Mens kritikken fra NGO’er og eksperter i denne uge haglede ned over det lækkede udkast til regeringens nye strategi for udviklingsbistanden, og oppositionen kræver en redegørelse for, hvorledes den øgede fokus på den private sektor skal hjælpe de fattigste, er Dansk Industri godt tilfreds med det foreløbige udkast fra udviklingsminister Ulla Tørnæs.
»Vi synes, at det er meget, meget positivt, at denne strategi har mere fokus på vækst end de tidligere. Vi er nødt til at gøre kagen større i udviklingslandene. Det er jo alt andet lige den private sektor, der driver den vækst bedst,« siger Marie Gad, International koordinator i Dansk Industri (DI), der efter opfordring fra Danida har været med til at udarbejde diskussionsoplægget ‘Go for the Win win’ om, hvorledes de danske virksomheder kan inddrages i udviklingsarbejdet.
- Flere NGO’er er bekymret for hvad der er blevet af de klassiske danske indsatsområder som sundhed og uddannelse. Hvad siger I til det?
»Jeg kan godt give dem ret i, at sundhed og uddannelse ikke står nævnt ligeså ofte som i tidligere strategier, men jeg tager det som en selvfølgelighed, at det skal Danmark naturligvis blive ved med. Det, der skal rettes op på nu, er, at vi for længe har glemt vækst og arbejdspladser,« konkluderer hun.
Bedre balance
Det handler om bedre balance mellem indsatsområderne, mener Marie Gad.
»Støtte til sociale projekter udgør jo i dag en langt større del end det, der bliver givet til de produktive sektorer. Det gives kun fem procent af den samlede bistand til erhvervsudvikling. Det her betyder bare, at der forhåbentlig kommer mere balance i det. Helt basalt for os er, at fattigdomsbekæmpelse handler om vækst og arbejdspladser, og at målet må være, at landene med tiden skal blive uafhængige af donorerne, så de kan stå på egne ben og blive mere ligeværdige partnere,« siger Marie Gad.
- Flere kritikere efterspørger dokumentation for, at privatsektorbistand faktisk hjælper de fattige. Har I en sådan?
»Noget virker, andet gør ikke. Sådan er det jo også med støtten til de sociale projekter. Men vi kommer ikke udenom den gamle kliché om, at det er bedre at give fiskestænger end fisk. Fattigdomsbekæmpelse handler vel i sidste ende om, at mennesker skal kunne forsørge sig selv. Det er ikke, om man går fem eller seks år i skole, der ændrer et menneskes livsbane. Det er vel, om man kan få et arbejde efter endt uddannelse,« siger Marie Gad.
Industriproduktion
En del af kritikken er også gået på, at man forsøger at udvikle en formel økonomi uden blik for, at de fattigste ofte slet ikke er en del af den økonomi, men tilhører en uformel urban sideøkonomi, eller er subsidierede bønder.
Marie Gad kan godt følge kritikken, men mener ikke, at det skal bremse for privatsektorstøtten.
»Igen synes jeg ikke, at der er en modsætning. Der skal støttes op om den lille bonde, men det betyder ikke, at man ikke også kan støtte de større landbrug og underbygge den landbrugsindustri, der betyder, at landene kan værdiforøge deres varer, i stedet for blot at eksportere råvarer,« siger hun.
Flere instrumenter
Marie Gad håber, at den nye strategi vil resultere i en mere differentieret indsats.
»Udkastet åbner op for at bruge forskellige instrumenter forskellige stederne. Og man skal ikke være blind for, at man kan skabe vækst på måder, der koster mindre end de traditionelle udviklingsprogrammer. F.eks. har IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, red.) skabt op mod 130.000 arbejdspladser, alt imens at fonden har betalt hele det indskud, den har fået fra staten,« siger Marie Gad.
Hurtig kritik
Flere NGO’er har klaget over, at de ikke har følt sig inddraget i processen med at udarbejde den nye strategi.
Marie Gad kan ikke genkende billedet.
»Jeg oplever, at det har været en meget åben proces med plads til bidrag fra alle interesserede,«
Marie Gad synes, at kritikerne ofte er lidt for hurtigt ude, når der bliver nævnt bistand og privat initiativ i samme sætning.
»Det er lidt som om, de får øjeblikkelig gåsehud.«
Hun mener også, at der er mange misforståelser i debatten.
»Ofte bliver det fremstillet som om, det hele handler om, at danske virksomheder skal vinde noget ved det. Det er jo ikke tilfældet. Langt størstedelen af de to milliarder bliver jo brugt direkte til erhvervsudvikling ude i landene,« fastslår Marie Gad.
Kommentarer
Hvis DI virkelig vil arbejde for bedre vilkår for erhvervslivet i Afrika ol. steder, hvorfor arbejder DI så ikke for bedre vilkår for eksport og import fra og til disse lande
Der er da en hel del lande, hvor det private initiativ har ødelagt mere for resten af befolkningen end den har gavnet. Det burde selv Ulla Tørnæs have læst om sådan lidt hist og her.
Det ville være på tide at Udviklingsministeren kom frem i offentligheden og i det mindste gjorde rede for regeringens position til udviklingsstrategien. (Det ville nok være naivt at tro på, at hjælpeorganisationernes kritik ville få nogen betydning.)
Det var vel mangel på privat initiativ og markedsøkonomi, der knækkede USSR og dets vasalsater.
Der er ingen grund til at “sælge ” ulandene en økonomisk model, der spillede fallit i de gamle marxistiske økonomier og fik de kommunistiske/socialistiske lande til at brase sammen.
Kina er vel et godt eksempel på, at det betalte sig at satse på privat initiativ og markedsøkonomi ( og droppe marxismen i praksis)..
Det var forventeligt med klapsalver fra industrien. Jo flere penge de får i statsstøtte desto mere klapper investorerne.
Nemlig. Det er klart modtagerne af pengene her til lands, som berømmer Ulla Tørnæs’ linie. Men det er stort set også den eneste ræson, der er i indspillet. Den rykker intet i forhold til rejste kritik, hvis ikke som apologi. Men anskueliggør samtidig baggrunden for en del af kritikken. Intet nyt under solen…
Med venlig hilsen
Til Dorte Sorensen.
I december moned var vi Danmark vart for miljo konferancen i Kbh. Hvis udlandene skulle hjalpes ud af deres fattigdom ved hjalp af eksport til vesten, vil det fo helt udoverskullige konsekvenser po manglen po forsilt brandstof.
Eksempelt Afrika so skal de i Afrika selvfolgelige lare at handle med hinanden, og er ikke anderledes end vi Danmark har handlet med Englanderne Svenskerne Tyskerne, finnerne og nordmandene vores nabo lande.
Men mad er et stort problem i Afrika men nor det er det skyldes det ikke kun krig men i lige so stor grad manglen po vand i store omroder af Afrika, og for fo vand til de omroder kraver det industri, som det kraver en udvikling af transportnettet i Afrika imellem det centrale Afrika og de rige omroder ude ved kysten, samt det medvirker til forbygge befolkningerne klumber sig sammen i storebyerne.
Samt vi kober vare som aldrig for i bla, Indien men det hjalper jo specielt meget po deres fattigdoms problemer, so lange der ikke er en ordentlig overordnet styring af et lands udvikling.
Samt har mange lande jo store fattigdoms problemer af den orsag der ikke foregor en fordelling af landes resurser og rigdom, som ses bla i Nigeria som har masser af olie men storste del af pengene gor i magthavernes og olieselvskabernes lommer.
Claes Pedersen Caloocan Metro manila
Angoende hjalpe organisationer so opsatter de jo ikke langsigtede mol, og skal vi forsat bruge milliarder af kroner po stotte medicinal indistrien til medicin ibla afrika po grund af fattigdom.
En varm seng og tort toj forebygger endnu engang en lungebetandelse eller influenza bedre en medicin forebygger og heldbreder denne.
Hvor mange sygedomme ville ikke vare kensekvens af hvis vi Danmark ikke kunne vaske talakner, bestik, glas og kopper op eller nor vi fik et sor kunne vi vanske det i rent vand.
Disse helt basale behov gor nodhjalps organisationer intet ved og som de i Danmark stigmatisere mennesker og fastholder dem, medvirker de jo heller ikke i Afrika til at frigore mennesker fra usle leve vilkor.
Pt. er po Philippinerne hvor Danida ogso stotter udviklings projekter bla. med rice produktionen og opforelses af vindmoller. Det er en positiv mode at give udviklings bistand po, jeg selvfolgelig imod at Ulla Tornesse vil molrette udvikling bistand til kun Afrika og mener den skal gives over alt i verden hvor vores skatte kroner kan gore en foreskel.
Men nor vi snakker om fattogdom og bekampelsen af denne kan vi lobe fra problemet med fattige for for mange bor, i de gode gamle dage kunne born hjalpe til med arbejdet men det kan de ikke i et moderne samfund, hvor langt den storste del af jordens fattige lever i store byerne.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila