Informations leder fra i lørdags er en direkte kritik af Fri Debat - en ny forening, der vil forsvare og promovere ytringsfriheden. Uheldigvis afslører lederskribenten, Bent Winther, at han hverken har sat sig ind i det aktuelle pres mod ytringsfriheden, eller i hvad Fri Debat er for en størrelse.
I sin forivrelse får Winther eksempelvis både meldt Fri Debats medstifter Jacob Mchangama både ind og ud af Trykkefrihedsselskabet. Men Mchangama har aldrig været medlem af TFS. Lad gå at Winther ikke har styr på den slags elementære fakta.
Det er imidlertid straks mere problematisk, når han lufter den absurde antagelse, at det vil være vanskeligt at opspore nogen her i landet, der ønsker ytringsfriheden indskrænket. Han har tydeligvis ikke gidet at anstrenge sig synderligt. For det er faktisk ualmindelig let at opdrive folk, der ønsker denne basale frihedsrettighed underkastet alle mulige mærkelige indskrænkninger.
Masser af forbudsønsker
Hvis Bent Winther var stødt på juraprofessor Eva Smiths udtalelser i kølvandet på Muhammedtegningerne, ville han have vidst, at selv prominente jurister her til lands ønsker blasfemiparagraffen fortolket strammere, end domstolene gør i dag. Amnesty International har i lang tid efterlyst yderligere skærpelser af racismeparagraffen, så man kan straffe folk, der siger deres mening, hårdere, end vi gør idag.
Havde han kigget i nærheden af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, hvor danskeren Morten Kjærum har sin daglige gang, Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance og diverse FN-eksperter, ville han vide, at man også her ønsker endnu flere dømt i henhold til blasfemi- og racismeparagrafferne.
Hvis han havde kigget i en undersøgelse lavet af Cepos og Danmarks Statistik, ville han desuden kunne se, at der blandt indvandrere er 50 procent, der sidste år erklærede sig enig i følgende udsagn: »Lovgivningen bør forbyde bøger og film, der angriber religion.«
Dansk Folkeparti har søgt at lukke munden på både Hans Jørgen Bonnichsen og Bashy Quraishy og vil indføre et indrejseforbud for folk med demokratifjendtlige holdninger. SF har senest markeret sig med at ville forbyde såkaldt ‘terrorrelaterede’ hjemmesider på internettet,
Selv Dansk PEN er fortalere for, at såkaldt ‘hate speech’ skal straffes, og medlemmer af Trykkefrihedsselskabet har talt varmt om burkaforbud.
Nej, det er ikke svært at opdrive folk, der ønsker ytringsfriheden indskrænket. Det er faktisk ret let. Det er underligt nok også umådeligt let at finde folk, der til det sidste vil benægte, at presset mod ytringsfriheden i disse år er stigende. Folk, der nægter at anerkende, at presset sker fra både FN’s side, fra EU, fra hjemlige lovgivere, fra den udøvende magt (Jægerbogs-sagen) og så naturligvis fra islamister, der i mere eller mindre voldelig grad forsøger at implementere et udenomsparlamentarisk regelsæt, som ytringsfriheden bør følge.
Ja, og så var der naturligvis også det efter al sandsynlighed politisk motiverede, voldelige angreb på den højreorienterede blogger Kim Møller i sidste uge for bare at nævne et nyt eksempel. Den radikale venstrefløj er skam også med i kampen om at true ytringsfriheden.
Hævet over den slags
Informations redaktion har de sidste fem år været blandt de hårdeste benægtere af presset mod ytringsfriheden her til lands. Til dato har avisen stadig ikke trykt en Muhammedtegning for at vise sin solidaritet med Jyllands-Posten. Man føler sig muligvis hævet over den slags. Det er i hvert fald en nærliggende tanke.
Ikke desto mindre er det efterhånden et særdeles provinsielt synspunkt at benægte presset mod ytringsfriheden, der ikke bare er lokalt, men globalt. Presset foregår på gadeplan såvel som på de bonede gulve i FN, hvor opportunistiske mellemøstlige statsledere i OIC i øjeblikket har held med at presse på for resolutioner, hvor religionskritik gøres i strid med menneskerettighederne.
Lederskribentens holdning er et eksempel på den ulykkelige og dybt provinsielle tendens, hvorved et principfast forsvar for ytringsfriheden gøres til noget politisk suspekt og automatisk forsøges affejet som ‘islamofobisk’. Som om det åbent at støtte ytringsfriheden er det samme som at stemme Dansk Folkeparti. Det er korrekt, at Trykkefrihedsselskabet til tider ikke kan finde rundt i islamkritikken og forsvaret for ytringsfriheden, men Fri Debat er netop stiftet bl.a. som en reaktion på denne tendens.
Det er vigtigt, at kampen for ytringsfrihed ikke gøres til noget suspekt, eller at den bliver taget som gidsel i det ene eller det andet politiske projekt.
Søren K. Villemoes, bestyrelsesmedlem og medstifter af Fri Debat, webredaktør på fridebat.nu
Kommentarer
..endnu et indlæg om ytringsfrihed uden refleksion over medieejerskab og censur … gab!
Fin artikel..!
Det er altid rart med et principfast forsvar for ytringsfriheden… glidebanen i den forkerte retning er alt for nem at rutche ned af…
Der er gået så meget yttringsfrihed i yttringsfriheden at den nu er den nye politiske korrekthed.
Kære Søren Villemoes
Tak for dit svar. Må blot lige korrigere. Information har gentagne gange på lederplads udtrykt solidaritet med Jyllands-Posten, når avisen har været truet. Vi har endog flere gange trykt avisens Muhammed-tegninger. Information blev etableret som en undergrundsavis, da der ingen ytringsfrihed var i Danmark under krigen og der var meget at kæmpe for i den henseende. Ingen skal skyde os i skoene at ytringsfriheden ikke er vigtig for os. Men at oprette det tredje lukkede debatforum på grund af en alt for selvhøjtidlige fraktionsdannelse og så kæmpe mod Eva Smith, Morten Kjærum. Det er for sølle. Undskyld til Jacob Mchangama for den forkerte oplysning.Link til leder: http://www.information.dk/224460
Lige for tiden er der så meget snak om en Muhammed-tegning i Norge, se bare alle de nyheder, der tikker ind her på Information.dk. Tegningen skulle eftersigende forestille Muhammed som en gris, men jeg har ærlig talt svært ved at se den for mig, så kunne Information ikke bringe den, som det oplysende organ, som avisen nu engang er. Så kan vi alle se, hvad “All the fuzz is about”.
I Danmark har der de sidste cirka 15 år eksisteret stærke kræfter, der med alle midler forsøger at bekæmpe indvandrerne. Hvad enten det er tale om Dansk Folkeparti, Den danske Forening, Fri Debat eller andre, har de alle det til fælles, at de aldrig toner rent flag, og indrømmer at de bekæmper indvandrerne.
I stedet påstår de, at de kæmper for alt muligt andet som eksempelvis ytringsfrihed, danske værdier, ligestilling for kvinder eller noget helt fjerde.
I den forbindelse er det kun alt for tydeligt at ”Fri debat” er endnu et initiativ, der har til formål at bekæmpe indvandrerne, under foregivelse af et ædelt formål. Det ses jo meget tydeligt ved at fjernelsen af mindretalsbeskyttelse er foreningens hovedformål (sic).
Det er derfor i virkeligheden Søren K. Willemoes der er provinsiel. Willemoes må virkelig være en stor bonderøv, hvis han tror, at man i befolkningen er så dum og naiv, at man ikke udmærket kan gennemskue, hvad der for et klamt xenofobisk projekt han har gang i.
Man får her virkelig lyst til at citere Bent Winthers leder hvor han giver følgende rådgivning til Søren K. Willemoes og konsorter:
»Få jer dog et liv. Find dog en mere ædel sag at kæmpe for.«
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg forstår ikke hvorfor retten til at tænke sig om – fx det gamle ordsprog – tale er sølv men tavshed er guld – ikke skal gælde længere. Det er jo netop det fx Pen forsøger at efterleve med deres ”hate speech”
Det handlede jo overhovedet ikke om ytringsfrihed, men om at skulle finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er altså en borgerpligt eller menneskeret (menneskevilkår?) om man vil, at blive udsat for hån, spot og latterliggørelse. Muslimer kan med rette fremføre, at en masse etniske og religiøse grupper (inuitter, indianere, afro-amerikanere, buddhister osv.) er fritaget.. Men hvorfor? Svaret kender vi alle: “De flyver ikke ind i skyskrabere den 11. september!” Ytringsfrihed??
Denne kommentar er anbefalet af:
Jens Thorning:
.”Det er altså en borgerpligt eller menneskeret (menneskevilkår?) om man vil, at blive udsat for hån, spot og latterliggørelse.”
Hvis man altså ikke lige er en af samfundets spidser vel at mærke. Hvis man eksempelvis er forsvarminister eller spindoktor for forsvarsministeren vil DR og TV2 gøre alt for at beskytte vedkommende, ja selv indføre censur og pålægge journalisterne sevcensur.
Den ytringsfrihed Jyllands Posten, Jens Thorning og Søren K. Villemoes gør sig til talsmænd for, er magthavernes frihed til uhæmmet og ubegrænset at kunne forfølge sårbare mindretal.
Denne kommentar er anbefalet af:
Per Thomsen,
har du aldrig hørt om ironi eller sarkasme?
Jens Thorning
Håber at du vil tænke over din udtalelse - ” Svaret kender vi alle: “De flyver ikke ind i skyskrabere den 11. september!” Ytringsfrihed??- igennem en gang til. Eller vil du også give alle os kultur kristne skylden for fx Anden verdenskrig?
En sidebemærkning:
Hvordan kan ordet “provinsielt” være blevet til et skældsord?
Der er sgu da ikke noget i vejen med provinsen. Ligger der en skjult, racistisk forudsætning om, at beboerne i provinsen er dumme og indskrænkede, mens folk i hovedstaden er verdensborgere med overblik og vidsyn?
Hver gang jeg hører ordet “provinsielt”, trækker jeg min revolver …
Denne gang gik det galt. Det er ikke mig, der mener det. Jeg beskriver meget præcist den tankegang, som tegningernes ophavsmænd helt klart har givet udtryk for. Beklager - endnu en gang.
Kære Bent Winther
Du går helt galt i byen med din kommentar om “selvhøjtidelig fraktionsdannelse” og “det tredje lukkede debatforum”.
Dansk PEN er en forening, som kun optager forfattere, forlæggere, journalister mfl som medlemmer. Alene af den grund kan den aldrig blive en bred, folkelig forening. Trykkefrihedsselskabet er åbent for alle, men har i praksis vist sig at have to store begrænsninger: foreningen fokuserer meget snævert på islam og de ledende medlemmer af foreningen giver udtryk for nogle islamofobiske holdninger, som miskrediterer foreningen. Sidst, men bestemt ikke mindst, har Trykkefrihedsselskabet et meget selektivt forhold til ytringsfriheden. F.eks. har man direkte modarbejdet tidligere PET-chef Bonnichsens ret til at ytre sig kritisk om PET.
Er det på den baggrund ikke naturligt, at forsøge at etablere et forum, som alle kan deltage i, som dækker hele det politiske spektrum og som ikke lader sin holdning til ytringsfriheden afhænge af politiske sym- og antipatier?
Fri Debat er i første omgang en lukket kreds (jeg håber personligt den senere bliver åben for alle), men alle kan deltage i debatten på vores hjemmeside www.fridebat.nu - Det er der allerede mange, der har gjort.
Ang. juraprofessor Eva Smith, så sagde hun i 2005 i kølvandet på Muhammedtegningerne, at vi nu burde begrænse ytringsfriheden: ”Grænsen bør gå ved ytringer, der kun har dét formål at svine andre til eller ikke har et meningsfuldt indhold – især, når det drejer sig om noget så væsentligt for mennesker som deres religion eller deres land.”
Hvem er det lige, der skal bestemme, hvornår der er tale om det ene eller det andet? Det bliver til enhver tid magthaverne. Hendes forslag vil i praksis sætte ytringsfriheden ud af kraft på en lang række områder, hvis det bliver vedtaget.
Hvorfor i alverden er det “for sølle” at kritisere den slags holdninger?
Det er let at overse at nogle af de sager der har været fremme også drejer sig om andet end det nogle ser som et principrytteri omkring ytringsfrihed. Dette andet kan vel nærmest udtrykkes ved “respekt for landets ret”, herunder at man afholder sig fra noget der snerper i retning af vold mod denne ret.
Når man nu i flere tilfælde står overfor en fuldbyrdet kendsgerning, en kontroversiel ytring, er der jo muligheder for at forfølge disse retsligt - og dette er da også blevet forsøgt, mest uden held. Derudover er der, og benyttes der, lovlige aktionsformer - demonstrationer bl.a. og det er ret ukontroversielt, men der er heller ingen succesgaranti.
Og så er der de mere lyssky aktionsformer og udtryk - f.es senest i Oslo med udtrykt “omsorg” og “bekymring” for mulige terroraktioner og lignende. Uanset spørgsmålet om de sidste også er omfattet af “ytringsfrihed” er det ikke noget der bør give “bonus”, men det modsatte. Ligeledes er forslagene om “sanktioner” kun egnet til at køre tingene op i en spids.
Endnu en af de der lynafleder-foreninger, der skal fordreje debatten i retninng af muslim-bashing.
Ender vel med at der snart er nok af dem til at man kan lave en hel turnering a la superligaen, som vi bl.a. kender fra fodbold.
Så kan man afholde TV-transmiterede ytringsfriheds-kampe i den bedste sendetid til glæde for de ytringsfrihedsbegejstrede masser.
Der gives rødt kort for at nævne Kaare R.Skou.
Ytringsfriheden er formelt begrænset og uformelt ved den frivillige selvcensur.
Alt kulturelt betinget, herunder religioner må finde sig i en mere eller mindre berettiget eller uberettiget , smagfuld eller smagløs systematisk kritik uanset form, men indenfor lovens rammer.
Det der er biologisk betinget, og derfor ikke kan ændres, er og bør fortsat være fritaget for denne kritik, hvor betegnelsen ”hate-speach” vil være berettiget og derfor skal forblive med at være forbudt.
Væk med den ”kulturelle” blasfemiparagraf, men fastholdelse af den ”biologiske” racismeparagraf.
Godt gået Information!, godt gået Bent Winther!
Endelig et mere kvalificeret bud på debat . Som talende på vegne af ‘Fri Debat’ er artiklen blottet for ytringer om afpolitisering . Det valgte tema rummer også en del politik i sig . Villemoes søger at give eksempler på decideret partipolitiske perspektiver, og det er ikke entydigt hvor han selv vil sætte sit kryds, når den tid kommer . Mit gæt er at Villemoes tilhører den (partipolitisk forstået) borgerlige del af befolkning . Det er alt i alt et forsøg på det der formentlig går for at være afpolitisering .
Substansen i artiklen er en oprørthed over Informations leder fra i lørdags, og konklusivt tales der heller ikke om det samme . Villemoes ser ytringsfrihed som summen af alle ytringer, og vurderer at der er nogle ytringer som mangler, eller direkte underkues . Bent Winther mener ytringsfriheden er et potentiale, noget i lighed med Villemoes, men nævner også det i juridisk forstand stadig er et potentiale .
