandt andet grundet kravet om mere miljøvenlige produktionsmetoder - men det forklarer slet ikke prisstigningen, vurderer Hvelplund og efterlyser en mere grundig undersøgelse af årsagerne til prisudviklingen.

At de store kunder alligevel formår at få billigere el, end små kunder gør, er også et direkte resultat af liberaliseringen, påpeger professoren:

»Nu foregår prissætningsstrukturen i højere grad på et marked, og det er den, der kan købe de største portioner, der kan få det billigst« siger han og henviser til, hvordan der tidligere var mere demokratiske afstemninger om priserne.

Og det er ikke kun almindelige forbrugere, det rammer, påpeger Hvelplund:

»Det er jo både håndværkere, butikker og landbrug og de egne af landet, hvor der er mange små virksomheder. I et landbrug vil der være tale om særdeles høj merpris.«

Politisk opgave

Hos det lille, grønne elselskab Natur-Energi, der primært har private husstande, bemærker direktør Rasmus Christensen også, hvordan små kunder rammes hårdere af prisstigningerne:

»Der er en tankevækkende forskel mellem private husstande og virksomheder. Nogle af vores konkurrenter har været gode til at give lave priser til de store virksomheder, mens de har været mindre gode til at sikre lave priser og gode og grønne produkter til almindelige husstande,« siger han, men håber alligevel på, at liberaliseringen på sigt kan være med til skabe mere rum for alternative energiløsninger.

Det kræver dog politisk handling, påpeger Rasmus Christensen og efterlyser mere gennemsigtighed på området, så forbrugere lettere kan vælge udbyder både på baggrund af pris og klimavenlighed.

Dansk Folkepartis energiordfører Per Dalgaard er enig i, at der ligger en opgave for politikerne i at holde øje med prisudviklingen og vil »ved førstkommende lejlighed spørge ministeren til en forklaring på, hvorfor stigningen har været så markant.«

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er på ferie, og det har derfor ikke været muligt at få en kommentar, men Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt påpeger, at prisen på el »ikke er politisk fastsat, men følger markedsudviklingen. Og det er klart, at store virksomheder med et stort aftag, kan få nogle bedre priser.«

Energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, afviser også, at liberaliseringen har resulteret i, at få store eludbydere blot tjener flere penge på små kunder. Stigningen skyldes snarere, at el er blevet dyrere at producere, og forskellen mellem store og små kunder handler om administrationsomkostninger, oplyser afdelingschef Torben Pedersen.

»Før kunne man kun købe el i det område, hvor man tilfældigvis boede. Nu er det åbnet op, så der er et marked, og det må i længden være det mest effektive. Antallet af beskæftigede på kraftværkerne er også blevet halveret siden sidst i 90’erne, så der er virkelig blevet effektiviseret,« siger han.

Desuden vides det ikke præcis, hvad de store kunder betaler, da de oplysninger er fortrolige. Derfor beror beregningerne på »et skøn på handelsavancen, og man skal derfor være varsom med at sammenligne tallene,« siger Torben Pedersen.

Denne artikel er anbefalet af: