Dansk Folkeparti er åben for at diskutere, om atomkraft skal indgå i Danmarks fremtidige energiforsyning.
- Dansk Folkeparti vil gå positivt ind i en diskussion, men vi vil i dag ikke arbejde aktivt for det. Hvis der kommer elementer frem, hvor vi skal tale om den problemstilling, stiller vi op og taler sagligt og helt uden problemer, siger partiets energiordfører Per Dalgaard.
Han ærgrer sig over, at der i dag ikke findes atomkraftværker i Danmark.
- Jeg beklager voldsomt, at der var nogle venstrefløjsaktivister, der i 60’erne og 70’erne på et usagligt grundlag førte en kampagne, der gjorde, at vi i Danmark sagde nej til a-kraft. Hvis vi havde haft a-kraft, havde vi haft en billig elforsyning, siger Per Dalgaard.
Meldingen kommer samtidig med, at USA’s præsident Barack Obama gør klar til at bygge de første atomkraftværker i USA siden 1979. Obama mener, at atomkraft kan gøre USA mindre afhængig af olie og skabe grønnere energi, og præsidenten opfordrer til at gøre op med de gamle fronter på området.
- I et spørgsmål, der angår vores økonomi, vores sikkerhed og vor planets fremtid, kan vi ikke fortsat hænge fast i de samme gamle debatter mellem venstrefløj og højrefløj, mellem miljøfolk og iværksættere, siger Obama.
Folketinget vedtog i 1985, at atomkraft ikke skal indgå i den offentlige energiplanlægning. Alligevel stammer op mod 10 procent af strømmen i de danske stikkontakter fra netop kernekraft, da elsystemet er bundet sammen med vores nabolande.
Dansk Folkepartis energiordfører Per Dalgaard håber også, at der kommer meget mere kernekraft ind i det nordiske elsystem - og dermed videre til Danmark.
- Jeg glæder mig og ser frem til, at finnerne får åbnet nogle flere a-kraftværker. Jeg håber i samme ombæring, at svenskerne besinder sig med at lukke a-kraftværker. Det bør de efter min mening ikke gøre, siger Per Dalgaard.
Kommentarer
Mener da at grunden til man lukker atomkraftværker i Sverige, er at de er for gamle .. må kun operere i ca. 30 år af sikkerhedsmæssige grunde.
Men DF tror jo man ved at have bestemt holdning kan ændre realiteterne - se bare klimadebatten her forguder de alle de få individer som afviser at vi har en klimaudfordringen - fordi så behøves de ikke revidere deres populist politik.
Ikke bare vil DF ignorere store sikkerhedsmæssige udfordringer, som klimaforandringer, de vil også ignorere atomkraftens kæmpe risici. De har simpelthen den bedste plan til at skabe en farlig verden :(
Er det mest for pressedækningen at DF spiller denne bold frem?
Atomkraft er en glimrende løsning for vores problemer med fossilt brændstof. DF er ikke et glimrende parti IMHO, så de to bør ikke kobles sammen.
Mere kernekraft, mindre folkeparti ;)
Med venlig hilsen Lennart
DF fisker efter Kerne-vælgere……Nej Tak!
A-kraft fungerer kun sålænge gevinsterne privatiseres og tabene og oprydningsomkkostningerne socialiseres.
Der er i princippet ikke noget galt med Atomkraft.
Det er i den grad er noget galt med er affaldet.
Så længe der ikke er fundet en sikker, holdbar og PERMANENT måde at komme af med radioaktivt affald så tror jeg nok jeg takker nej.
Hvilket affaldsproblem?
Brugt kernebrændsel består af tunge og lette kerne. Energien ligger i de tunge kerner, som hovedsagelig består af uran og plutonium. Dagens reaktorer kan udnytte 0,5-1% af de tunge kerner, men fremtidens fjerde generations reaktor, den hurtige formeringsreaktor, kan udnytte 100 %. Derfor vil de tunge kerner blive genbrugt og nogen lande adskiller allerede i da de tunge kerner fra kerneaffaldet, andre lande udvinder dem når behovet melder sig. Det efterlader de lette kerne, som kun er farlige i 600 år. Dvs. at de efter 600 år er ligesålidt radioaktive som naturligt forkommende uranmalm. Allerede efter 100-200 år er affaldet så lidt radioaktivt at man skal spise koncentreret atomaffald for at kunne blive forgiftet af det.
Hvis det så bare var atomkraftværkerne selv der betalte for de 600 års sikkerhedsforvaring for det “lette affald”, fint. Men som sagt for oven, så er det kun gevinsterne de indkasserer. Så snart der skal ryddes op, så bliver det pludslig en statslig opgave, som set i Tyskland.
@Thomas Holm
Det er værkerne selv der betaler for håndteringen af det brugte brændsel. Det sker ved at sætte et ørebeløb til side pr produceret KWh. I USA er det 2,5 øre pr KWh (1/2 cent). Hvis du taler om Asse i Tyskland, så er det ikke kerneaffald der ligger der, men mellem- og lavradioaktivt affald, der hovedsageligt stammer fra en statslig forsøgsreaktor. Det kan være tale om kontaminerede dragter, klude, sliddele fra reaktor mv.
Jeg taler også om betalingen for den massive politiindsats der har været ved adskillige “Kein Endlager” demonstrationer, samt ved enhver transport af en Castor til Gorleben.
Asse-II som du nævner og også Morleben viser p.t. lige de problemer som der altid blev advaret imod med indstyrt, nedbrydninger og indtrængen af vand. Desuden er nogle af de såkaldte mellem-radioaktive stoffer langt mere potente end der gives udtryk for fra nogle folk. Iod-isotoper har ikke kun 17’000’000 års halvværdstid, men er også bioakkumulante.
Kalkar viste fint hvordan det gik. Du kan spørge Finnerne om hvordan det går med Oikiluto-3.
Der findes ikke et eneste atomkraftyværk på hele verdenen som 1. blev bygget til den pris der blev projekteret med og som 2. producerer strøm så billigt som det blev påstået.
Undskyld, men hvad kommer omkostninger ved voldelige aktivister kernekraftværkene ved?
Asse II har fra starten været et dårligt valg, der er ikke foretaget de fornødne undersøgelser, men det var heller ikke brugt brændsel der blev deponeret. Ansvaret og udgiften ligger hos den tyske stat, da det var dem der foretog den fejlagtige deponering.
Radioaktivietet dannes ved henfald, jo hurtigere henfald, dvs jo lavere halveringstid, desto højere radioaktivitet. Stoffer med en lang halveringstid er derfor tilsvarende mindre radioaktive, så skulle radioaktivt jod med lang halveringtid slippe ud, så vil det meget hurtigt fortyndes i sådan en grad, at det vil drukne i baggrundsstrålingen. Når vi taler baggrundstråling, så modtager beboerne i den iranske by Ramsar en baggrundsstråling der er 100x så stor som den vi får i Danmark. Vel at mærke uden nogen sundhedsmæssige problemer.
Olkuluoto 3 værket ender nok med at koste 35-40 mia kr. Skulle samme kapacitet og elproduktion tilvejebringes med vindmøller , så ville det koste over 80 mia kr. Vel at mærke uden at medregne energilagring, som vil være helt nødvendigt for at opretholde samme forsyningssikkerhed.
De 80 mia er baseret på byggeprisen og levetiden af Horns Rev II vindmølleparken, der er verdens største.