Mit synspunkt er helt på linje med Bent Winthers . Humlen i det Villemoes påpeger burde jo være hvordan det kommer sig at alle ikke tænker ligesom vi . Jævnfør den populære kulturrelativisme så er det ganske vist i teorien muligt at der findes folk der ikke tænker som vi, men på den anden side er der så menneskerettighederne - en universal og global forskrift - som vi heldigvis selv har skrevet, sådan da . Så nytter kulturrelativisme ikke så meget . Mit personlige synspunkt er iøvrigt at ytringsfrihed, forstået som ytringspotentiale, har en fuldstændig gevaldig slagside . Den her slagside er i principiel forstand noget lignende det Villemoes omtaler som indskrænkning af ytringsfrihed . Men jeg har ingen illusion om at Villemoes deler mit synspunkt om hvad det er der påvirker ytringspotentialet, og dog . Det er mit synspunkt at den nutidige medieflade er et overordentligt potent ytringsforum som domineres både ejerskabsmæssigt og redaktionelt . Jeg går også ud fra det er en nogenlunde normal beskrivelse, og at Villemoes, a.k.a. ‘Fri Debat’, ikke tænker på pamflet-uddeling som vigtigste distributionsled .
@Hans: Sjovt nok slog ordet ’provinsielt’ også mig, og man må sige, at efter de seneste danske film, der foregår i provinsen, har de fået et yderligere gok i nøden de provinsboere.
Nå, vi elsker jo at gøre nar af hinanden. Den danske folkesport, at komme med nedgørende bemærkninger, bringer megen moro med sig omkring et middagsbord.
Vittighedstegninger (tænk på Bo Bøjesens) er en mulighed for at grine af os selv. Han tegnede i øvrigt også mange udlændinge, og aldrig har jeg hørt en protest.
Jeg ved ikke, hvorfor Muhammed skal afbildes som en gris. Man hører sjældent noget om sammenhængen, men alene det, at nogle fortæller mig, at det må man ikke, får nakkehårene til at rejse sig, for hvorfor må man nu ikke det?
’Muslim’ er i dag en massebetegnelse. Mon ikke der er en del muslimer, der ikke tror på Allah og synes, at Muhammed var lidt af en svindler, der forlangte, at alle skulle tro på, at Koranen var en gudgiven bog? Ligesom hos os er der vel tvivlere, skeptikere og fornægtere, men det er som om, for mig at se, at der endelig ikke må være den mindste vaklen i geledderne. Det er det, jeg har noget imod. Jeg har ingen grund til at tegne nogen som en gris, men hvis en ’magt’ forbyder mig at gøre det, vil jeg nok straks få lyst til det.
Jeg ved ikke, om der er brug for endnu en forening – vi kan jo også bare bruge den frihed, vi har. Gad vide hvor mange debattører, der censurerer sig selv?
Denne kommentar er anbefalet af:
Påstanden om presset mod ytringsfriheden minder betænkeligt meget om dem der mener at tegninger af muhammed er personlige fornærmelser. Jeg ved ikke rigtigt hvem der er værst, begge parter er lige selvhøjtidelige i hvert fald.
Søren K. Willemoes lægger sig i slipstrømmen af den offermentalitet, som vi kender fra visse muslimske kredse. Alt hvad I siger er et angreb på det heligste vi har p.t., nemlig ytringsfriheden eller muhammed. slkulle vi ikke slå den gruppe sammen?
Rækken af eksempler han nævner har jo intet med begrænsninger af ytringsfrihed at gøre, men derimod med berettigede eller ikke berettigede forsvar for en eventuel svag part mod dumsmarte intellektuelle rettighedsfundamentalister, hvis præsteskab hører hjemme i et overstatsligt religiøst ogan i menneskeretsdomstolen.
Ethvert velargumenteret angreb på et hvilken som helst dumsmart udsagn om et eller andet udlægges som angreb på ytringsfriheden.
Men jeg kommer også fra provinsen. Her er det største angreb på ytringsfriheden at undlade at kommentere dumme udsagn. Det er værre end københavnsk munddiarre som ovenstående. Desværre kan jeg ikke selv overholde provinsielle normer :-) Ytringsfriheden er under pres i provinsen.
De kolde facts er at det er globaliseringen der er årsag til at nogle, - der tilsyneladende mangler saglige argumenter, opfandt de smarte ord om den pressede ytringsfrihed. Globaliseringen gør at man må finde sig i at nogle der er uenige med en selv brokker sig.
Nu ligger det sådan at jeg er enig i at racismeparagraffen bør afskaffes, tilsvarende blasfemiparagraffen. Men jeg kommer også fra provinsen. Og det skyldes ikke kampen for ytringsfriheden, men derimod fordi paragrafferne har medført større misforståelser end forsvar for en svag part, hvilket jo med al respekt var hensigten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Bjarke Larsen
Nu sidder hverken Eva Smith eller Morten Kjærum i regeringen eller Folketinget. Jeg er uenig med dem og uenig med PET-chef Jakob Scharf, der på et tidspunkt opfordrede at lægge bånd på ytringerne af hensyn til terrortruslen. Ytringsfriheden gælder også retten til at udtrykke sig imod den. Min pointe er, at deres synspunkter, som refereret, end ikke er repræsenteret i noget parti. Det seneste årtis debat om indvandring og islam er til gengæld et langt bevis for, at ytringsfriheden går sin sejrsgang - uden at det har ført til kø ved domstolene med sager om brud på racismeparagraffen eller blasfemiparagraffen.
Reduceret citat fra http://www.denstoredanske.dk
I sig selv sikrer fraværet af censur kun en formel ytringsfrihed. Hvis kontroversielle ytringer og offentlige meningstilkendegivelser […] efterfølgende straffes hårdt […] så findes der ikke nogen materiel eller reel ytringsfrihed.
Enhver form for frihed må have sine grænser, bl.a. af hensyn til andres liv og frihed; således er friheden til at opfordre til at bruge vold stærkt begrænset i alle retssamfund. Ytringsfriheden må ligeledes begrænses af hensyn til andre personers privatliv eller ære (injurier). Det afgørende er derfor ikke, at ytringsfriheden har sine grænser, men derimod hvilke typer af begrænsninger der findes. Hvis det fx er strafbart at kritisere myndighederne, findes der ingen ytringsfrihed.
Definition af Injurie: fornærmelige ord og handlinger eller udbredelsen af forlydender, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgernes agtelse.
Straffesager om ærekrænkelser er som udgangspunkt undergivet privat påtale, dvs. at den krænkede normalt selv må anlægge retssagen i den borgerlige retsplejes former.
Citater slut
Er jeg den eneste, der synes det er paradoksalt at ytringsfrihedsmodstandere åbenbart ikke er dækket af ytringsfriheden?
I sig selv er det da ikke “et angreb på ytringsfriheden” når forskellige grupper i forskellige sammenhæng udtrykker at de ønsker at andre lukker munden. Det er en ganske normal - omend noget primitiv - diskussionsteknik.
Ytringsfriheden er klart under pres, men som Ole E. Mikkelsen påpeger, er der uoverensstemmelse imellem de anklagende part påstande om de anklaget, da de anklagende i sin oppustet harme, ligner dem de anklager.
F.eks. er disse bogstavsammensætninger forbudte af bringe på information.dk. ;
Søren Narup.
Jesper Klamballe,
Morten Massershit,
Mogens Clamré.
At ovenstående bogstavsammensætninger, med lidt fantasi kan give associationer til bestemte medlemmer af et kedelig klub med megalomane politiske ambitioner, er tydeligt for de fleste, og dermed skal bogstavsammensætningerne med rette fortolkes til at være omfattet af ytringsfriheden og retten til drive “hån, spot og latterliggørelse” med offentlige personer, så vel som deres religion.
Eller gælder hån og spot retten kun overfor tilhængere af en skævvreden og degenereret fortolkning af en forlængst død små-pædofil analfabets liv og levned.
”I ytringsfrihedens navn” har diverse medier hånet, spottet og latterliggjort muslimer, ene og alene for at demonstrere sin demokratiske ret til det. I samme ånd, med samme metode, med samme ret kan man håne disse forkæmpere for ytringsfriheden, dvs. anvende deres metoder mod dem selv! Men hvad ser man over for sådanne tiltag, censur selvfølgelig!
De gider nemlig ikke se dem selv skildret med deres egne metoder. Derfor og lige nøjagtigt derfor er der endnu ikke fri debat et eneste sted i den store selvfede strøm af kommercielle og åh.. så demokratiske debat.
Man kan nemlig ikke holde ud at blive skildret med fuckfingeren, dvs. som den der bruger og tillader fuckfingeren om hvad som helst (andet end sig selv) uden anden grund, end den at demonstrere sin ret til at bruge den!
Man ved nemlig godt, at det ikke er befordrende for noget som helst. Derfor, censur, hån, spot og latterliggørelse hos de selvhøjtidelige. Men ingen selvrefleksion, ingen konsekvens, kun kvalmende og patetisk mental eskapisme og mangel på almindelig anstændighed. Fy føj!
Søg på ”Censur i ytringsfrihedens navn” og ”performativ selvbekræftelse” og du vil se, hvad medierne ikke vil se!
Dæl’me rart med lidt humor. Jeg fik mig en billig grin over alle navnene fra Michael Skraatop (høps! måske skulle jeg have bortcensureret den).
Humoren om at inddele Danmark i hoved og r.., var for indforstået for mig.
Hver dag er fyldt med selvcensur. Heldigvis, må jeg tilføje, for ellers ville endnu mere verbalgylle blive spredt ud. Fra skoletiden har man da lært, at hænderne sidder løst på ens nærmeste, og gjorde man nar, kunne man få en på hatten. Sådan er det stadig i forskellige betydninger. Der skal være en risiko ved at sige noget, og rigtig sjovt bliver det, når nogle løber en stor risiko.
Problemet er folk uden humor, folk med bibel i hånd, fanatikere, et alvorstungt præstestyre. Respekt af andre, kræver man først, når den naturlige respekt er forduftet.
Jeg må godt sige at Gud er dum, men det gør jeg ikke, for så skal jeg jo lige først anerkende, at der eksisterer en sådan størrelse. Dronningen er dum? Nej, det er majestætsfornærmelse, og så er hun slet ikke dum. Kongedømmet er dumt, og det sker der ikke noget ved at sige - ikke en sk..(!).
Humor har altid været forbandet af magthavere af enhver slags.
Niels - Simon Larsen
Jyder har heller ikke for meget humor, dem glemte du i skyndingen - jeg mener vi Københavnere er jo nødt til at tale meget langsomt, for at jyderne overhovedet kan følge med.
Det beror jo på den historiske kendsgerning, fra de store folkevandringers tid, at da stammerne nåede ca. til hvor Fredericia ligger i dag, var der nogen der havde plantet et vejskilt hvorpå der stod “København”, og en retningsviserpil til højre.
Alle de der kunne læse gik mod København - resten fortsatte ligeud. Tja, sådan gik det til.
Se nu kunne man jo ud fra det udsagn mene, at jeg ikke bryder mig om jyder - intet kunne være mere forkert.
Jeg har faktisk selv 5.
Nu får vi så se om min ytringsfrihed - retten til hån, spot og latterliggørelse, der jo er ved at blive den ny politiske korrektheds forståelse af ytringsfriheden, får lov til at gå upåtalt hen- eller om redaktøren også er jyde….. :-)
Svar til Michael Skaarups indlæg
Vi fjerner fra redaktionens side ikke enkelte kommentarer eller passager på grund af brug af øgenavne om offentlige personer, men alle diskussioner som udvikler sig parallelt med artiklens oprindelige emne, vil blive fjernet, i øvrigt i tråd med vore retningslinjer for debatten.
Yderligere spørgsmål eller kommentarer til dette emne bedes stilet direkte til redaktionen pr. mail.
Vedrørende mistanke om at undertegnede ikke er i besiddelse af humor, kan oplyses at opfattelsen er helt korrekt; fravær af humor indgår i jobbeskrivelsen.
Debatvært
Espen Fyhrie
Denne kommentar er anbefalet af:
Min anbefaling går til den tilsynsførende. Han er i blandt os. Det hygger alt sammen.
“Få jer dog et liv.” :
Når overtone rækken tager livet ud af klangen, så mister klangen livet på bekostning af overtone rækken.
Balancen er røget, når almen borger tilsidesættes for hystader.
Espen Fyhrie.
Du lever med perfektion helt op til den (jobbeskrivelsen).
Du må være berettiget til bonusløn.
@Bent Winther:
At Eva Smith eller Morten Kjærum ikke sidder i Folketinget eller i regeringen er et underligt argument. Der står stor respekt om begge to, og derfor har deres holdninger naturligvis en effekt i den offentlige debat.
Desuden er din leder og kommentarerne til netdebatten præget af, at du mener, at en afskaffelse af racisme- og blasfemiparagrafferne er det altdominerende fokuspunkt for Fri Debat. Det er bestemt ikke tilfældet.
flere angriber brugen af “provisiel” i overskriften.
Jeg finder brugen af “provinsiel” passende.
Undertegnede er selv fra provinsen og der er mange kvaliteter ved det provinsielle nære perspektiv.
Men kendetegnende er at man i det provinsielle perspektiv ikke får det store billede med.
Lissom man i det store billede nemt kan overse vigtige detaljer.
DF’s “kamp for ytringsfriheden” på den ene side og “kamp mod burkaen” på den anden side ,er et godt exempel på et provinsielt forhold til ytringsfriheden.
De principper som hyldes i den ene sag kommer simpelthen ikke med over i den anden sag.
PS. det er slemt at se hvordan islamistiske interesse tager små demokratiske lande et for et og prøver at få disse demokratier til at beskytte deres særinteresser som var det i et totalitært samfund.
Hilser den nye forening velkommen.
Bjarke Larsen,
Hvad angår respekten for Eva Smith eller Morten Kjærum, så går den eventuelt på deres professionelle virke. Når de udtaler sig politisk, som borgere, tæller deres mening hverken mere eller mindre end din eller min.
Hva ba? Antyder I at Jyder er småt begavede?
Det var altså os som opfandt yyyytringsfriheeeden!
Og vi har masser af den slags foreninger,
med stolte jyske traditioner…White Pride f.eks…!
Københavnere = Yt ( ring´frihed )
Ps. Debatværten er sympatisk…jyde må han være?
Selv under besættelsen kunne vi sige vores mening, men omkostningerne kunne være store. Det er da heller ikke begrænsningen af ytringsfrihëden, som Villemoes og andre taler om, men evnen til at lytte efter, hvad der bliver sagt. Villemoes giver det ene eksempel efter det på, at man i dag nærmest råber op om alt mellem himmel og jord.
Spørgsmålet er, hvorfor vi ikke hører efter, eller rettere sagt: hvad hører vi efter og hvad ikke? Hvorfor hører man Trykkefrihedsselskabet og Cepos, hvorfor Lars Hedegaard og Mchangama, for de har intet budskab, som andre ikke har bedre? Hvorfor til gengæld råber vi ikke op om USA,s overgreb på FN, når vi dog dagligt hører om. hvordan USA efterhånden styrer Ban Kim-Moon og den halve verden?
Mange af os kender måske svaret, men vil alligevel ikke blive hørt. Hvorfor, når nu talelysten er så stor som aldrig før, og folk blot lader munden løbe?
Jeg er desværre ikke så gammel, at jeg kunne sige min mening under besættelsen.
Men ellers havde jeg da gerne gjort det.
Selv i dag kan vi blive besat af tvangstanker - desværre? Det er fornuftigt at tage bestik af, hvem man er sammen med og tale derefter, selv om det måske skulle være perler for svin, som politiet tiltaler de unge uromagere med.
Debattens pædagogik består i at sige sin mening rettidigt. Først lærer vi børn at tale, siden at tie stille, endog med strafansvar for spanskrøret og kachotten. Men mens vi i dag opfordrer børnene i skolen til at svare, når de spørges, lød det ellers lidet pædagogiske råd, dengang vi alle var besatte, meget bramfrit: Spørgsmål er det, man bruger til at putte op i røven på den, der spørger! For man kunne aldrig vide, men tale over sig.
Espen Fyhrie:
“Vedrørende mistanke om at undertegnede ikke er i besiddelse af humor, kan oplyses at opfattelsen er helt korrekt; fravær af humor indgår i jobbeskrivelsen.”
Knastør, jysk humor.
Kære Søren K. Willemoes
Jeg forstår slet ikke dit budskab, hvad er et “Provinsielt forhold til ytringsfrihed” ??? Taler du om stormagternes gamle provinser eller mener du det danske land uden for København, der i daglig tale kaldes provinsen ??
Vi herude på landet er vist lige så uenige om ytringsfrihed, politik og meget andet som I er derinde i København, men måske tænker du på et gammelt ærkejysk udtryk : “Tænk før du taler” ! Er det det du mener med den “provinsielle tendens” ??
Ytringsfriheden i danmark er IKKE i fare og dit korstog mod Eva Smith og Amnesty International er et åbenlyst forsøg på at få afskaffet racismeparagraffen i ytringsfrihedens navn.
Men ytringsfrihed er ikke lig med tilsviningsret, det lærte jeg i folkeskolen.
M.h.t. Lars Hedegaards optagelse i Pen, så blev han ikke nægtet optagelse, men hans ansøgning blev sendt til en generalforsamling, hvorefter han trak sin ansøgning tilbage,
Og på trods af at Lars hedegaard og hans støtter føler sig forfulgte så er det nok intet at regne mod en hel befolkningsgruppe der dagligt hænges ud som voldtægtsforbrydere, mordere, terrorister og moralsk afstumpede.
Nu er dette bare et “provinsielt synspunkt” så deeeeeet.
Men stadig - tænk før du taler og tal ordentligt - DET er et provinsielt synspunkt !
M.v.h. Kirsten
Kirsten Hofset,
Du begår den fejl, som mange gør, du blander (roder) de formelle begrænsninger (lovgivning, regler både offentlige og private mv.) sammen med de uformelle subjektive ”god takt og tone” – den frivillige selvcensur.
Du vil gøre din opfattelse af ”god takt og tone” til alles – til norm, og hvad du synes er ”tilsvining” og ”tale ordentligt” er ikke nødvendigvis andres.
Med dit synspunkt tildeler du andre status af om ikke ”får eller bukke”, så dog ”anstændige” eller ”uanstændige”.
Det finder jeg uanstændigt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kirsten har fuldstændig ret, og det er jo så tydeligt, at Svend W. ikke kan acceptere, at ytringsfriheden kun omfatter folk, der er enige med ham. Det er svært at se (men jeg er jo osse jyde) nedsættende bemærkninger om tro, etnicitet, seksuel orientering m.v. som andet end tilsvining, uanset hvor meget man forsøger at hævde sin ret til det i ytringsfriheden. Godt gået, Kirsten.1
Et synspunkt er formentlig det enkelte menneskes øjeblikkelige og personlige syn på sagen.
Lars P. Simonsen,
Hvordan du kan få det ud af mine to indlæg (det første og det sidste), forstår jeg simpelt hen ikke.
Også du vil bestemme, hvad jeg må, vil og hvordan udtrykke mig om.
Du vil censurere mig med din definition af ”god takt og tone”.
Det er din uanstændighed, din manglende forståelse af, hvad ytringsfrihed er for noget og reducere det til, at det vil du bestemme.
Svend: Det kan være fornuftigt med nogle vedtagne omgangformer i et multikulturel samfund som vores? Bare for at undgå misforståelser. Naturligvis skal man have lov til at fornærme folk hvis det er det man er ude efter - indbildte fornærmelse skal vi helst ikke spille tiden med.
Ole Falstoft,
Hvem skal vedtages, hvad der er ”fornuftige omgangsformer”?
Skal de nedfældes? Pålægges som regler og/love? Vil det være en nødvendig indskrænkning i ytringsfriheden? Nødvendiggjort af hvad?
Se venligst mit første indlæg, der har jeg sat mine grænser.
Svend: Nej jeg forestiller mig ikke et national råd ang. omgangsformer eller lignende end sige love.
Men vi har jo allerede vedtagne omgangformer - uskrevne ( de fleste kan dog læses i ‘Emma Gad’)
som vi følger mere eller mindre og ureflekteret. Når vi møder nogle fra en anden kulturkreds eller bare et andet land er de fleste meget opmærksomme på hvordan omgangsformene kan ‘støde sammen’ og midsforståelser opstå - hvad de fleste gerne vil undgå. Det er den samme ‘mavefornemmelse’ vi bør have når vi her i landet møder folk med anden kulturbaggrund og ikke bare insistere på at vores omgangsform er den gældende og eneste rigtige. Det er proventielt!
Ole Falstoft,
Ja, vi har indforståede omgangsformer, men ikke nødvendigvis de samme og det er det, der er min pointe. Det du og jeg ikke ville sige eller ikke ville sige med et bestemt ordvalg, synes andre rask væk er i orden, hvilket information.dk jo illustrere på ganske glimrende vis og hvis man vil have samme omgangsformer med ytringsfriheden, så må det bestemmes ved lov. Her på information er ”den gode tone” bestemt af debatreglerne og har sin egen vogter. Ikke alt er tilladt, ikke engang humor.
Off topic: Jeg kan konstatere, at vi i øvrigt ikke alene er hyppigt enige ”på et biologisk grundlag”, men også i en aldeles overraskende grad i fysisk fremtræden.
Når Søren Villemoes kritiserer ytringsfriheden i Danmark, så er det i virkeligheden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention han kritiserer. Taget i betragtning at den er tiltrådt af samtlige 27 EU-lande, og EU er verdens største økonomi, så er det næppe os i Europa der provinsielle, men nærmere landene udenfor.
Grundlæggende forstår Villemoes ikke hvad ytringsfrihed er. Nietzsche beskriver klart, at forudsætningen for at have ytringsfrihed er selv at kunne bestemme om man vil lyve eller tale sandt. Kan man vælge, så har man ytringsfrihed. Ytringsfrihed handler altså ikke blot om at måtte ytre sig, men også om selv at kunne bestemme ytringens indhold.
Der er imidlertid områder hvor vi må begrænseytringsfriheden, og således begrænse den enkeltes frihed til at lyve. Samfundet kan f. eks. ikke fungere, hvis vi må lyve, når vi vidner i retten, eller udfylder selvangivelse eller indgår en række forskellige aftaler som køb og salg og ægteskab osv. Der også områder, hvor vi har direkte ”lyvepligt”. Militære hemmeligheder må man f. eks. ikke sige sandheden om.
Jo mere man ser på området er det klart, at der hele tiden er tale om afvejninger. Afvejninger af hvor ytringsfriheden skal begrænses for at samfundet kan fungere, og at ytringsfriheden således i virkeligheden opstår som et tilbageværende rum - et rum hvor der lovligt kan vælges om man vil lyve eller tale sandt.
Man kan derfor ikke tale om, at rummet – ytringsfrihedsrummet - skal have en bestemt størrelse, fordi det netop opstår residualt som følge af foretagne afvejninger. Det man kan tale om og diskutere er de enkelte afvejninger, om de er rimelige og rigtige i forhold til vigtigheden af de hensyn de er bestemt til at skulle varetage.
Det har medført to markante forskelle på ytringsfriheden i Europa og USA (som tilsyneladende er Fri Debats ideal). Dels blasfemiforbuddet og dels racismeforbuddet.
Det er velkendt at vi indførte racismelovgivningen i Europa efter 2. Verdenskrig for at forhindre, at 500 års jødeforfølgelser kulminerende i de nazistiske masseudryddelser nogensinde skulle gentage sig. En mere filosofisk begrundelse er, at man ikke skal have lov til at drive sin nabo til grådens eller selvmordets rand, og vi derfor forbyder kritik af forhold som det enkelte individ ikke selv er ansvarlige for som f. eks. hvor det er født, hvem der er dets forældre og dets seksuelle orientering osv.
Det problematiske ved Fri Debats holdning er blandt andet, at de ønsker det gjort lovligt at kritisere mennesker for netop disse forhold, og hvad værre er så ønsker de, at kan et menneske ikke holde til en sådan kritik og holde sig på måtten, og reagere det f. eks. truende eller voldeligt - så skal det straffes.
Her har vi det modsatte opfattelse i Europa. Her mener vi, at kan et menneske ikke holde sig på måtten, og lade være med at mobbe og kritisere andre for forhold de ikke har indflydelse på, så er det dét menneske, der skal straffes og ikke dets offer. Fri Debat skylder fasktisk her at vise os, at der er en samfundsmæssig gevinst ved at ophæve racismeforbuddet. Jeg kan ikke få øje på den – tværtimod.
Fri Debat ofrer i sit materiale en del plads på FN’s menneskerettigheder og de muslimske lande i OIC. Det er ikke helt klart hvorfor. FN’s menneskerettigheder kan borgerne ikke påberåbe sig, og staterne kan ikke bruge dem til andet end at lave papirkugler af og skyde dem efter hinanden i FN-bygningen.
I forhold til der også er menneskerettighedsproblemer i Kina, Indien, Rusland, Afrika og Sydamerika, og der bor flere mennesker der, så virker den særlige interesse for de muslimske lande mest som man prøver at forsvare USA’s krig i Irak.
Jeg har noteret mig, at Fri debat skriver at ytringsfriheden ikke må kuppes af ideologiske og politiske interesser. Men hvad med økonomiske interesser - må de gerne kuppe ytringsfriheden? Det virker ærlig talt til at Fri Debat går ind for det. Jeg ser dem i hvert fald ikke kræve, at USA indføre importforbud fra Kina indtil kinesiske arbejdere har fået ytringsfrihed, frie fagforeninger og strejkeret.
Og hvad med Frederik Stjernfelt, hvad laver han i det selskab. Har de puttet noget i hans kaffe? Og hvem betaler for Fri Debat, og hvad er forskellen på Fri Debat og Trykkefrihedsselskabet - bortset fra burkaforbuddet?
Denne kommentar er anbefalet af: